-
Holland løslader Jehovas vidnerVågn op! – 1975 | 8. marts
-
-
Man kan næppe forestille sig hvor velkomne disse nyheder var, efter så mange års anstrengelser! Og hermed troede man at sagen var afsluttet. Men der skulle skrives endnu et kapitel i historien om kampen for tilbedelsesfrihed i Holland. Den 11. juni 1974 mødtes de samme repræsentanter fra Jehovas vidner med den samme komité fra forsvarsministeriet. Det viste sig at blive det hidtil korteste møde, men alligevel med vidtrækkende følger.
Ved denne lejlighed bekendtgjorde ministeriets repræsentanter at alle døbte Jehovas vidner for fremtiden, på anbefaling af ældsterådet i deres respektive menigheder, ville blive fritaget for militærtjeneste, som en midlertidig ordning indtil den endelige lov blev gennemført. Fremgangsmåden ved behandlingen af disse tilfælde blev derefter udarbejdet. Anmodningen om fritagelse der i hvert enkelt tilfælde skulle underskrives af menighedens ældsteråd, skulle sendes til Jehovas vidners afdelingskontor. Dér skulle ægtheden af de ældstes underskrifter bevidnes før videresendelsen til regeringen. På denne måde ville troværdigheden af hver eneste anmodning blive bekræftet over for forsvarsministeriet.
I harmoni med forsvarsministeriets bestemmelse løslod justitsministeriet hurtigt alle de fængslede Jehovas vidner. Tolv dage efter at den sidste var blevet løsladt, den 31. juli 1974, kunne folk i alle dele af landet til deres overraskelse læse sådanne avisoverskrifter som „JEHOVAS VIDNER TAGER HJEM“.
Beretningen i en af aviserne sluttede med disse bemærkninger: „Forsvarsministeriet arbejder på en lov hvorved alle døbte Jehovas vidner vil blive fritaget for militærtjeneste. I forventning om at loven vedtages i Staaten Generaal [parlamentet] har man indstillet al domfældelse af nægtende Jehovas vidner. Justitsministeriet mente ikke at det under disse omstændigheder var korrekt at holde deres domfældte trosfæller fængslet længere.“
Sådan endte et kvart århundredes kamp for friheden til at tilbede Gud efter samvittighedens bud med løsladelsen af otteogtyve Jehovas vidner. Og det var lige i rette tid — kun få dage før Jehovas vidners områdestævne „Guds hensigt“ blev holdt i Holland sidste sommer.
Vi håber og beder til at de mænd som er ansvarlige for denne kloge afgørelse, som enkeltpersoner vil følge Bibelens tilskyndelse om at ’kysse Sønnen [Jesus Kristus]’ ved at anerkende ham som jordens konge, så de på den måde kan opnå de store velsignelser som hans glorværdige rigsregering snart vil skænke alle lydige mennesker. — Sl. 2:12.
-
-
Noas ark — ikke noget lille fartøjVågn op! – 1975 | 8. marts
-
-
Noas ark — ikke noget lille fartøj
● Mange tror måske at den ark som Noa byggede på Guds befaling, var et ubetydeligt fartøj. (1 Mos. 6:14, 15) Men det var den ikke, siger en artikel om supertankere: „Arken må have været et af de største søgående fartøjer helt frem til forholdsvis moderne tid, for hvis vi regner med at én alen svarer til cirka 45 centimeter, var den 135 meter lang, 22,5 meter bred og 13,5 meter høj. Den var således langt større end de fleste berømte sejlskibe af træ som blev bygget efter Noas tid, og var endog større end mange af de første dampdrevne stålskibe. Noa må således have været en af de dygtigste skibsbyggere der har levet — skønt vi også må drage den slutning at han fik en ikke ringe hjælp fra en højere magt.“ — Oil Lifestream of Progress, nr. 3, 1973.
-