Unge spørger:

Hvorfor bliver jeg så deprimeret?

● Melanie havde altid levet op til sin moders ideal af det fuldkomne barn — indtil hun blev sytten. Så holdt hun op med at interessere sig for det der foregik i skolen og syntes endog ligeglad med at hun fik dårlige karakterer. Hun tog heller ikke længere imod invitationer. Hendes forældre lagde mærke til hendes mutte og vrantne væsen og forhørte sig forsigtigt under måltiderne om hvad der var i vejen. Hver gang fór Melanie op og stampede i gulvet, idet hun udbrød: „Lad mig være i fred! Der er ikke noget i vejen.“

● Mark, der var fjorten, var en impulsiv og fjendtlig dreng med et voldsomt temperament. I skolen var han urolig og støjende. Når han blev skuffet eller vred plejede han at fare ud på landet på sin knallert eller suse ned ad stejle bakker på sit skateboard. Hans forældre og lærere affærdigede hans voldsomme adfærd som barnlighed.

DET vil måske forbavse dig at høre at både Melanie og Mark led af depression. Selv om det er almindeligt kendt at mange voksne lider af den sygelige tilstand der kaldes depression, er det først for nylig at eksperter har erkendt at unge kan komme ud for det samme. Det kan også ske for dig.

En almindelig følelse

Af et rundspørge som blev foretaget af National Institute of Mental Health i USA fremgår det at én af fem unge lider af symptomer på depression. Selvmord blandt unge i mange lande er blevet beskrevet som en ny epidemi, og depression er den mest almindelige faktor i forbindelse med unges selvmord. Måske er der også nogle af dine venner som er blevet deprimerede og har forsøgt at tage deres eget liv. Men det er sikkert ikke nødvendigt med statistikker for at fortælle dig at du også kan blive ramt af depression. Næsten alle bliver jo fra tid til anden nedtrykte og deprimerede — en tilstand der kan vare fra nogle få timer til flere uger. Sådan er livet nu engang. Men mange unge i teenagealderen har særlig let ved at blive deprimerede. Hvorfor?

Disse år er sandsynligvis nogle af de vanskeligste man nogen sinde vil opleve. Det indre pres som skyldes at man har nået pubertetsalderen kan resultere i store bekymringer og humørsvingninger. Man opdager at man befinder sig i en overgangstid — man er ikke længere barn men heller ikke rigtig voksen. De nye og ofte modstridende forventninger som forældre, lærere eller venner stiller, får en til at føle sig som en fiasko når man ikke altid formår at leve op til det de regner med. Og hvad der gør det endnu værre er at man, på grund af manglende erfaring, ikke er vant til at det går op og ned her i livet. Intet under at nogle bliver alvorligt deprimerede.

Er min nedtrykthed normal?

Der er imidlertid forskellige former for depression. En ung mand eller kvinde kan blive nedtrykt hvis der sker en eller anden begivenhed som bringer ham eller hende ud af ligevægt: en nær vens død, det at man dumper til eksamen, ikke får et job eller mister det man har, eller andre sorger og belastninger. Når forholdene ændrer sig, fortager denne nedtrykthed sig sædvanligvis i løbet af forholdsvis kort tid.

Hvis modløsheden imidlertid vedvarer og den pågældende er generelt negativ, bekymret og vred, og føler at han eller hun ikke duer til noget, kan dette udvikle sig til en mild men kronisk depression. Symptomerne kan være højst forskellige. Nogle unge får måske angstfornemmelser. Andre er altid trætte, har ingen appetit, har besvær med at sove, eller måske taber de sig. Undertiden er flere forskellige symptomer en advarsel om at noget er galt. Læg mærke til rammeteksten på side 14. Hvis du må svare „ja“ til de fleste af spørgsmålene tyder det på at din depression er blevet kronisk. Det er vigtigt at gøre sig klart at man lider af denne form for depression, for hvis den ikke behandles kan den udvikle sig til en alvorlig depression, en sygdom der i regelen kræver professionel hjælp.a

Nogle unge skjuler deres depression ved at lægge en helt anden adfærd for dagen: de farer fra den ene selskabelige sammenkomst til den anden, indlader sig på tilfældige kønslige forbindelser, øver vandalisme eller hengiver sig til umådeholdent drikkeri. „Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg hele tiden skal ud at more mig,“ indrømmer en fjortenårig dreng. „Jeg ved bare at hvis jeg er alene, mærker jeg for alvor hvor slemt jeg har det.“ Det er som Bibelen siger: „Selv under latter kan hjertet lide, og glædens ende er kummer.“ (Ordsprogene 14:13) Når nogen skejer ud på denne måde kan det altså være et tegn på at vedkommende har alvorlige problemer.

Er der en biologisk årsag?

Marie var lige begyndt i gymnasiet, og de første måneder var der vild forvirring i hendes følelser. Hun havde vanskeligt ved at sove. Hun mistede interessen for mad, for sine lektier og for sine venner. Heldigvis henviste en forstående gymnasierådgiver hende til en læge så hun kunne blive undersøgt. Årsagen til hendes problem? Anæmisk jernmangel. Da hun fik den rigtige behandling steg hendes humør, og hendes energi vendte tilbage.

Ja, undertiden kan der være en biologisk årsag til depression. Infektioner, kirtelsygdomme, hormonale forstyrrelser, ondartede svulster, hypoglykæmi (abnormt lavt druesukkerindhold i blodet) og blodsygdomme — alt dette kan udløse en depression. Lever du af „junk food“? Mangelsygdomme som skyldes underlødig kost kan være årsag til depression. Det samme kan visse medikamenter eller allergiske reaktioner.

Som regel har depressioner blandt unge dog en anden årsag.

„Jeg kan ikke gøre noget som helst rigtigt“

Donald følte at han måtte udmærke sig i skolen for at blive betragtet som en der var noget værd. Hans forældre havde en høj universitetsuddannelse, og han følte at de stillede store forventninger til ham. Hans pige accepterede ham imidlertid til trods for hans middelmådige akademiske præstationer. Men da deres forhold gik i stykker på grund af skænderier blev han deprimeret og tænkte på at begå selvmord. „Jeg kan ikke gøre noget som helst rigtigt. Jeg har altid skuffet andre,“ sagde Donald klagende til en terapeut.

At denne følelse af at være en fiasko kan udløse en depression fremgår af det der skete med en bibelsk person ved navn Epafroditus. I det første århundrede blev denne trofaste kristne af sin menighed sendt på en særlig mission for at hjælpe den fængslede apostel Paulus. Men kort efter at han var ankommet til Paulus blev han syg, og det endte med at Paulus måtte pleje ham. Bibelen siger at Epafroditus efter at han var blevet rask var „nedtrykt“ fordi menigheden havde hørt om hans sygdom. Du kan forestille dig hvordan han følte det: ’Jeg har været en fuldstændig fiasko! De regnede alle sammen med mig, og jeg svigtede.’ Han overså åbenbart alt det gode han havde gjort før han blev syg. Du kan også blive deprimeret hvis du føler at du er en fiasko. — Filipperne 2:25-30.

Dertil kommer at dit valg af underholdning kan påvirke dit syn på skuffelser og muligvis forstærke din følelse af at komme til kort. Bladet Discover har citeret en udtalelse af psykoterapeuten Margery Fridstein, som i Chicagos „selvmordszone“ har behandlet mange deprimerede unge. Ifølge hende gør fjernsynsprogrammer med hurtige, overfladiske og lykkelige slutninger unge mennesker en bjørnetjeneste. Hun siger: „Unge bryder sig ikke om at læse bøger — de vil hellere se fjernsyn og få en hurtig afslutning på historien — og derfor ved de ikke hvordan de skal klare langvarige problemer. Når der pludselig sker noget alvorligt har de ikke den indbyggede tålmodighed der skal til for at klare det.“ Hvis du forventer en let løsning på problemerne eller sammenligner dig med en sorgløs TV-stjerne der „aldrig bliver deprimeret“, gribes du måske af en følelse af utilstrækkelighed. De film, TV-programmer, bøger og blade som lægger vægt på deprimerende emner, vil ofte have samme nedslående virkning på dig.

Der er således mange årsager til depression. Du kunne sikkert anføre endnu flere, som for eksempel dét ikke at have en nær ven eller at miste en sådan ven, følelsen af at ingen bryder sig om én, en overdreven skyldfølelse på grund af nogle personlige svagheder, eller skolekammeraters drillerier. Når du føler dig nedtrykt kan det være en hjælp at vide hvordan den slags følelser opstår, så du kan analysere hvad der er i vejen. Alt dette kan ganske rigtigt være en hjælp, men det du er allermest interesseret i er sikkert dette: Hvad kan jeg selv gøre for at undgå at blive deprimeret? Vi vil i et senere nummer af Vågn op! behandle nogle af de forslag som har vist sig at være virkningsfulde.

[Fodnote]

[Ramme på side 14]

Er det en mild men kronisk depression?

 1. Er du træt det meste af tiden, selv når du får tilstrækkelig søvn?

 2. Er du altid rastløs?

 3. Har du mistet interessen for så godt som alt — skolen, din familie og dine venner?

 4. Er du ude af stand til at træffe selv temmelig små beslutninger?

 5. Er du hele tiden vred og vanskelig at omgås?

 6. Har du mange angstfornemmelser og føler du at der vil ske noget frygteligt?

 7. Er du en kronisk kværulant?

 8. Er du selvdestruktiv?

 9. Er du urimeligt kritisk over for dig selv, og føler du dig ofte meget mindreværdig eller utilstrækkelig?

10. Bruger du usædvanlig meget tid til at dagdrømme?

11. Lider du til stadighed af „op- og nedture“ med store humørsvingninger?

(Delvis baseret på bogen The Book of Hope af Helen DeRosis og Victoria Pellegrino.)