nye oversættelse, New Testament af Charles Williams, Holy Bible af Monsignor Ronald A. Knox, New Testament af F. A. Spencer, udgivet af CallanMcHugh, den spanske Modern Version. Ligeledes The Englishmen’s Greek New Testament, hvis interlineare ordrette oversættelse, til forskel fra the Emphatic Diaglott, under udtrykket kat’ oikous i Apostlenes Gerninger 20:20 har „fra hus til hus“. Desuden oversættelserne A New Translation of the Bible af dr. theol. James Moffatt, Catholic Confraternity Translation of the New Testament, New Testament in the Westminster Version af jesuitten Cuthbert Latty, samt Riverside New Testament af William G. Ballantine.

Af interesse i denne forbindelse er omtalen af Paulus’ tjeneste i Daily Life in Bible Times af A. E. Bailey. Der siges her: „Det var Paulus’ sædvane at arbejde med sit håndværk fra solopgang til klokken elleve om formiddagen, . . . derefter fra klokken elleve til klokken fire om eftermiddagen at forkynde i salen, . . . og endelig at foretage en evangelisk husagitation, hvilket varede fra klokken fire til langt ud på aftenen.“

Ingen vil sikkert hævde at disse græske grammatikere og bibeloversættere samt ovennævnte historiker var hildet i deres syn på spørgsmålet fordi de selv udførte evangelisk arbejde fra hus til hus. Ingen kan derfor heller med rette hævde at gengivelsen af Apostlenes Gerninger 20:20 i New World Translation er baseret på den omstændighed at Jehovas vidner udfører et forkyndelsesarbejde fra hus til hus. Hvis nogen imidlertid stadig ønsker at tage oversættelsen med noget forbehold, har de lov til at foretrække den anden læsemåde der gives i fodnoten til Apostlenes Gerninger 20:20 og som lyder „og i de private huse“.

Spørgsmål fra læserne

● Hvordan kan man vide om det kød man køber hos slagteren er fra dyr der er slagtet på betryggende måde så blodet er løbet fra? Hvordan kan man vide om konditorkager og lignende indeholder blod eller blodfraktioner? — A. R., De forenede Stater.

Dette er af interesse for gudfrygtige mennesker fordi det i den lov som Jehova Gud gav Noa og som gælder alle mennesker, lød: „Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene Eder til føde; ligesom de grønne urter giver jeg Eder det alt sammen. Dog kød med sjælen, det er blodet, må I ikke spise!“ (1 Mos. 9:3, 4) De kristnes styrende råd i det første århundrede understregede også, ledet af Guds hellige ånd, at det var nødvendigt for kristne at ’afholde sig fra blod’. — Ap. G. 15:28, 29.

Dersom det ikke er almindelig praksis at lade blodet løbe af slagtekvæg i det land eller den egn hvor man bor, eller man ikke rigtig ved hvordan slagtningen foregår der hvor man bor, er det bedste man kan gøre for at finde ud af om blodet er løbet af, at rette en personlig forespørgsel. Selv om den der sælger kødet ikke selv slagter, kender han som regel de mænd han handler med og ved hvilken metode de benytter ved slagtningen, eller i det mindste de regler de følger. Hvis han er overbevist om at slagtningen er foregået på rette måde ifølge Bibelen, kan den kristne føle sig fri til at spise kødet. Hvis sælgeren imidlertid ikke ved det, kan man spørge: „Hvem kan give mig oplysning om det? Det har betydning for mig af religiøse grunde.“ Skriv så et brev, hvis det er den eneste måde hvorpå du kan komme i forbindelse med den der kan give svar på spørgsmålet. Hvis man af en eller anden grund føler at man ikke har fået sandheden at vide, kan man altid handle et andet sted eller købe levende dyr og selv lade dem slagte, hvis man mener det nødvendigt.

At kødet er meget rødt eller der er rød saft på overfladen behøver ikke at betyde at blodet ikke er løbet fra. Der kan godt mere en lille smule blod tilbage i kødet efter at blodet er løbet fra. Den røde væske der viser sig på kødet kan også simpelt hen være kødsaft. Det væsentlige er at der er vist respekt for blodets hellighed, respekt for princippet om at livet er helligt. Det Guds lov kræver er at blodet skal løbe fra dyret når det dræbes, ikke at kødet skal have en speciel behandling for at ethvert spor af blod kan trække ud.

Hvad andre næringsmidler angår kan en lignende fremgangsmåde følges. Hvis du har grund til at tro at en bestemt vare indeholder blod eller en blodfraktion, så spørg vedkommende der sælger den. Ved han det ikke så skriv til fabrikanten. Undertiden viser etiketten at varen indeholder en blodfraktion; det er dog ikke altid tilfældet. For eksempel kan der på en etiket stå at et bestemt produkt indeholder albumin. Betyder