Unge spørger:

Hvor klogt er det at gifte sig som teenager?

ÆGTESKABET er ikke en leg. „En mand [forlader] sin fader og moder og holder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød,“ siger Bibelen. Mand og hustru skal knytte et varigt bånd mellem sig, et bånd som er stærkere end noget andet bånd mennesker imellem. — 1 Mosebog 2:24.

Betragter du ægteskabet på denne måde? Hvis du gør, kan du sikkert se det fornuftige i at tænke dig grundigt om før du springer ud i det, for en ægtefælle binder man sig til — eller hænger man på — resten af livet! Er teenageægteskab noget for dig? Som vi har set, bringer mange af disse ægteskaber snarere sorg end glæde. Hvad er det der gør forskellen?

Hvad forventer du?

„Vi havde kun en svag forestilling om hvad ægteskabet indebar,“ indrømmer en teenagepige fra en af de midtvestlige stater i USA. „Vi troede vi kunne komme og gå som det passede os, gøre det vi havde lyst til, vaske op eller lade være — men sådan er det jo ikke.“ Og der er ikke kun tallerkener der skal vaskes op, men også tøj der skal vaskes og et hjem der skal holdes rent. Sygdom kan skabe store problemer. „Mange teenagere bliver gift for at lege far, mor og børn. Åh, det ser ud som en leg. Man tror at et barn er som en lille dukke, noget der er så nuttet og som man bare kan lege med, men sådan er det ikke,“ indrømmer Vicky, der blev gift som teenager og fik sit første barn da hun var 20. En sekstenårig moder beskriver de kvaler det giver at være „bundet til hjemmet“ med et barn der „skriger fem måneder i træk“. Hun siger: „Jeg troede jeg skulle gå fra forstanden.“

Det er endnu sværere at prøve at blive „ét kød“ med en der har en anden personlighed (som måske endda skifter fra den ene dag til den anden) og prøve at dække vedkommendes følelsesmæssige behov. Til tider forekommer det umuligt! „De der [gifter sig], vil få trængsel i kødet,“ sagde apostelen Paulus. Hvor sandt! Ja, de får „trængsel“ eller „sorg og smerte“. — 1 Korinter 7:28; The New English Bible.

„Trængsel i kødet“ forekommer i ethvert ægteskab, men den uerfarenhed og de ofte urealistiske forventninger de fleste teenagere har, gør et sådant ægteskab særlig sårbart. Og de unge ægteskaber der ikke vakler under dette pres, må alligevel overvinde det der er den største hindring for et vellykket teenageægteskab — parternes umodenhed.

’Vi voksede fra hinanden’

Niårige Raymond ved hvordan en god kone skal være. „For det første skal hun kunne lide pizza. Så skal hun kunne lide ostekage. Og så skal hun også kunne lide chokolade,“ siger han. „Så ved jeg at vores ægteskab vil vare evigt.“ Der er klart at han vil ændre mening en dag. „Da jeg var mindreårig, plejede jeg at tale som en mindreårig, at tænke som en mindreårig, at ræsonnere som en mindreårig,“ skrev apostelen Paulus. „Men nu da jeg er blevet en mand, har jeg aflagt de træk der hører den mindreårige til.“ — 1 Korinter 13:11.

Men har alle teenagere aflagt „de træk der hører den mindreårige til“ når det drejer sig om at vælge en ægtefælle? Maureen, som er omtalt i den foregående artikel, siger: „Jeg var forelsket i Don. Han var så pæn, så stærk, så god en sportsmand, og meget populær. Jeg tænkte: ’Mand, hvis jeg kan få ham er jeg vel nok heldig!’ Hans udseende og hans position som fodboldstjerne var det der betød noget for mig. Vort ægteskab skulle gå.“ Men det gik i stykker inden der var gået to år.

Først efter at Maureen var blevet gift blev hun voksen i følelsesmæssig henseende. Hun fik helt andre behov og værdier. „Vi blev pludselig klar over at vore mål i livet lå milevidt fra hinanden,“ forklarer Maureen. „Vi blev voksne. Jeg blev nu klar over at jeg havde brug for en som jeg kunne tale med om dybere ting. Men for Don drejede hele livet sig om sport. De ting som jeg troede betød så meget da jeg var atten, betød pludselig intet for mig.“ Selv om man udvikler sig og får nye behov kan man dog, med tid og tålmodighed, lære at elske sin ægtefælle og være noget for ham eller hende. Men hvor mange kvaler kunne man ikke undgå ved at vente med at gifte sig og først arbejde på helt at aflægge „de træk der hører den mindreårige til“ og blive ’fuldvoksen i forstandsevner’. Så vil man også lettere kunne overvinde noget andet som er et stort problem for en del unge par. — 1 Korinter 14:20.

Økonomiske problemer

Det allerstørste problem for 48 teenageægtepar der blev interviewet efter at de havde været gift i tre måneder, var „hvordan pengene skulle bruges“ — det var endnu vanskeligere end problemer med børneopdragelsen eller svigerfamilien. Efter næsten tre års forløb blev 37 af disse par stillet det samme spørgsmål, og svaret var igen økonomiske problemer — nu var de endda blevet større.

„Hvad sjov er der ved livet,“ spørger Bill, „når man aldrig har penge nok til at købe de ting man behøver for at være tilfreds? Sandt nok er penge ikke alt, men hvis man ikke har så de kan række fra den ene lønningsdag til den næste, kan det starte en masse strid og ødelægge lykken.“ Teenagere har ofte den største arbejdsløshedsprocent og de laveste lønninger. „Fordi jeg ikke kunne forsørge min familie, måtte vi bo hos mine forældre,“ siger Roy, der blev gift da han var atten. „Det skabte et meget spændt forhold, især fordi vi også havde et barn.“

Bibelen anbefaler: „Byg dig ikke et hus og grundlæg ikke et hjem før dine marker er klar og du er sikker på at du kan tjene til livets ophold.“ (Ordsprogene 24:27, Today’s English Version) På Bibelens tid arbejdede manden i marken for at skaffe til familiens fornødenheder. Han skulle sørge for at der stod afgrøder på marken og opdrætte en husdyrbestand så han kunne forsørge sig selv og en familie; og når han havde gjort disse forberedelser, kunne han så ’grundlægge et hjem’ eller gifte sig og få børn. Ville lignende forberedelser i dag ikke forebygge mange af de hjertesorger der opstår efter brylluppet?

Afbetalingskøb

Om et ægtepar har penge nok er imidlertid ofte ikke så meget et spørgsmål om lønnens størrelse som det er et spørgsmål om parrets værdinormer, idealer og forventninger. En undersøgelse viser at „teenagere der er ved at stifte familie, med det samme forventer at kunne købe mange af de ting som det sandsynligvis tog deres forældre flere år at skaffe“. For at skaffe sig disse ting styrter mange sig ud i gæld efter brylluppet. I 1977 havde 65 procent af alle familieoverhoveder under 25 år (USA) bragt sig i gæld ved afbetalingskøb. Afdragene på disse køb slugte 20 procent af årsindtægten hos én ud af seks af dem — en større del end hos nogen anden aldersgruppe og over dobbelt så mange som gennemsnittet på landsplan. Mange nygifte teenagere kæmper stadig med tunge økonomiske gældsposter.

„Hvis vi havde købt alting fra ny af og havde skullet klare at betale afdragene ville det have ødelagt os,“ siger James. Som nævnt i den forrige artikel lever han og Ann i et lykkeligt ægteskab selv om de blev gift som teenagere. „Men vi købte ikke noget nyt. Mange af vore møbler fik vi af vore venner og vore forældre. Der var ikke noget af det der var hvad man kalder virkelig pænt, men det dækkede vort behov. Efterhånden købte vi nogle nye ting, når vi havde sparet op til dem.“ Ann, der var vokset op i en forholdsvis velstillet familie, syntes at det var noget af en tilpasning „altid at skulle spinke og spare“.

„Men jeg besluttede,“ tilstår hun, „at jeg ikke ville tvinge min mand ud i gæld eller få ham til at arbejde mere for at kunne få noget nyt, sådan som jeg havde set nogle af mine veninder gøre. Min moder havde lært mig at sy, og hun gav os en symaskine. Jeg syede det meste af James’ tøj. Vi fandt ud af at vi kunne koncentrere os om de mere vigtige ting, især vor gudsdyrkelse, og det knyttede os nærmere sammen.“ Ja, dette unge par var modent nok til at være tilfreds med „føde og klæder“, og de havde aflagt „de træk der hører den mindreårige til“, idet de forstod at lykken ikke afhænger af det materielle. — 1 Timoteus 6:8-10.

’Jeg har trængsler nu!’

„Jeg vidste at sex før ægteskabet var forkert, så det var den egentlige grund til at jeg giftede mig, selv om jeg ikke ville indrømme det over for nogen,“ tilstår Roy, der blev gift da han var atten. Nogle teenagere der gerne vil giftes, peger endda på Første Korinterbrev 7:9, hvor der står: „Hvis ikke de har selvbeherskelse, så lad dem gifte sig, for det er bedre at gifte sig end at være optændt af lidenskab.“ Men i vers 36 anbefaler apostelen Paulus at man venter med at gifte sig til man er ude over „ungdommens vår“.

I teenageårene opstår de seksuelle ønsker, og de bliver meget stærke. Efter denne første opblussen bliver de imidlertid mindre, ligesom en blomst der springer ud og står i fuldt flor for derefter at begynde at visne. Hvis du gifter dig i „ungdommens vår“ kan det fordreje dine grunde til at gifte dig og gøre dig blind over for visse negative egenskaber hos en kommende ægtefælle. For eksempel siger Roy, hvis ægteskab efter tre år endte med skilsmisse: „Efter at jeg var blevet gift opdagede jeg at det meget spændende ved sex meget hurtigt fortager sig, og så begyndte vi virkelig at få problemer.“

Den tidligere omtalte undersøgelse af 48 teenageægtepar viser at næst efter økonomiske problemer drejer de fleste skænderier sig om det seksuelle. Ægteskabet løser sandelig ikke alle problemer. Et tilfredsstillende seksualliv inden for ægteskabet er resultatet af uselvisk hensyntagen vist af mennesker der har opdyrket selvbeherskelse. Ved at lære at beherske dine ønsker og ved at vise uselviskhed i dit liv som ugift, kan du altså forberede dig på at opnå lykke i ægteskabet. — 1 Korinter 7:3, 4.

Er det klogt at gifte sig som teenager? Hvis du overvejer at gøre det, se da engang på skemaerne på side 24 og 25. Tallene er baseret på utallige virkelige tilfælde, og de viser hvilke chancer du har for at blive tilfreds i dit ægteskab.

Når man beslutter at gifte sig, er det en beslutning som man måske kommer til at leve med resten af livet. Et teenageægteskab er ingen forbrydelse. Men hvor meget klogere er det ikke at prøve at vise hvor stærk din kærlighed er ved at vente og blive sikker på at du har den personlige baggrund der er nødvendig for at kunne klare ægteskabet.

[Oversigt på side 28]

Udsigten til at du vil blive tilfreds i ægteskabet

1. Graviditet

Resultatet dårligst:

Graviditet før ægteskabet

Resultatet middel:

Ingen graviditet før ægteskabet, men kort efter vielsen

Resultatet bedst:

I hvert fald det første år af ægteskabet uden graviditet

2. Bekendtskabets varighed før ægteskabet

Resultatet dårligst:

Under et halvt år, ingen forlovelsestid

Resultatet middel:

Mindst et år, med mindst et halvt års forlovelse eller enighed om ægteskab

Resultatet bedst:

Flere år, med mindst et halvt års forlovelse eller enighed om ægteskab

3. Personlige egenskaber

Resultatet dårligst:

Har generelt svært ved at komme ud af det med andre, mangler modenhed, begrænsede interesser, dårlig personlig og social tilpasningsevne

Resultatet middel:

Blandede

Resultatet bedst:

Har generelt let ved at komme ud af det med andre, er fleksibel, moden, bevarer et sundt og godt forhold til andre

4. Forældrenes indstilling før ægteskabet

Resultatet dårligst:

Meget imod det

Resultatet middel:

Lidt imod det, eller accepterer det fordi det ikke kan være anderledes

Resultatet bedst:

Støtter parterne når først beslutningen er truffet

5. Brylluppet

Resultatet dårligst:

Parret stikker af og bliver gift på rådhuset

Resultatet bedst:

Et konventionelt bryllup i ens egen by, med religiøs billigelse

6. Det økonomiske grundlag

Resultatet dårligst:

Næsten helt afhængige af familien

Resultatet middel:

Ikke særlig afhængige af familien, klarer sig hovedsagelig for egen indtægt, selv om den er på et minimum

Resultatet bedst:

En sikker indtægt som ligger over det parterne selv anser for at være minimumsgrænsen

7. Boligforhold

Resultatet dårligst:

Har altid boet hos familie eller svigerfamilie

Resultatet middel:

Har boet under tag med familie noget af tiden, ellers selvstændig bolig

Resultatet bedst:

Har altid haft selvstændig bolig

Delvis baseret på Trends and Prospects for Young Marriages in the United States af Lee G. Burchinal.

Troværdighed på retur

„Tillid er et af samfundets fælles goder, som luft og vand. Hvis dette gode bliver forurenet, er det svært at gøre skaden god igen,“ siger Sissela Bok, der er lærer i etik, om virkningen af den letsindige omgang med sandheden hun føler er blevet en del af hverdagslivet i dag, både privat og inden for mange erhverv. En psykolog har anslået at amerikanerne i gennemsnit lyver omkring 200 gange om dagen — og intet tyder på at folk i andre lander er mere sandfærdige.

„Der er blevet løjet alt for meget,“ sagde professor Al Gini for nylig ved en række samtaler om emnet løgn der blev afholdt ved Loyola University i Chicago. „Vi er ved at nedbryde skellet mellem sandhed og usandhed,“ tilføjer han. Mange vil give ham ret. En undersøgelse i USA viser at 69 procent af befolkningen mener at landets ledere konsekvent har løjet for dem. Professoren henviser også til andre statistikker: „Kun 42 procent har tillid til lægerne og 17 procent stoler på advokaterne; 13 procent tror på hvad de store firmaer siger, og 7 procent mener at reklamebranchen er sandfærdig.“ Alt dette bidrager til et stærkt forfald inden for statsforvaltning, erhvervsliv og familieliv. — Det er tydeligt at menneskeheden som helhed er under påvirkning af den som Jesus Kristus kaldte „løgnens fader“! — Johannes 8:44; 14:30.