en ond tidsalder til sin afslutning. Men kunne en vandflod rive enorme kampesten eller „vandreblokke“ løs og strø dem ud over jordens overflade? Kunne en vandflod bringe pludselig udslettelse over tusinder af små og store organismer og begrave dem i klippelag, sådan at vi i dag kan finde dem som fossiler?

Sir Henry Howorth, som vi citerede før, har sagt at et eller andet har fejet hele vejen hen over Sibirien og på én gang udslettet alle former for jordisk liv. Hvilken kraft var det efter hans mening?

I et forsøg på at finde et svar skriver han i bogen The Mammoth and the Flood: „Vi savner en årsag der ville dræbe dyrene og alligevel ikke bryde deres kroppe itu, ja end ikke lemlæste dem, . . . som både ville dræbe dyrene og begrave dem, . . . som ville sammenfeje dyr af forskellig størrelse og art og blande dem med træer og andre rester af vegetation. Kender vi noget andet element der ville være i stand til alt dette, end netop frembrusende vand i vældige mængder? . . . [Vand] er den eneste årsag jeg kender som ville være i stand til at udføre dette arbejde i en målestok der svarer til de virkninger vi ser i Sibirien.“

Hvor dette dog passer godt med Jehova Guds inspirerede ord! Bibelen giver en nøjagtig beskrivelse af hvad der skete: „Og vandet steg og stod højt over jorden, . . . og vandet steg og steg over jorden, så de højeste bjerge under himmelen stod under vand.“ — 1 Mos. 7:18, 19.

Geologi der ikke er baseret på gætteri men på kendsgerninger, støtter Bibelen. Sand og ærlig geologi viser tydelige vidnesbyrd om at jorden før vandflodens tid har haft et overdådigt plante- og dyreliv der pludselig er blevet ramt af ødelæggelse da vandmasserne kom.

Men når lærebøger i geologi præsenterer os for en hypotetisk tidstabel der er baseret på evolutionslæren og læren om geologisk uniformitet, må vi huske at disse gisninger ikke støttes af kendsgerningerne. Der er store huller i beviserne for de geologiske tidsaldre man arbejder med, lagene findes undertiden i omvendt rækkefølge, der er „vidnesbyrd om voldsomme og pludselige omvæltninger i stor målestok“, og kæmpemæssige vandreblokke er blevet flyttet langt væk fra det sted hvor de blev til. Alt dette afslører hvad den geologiske tidstabel egentlig er — en hypotese, der ikke stemmer med virkeligheden.

Slut med billeddyrkelsen

● En ung studerende i Japan var opvokset i en familie som tilbad buddhistguden Jizo, børnenes vogter. Hjemmet var fyldt med afguder, for hans fader var stenhugger og fortrinsvis beskæftiget med at udmejsle Jizo-„guder“. Hans ældre broder modtog en dag et gaveabonnement på Vågn op! af en tidligere ven som er et af Jehovas vidner. Men det var ham, den yngre broder, som ivrigt læste bladene igen og igen.

Da vidnet senere besøgte deres hjem tog denne unge mand med glæde imod tilbudet om et seks måneders bibelkursus som vidnet tilbød ham. Da de fire måneder var gået brød den unge mand fuldstændigt med den livløse Jizo og dennes medguder af sten og fortalte andre om den levende Gud, Jehova, i den kristne tjeneste fra dør til dør.