-
Titelblad/Udgiverside“Babylon den Store er faldet!” Guds rige hersker
-
-
TILEGNET den almægtige Gud, som forårsager det store Babylons fald i den sande religions evige interesse
Forkortelser for bibeloversættelser der er benyttet i denne bog
AV — Authorized eller King James Version, 1611
NW — New World Translation of the Holy Scriptures, 1971-udgaven
Citater uden nærmere angivelse er fra den autoriserede danske oversættelse, Det Gamle Testamente af 1931 og Det Nye Testamente af 1948.
Ordet HERREN i den autoriserede danske oversættelse er alle steder gengivet med [Jehova].
-
-
Babylon den Store og det himmelske Zion i Åbenbaringen“Babylon den Store er faldet!” Guds rige hersker
-
-
Kapitel 1
Babylon den Store og det himmelske Zion i Åbenbaringen
1. Siden hvornår har Babylon været i opposition til Jehovas folk, og hvordan kom dette til udtryk på Abrahams tid?
LIGE fra begyndelsen har Babylon været en fjende af Jehova Guds folk. Babylon blev grundlagt af Nimrod, „en mægtig jæger i opposition til Jehova“, på en slette i landet Sinear. (1 Mosebog 10:8-10, NW; 11:1-9) Herfra trængte fjendtligsindede konger ind i det forjættede land på patriarken Abrahams og præstekongen Melkizedek af Salems tid. Abraham forfulgte fjenderne nordpå, slog dem på flugt og genvandt hele byttet og alle de fanger de havde taget i landet. På vejen tilbage mødte han Melkizedek, der var draget ud af sin by for at gå sejrherren i møde.
2. Hvilken forbindelse er der mellem oldtidens Salem og Zions bjerg i Jerusalem?
2 Da Melkizedek velsignede Abraham i Gud den Allerhøjestes navn, gav han til kende at han og hans by Salem var imod de hærgende og plyndrende konger fra Sinears land, hvis vigtigste by var Babylon. (1 Mosebog 14:1-20) Det menes at det gamle Salem kom til at danne kernen i byen Jerusalem. Navnet Salem er indgået i navnet Jerusalem. Den højderyg der kaldes Zions bjerg må have ligget ved siden af Salem eller har måske endog været en del af den, for senere i historien, da David var konge af Israel, berettes det at Jerusalems fæstning lå på Zions bjerg.a Det ses heraf
-