Blod

Definition: En forunderlig væske som cirkulerer i menneskets og de fleste flercellede dyrs blodkar, medfører næring og ilt, fjerner affaldsprodukter og spiller en væsentlig rolle i legemets forsvar mod infektioner. Blodet er så nært forbundet med livsprocesserne at Bibelen siger at „kødets sjæl er i blodet“. (3 Mos. 17:11) Jehova, livets kilde, har givet klare forskrifter for hvad blodet må bruges til.

Kristne har fået befaling om at ’afholde sig fra blod’

Apg. 15:28, 29: „Den hellige ånd og vi [den kristne menigheds styrende råd] har nemlig besluttet ikke at lægge nogen yderligere byrde på jer ud over dette nødvendige: at I afholder jer fra det der er ofret til afguder og fra blod og fra kvalte dyr [dyr som er dræbt uden at blodet er løbet af dem] og fra utugt. Hvis I omhyggeligt holder jer fra disse ting, vil det gå jer godt. Lev vel!“ (At spise blod sidestilles her med afgudsdyrkelse og utugt, noget vi ikke bør befatte os med.)

Kød af dyr kan spises, men ikke blodet

1 Mos. 9:3, 4: „Alt hvad der bevæger sig og lever må tjene jer til føde. Ligesom jeg gav jer de grønne planter, giver jeg jer hermed det alt sammen. Kun kød med dets sjæl — dets blod — må I ikke spise.“

Blodet skal løbe af alle dyr der skal spises. Et dyr der er blevet kvalt eller et dyr der dør i en fælde eller bliver fundet som dødt, må ikke tjene til føde. (Apg. 15:19, 20; jævnfør Tredje Mosebog 17:13-16.) Analogt hermed bør fødevarer der har fået tilført blod eller blodfraktioner ikke spises.

Gud har aldrig tilladt brug af blod til andet end ofringer

3 Mos. 17:11, 12: „Kødets sjæl er i blodet, og jeg har selv givet jer det på alteret til at skaffe jeres sjæle soning, for det er blodet der skaffer soning ved sjælen i det. Det er derfor jeg har sagt til Israels sønner: ’Ingen sjæl iblandt jer må spise blod, og ingen fastboende udlænding der opholder sig iblandt jer, må spise blod.’“ (Alle de dyr der blev ofret under Moseloven, var et billede på Jesu Kristi ene offer.)

Hebr. 9:11-14, 22: „Da Kristus kom som ypperstepræst . . . gik han, nej, ikke med blod af bukke og tyrekalve, men med sit eget blod, én gang for alle ind på det hellige sted og skaffede os en evig udfrielse. For hvis blodet af bukke og tyre og asken af en kvie stænket på dem der er urene, helliger med hensyn til kødets renhed, hvor meget mere vil så ikke Messias’ blod, han som ved en evig ånd frembar sig selv som et dadelfrit offer til Gud, rense vor samvittighed fra døde gerninger så vi kan yde hellig tjeneste for den levende Gud? . . . uden at der udgydes blod finder der ingen tilgivelse sted.“

Ef. 1:7: „Ved hjælp af ham [Jesus Kristus] har vi udfrielsen ved en løsesum, ved hans blod, ja, tilgivelsen af vore overtrædelser, efter hans ufortjente godheds rigdom.“

Hvordan forstod de der bekendte sig til kristendommen i de første århundreder, Bibelens bud angående blodet?

Tertullian (ca. 160-230): „Måtte I med jeres unaturlige måder at handle på, rødme over for de kristne. Vi har end ikke dyreblod ved vore måltider, for disse består af almindelig mad. . . . Ved retssager mod kristne tilbyder I [hedenske romere] dem pølser fyldt med blod. I er naturligvis overbeviste om at netop det hvormed I prøver at få dem til at forlade den rette vej, er ulovligt for dem. Hvordan kan det være at I, når I er overbeviste om at de vil gyse ved at modtage dyreblod, kan tro at de vil være begærlige efter menneskeblod?“ — Tertullian, Apologetical Works, and Minucius Felix, Octavius (New York, 1950), oversat af Emily Daly, s. 33.

Minucius Felix (tredje århundrede): „Vi viger absolut tilbage for menneskeblod, og selv blodet fra dyr vi spiser i vor kost, bruger vi ikke.“ — The Ante-Nicene Fathers (Grand Rapids, Michigan; 1956), redigeret af A. Roberts og J. Donaldson, bd. IV, s. 192.

Blodtransfusioner

Omfatter Bibelens forbud menneskeblod?

Ja, sådan forstod de første kristne det. Apostelgerninger 15:29 siger at kristne skal ’afholde sig fra blod’. Der siges ikke at man kun skal afholde sig fra dyreblod. (Jævnfør Tredje Mosebog 17:10, der forbyder at man spiser „noget som helst blod“.) Tertullian (der forsvarede de første kristnes tro) udtalte: „Forbudet mod ’blod’ forstår vi som [et forbud] der endnu mere gælder menneskeblod.“ — The Ante-Nicene Fathers, bd. IV, s. 86.

Er det at få en transfusion det samme som at spise blod?

Når en patient på et hospital ikke kan indtage føde gennem munden, ernæres han intravenøst, ved indsprøjtning i årerne. Ville den der aldrig har taget blod i sin mund men som er villig til at modtage blod ved en transfusion, kunne sige at han adlyder befalingen om at ’afholde sig fra blod’? (Apg. 15:29) Tag for eksempel en mand der af sin læge får at vide at han må afholde sig fra alkohol. Ville han efterkomme forbudet hvis han holdt op med at drikke alkohol, men fik det indført direkte i årerne?

Er der andre behandlingsmetoder for de patienter som nægter at modtage blod?

For det meste kan almindeligt saltvand, Ringer-laktat og dextran bruges til forøgelse af plasmavolumen, og disse midler er til rådighed på næsten alle moderne hospitaler. Man undgår i virkeligheden de risici der følger med blodtransfusioner når man bruger disse erstatningsmidler. Canadian Anaesthetists’ Society Journal (januar 1975, s. 12) siger: „Det farlige ved blodtransfusioner undgås med plasmaerstatningsmidlerne, og det er deres fordele: man undgår bakterie- eller virusinfektion, transfusionsreaktioner og Rh-sensibilisering.“ Jehovas vidner har ingen religiøs indvending imod brugen af plasmaerstatningsmidler der ikke indeholder blod.

Jehovas vidner får i virkeligheden en mere omhyggelig behandling fordi de ikke vil have blod. En læge skrev i American Journal of Obstetrics and Gynecology (1. juni 1968, s. 395): „Der er ingen tvivl om at man er tilbøjelig til at forbedre sin operationsteknik når man er i den situation at man opererer uden at have mulighed for at give transfusion. Man er en smule mere aggressiv med hensyn til at sætte klemmer på alle blødende kar.“

Alle slags operationer kan udføres tilfredsstillende uden blodtransfusion. Det gælder operationer på åbent hjerte, hjerneoperationer, amputationer af lemmer og fjernelse af kræftangrebne organer. I New York State Journal of Medicine (15. oktober 1972, s. 2527) siger dr. Philip Roen: „Vi har ikke tøvet med at udføre noget som helst indiceret kirurgisk indgreb trods forbudet mod at erstatte blodtab med blod.“ Dr. Denton Cooley ved Texas Heart Institute har sagt: „Vi blev så begejstrede for de resultater vi havde med Jehovas vidner [ved at bruge plasmaerstatningsmidler uden blod] at vi begyndte at bruge fremgangsmåden over for alle vore hjertepatienter.“ (The San Diego Union, 27. december 1970, s. A-10) „Den teknik at kunne operere på åbent hjerte uden brug af blod, som oprindelig blev udviklet af hensyn til voksne medlemmer af sekten Jehovas Vidner fordi deres tro forbyder blodtransfusioner, er nu blevet tilpasset så den uden risiko kan bruges ved vanskelige hjerteindgreb på spædbørn og større børn.“ — Cardiovascular News, februar 1984, s. 5.

Hvis nogen siger . . .

’I lader jeres børn dø fordi I ikke vil lade dem få blodtransfusion. Jeg synes det er forfærdeligt’

Hertil kunne man svare: ’Vi har ikke noget imod at de får transfusioner — dem der er mindre risiko ved. Vi har ikke noget imod den slags transfusioner som ikke udsætter os for at få AIDS, gulsot, malaria eller andre sygdomme. Vi ønsker at vore børn skal have den bedst mulige behandling. Jeg er sikker på at det gælder alle kærlige forældre.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Hvis der har været et stort blodtab er det vigtigere end noget andet at den tabte væskemængde bliver erstattet. Som du sikkert ved, består blodet jo af mere end 50 procent vand; desuden er der de røde og de hvide blodlegemer og andre ting. Ved et stort blodtab udløser legemet af sig selv store reserver af blodlegemer i kredsløbet og øger produktionen af nye blodlegemer. Men den tabte væske må erstattes. Plasmaerstatningsmidler uden blod kan bruges, og det har vi ikke noget imod.’ (2) ’I tusindvis af mennesker har fået plasmaerstatningsmidler med glimrende resultater.’ (3) ’Men hvad der for os er vigtigst, er hvad Bibelen selv siger i Apostelgerninger 15:28, 29.’

Eller man kunne sige: ’Jeg forstår dig godt. Du tænker sikkert på hvordan det ville være hvis dit eget barn kom i den situation. Vi forældre ville gøre alt hvad der stod i vor magt for at hjælpe vort barn, ikke sandt? Så hvis folk som du og jeg modsatte os at vort barn fik en eller anden form for lægebehandling, skulle der sandelig være en tvingende grund til det.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Tror du at nogle forældre kunne føle sig bundet af hvad Guds ord siger her i Apostelgerninger 15:28, 29?’ (2) ’Spørgsmålet bliver derfor: Har vi tro nok til at gøre hvad Gud befaler?’

’I vil jo ikke have blod’

Hertil kunne man svare: ’Aviserne har somme tider skrevet om nogle tilfælde hvor de mente at Jehovas vidner kunne dø hvis de ikke fik blod. Er det det du tænker på? . . . Hvorfor har vi taget det standpunkt?’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Elsker du din kone (mand) nok til at du ville risikere livet for hende (ham)? . . . Der er også mennesker som risikerer livet for deres land, og de anses for at være helte, ikke sandt? Men der er én som er større end noget menneske eller noget som helst her på jorden, og det er Gud. Ville du sætte dit liv på spil af kærlighed til ham og loyalitet over for hans herredømme?’ (2) ’Dette her drejer sig i virkeligheden om troskab mod Gud. Det er Guds ord der siger at vi skal afholde os fra blod. (Apg. 15:28, 29)’

Eller man kunne sige: ’Der er mange ting som er ganske almindelige i dag, men som Jehovas vidner afholder sig fra, for eksempel løgn, utugt, tyveri, tobaksrygning og, som du sagde, blod. Hvorfor? Fordi vi lever efter Guds ord.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Vidste du at det står i Bibelen at vi skal ’afholde os fra blod’? Jeg vil gerne vise dig det. (Apg. 15:28, 29)’ (2) ’Måske husker du at Gud sagde til vore første forældre, Adam og Eva, at de kunne spise af alle træer i Eden med undtagelse af ét. Men de var ulydige og spiste den forbudte frugt og mistede alt. Hvor tåbeligt! I vore dage er der selvfølgelig ikke noget træ med forbudte frugter. Men efter vandfloden i Noas dage var der igen noget Gud forbød menneskeheden. Denne gang havde det at gøre med blodet. (1 Mos. 9:3, 4)’ (3) ’Det egentlige spørgsmål er derfor: Tror vi på Gud? Adlyder vi ham, ligger et evigt liv i fuldkommenhed under hans rige foran os. Selv om vi skulle dø, forsikrer han os om at vi vil få en opstandelse.’

’Hvad nu hvis en læge siger: „Du dør hvis du ikke får blod“?’

Hertil kunne man svare: ’Hvis situationen virkelig er så alvorlig, kan lægen så garantere at patienten vil overleve hvis han får blod?’ Og man kunne fortsætte: ’Men der er én som kan give et menneske livet tilbage, og det er Gud. Er du ikke enig med mig i at når man står ansigt til ansigt med døden, ville man begå en stor fejl hvis man vendte Gud ryggen ved at overtræde hans lov? Jeg har tillid til Gud. Har du? Hans ord lover en opstandelse til dem der sætter deres lid til hans søn. Tror du det? (Joh. 11:25)’

Eller man kunne sige: ’Det kunne tyde på at lægen ikke vidste hvad han skulle gøre hvis han ikke måtte bruge blod. Hvis der er mulighed for det, prøver vi så at finde en læge der har den fornødne erfaring.’