Unge spørger:

Hvorfor forstår mine forældre mig ikke?

Kære Vagttårnsselskab!

I de sidste to år er det som om jeg har fået tusind problemer med mig selv. Somme tider tror jeg at jeg er ved at blive vanvittig. Min fysiske udvikling er begyndt, og pludselig stoler mine forældre ikke på mig mere når det gælder drenge. Hver gang jeg gør noget forkert, sammenligner mor og far mig med min irriterende storesøster, og det sårer mig. Jeg har prøvet at snakke med dem om det, men de forstår ikke hvad jeg føler. Måske trænger jeg til at komme et eller andet sted hen hvor jeg kan være alene i mindst et år. Jeg håber at I kan hjælpe mig.

— En 16-årig pige.

DU HAR måske også længtes efter at dine forældre skulle forstå dig. Det er noget alle mennesker kender, dette ønske om at møde forståelse hos andre. Og hvis man har problemer og ens forældre kritiserer det man kan lide eller det man synes er vigtigt, kan man blive meget ked af det. Sekstenårige Robert føler for eksempel at hans fader ikke forstår hans valg af musik. „Han råber bare: ’Sluk for det spektakel!’“ Hvordan reagerer Robert på det? „Jeg slukker både for musikken og for ham.“

Mange unge reagerer på samme måde. Rent følelsesmæssigt trækker de sig måske ind i deres egen private verden eller søger tilflugt hos deres jævnaldrende. Nittenårige Birgit fra Vesttyskland siger: „Når jeg har problemer med mine forældre, har jeg sådan en lyst til at græde ud hos en eller anden, en der forstår mig på en anden måde.“ Andre tager det drastiske skridt at løbe hjemmefra. En undersøgelse der i 1981 blev foretaget af forskerne Offer, Ostrov og Howard og som omfattede flere end 20.000 unge i fire lande, viste at langt de fleste ganske vist „ikke mente at der var større problemer mellem dem selv og deres forældre“, men at 26 procent alligevel indrømmede: „Jeg forsøger at holde mig væk hjemmefra det meste af tiden.“ Sådan tænkte næsten 50 procent af dem der var kommet i konflikt med loven. — The Adolescent — A Psychological Self-Portrait.

Uanset om de unge rejser hjemmefra eller bare lukker sig inde i sig selv, er det triste resultat af manglende forståelse at der opstår en kløft mellem dem og deres forældre. Men er det sandt at denne kløft udelukkende opstår fordi forældrene ikke forstår deres halvvoksne børn?

„Styrke“ i modsætning til „grå hår“

Der er uden tvivl mange ting du har lyst til at se og gøre, nu mens du er ung. Du står på tærskelen til den voksnes tilværelse og er sikkert ivrig efter at få del i nogle af de voksnes privilegier. Ordsprogene 20:29 siger: „Unge mænds [eller kvinders] hæder er deres styrke.“ — NW.

Denne „styrke“ kan give anledning til at der opstår en generationskløft. Ordsproget fortsætter: „Og gamle mænds pragt er deres grå hår.“ Erfarne mennesker, som dine forældre, har et andet syn på livet. De forstår måske nok dine følelser, men de ved at det ikke er alt her i livet der ender lykkeligt. Det realistiske syn på tilværelsen som de har fået i løbet af årene (måske af bitter personlig erfaring) har dæmpet den begejstrede idealisme de havde da de var unge. På grund af disse erfaringer — eller „grå hår“ — deler de måske ikke din begejstring over visse ting.

En teenager ved navn Jim siger for eksempel: „Hvad angår penge, så mener mine forældre (der var børn under depressionen) at penge skal spares op så man senere kan købe vigtige ting for dem.“ Jims erfarne forældre indser behovet for at tænke på fremtiden. „Jamen, jeg lever jo også lige nu,“ insisterer Jim. „Dette er en vigtig del af mit liv. Jeg har lyst til at rejse meget.“ Ja, Jims „styrke“ i modsætning til hans forældres „grå hår“ bidrog til at der opstod en slags kløft imellem dem.

Også på andre områder kan unge og deres forældre være meget uenige, for eksempel med hensyn til klædedragt og frisure, opførsel over for det modsatte køn, brug af narkotika og alkohol, hvornår man skal være hjemme om aftenen, venner, og måske endda opførsel og opgaver inden for familien. Du føler dig måske tiltrukket af „de ønsker der hører ungdommen til“ men forsøger alligevel at gøre det rigtige. (2 Timoteus 2:22) Det kan skabe nogle modstridende følelser. Mens man stræber efter større uafhængighed, er man måske stadig lidt usikker og har brug for forældrenes vejledning. Den førnævnte undersøgelse viste at 63 procent af de adspurgte var enige i denne udtalelse: „Hvis mine forældre er konsekvente føler jeg at de har ret, selv om jeg måske bliver vred.“

Der er altså mange forskellige grunde til at der kan opstå en følelsesmæssig kløft imellem unge og deres forældre. Men der kan bygges bro over denne kløft. Det første skridt er at erkende behovet for gensidig forståelse.

Forstår jeg mine forældre?

„Da jeg var yngre troede jeg naturligvis at mor var ’fuldkommen’, og at hun ikke havde nogen af de svagheder og følelser som jeg havde,“ siger John, idet han tænker tilbage på tiden før hans forældre blev skilt. Efter skilsmissen måtte hans moder på egen hånd forsøge at sørge for syv børn.

„Det skete oftere og oftere at mor spurgte os hvad hun skulle stille op i forskellige situationer,“ fortsætter John. „Så en dag lagde jeg mærke til at hun så helt rådvild ud. Jeg tænkte: ’Hvad i alverden, hun ved minsandten ikke hvad hun skal gøre.’ Det gik langsomt op for mig at hun ikke vidste alting. Fra da af begyndte jeg at føle mere med hende, nu da jeg vidste at hun var ’normal’, at hun var ligesom alle andre.“ Johns halvvoksne søster, April, tilføjer: „Jeg kan huske at jeg så hende græde fordi hun havde så svært ved at nå det hele. Da forstod jeg at vores syn på hende var forkert. Hun kunne ikke altid klare tingene på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Vi følte os nærmere knyttet til hende da vi så at hun havde følelser og også bare var et ganske almindeligt menneske.“

Disse unge udviklede empati, og det bidrog til et nært og varmt familieforhold. „Tog du vare, [Jehova], på misgerninger,“ skrev salmisten, „Herre, hvo kunne da bestå?“ (Salme 130:3) Det var der ingen der kunne! Heller ikke du eller dine forældre. „I [skal] alle være enssindede, idet I viser medfølelse, nærer broderlig hengivenhed, har inderlig medlidenhed,“ siges der i Første Petersbrev 3:8.

Husk at dine forældre måske er bange for at de ikke kan opdrage dig på en god måde. Det kan være at de føler sig helt overvældet af alle de umoralske farer og fristelser du står over for, og måske overreagerer de. Og efterhånden som du bliver ældre, får de måske en fornemmelse af at der ikke længere er brug for dem, at ingen holder af dem eller forstår dem.

Dine forældre har måske visse fysiske, økonomiske eller følelsesmæssige problemer som du ikke kender alle detaljer i. En fader kan måske ikke fordrage sit arbejde, men af hensyn til familien undertrykker han sine følelser. Når hans søn eller datter så udbryder: „Jeg hader at gå i skole,“ viser han måske ikke medfølelse, men svarer i stedet vredt: „Hvad er der galt med dig? I børn aner ikke hvor godt I har det!“ Men mon ikke det ville gøre situationen lettere hvis barnet forsøgte at sætte sig i hans sted, og viste forståelse?

„Jeg tænker aldrig over mine forældres problemer. Jeg har nok i mine egne,“ forklarer en teenager. Men bliver du ikke glad når der er nogen der lytter til dig, lægger øre til alt det du har på hjerte og viser forståelse? Det giver dig sikkert en fornemmelse af at du betyder noget. Din moder og fader har det på samme måde. „Derfor, alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer,“ sagde Jesus, „skal I også gøre mod dem.“ — Mattæus 7:12.

Det er naturligvis lettere sagt end gjort, men det vil være en stor hjælp hvis man „ikke hver især retter blikket mod blot [sine] egne interesser, men også hver især retter det mod de andres“. (Filipperne 2:4) Hvordan gør man det?

Vis personlig interesse

„Prøv at spørge din moder hvilket forhold hun havde til sin moder, hvilke muligheder hun havde eller ikke havde da hun var på din alder, og hvilke ting hun kunne vælge imellem da hun var halvvoksen,“ skriver Aurora Mackey i bladet Teen. „Hvis hun kan mærke at du er interesseret i, og opmærksom på, grundene til nogle af hendes følelser, vil hun sandsynligvis forsøge at være mere opmærksom på dine.“ Det samme gælder naturligvis fædre.

Du har ingen kontrol over hvad dine forældre siger eller gør, men du kan beherske din egen reaktion. Hvis du forsøger at se problemerne fra dine forældres side, og husker at vi alle fejler, vil du opdyrke indsigt. „Et menneskes indsigt dæmper hans vrede, og hans hæder er at overse overtrædelse.“ — Ordsprogene 19:11, NW.

Hvis din fader eller moder tilsyneladende ikke forstår dig, så prøv at stille dig selv spørgsmålene i rammen på foregående side. Det kan hjælpe dig til at „overse overtrædelse“ og se gennem fingre med manglende forståelse. Det vil være et udtryk for „hæder“ fra din side, og det vil bidrage til gensidig forståelse — til glæde for dig selv og dine forældre.a

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 15]

„At arbejde sammen i hjemmet er en stor hjælp i perioden hvor børnene vokser til — både for forældre og børn. . . . Når familiens medlemmer er nødt til at samarbejde om at få hjemmet til at fungere, lærer de inden for hjemmets fire vægge meget om et vellykket forhold til andre mennesker.“ — The Cooperating Family af Eleanor Berman

[Ramme på side 15]

Hvis dine forældre ikke har forstået dig, så spørg dig selv: Er de . . .

● dårligt tilpas? eller måske bekymrede over et eller andet?

● sårede over noget jeg tankeløst har sagt eller gjort? — Ordsprogene 12:18.

● bange for at jeg vil rode mig ind i noget? og har de måske ret i det?

● eller har de simpelt hen misforstået hvad jeg mente?

[Illustration på side 14]

Forstår dine forældre dig?

Et forunderligt samarbejde

Der består et forunderligt samarbejde mellem en bestemt sommerfugleart og den røde myre. Hvad går det ud på?

I forsommeren lægger hunnen af den store europæiske blåfugl (en sommerfugleart, Maculinea arion) sine æg på vilde timianblomster. Den udklækkede larve skifter hud to gange og lever i mellemtiden hovedsagelig af blomsterne. Derefter lader den sig falde til jorden for at lede efter noget helt andet.

Når den finder en rød myre — eller myren finder den — opfører de to små skabninger sig som om de kendte hinanden. Myren begynder at bestryge larven med sine følehorn og ben. Som følge heraf udskiller larven en dråbe honningdug fra en pore på det tiende af dens led. Myren suger begærligt denne dråbe i sig, og andre myrer kommer til for at deltage i festmåltidet.

Når larvens brystled svulmer op er det et signal til den første myre om at flytte sin nye bekendt hen til myretuen. Myren tager med sine kæber fat i larven lige bag de forstørrede led. I et godt stykke tid vil larvens hjem nu være et kammer med små myrelarver, der tjener som dens nye fødemiddel. Til gengæld får myrerne den eftertragtede honningdug.

For larven begynder puppestadiet det følgende forår, og tre uger senere baner en voksen sommerfugl med slappe og skrøbelige vinger sig vej ud gennem gangene i myretuen, uden at myrerne tager notits af den. Ude i sollyset afsluttes processen der skal gøre sommerfuglens vinger faste så den kan flyve.

Dette usædvanlige samarbejde mellem nogle myrer og en sommerfugl må give hovedbrud for dem der går ind for udviklingsteorien. Hvorfra kan en myre vide at poren på larvens tiende led udskiller honningdug? Hvorfra kan larven vide hvordan den gør sig klar til at blive båret væk af en myre? Hvorfor lader myrerne uhindret den voksne sommerfugl bane sig vej ud af deres tue? Man kan få svar når man erkender sandheden i følgende ord: „Gud skabte . . . alle vingede væsener . . . og alt jordens kryb efter dets arter.“ (1 Mosebog 1:20-25) Ja, ikke blind tilfældighed men kun planmæssighed forbundet med hensigt kan have frembragt dette.