Unge spørger:

Hvordan løser vi problemerne når musikken er slut?

ENDELIG var skoledagen slut. Det var Susan glad for; nu kunne hun tage hjem og gemme sig på sit værelse, og dér kunne hun fordybe sig i musik og glemme verden!

Passer denne beskrivelse også på dig? En undersøgelse der er foretaget i Berlin og Hamburg af unges musikinteresser har afsløret at de tilbringer halvanden til tre timer om dagen med at lytte til musik. Seks ud af ti foretrækker hård beat og popmusik. Hvorfor er de så optaget af denne slags musik?

De unge man spurgte sagde at det var fordi de var skuffede over verden omkring dem, og fordi de ønskede at få afledt opmærksomheden fra deres problemer. Det var en vigtig grund for Susan. Når musikken begyndte kunne hun glemme lærernes formaninger og alle sine bekymringer angående skole og eksamen. Tit glemte hun også sine huslige pligter og lektierne.

Susan havde ikke megen kontakt med sine forældre. Hun så ikke meget til sin fader, kun nu og da i weekenderne. „Han arbejder så meget,“ forklarede hendes moder. Det var Susan ikke så sikker på. Men én ting var hun sikker på: Sådan skulle hendes ægteskab ikke være. Hendes mand skulle have tid til hende og børnene, sådan som det hed i en af hendes yndlingssange.

Hendes moder var også udearbejdende og virkede altid nervøs. Det var som om hun altid var overanstrengt og fortravlet, og det var svært at komme til at snakke med hende når man gerne ville. Hun lavede aftensmad i en fart, tog sig lidt af huset og faldt så sammen foran fjernsynet eller tumlede dødtræt i seng.

Susan kendte mange andre unge som også havde noget at udsætte på deres forældre. Det er en kendsgerning at båndene mellem forældre og børn er blevet betragteligt svagere i de senere år. Mange forældre hører ikke længere efter når deres børn gerne vil snakke med dem, og et stort antal børn ser ikke længere hen til deres forældre efter vejledning når de skal løse livets problemer.

Imidlertid vil unge som regel gerne have hjælp til at planlægge fremtiden. De har brug for en som kan vise dem forståelse, en som vil høre efter når de taler om fremtidsplaner eller om skuffelser de har været ude for. Når musikken spiller så stor en rolle i deres liv, er det ikke noget under at de tit ser op til musikere som eksempler de gerne vil efterfølge. Ja, somme tider gør de dem endda til idoler.

Hvad kan popstjerner give andre?

Moderne sange handler ofte om nutidens frygt og skuffelser. De unge som virkelig har sådanne problemer, føler derfor at musikerne også forstår dem.

Naturligvis kan man ikke forandre forholdene eller løse nogen problemer ved blot at beklage sig over nutidens sørgelige tilstande — heller ikke når det udtrykkes i musik. Så det er ikke mærkeligt at de som synger om, eller i det mindste drømmer om, en tilsyneladende sund verden, plages af de samme problemer som alle vi andre.

Livets realiteter er en prøve på om en livsstil duer eller ikke. Det liv som stjerner inden for musikken lever, er ofte en forvrængning af det frie og lette liv de synger om. Rockstjerner er tit ude af stand til at leve i et ligevægtigt fællesskab med andre. Chrissie Shrimpton siger om sin kærlighedsaffære med Mick Jagger, medlem af Rolling Stones: „Det var ganske enkelt vanvittigt at prøve at dele livet med en mand som på den ene side gerne ville tilhøre alle, men som på den anden side var uvillig til at tilhøre en enkelt, selv når han havde tid.“

I over to årtier var Elvis Presley en superstjerne. I en biografi om ham læser vi at selv om han fik „en utrolig karriere . . . var han ikke lykkelig. Han havde få virkelige venner. Han klagede ofte over at han ’enten var omgivet af fans eller af rygklappere’. Han havde ingen fred i sindet.“

Hvordan gik hans liv? Biografien fortsætter: „Han kunne ikke klare det. Han kom på stoffer, han blev pillenarkoman, han blev stridslysten, han var ikke længere den høflige unge mand han engang havde været. De som kendte ham godt beundrede ham stadig, men de elskede ham ikke længere. Han levede ensomt selv om han ikke var alene, og han døde ensom.“

Popularitet og prestige er i det lange løb ingen erstatning for et meningsfyldt og tilfredsstillende liv. Et tidligere medlem af gruppen The Beatles, George Harrison, siger: „Der var ikke længere nogen tilfredsstillelse ved det.“

Måske er denne tomhed ved berømmelsen, og utilfredsheden ved det liv den medfører, delvis skyld i at nogle af de store navne inden for underholdningsverdenen opfører sig som de gør. Hotelværelser er blevet ødelagt, biler smadret, og folk er hyppigt kommet til skade. En sådan opførsel tyder ikke på at folk er ligevægtige og rolige. Det tyder tværtimod på en skuffet ånd.

En af Mick Jaggers venner sagde engang: „Der har altid raset en kamp inden i Mick. Han har aldrig ønsket det negative ry som han og gruppen er blevet belemret med. Men for at klare det . . . blev han til den onde og aggressive mand pressen fremstillede ham som. . . . På den anden side drømte han altid om en sund verden hvor ondskabsfuldhed og magtmekanismer ikke ville herske.“

Det lyder godt med den verden af lykke og harmoni som popstjerner synger om. Og de kan være meget dygtige til at få sagt hvad der er galt med verden i dag. Men det at kende forholdene forandrer dem ikke. Og deres livsstil står i modsætning til deres drømme om den sunde verden de ikke kan skabe for andre, endsige for sig selv. Før eller senere er musikken slut og efterlader både sangeren og tilhøreren tynget af problemer.

Vælg et bedre eksempel

Som følge af dette har mange unge draget den slutning at det ikke er værd at se hen til popstjerner som eksempler i livet. Det gjaldt også en fjortenårig tysk dreng, som skrev følgende til Vagttårnsselskabet:

„Musik havde vist ikke megen indflydelse på mig før jeg fyldte tolv. Selvfølgelig hørte jeg musik i radioen, men det var også det hele. Men det ændrede sig pludselig da vi flyttede, og min bedstemoder forærede min broder og mig en grammofon. Jeg spekulerede på hvilken slags plader jeg skulle købe. Mine forældre foreslog Elvis Presley, og jeg var enig med dem. Jeg købte en af hans plader. Da jeg hørte den blev jeg begejstret. Jeg købte en til. Men det var ikke det hele. Jeg begyndte at samle billeder og avisartikler om ham. Senere købte jeg plakater med ham. Men det var stadig væk kun begyndelsen. Jeg fik håret klippet ligesom Elvis, og jeg begyndte at efterligne hans vaner. Jeg prøvede at klæde mig som han gjorde. Hvad havde jeg så da jeg fyldte fjorten? Mindst femten af Elvis’ plader, plakater, stabler af artikler, og en dårlig samvittighed.“

Hvorfor „en dårlig samvittighed“? Fordi han, trods sin ungdom, kom til at indse at det at efterligne ufuldkomne mennesker eller gøre dem til idoler er uklogt og selvødelæggende. Nu har han et mere ligevægtigt syn på tingene, og han slutter brevet med at sige: „Lad dette være en advarsel til andre unge om ikke at gå for vidt.“

Mange, deriblandt denne unge mand, har besluttet at forme deres liv efter et andet eksempel. Det er en mand som levede for omkring 1900 år siden og som gav denne indbydelse til dem som hørte på ham: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke.“ (Mattæus 11:28) Det var Jesus fra Nazaret der sagde disse ord.

Et ungt menneske der respekterer Guds ord som Jesus gjorde, og som lader sig lede af Bibelen i alle sine bestræbelser, vil finde at den fremholder praktisk vejledning om hvordan man lever et lykkeligt liv og hvordan man klarer livets problemer. I tilgift fremholder den det vidunderlige fremtidshåb at denne jord en dag vil være renset for korruption, vold, forbrydelser, uretfærdighed og forurening.

Det at vælge at forme sit liv efter dette menneske, Jesus, og dem der i dag er hans disciple, betyder ikke at man skal leve som asket. Betragt Jehovas kristne vidner. Du vil opdage at de er lykkelige og normale mennesker. Af erfaring har de lært at der ikke findes nogen bedre vejledning end Bibelens når man skal klare livets problemer. De vil gerne indbyde dig til at undersøge sagen selv.

[Tekstcitat på side 18]

’Hvad havde jeg da jeg fyldte fjorten? Mindst femten af Elvis’ plader, plakater, stabler af artikler, og en dårlig samvittighed.’

[Tekstcitat på side 18]

Før eller senere er musikken slut og efterlader både sangeren og tilhøreren tynget af problemer

[Illustration på side 17]

Deres sange handler om frygt og skuffelser i livet i dag