Unge spørger:

Hvordan får jeg større selvrespekt?

„VI KAN lide os selv!“ Sådan sagde mere end to tredjedele af en gruppe unge for nylig i en undersøgelse. En meget typisk udtalelse kom fra den 16-årige Edward: „Jeg er sikker på mig selv, og det er jeg glad for at være.“

Men hvad med den sidste tredjedel?

Den kæmper med mindreværdsfølelse. Du har det måske heller ikke altid lige godt med dig selv. Men hvordan kan unge få selvrespekt?

Gør status

Det kan være en hjælp at vide hvor man har sine stærke og svage sider. En psykolog giver dette nyttige forslag: Lav en liste over det du synes om og det du ikke synes om ved dig selv.

Hvis du det meste af tiden er utilfreds med dig selv, vil din liste med fejl sikkert fylde flere sider. Du er måske utilfreds med dit udseende, din intelligens, dit temperament. Men du vil også opdage at mange formodede fejl enten er meget små eller også er ting som du ingen indflydelse har på — som for eksempel dit udseende. Hvorfor ærgre sig over noget der ikke kan laves om? Men det kan også være at du opdager alvorlige fejl, såsom et iltert sind eller selviskhed. Det er noget du kan gøre noget ved. Hvis du bevidst arbejder med disse problemer, vil din selvrespekt med sikkerhed blive større.

Vær ikke blind over for dine stærke sider. Tro ikke at det at kunne lave mad eller skifte hjul på en bil, ikke er så vigtigt. For den der er sulten eller den der er punkteret, vil sådanne færdigheder gøre dig til en helt. Og hvad med dine fortrin? Er du flittig? Tålmodig? Medfølende? Gavmild? Venlig? Er du også ydmyg, beskeden, sagtmodig og lærvillig? Disse gode egenskaber opvejer langt eventuelle fysiske skavanker. Og husk at vi alle har egenskaber der kan gøre os værdifulde.

Men på hvilke måder kan man rent praktisk få større selvrespekt? Her er nogle få punkter:

SÆT REALISTISKE MÅL: Hvis man altid stræber højt og ikke når målet, kan man komme ud for store skuffelser. Sæt dig derfor mål som du kan nå.

Hvilke for eksempel? Hvad med at lære et eller andet, såsom maskinskrivning? Lær at læse bedre, og udvid dit valg af læsestof. Har du nogen sinde læst hele Bibelen igennem? Du skylder dig selv at læse Guds visdomsord. Det kan være en god idé at erstatte fjernsynstid med tid til at læse i Bibelen. Det vil også være en udfordring at lære at spille på et musikinstrument eller at tale et andet sprog. Når man udretter noget, får man også ofte selvrespekt.

GØR DIT ARBEJDE GODT: Har du deltidsarbejde eller hjælper du til derhjemme? Hvis du udfører dårligt arbejde, vil du ikke have det for godt med dig selv. Gud glædede sig over sit skaberværk og erklærede ved afslutningen af hver skabelsesperiode at det var „godt“. (1 Mosebog 1:3-31) Du kan også glæde dig over dit arbejde, uanset hvad det består i, og du kan udføre det godt. — Se Ordsprogene 22:29.

GØR NOGET FOR ANDRE: Man opnår ikke selvrespekt ved at læne sig tilbage i stolen og lade andre varte én op på alle leder og kanter. Nej, Jesus sagde at „enhver der ønsker at blive stor . . . skal være . . . tjener“ eller „træl“ for andre. — Markus 10:43-45.

At give andre del i Bibelens sandheder er en særlig god måde at hjælpe andre på, og det giver stor personlig tilfredshed. En syttenårig pige ved navn Kim brugte for eksempel 60 timer hver måned i sin sommerferie til at forkynde for andre. Hun siger: „Det har bragt mig nærmere til Jehova. Det har også hjulpet mig til at få sand kærlighed til andre mennesker.“ Det er ikke sandsynligt at denne glade unge pige mangler selvrespekt.

VÆLG DINE VENNER MED OMTANKE: „Jeg har det skidt med mig selv,“ siger 17-årige Barbara. „Når jeg er sammen med nogle der har tillid til mig, arbejder jeg godt. Men når jeg er sammen med nogle der behandler mig som tilbehør til en maskine, føler jeg mig dum.“

Folk der er overlegne eller går og fornærmer andre, kan få én til at føle sig dårligt tilpas. Vælg derfor nogle venner der virkelig er interesseret i hvordan du har det, venner der virker opbyggende. (Ordsprogene 13:20) Og søg ikke blot venner inden for din egen aldersklasse. Selv om der var mange års forskel mellem David og Jonatan, var de alligevel meget gode venner. (Se Første Samuelsbog 18:1.) Det kan godt være svært at finde venner. Men Bibelen viser at hvis man uselvisk giver af sig selv, vil man få venner. — Se Ordsprogene 11:25.

LAD GUD VÆRE DIN BEDSTE VEN: „[Jehova], min klippe, min borg,“ sagde salmisten David. (Salme 18:3) Han satte ikke sin lid til sine egne evner, men til sit nære venskab med Jehova. Da han senere kom ud for modgang, kunne han således tåle alvorlig kritik uden at tabe fatningen. — 2 Samuel 16:7, 10.

Du kan også ’komme nær til Gud’ og således „prale“, ikke af dig selv, men af Jehova. — Jakob 4:8; 1 Korinter 1:31.

Et advarende ord

Selv om Bibelen taler om at elske sig selv, sådanne steder som i Mattæus 19:19 og Efeserbrevet 5:28, 29, advarer den os dog langt oftere mod at tro for meget om os selv. Hvorfor?

Sandsynligvis fordi de fleste af os, i vore bestræbelser på at få selvtillid, går for vidt. Mange bliver selvoptagede. Andre overdriver groft deres egne færdigheder og evner, eller de er tilbøjelige til at nedvurdere andre. Det er pralhalsene. Deres selvfølelse overstiger deres sande værd.

Selv kristne kan falde i denne fælde. I menigheden i Rom var der i det første århundrede kappestrid mellem jøder og hedninger (ikke-jøder). Apostelen Paulus gav dem derfor en meget direkte vejledning. Han mindede hedningerne om deres ringe baggrund. Kun på grund af Guds venlighed var de blevet overført til Guds gunst. (Romerne 11:17-36; 1:26-32) De selvretfærdige jøder måtte også erkende deres ufuldkommenheder. „For alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ — Romerne 3:23.

Men tog Paulus al deres selvfølelse fra dem? Gjorde han dem til krybende tiggere? Nej, slet ikke. „Ved den ufortjente godhed der er skænket mig,“ fortsatte Paulus, „siger jeg . . . til enhver iblandt jer at han ikke skal tænke højere om sig selv end han bør tænke.“ (Romerne 12:3) De burde have et vist mål af selvrespekt. Men de måtte ikke overdrive. — Se Romerbrevet 11:20.

Den kristne undgår at gå til yderligheder. Som dr. Allan Fromme siger: „Den der har et realistisk syn på sig selv er ikke trist til mode, men han behøver heller ikke at være evigt lykkelig. . . . Han er ikke pessimistisk, men han er heller ikke uhæmmet optimistisk. Han er hverken dumdristig eller helt uden frygt . . . Han erkender at han ikke altid gør det rigtige, men han er heller ikke én stor fejltagelse.“

Vær derfor ligevægtig. „Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.“ (Jakob 4:6) Erkend dine fortrin, og ignorér ikke dine fejl. Arbejd derimod på dem.

Du vil nok stadig tvivle på dig selv nu og da. Men du behøver ikke at tvivle på dit eget værd eller på om Gud tager sig af dig. For „hvis nogen elsker Gud, så er han kendt af ham“. — 1 Korinter 8:3.

[Illustration på side 14]

Føler du dig modløs eller mindreværdig? Der findes en løsning

[Illustration på side 15]

Pralhalsenes „selvtillid“ overstiger deres sande værd

Intelligens — arv eller miljø?

Der er for nylig foretaget en undersøgelse som viser at ’arven’ ikke er den afgørende faktor for børns intelligens. Det er medarbejdere ved Det franske Nationalinstitut for Sundhed og Lægevidenskabelig Forskning der har stået for undersøgelsen. Børn der var blevet adopteret af middelklassefamilier blev sammenlignet med deres biologiske søskende som var vokset op hos de rigtige forældre, mennesker som alle var socialt og økonomisk dårligt stillet.

De to grupper af børn havde altså fælles ophav men forskelligt miljø. Bladet Scientific American beskriver resultaterne og fortæller at „det var slående forskelle man iagttog på de adopterede børn og de børn der havde haft deres opvækst hos deres biologiske mødre“. Ved intelligensprøver fik børnene fra middelklassemiljøet i gennemsnit 15 points mere end deres biologiske søskende som havde haft ringere kår under opvæksten.

Denne franske undersøgelse føjer sit til de vidnesbyrd vi har om at mennesker i samme miljø i det store og hele har de samme muligheder, sådan som Bibelen påpeger når den siger at Gud „ud af ét menneske [har] dannet hver nation af mennesker“. — Apostelgerninger 17:26.