Kapitel 4

Udgydelsen af de syv sidste plager begynder

 1. (a) Hvordan svarer beskrivelsen i Salme 11:4-7 til den himmelske baggrund for udgydelsen af de syv sidste plager? (b) På hvilken måde gør Jehova det klart at han er i sit hellige tempel?

DEN himmelske baggrund for udgydelsen af de syv sidste plager svarer godt til beskrivelsen i Salme 11:4-7: „[Jehova] er i sin hellige hal [sit hellige tempel, NW], i Himlen er [Jehovas] trone; på jorderig skuer hans øjne ned, hans blik ransager menneskens børn; retfærdige og gudløse ransager [Jehova]; dem, der elsker uret, hader hans sjæl; over gudløse sender han regn af gløder og svovl; et stormvejr er deres tilmålte bæger. Thi retfærdig er [Jehova], han elsker at øve retfærd, de oprigtige skuer hans åsyn!“ Ved at handle således gør Jehova det klart at han er i sit hellige tempel.

 2. (a) Hvad hører Johannes, som berettet i Åbenbaringen 16:1? (b) Hvis røst er det, hvor kommer den fra, og i hvilken retning må plagerne derfor blive udgydt?

² Mens Johannes betragter begivenhederne der udspilles foran templet, hører han en stemme. Apostelen siger: „Og jeg hørte en høj røst fra templet sige til de syv engle: ’Gå hen og hæld Guds harmes syv skåle ud over jorden!’“ (Åbenbaringen 16:1) Denne høje, befalende røst må stamme fra Jehova Gud, for helligdommen er fyldt med røg på grund af hans herlighed og kraft, og ingen andre kan gå derind på dette tidspunkt. Da hans tempeltrone står i himmelen, må det som hældes ud af de syv skåle falde ned i jordens atmosfære og ned på jorden.

 3. (a) Hvor befandt Jehova sig under det store Babylons fald, og hvilken profeti var dette en opfyldelse af? (b) Hvornår må hans bydende røst derfor have lydt?

³ Hvornår udtalte Gud denne befaling? Han har udvirket det nutidige store Babylons fald som ’hævn for sit tempel’. (Jeremias 50:28; 51:11) Derfor ville det harmonere hermed om han samtidig med det store Babylons fald befandt sig i sit himmelske tempel, som en opfyldelse af profetien i Malakias 3:1-5. Eftersom de oplysninger der allerede er givet viser at det store Babylon faldt i 1919, forud for dets kommende ødelæggelse, lød Jehovas ’høje røst’ fra hans helligdom til de syv engle i 1919, eller derefter. De forhold som ledsager udgydelsen af skålene hjælper os til at stadfæste tidspunktet for hans befaling.

 4. Hvad udgydes de syv symbolske skåle over, og hvad siger Åbenbaringen 16:2 vedrørende den første skål?

⁴ Udgydelsen af de syv symbolske skåle er rettet mod jorden og dens vande og atmosfære. En efter en adlyder de syv engle den guddommelige befaling fra helligdommen. „Og den første gik hen og hældte sin skål over jorden. Da kom der ondartede og slemme bylder på de mennesker, som havde dyrets mærke, og som tilbad dets billede.“ (Åbenbaringen 16:2) For at forstå dette må vi huske at udtrykkene er symbolske.

 5. (a) Hvad er den symbolske jord, og hvem berører den første plage? (b) Hvad er dyrets billede, hvis rige blev det sammenlignet med, og hvornår?

⁵ Med „jorden“ menes der menneskene på den. (1 Mosebog 11:1; Åbenbaringen 13:3; jævnfør NW) Udtrykket symboliserer imidlertid her den mere stabile, ordnede del af menneskesamfundet, i modsætning til det hvileløse hav. Når den første plage udgydes over „jorden“ berører den de mennesker som har dyrets navn, eller i hvert fald dets mærke 666, og som tilbeder dyrets billede. Eftersom dets billede først var Folkeforbundet, må eller kan denne plage have øvet sin virkning fra 1919 og fremefter, for Folkeforbundet blev foreslået under den første verdenskrig men blev især drøftet og anbefalet i 1919. Det begyndte reelt at fungere da Versaillestraktaten trådte i kraft den 10. januar 1920. I januar 1919 tilbød Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika imidlertid skriftligt at støtte oprettelsen af et Folkeforbund og omtalte det som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“.

 6. Hvorfor blev Folkeforbundet oprettet, hvem gav dette politiske „billede“ livsånde, og hvor kom denne livgiver fra, ifølge Åbenbaringen 13:11?

⁶ Folkeforbundet blev i virkeligheden oprettet for at bevare det symbolske vilddyr, Satans synlige politiske ordning. Men det var det tohornede dyr, den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt, der undfangede ideen til forbundet og pustede liv i dette politiske „billede“. Det er af betydning at Åbenbaringen 13:11 siger at dette dyr med „to horn ligesom et lam“ steg op af „jorden“.

 7. Hvordan kan det siges at Amerika havde „dyrets mærke“, og hvilken ånd har dets tale vakt hos underkuede folkeslag?

⁷ Sandt nok stemte De forenede Staters senat imod at Amerika tilsluttede sig Folkeforbundet, men alligevel havde Amerika „dyrets mærke“. Hvorfor det? Fordi Amerikas partner i den anglo-amerikanske verdensmagt var det mest fremtrædende medlem af Folkeforbundet. Desuden støttede De forenede Stater i høj grad „nationernes selvbestemmelsesret“ og genoprettelsen af sådanne nationer som Polen, Tjekkoslovakiet, Jugoslavien, Finland, Estland, Letland og Litauen, der var blevet opslugt af aggressive magter. På denne måde blev nationalismens ånd vakt hos underkuede folkeslag.

 8. Hvordan så Jehova på de mennesker der havde del i de afskyelige politiske manøvrer, og hvad nægtede disse mennesker, deriblandt religiøse ledere, at anerkende?

⁸ Alle de mennesker der var impliceret i ovennævnte politiske manøvrer og forbindelser havde som følge deraf enten „dyrets mærke“ eller „tilbad dets billede“, eller de var skyldige i begge dele. Hvordan betragtede Jehova Gud da sådanne mennesker? Som om de var ramt af „ondartede og slemme bylder“ der til sidst ville betyde døden for dem. Dette gjaldt også kristenhedens og den hedenske verdens gejstlige, hvis religiøse hjorde havde deltaget i den første verdenskrig og var gået ind for fredstraktaten, som bestemte at Folkeforbundet skulle oprettes. De nægtede at anerkende at hedningernes tider var udløbet og at Guds messianske rige var blevet oprettet i himmelen.

 9. Hvad afslørede Watch Tower Society den 7. september 1919 angående det forhold at menneskene set med Guds øjne var ramt af denne plage?

⁹ At disse mennesker var hjemsøgt af sygdom set med Guds, den store dommers, øjne, blev åbenbaret for Jehovas kristne vidner dér tilbage i tiden. Det fremgår af at præsidenten for Watch Tower Society i sit offentlige foredrag i Cedar Point, Ohio, den 7. september 1919 påpegede at

„Herrens Mishag sikkert vilde komme over Forbundet, fordi Gejstligheden, baade den katolske og den protestantiske, der paastaar at være Guds Repræsentanter, har svigtet Guds Plan og godkendt Nationernes Forbund og har hilst det som et politisk Udtryk for Kristi Rige paa jorden“. — Vagt-Taarnet for januar 1920, siderne 6, 8.

10. Hvad forklarede Vagttaarnet for marts 1921 vedrørende dyrene og „dyrets billede“?

¹⁰ Dernæst indeholdt Vagttaarnet for marts 1921, siderne 40-44, en forklaring på dyrene og dyrets billede som omtales i Åbenbaringens trettende kapitel. Mens man hidtil havde troet at dyrene og billedet var religiøse, kirkelige systemer, blev det nu vist at de skildrede politiske organisationer og at Folkeforbundet var det forudsagte „dyrets billede“.

11. (a) Hvilken plage som ramte en mand i Jerusalem i 777 f.v.t. blev fremhævet, og hvad var denne mand et billede på? (b) Hvad fornægtede kristenheden, og hvad gik den således ind på, og med hvilket resultat?

¹¹ En slags højdepunkt indtraf den 8. september 1922, under det andet stævne i Cedar Point, Ohio. Denne dag talte Vagttårnsselskabets præsident over emnet „Himmeriges Rige er kommet nær“ (Mattæus 4:17), og behandlede desuden det sjette kapitel i Esajas’ bog, som beretter om en vigtig begivenhed i år 777 f.v.t., da kong Uzzija af Jerusalem døde. Præsident Rutherford henledte opmærksomheden på den spedalskhed der ramte Uzzija, og viste at Uzzija var et billede på kristenheden. Idet han henviste til at kristenheden havde støttet Folkeforbundet og ikke Guds rige, sagde han derpå:

„De fornægtede saaledes Herrens og hans Riges Komme for at velsigne Menneskeslægten, og de gik aabenlyst ind paa Djævelens Planer, hvorefter de gudsbespotteligt forsøgte at ofre dette til Herren. Det gik dem ligesom deres Forbillede, Ussias, Spedalskheden viste sig umiddelbart efter paa de navnkirkelige Systemer [inden for kristenheden]. Vi er saaledes i Stand til at bestemme Tidspunktet for Opfyldelsen af Esajas’s Syn“. — Vagttaarnet, januar 1923, side 15.

12. (a) Hvad fremhæves der vedrørende de sande kristne i Esajas 43:8-12, som Rutherford citerede ved denne lejlighed? (b) Hvad opfordrede resolutionen „Et Opraab til de ledende i Verden“ alle folkeslag til at gøre?

¹² Længere fremme i foredraget citerede Rutherford de profetiske vers i Esajas 43:8-12, der viser at sande kristne er vidner for Jehova, og han fremhævede at disse vers opfyldtes på de indviede og døbte blandt tilhørerne. Efter at han om søndagen, den 10. september, havde holdt foredraget „Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø“ for en offentlig forsamling på henved 18.000, vedtog de tilstedeværende en resolution der hed „Et Opraab til de ledende i Verden“. Den opfordrede alle folkeslag til at anerkende og tage imod Guds rige, og den afslørede kristenhedens utroskab fordi den havde støttet en erstatning, Folkeforbundet.

13, 14. (a) På hvilke måder hældte den første af „de syv engle“ den første skål ud over jorden, og hvad blev derved udøst? (b) Hvad var menneskene ramt af, set med Guds øjne, og hvad var dette et udtryk for? (c) Hvordan kan deres tilstand sammenlignes med det der overgik ægypterne og kong Uzzija?

¹³ Ved således at lede Jehovas indviede folks forståelse og de budskaber de forkyndte, udgød den første af „de syv engle“ i himmelen den første skål over jorden. Guds vrede blev derved udøst over „de mennesker, som havde dyrets mærke, og som tilbad dets billede“. I Guds øjne var de ramt af „ondartede og slemme bylder“, en uhelbredelig sygdom. De var spedalske. At det var Guds vrede og ikke hans velsignelse der hvilede over deres politiske bestræbelser, var en pine og plage for dem, især når Jehovas vidner forkyndte budskabet herom i hele verden. Det ramte dem lige så hårdt som plagen ramte ægypterne og kong Uzzija. (2 Mosebog 9:9-11; 3 Mosebog 13:18-27) De føler sig stadig ramt i dag, nu da kolonimagter som den britiske, hollandske, franske og den portugisiske opløses og nationalismens ånd og tilbedelse af staten hjemsøger jorden og De forenede Nationers medlemstal stadig vokser så det nu er på 128 nationer.

¹⁴ Dette er sket fordi bylderamte mennesker nægter at indse at hedningernes tider udløb i 1914 og nægter at overdrage deres herredømme over jorden til Guds rige, som er blevet oprettet i himmelen.

Den anden skål udgydes

15. I hvilken forstand er det symbolske hav en modsætning til den symbolske jord, og hvad rammes dette hav også af?

¹⁵ Den første plage fra Gud ramte den symbolske jord, det vil sige den stabile del af menneskesamfundet som er blevet støttet af stærke, hævdvundne regeringer og først af Folkeforbundet og siden af De forenede Nationer. De hvileløse, ustabile og revolutionære elementer og de militaristiske elementer, som symboliseres ved havet, rammes også af en guddommelig plage. (Esajas 17:12, 13) Apostelen Johannes fik dette at se på forhånd da han blev vidne til at den anden af „de syv engle“ med skålene som var fyldte med Guds vrede, skred til handling. Johannes siger:

16. Hvad skete der da den anden skål blev udgydt?

¹⁶ „Og den anden engel hældte sin skål i havet, og det blev til blod som af en død; og hvert levende væsen i havet døde.“ — Åbenbaringen 16:3.

17. (a) Hvad så Daniel og Johannes stige op af havet? (b) Hvornår tog hele denne synlige politiske ordning sin begyndelse, hvem var den første af alle jordens konger, og hvad bevirkede hans politiske bevægelse?

¹⁷ Havet var det sted som det syvhovedede dyr der symboliserer Djævelens synlige politiske regeringssystem, steg op af, ifølge Åbenbaringen 13:1. Som profeten Daniel så i et nattesyn steg fire store dyr der billedligt skildrede en række verdensriger, ligeledes op af havet, som blev bragt i oprør af himmelens fire vinde. (Daniel 7:1-3) Hele dette synlige politiske system tog sin begyndelse under ledelse af en rastløs eventyrer og krigslysten revolutionær. Han indførte noget nyt og revolutionært på jorden efter Vandfloden i sin oldefaders dage. Han oprettede det første politiske rige. „Begyndelsen til hans rige var Babel.“ Denne den første af alle jordens konger, denne konge af Babel eller Babylon, var ingen anden end Nimrod, der blev kaldt „en mægtig jæger i opposition til Jehova“. (1 Mosebog 10:8-12, NW) Hans voldsregimente og revolutionære politiske bevægelse løb foran Guds lovede messianske rige, og det gjorde Nimrod og hans tilhængere fremmede for Jehova Gud. Det medførte afgjort ikke fred og ro i verden.

18. Hvordan har kommunisterne handlet og hvad har de stilet imod siden de kom til magten i 1917? Hvordan beskrives de i Esajas 57:20, 21?

¹⁸ Med voldshandlinger og blodsudgydelse som ikke var mindre end i oldtidens mægtige jæger Nimrods dage, fandt der en revolution sted i Rusland i 1917, og de gudløse bolschevikker eller kommunister kom til magten. De påtvang Rusland et politisk system som afveg fuldstændigt fra det tidligere, og de brød båndet mellem den russiske regering og den russisk-ortodokse kirke. De troede på en verdensrevolution ved voldelige midler og samfundsundergravende virksomhed. Lige siden har de gjort alt for at fremme ustabiliteten i verden og at svække de gamle, etablerede tingenes ordninger ved hjælp af undergravende virksomhed, for derpå at drage fordel deraf og omstyrte menneskesamfundets demokratiske, parlamentariske og kapitalistiske regeringer. De har lovet de utilfredse masser meget. På grund af deres løfter om et verdensomspændende kommunistisk paradis med lighed og kammeratskab mennesker imellem, har de fået hele nationer over på deres parti, men indtil nu har de ikke kunnet virkeliggøre deres løfter. Sovjetunionen og dens satellitstater er som dem der beskrives i Esajas 57:20, 21: „De gudløse er som det oprørte hav, der ikke kan komme til ro, hvis bølger opskyller mudder og dynd. De gudløse har ingen fred, siger min Gud.“

19. I hvilken forstand var Sovjetregeringen dødbringende, og for hvem var kommunismen noget afskyeligt?

¹⁹ Selv om Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker ikke tilsluttede sig Folkeforbundet før den 18. september 1934, støttede dens radikale, revolutionære politiske bevægelse ikke Jehovas rige ved hans Messias, Jesus Kristus. Den var mere åben, og derfor mere ærlig, i sin modstand mod Guds rige end kristenheden var. Den nye regeringsform som den indførte var derfor ikke livgivende, men dødbringende. På grund af sin erklærede ateisme og sit felttog mod al gammel religion var den russiske kommunisme noget afskyeligt i kristenhedens øjne, ligesom en plage. Men hvordan så Gud på den?

20. (a) Hvem blev afsløret af resolutionen „En Advarsel“ som blev vedtaget i 1923? (b) Hvordan har Jehovas vidner fra begyndelsen stillet sig til verdenskommunismen, som det kom til udtryk i Zion’s Watch Tower for september 1879?

²⁰ Lad os gå tilbage til lørdag den 25. august 1923. Denne dag talte Vagttårnsselskabets præsident, J. F. Rutherford, til deltagerne i et stævne i Los Angeles, Californien. Emnet var Jesu lignelse om fårene og bukkene. Efter sin tale forelagde han resolutionen „En Advarsel“, der afslørede at kristenhedens religiøse gejstlighed var hyklerisk og ukristen. Denne resolution mødte overvældende tilslutning hos de tusinder af bibelstudenter som var til stede. Dette betød imidlertid ikke at de var gået over på kommunisternes parti og nu deltog i den kommunistiske religionsforfølgelse. Jehovas vidner har aldrig set med velvilje på verdenskommunismen. Det første år deres officielle blad, som dengang hed „Zion’s Watch Tower“, udkom, fremsatte de — i nummeret for september 1879 — følgende erklæring i en artikel om „Herrens dag — Åbenbaringen 6:17“:

Af mange, mange skriftsteder synes det at fremgå at jordens konger vil blive styrtet ved at folkemasserne rejser sig: drevet til desperation på grund af arbejdsløshed og ønsket om at befri sig for blodtørstige regeringers undertrykkelse. En sådan folkerejsning og omvæltning ville vor tids socialister, kommunister og nihilister med glæde iværksætte hvis de kunne. Bibelen erkender at jordens nationer begår uretfærdigheder og øver undertrykkelse, og den forudsiger at det er årsagen til at de bliver omstyrtet, . . . Dog anerkender den ikke kommunismen som det rigtige — tværtimod; men den formaner de troende til at „adlyde de øvrigheder som er“, så længe de består, idet den siger til os — „Vær da tålmodige, brødre, indtil Herrens komme.“

. . . Da vi sammen med nogle få andre forkyndte dette for kun kort tid siden, og henledte opmærksomheden på at der skulle komme vanskeligheder som følge af at folkemasserne ville rejse sig og omstyrte regeringer — kommunisme — lo man ad os; der var dengang meget små tegn på kommunisme; men i dag frygter hver eneste civiliserede nation, og nihilisme, kommunisme og socialisme er dagligdags udtryk. . . .

21. Hvordan har Jehovas vidner her i domsperioden siden 1919 endnu mere eftertrykkeligt givet udtryk for deres indstilling til kommunismen?

²¹ Jehovas vidner har ikke ændret standpunkt over for verdenskommunismen, og i domsperioden siden 1919 er offentligheden i stadig højere grad blevet gjort opmærksom på deres holdning. Henimod slutningen af 1921, eller nøjagtigere den 11. december dette år, talte Vagttårnsselskabets præsident Rutherford til en tilhørerskare på 7000 som fyldte byen New Yorks gamle teater- og cirkusbygning „The Hippodrome“. Emnet var „Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø“. I sin beskrivelse af de fortvivlede verdensforhold og de foreslåede hjælpemidler sagde Rutherford, som dengang var Jehovas vidners talerør:

„Finansmænd er bange for at miste deres besiddelser. Arbejderklassen er bange for at den ikke vil få nok at leve af. Statsmænd, politikere og regenter er bange for radikalismen eller bolschevismen. Ja, enhver hvis sind ikke er fast og som ikke stoler på Herren, befinder sig i en tilstand af ængstelse og rådvildhed. (Esajas 26:3) . . .

Det som de styrende virkelig frygter er radikalismen eller bolschevismen. Bibelstudenterne, som er kristne, er afgjorte modstandere af enhver uretfærdighed som en hvilken som helst samfundsklasse måtte gøre sig skyldig i over for en anden. De er hverken radikale eller talsmænd for den modsatte alliance. De tror at det folk der vil opnå velsignelse, må anerkende Jehova som Gud og Messias som Herre og Konge.“ — The Golden Age, den 4. januar 1922, side 214.

22. (a) Hvad erklærede bogen „Regering“, som er udgivet af Vagttårnets selskab, at politiske kampe fører til? (b) Hvad har resultatet været af hver eneste regeringsform som menneskene har prøvet, kommunismen indbefattet?

²² I en publikation som Vagttårnets selskab udgav i 1928 med titlen „Regering“, skrev selskabets præsident (på siderne 236, 237):

Disse Kampe har ført til mange Revolutioner, til stor Lidelse og megen Blodsudgydelse. Og som et Produkt af disse Kampe er fremstaaet forskellige radikale Teorier eller Regeringsformer saasom Kommunisme, Socialisme, Sovjetstyre og Bolschevisme. . . .

. . . Denne Regeringsform [sovjetregeringen] har ikke været en Sukces og vil heller aldrig kunne blive det. Den er langt fra tilfredsstillende for dem, som har forsøgt den. Det er gaaet her som ved alle andre Regeringsformer, hvor det hedder sig, at Folkets Røst skal høres, at det er blevet Folketalerne og Partiførerne, der er kommet til at dominere i de forskellige Raad. Denne Regeringsform har saaledes ikke frembudt nogen Fordel fremfor alle andre Regeringer. Bolschevismen har tværtimod ført megen Lidelse med sig, og den frygtes af mange af de andre Nationer og Regeringer paa jorden.

Alle de Former for Regering, Menneskene har forsøgt, det være sig monarkisk, aristokratisk, demokratisk, republikansk eller socialistisk Styre, har alle været utilfredsstillende.

23. (a) På hvilken måde virker Jehovas vidner i hvert eneste land hvor den russiske kommunisme er fremherskende i dag? (b) Hvilken protest og hvilken anmodning blev fremsat i den resolution som blev sendt til Sovjetunionens ministerpræsident (1956-1957), og hvad frarådede den Sovjetregeringen at gøre?

²³ Vagttårnets selskab, som nu har 93 afdelingskontorer, har aldrig været i stand til at oprette et afdelingskontor i Sovjetunionen. Afdelingskontorer i lande som enten er blevet opslugt af den russiske imperialisme eller er blevet gjort til satellitstater af Sovjetunionen, har måttet lukke og Jehovas vidner i disse lande er blevet forfulgt og drevet under jorden. I 1956 og 1957 afholdt Jehovas vidner mange sektionsstævner jorden rundt. Ved hvert af disse 199 stævner blev der under programmet lørdag aften vedtaget en resolution stilet til Sovjetunionens daværende ministerpræsident N. A. Bulganin. Man protesterede mod forfølgelsen af de tusinder af Jehovas vidner som fandtes bag „jerntæppet“ og især i Rusland og Sibirien. Man anmodede den sovjetiske regering om at forholdene for Jehovas vidner måtte blive ændret, så de frit kunne dyrke deres Gud til frelse for alle mennesker der har fårets egenskaber. Man frarådede den sovjetiske regering at være blandt de forfølgere der forud er omtalt i Mattæus 10:16; 24:9.

24. Hvad blev resultatet af denne resolution som blev sendt til Sovjetunionens ministerpræsident?

²⁴ I alt 462.936 stemte for resolutionen. Fra hvert stævne blev et eksemplar af den vedtagne og underskrevne resolution sendt til ministerpræsident Bulganin og til den stedlige sovjetiske ambassadør. Kopier blev overgivet til pressen, som i vid udstrækning offentliggjorde den modige resolution. Resultatet af resolutionen? Forfølgelsen af Jehovas vidner blev intensiveret.a

25. (a) Hvem stillede kommunisterne sig derved på linje med, og hvad vil dette til sidst medføre, ifølge Mattæus 25:31-46? (b) Hvilke regeringer på jorden er tilfredsstillende, ifølge brochuren Den ideelle Regering? (c) Hvad har ledende mænd i verden gjort for at indføre regeringsreformer og -forbedringer, og med hvilket udfald? (d) Hvad siger Åbenbaringen 21:1 om de fremtidige forhold på jorden og om de radikale kræfter?

²⁵ Ved deres onde adfærd over for Jehovas vidner stillede kommunisterne sig på linje med de symbolske „bukke“, som vil blive afskåret fra al eksistens, ifølge den lignelse om fårene og bukkene hvormed Jesus sluttede sin profeti om afslutningen på denne verden eller tingenes ordning. (Mattæus 25:31-46) Denne lignelse blev som nævnt forklaret af præsident Rutherford ved stævnet i Los Angeles i 1923, og forklaringen blev kort efter offentliggjort i The Watch Tower for 15. oktober. (I den danske udgave for december 1923.) Få måneder senere, nemlig den 15. februar 1924, i det syvende år efter bolschevikrevolutionen, udkom den 64-siders brochure „Den ideelle Regering“, som var skrevet af Vagttårnsselskabets præsident. I løbet af ni måneder blev 741.449 eksemplarer udsendt fra hovedkontoret i Brooklyn. Under overskriften „Regeringskriser — En Sygdom“ siger brochuren:

Der er ikke nu paa jorden en eneste Regering, som kan tilfredsstille en nogenlunde rimelig Del af Verden. Mange Nationer styres af Diktatorer. Hele Verden er praktisk talt bankerot. Verdens ledende Mænd har anbefalet forskellige Planer og Metoder for Indførelsen af Regeringsreformer. Men alle disse har vist sig at være virkningsløse. — Side 5, 2. afsnit.

Se også side 25, hvor opmærksomheden henledes på „de store Revolutioner i Rusland, Tyskland, Østrig og andre europæiske Lande.“

På side 57 omtales en stor trængsel „i Lighed med hvad der allerede er sket i Rusland“.

Om forholdene på jorden under Guds nye regering over menneskene siger brochuren på side 30, med et citat fra Åbenbaringen 21:1:

„Og jeg saa en ny Himmel [den usynlige, herskende Magt] og en ny jord [en ny Samfundsorden paa Jorden]; thi den forrige Himmel og den forrige Jord [den gamle Orden] var veget bort, og Havet [den hvileløse, anarkistiske Menneskehed] var ikke mere. . . .“ — Læg også mærke til udtalelsen på side 41: „Under denne Regering vil Krige, Hungersnød, Pestsygdomme, Revolutioner og Anarki høre op for evigt.“

26. (a) Hvad skete der, set med Guds øjne, da den anden engel udgød sin skål med Guds vrede? (b) Hvornår og i hvilken forstand skal ’havet ikke være mere’?

²⁶ Som et resultat af at den anden engel udgød sin skål med Guds vrede over det symbolske hav, kunne dette hav i sandhed sammenlignes med „blod som af en død“. Det var som blod fra et menneske der havde lidt en voldelig død, som blod der var størknet og havde sat skorpe. Ingen „levende sjæl“ (NW) som befandt sig i dette urene, tyktflydende „hav“ kunne bevare livet. Hver sjæl døde, set med Guds øjne. Alle yderliggående og revolutionære elementer og alle som støttede tanken om et kommunistisk verdensherredømme, blev af Jehova og hans vidner bedømt som døde. Radikalismens program for et menneskestyre kom, i modsætning til Guds himmelske rige, fra ’de døde’ og kunne ikke give menneskene noget håb om liv. I Guds nye ordning med „en ny himmel og en ny jord“ vil der ikke mere findes et sådant symbolsk ’hav’. — Åbenbaringen 21:1.

Den tredje skål udgydes

27. Hvori findes grundlaget for livet, men hvad vil det medføre døden at drikke?

²⁷ For at opretholde livet må menneskene have vand. Selv om grundlaget for livet findes i blodet, kan man ikke opretholde livet ved at drikke blod. De der drikker blod fortjener ifølge Guds lov døden; de dør af det. Læg derfor mærke til hvad der sker da den tredje engel udgyder sin skål med Guds vrede:

28. Hvad siger Åbenbaringen 16:4-7 vedrørende blod og den tredje skål?

²⁸ „Og den tredje engel hældte sin skål i floderne og kildevældene, og de blev til blod. Og jeg hørte vandenes engel sige: ’Retfærdig er du, som er, og som var, du Hellige, at du har fældet denne dom; fordi de har udgydt helliges og profeters blod, så har du givet dem blod at drikke; det har de fortjent.’ Og jeg hørte alteret sige: ’Ja, Herre vor Gud, du Almægtige! sande og retfærdige er dine domme.’“ — Åbenbaringen 16:4-7.

29. (a) Hvilken af de plager der kom over Ægypten minder dette os om, og hvad skete der dér? (b) Hvilken slags vand vil de der tilbeder Jehova gerne have, og hvilken slags foretrækker den gamle ordnings verdsligsindede mennesker?

²⁹ Denne plage minder os om den første plage som ramte fortidens Ægypten ved profeten Moses. Den bevirkede at vandet i Nilen og Ægyptens damme og kanaler blev til blod så ægypterne ikke kunne drikke det og fiskene døde og begyndte at stinke. (2 Mosebog 7:14-25) Jehova er „livets kilde“ og „kilden med levende vand“ for dem der tilbeder ham. (Salme 36:10; Jeremias 2:13; 17:13) Men det er han ikke for verdsligsindede mennesker i denne gamle tingenes ordning. De der er venner af denne verden foretrækker at se hen til ’vand’ fra andre kilder, fra denne verdens politiske, kommercielle og religiøse systemer. De har set hen til andre kilder efter liv, særlig de religiøse systemer med deres traditioner, ceremonier og modstridende læresætninger som de har skullet acceptere i blind overtro og ikke med forstandig tro der bygger på Guds inspirerede ord.

30. (a) Hvordan er de ligesom de frafaldne israelitter på Esajas’ og Jeremias’ tid? (b) Hvordan har folk drukket sig døden til?

³⁰ De er som de frafaldne israelitter der foretrak at drikke af Nilen i Ægypten og af Eufratfloden i Assyrien. (Jeremias 2:17-19) Disse jøder lod hånt om „Siloas sagte rindende vande“, der svarer til ’den flod og dens bække der glæder Guds stad’. (Esajas 8:6, 7; Salme 46:5) Ved at drikke af strømme og kilder med forslag, planer, foranstaltninger, teorier og lærdomme af menneskelig, jordisk oprindelse, har folk drukket sig døden til, ikke livet. De er kommet ind på en kurs hvorved de har pådraget sig blodskyld og har udgydt blod. Selv om den gode nyhed om Guds oprettede rige er blevet forkyndt siden 1919, har de ignoreret Jehova, den store livets kilde, og hans messianske rige, der vil skænke liv til troende, lydige mennesker.

31. (a) Hvad har Gud erklæret deres drik for at være, og hvad betyder det? (b) Hvorfor fortjener de selv at drikke den?

³¹ Hvordan kunne Gud da velsigne det de drikker? Han har erklæret at det er dødbringende, ligesom blod. Udgydt blod betyder død. Det er hvad de fortjener at drikke — døden. Hvorfor? Fordi det de har valgt at drikke af denne gamle verdens menneskelige kilder har fået dem til at udgyde blod, Guds helliges og profeters, Jehovas kristne vidners, blod. Jehova er loyal mod sine trofaste vidner og handler retfærdigt når han eksekverer sin dom over dem der udgyder hans tjeneres blod. Det er hvad „vandenes engel“ siger; den regner dem ikke for værdige til at drikke vand som vil medføre evigt liv. Lad dem blot drikke blod!

32. (a) Hvem befinder sig neden under det alter hvorpå der bringes ofre til Jehova Gud, og hvad råber de på? (b) Hvilken dom har Jehova i overensstemmelse hermed afsagt over denne verdens blodsudgydere?

³² I denne forbindelse kunne det alter hvorpå der blev bragt ofre til Jehova Gud berette en hel del, hvis det ellers kunne tale, for det har været vidne til meget. Neden under det findes, ifølge Åbenbaringen 6:9, 10, sjælene eller livet af dem „som var myrdede for Guds ords skyld og for det vidnesbyrds skyld, som de holdt fast ved“. Deres sjæle, det vil sige deres liv, var i deres blod, og deres blod var blevet udgydt ved alterets fod. Det er grunden til at der siges at deres sjæle befinder sig dér og råber på guddommelig hævn, på samme måde som den myrdede Abels blod råbte fra jorden. (1 Mosebog 4:8-11; 3 Mosebog 17:11-14) Når de der har udgydt blod nægtes livet og Gud har afsagt den dom at de skal drikke udgydt blod med døden til følge, kan det alter hvorpå Guds hellige er blevet ofret derfor erklære sig enig med „vandenes engel“ og sige: „Ja, Herre vor Gud, du Almægtige! sande og retfærdige er dine domme.“ — Åbenbaringen 16:7.

33. (a) Hvad er dødbringende, i henhold til det Jehovas vidner har gjort hele verden opmærksom på? (b) Hvilken frimodig resolution erklærede dette, hvem lagde den skylden på, og hvorfor?

³³ Jehovas kristne vidner i dag kan også tilslutte sig denne udtalelse. De har klart og tydeligt erklæret for alverden at menneskers planer for fred, fremgang og velstand, og efterkrigsverdenens teorier og programmer, ja selv kristenhedens religiøse lærdomme, ikke er livgivende som vand, men dødbringende som udgydt blod. En frimodig erklæring herom blev fremsat i en resolution som hed „Gejstligheden anklages“ og som blev vedtaget ved det internationale stævne i Columbus, Ohio, den 25. juli 1924. Det blev yderligere understreget om søndagen, den 27. juli, i det offentlige foredrag „Civilisationen er dødsdømt“, som blev holdt for en tilhørerskare på cirka 35.000. I overensstemmelse med virkningen af den tredje skåls udgydelse sagde taleren:

„Jesus Kristus er den store Fredsfyrste. Han sagde: ’Du skal ikke slaa ihjel.’ Han lærte sine Disciple og sine Efterfølgere, at de helt skulde undlade at bruge kødelige Vaaben. Dog har de gejstlige, som paastaar, at de forkynder hans Lærdomme, sanktioneret Krigen og gjort den til noget helligt. Det har været dem en Glæde at faa deres Billeder og Statuer stillet til Skue Side om Side med blodbesudlede Krigeres. De har hyldet de største Krigere [som Konstantin og Karl den Store] som Tidernes største Helte.

. . . Alle Nationer ruster deres Styrker til den store forudsagte Strid; thi Gud har i Sinde at omstyrte Satans Organisation ved sin elskede Søn, Kristus Jesus. . . .“

34. (a) Hvad går den evige befaling ud på som blev givet Noa og hans sønner og som hele menneskeheden er underlagt? (b) Hvad er denne befaling det første udtryk for, og hvordan gælder princippet i befalingen? (c) Hvem har overtrådt denne befaling, og hvad gør præsterne krav på at være, men hvad har de gjort sig til talsmænd for?

³⁴ Opmærksomheden blev yderligere henledt på den blodskyld der påhviler alle som er under indflydelse af den falske religion, nemlig i nogle behandlinger af Første Mosebog 9:1-6, som fortæller om den evige befaling der blev givet Noa og hans efterkommere vedrørende blodets hellighed. I bogen „Skabelsen“, for eksempel, der blev udgivet af Vagttårnets selskab på engelsk den 1. oktober 1927, stod der (på side 109 i den danske udgave) under overskriften „Den evige Pagt“:

Denne Pagt er det første Udtryk for Guds Vilje om, at Menneskenes Liv skal være helligt. Guds Vilje er hans Lov. Alt Liv udgaar fra Jehova; og da ingen er i Stand til at give andre Liv uden ved Jehovas Hjælp, har heller ingen Ret til at tage andres Liv uden med Jehovas Tilladelse. Ifølge denne Pagt er det da en eviggyldig Lov for Menneskene, at ingen kan tage en andens Liv ustraffet. . . .

. . . Den evige Pagt er saaledes blevet brudt af alle Folk og Nationer paa jorden, og den Dag kommer, da Gud vil kræve de ansvarlige til Regnskab for det alt sammen.

Præsterne hævder, at de er Herrens Repræsentanter, og at de forkynder hans Ord; og dog har de aabent og dristigt gjort sig til Talsmænd for, at Menneskeliv i Krigstilfælde skulde ofres, uden at der har været nogen retfærdig Grund dertil eller Undskyldning derfor.

35. Hvad henledte artiklen „Een Aarsag til Guds Hævn“ i Vagttaarnet for 1928 opmærksomheden på?

³⁵ Derefter kom, som en rimelig følge af ovennævnte, hovedartiklen „Een Aarsag til Guds Hævn“ i Vagttaarnet, Forkynder af Kristi Nærværelse for 15. januar 1928 (The Watch Tower and Herald of Christ’s Presence for 15. december 1927), som påpegede at denne evige befaling vedrørende blodet var blevet overtrådt.

36. (a) Hvordan har nazismen og fascismen efter 1919 vist manglende respekt for blodets hellighed? (b) Hvad anvendte man i stor målestok under den anden verdenskrig, og hvad viste man således manglende respekt for?

³⁶ Da den tyske nazismes og den romerske fascismes doktriner blev ført ud i praksis efter 1919, foranledigede det at tusinder af Jehovas vidners blod blev udgydt idet de led døden som martyrer, midt i kristenheden. Det medførte også den anden verdenskrig med den hidtil største ødelæggelse af menneskeliv. (Åbenbaringen 12:13-16) Menneskene viste ligeledes at de lod hånt om menneskeblodets hellighed ved at anvende blodtransfusioner i vældigt omfang under den anden verdenskrig.

37. (a) Hvad påpegede Vagttaarnet for 15. februar 1946 vedrørende blodets hellighed? (b) Hvad sagde The Encyclopedia Americana angående blodtransfusion?

³⁷ At dette var en grov overtrædelse af den evige befaling som blev givet Noa vedrørende blodets hellighed, blev påpeget da den anden verdenskrig var ved at være forbi. Det skete ved hjælp af The Watchtower Announcing Jehovah’s Kingdom for 1. juli 1945. (Vagttaarnet, Forkynder af Jehovas Rige, for 15. februar 1946) Hovedartiklen i dette nummer var en behandling af Salme 16. På siderne 61-63 (danske udgave) gjorde artiklen opmærksom på kong Davids indstilling til at indtage andres blod i sin organisme, en indstilling han gav udtryk for med ordene i Salme 16:4: „Mange kvaler, rammer dem, som vælger en anden gud; deres blodofre, [bloddrikofre, AV] vil jeg ikke udgyde, ej tage deres navn i min mund.“ Denne artikel citerede The Encyclopedia Americanas 1929-udgave, bind 4, side 113, hvor der siges:

Blodoverføring kan føres saa langt tilbage som til de gamle Ægyptere. Det ældste kendte Tilfælde er det, som blev foretaget paa Pave Innocens VIII i 1492. Processen kostede tre unge Mænd Livet, og Pontifexens Liv blev ikke reddet.

38. (a) Hvad har det bevirket at Jehovas vidner har holdt fast ved Guds befaling, og hvilken brochure om blodet er nu udgivet? (b) Hvem vil Gud give blod at drikke, og hvad vil dette betyde for dem?

³⁸ Efter denne artikel rasede der stor strid om emnet, og der blev udsendt breve som redegjorde for Bibelens lære om den brug af blodet Gud godkender. Jehovas vidner rettede sig loyalt efter Guds evige befaling, trods megen offentlig kritik, og det førte til mange retssager for domstolene. For at erklære sig på Guds side i denne verdensomfattende strid, udbreder Jehovas vidner nu den 64-siders brochure „Blodet, lægevidenskaben og Guds lov“, som udkom på engelsk den 22. juni 1961 ved Jehovas vidners internationale stævne på Yankee Stadium i New York. Det er ikke dem, men den blodskyldige menneskehedens verden, Gud vil give blod at drikke. Dette vil betyde tilintetgørelse for de blodskyldige ved afslutningen af denne blodbesudlede verden. De vil blive „drukne af deres eget blod“. — Esajas 49:26, NW.

Den fjerde skål udgydes

39, 40. (a) Hvad er også en livsbetingelse for menneskene, og hvordan blev denne forstyrret da den fjerde engel tømte sin skål? (b) Hvad gjorde de mennesker der blev hærget?

³⁹ Menneskelivet er ikke alene afhængigt af vand, men også af lys og varme fra solen som vor jord kredser om. En forstyrrelse i solen volder ubehag for os mennesker hernede. En sådan forstyrrelse indtraf i symbolsk forstand da den fjerde af „de syv engle med Guds vredesskåle tømte sin skål.

⁴⁰ „Og den fjerde engel hældte sin skål ud over solen. Da fik solen magt til at hærge menneskene med ild. Og menneskene blev hærget af den store hede, og de gav sig til at spotte Guds navn, hans, som har magt over disse plager; og de omvendte sig ikke, så de gav ham ære.“ — Åbenbaringen 16:8, 9.

41. (a) Hvem var Shamash blandt oldtidens babyloniere, og hvilken stilling indtog han? (b) Hvad begyndte frafaldne israelitter at gøre, noget som folk i tilbagestående lande stadig gør?

⁴¹ Blandt fortidens babyloniere blev solen tilbedt som en gud, som himmelens dommer, under navnet Shamash. Han var den anden gud i en af de babyloniske treheder af guder. Frafaldne israelitter efterlignede babylonierne, idet de tog soltilbedelsen op. (Ezekiel 8:15, 16; 5 Mosebog 4:19) Solen tilbedes stadig af visse traditionsbundne, tilbagestående folkeslag; men forstandige og oplyste folk i denne såkaldte hjernealder tilbeder ikke direkte den bogstavelige sol.

42. (a) Hvem er blevet indsamlet eller indhøstet siden 1914, og hvad gør disse derfor? (b) Hvorfor stråler eller skinner de? Hvilket motiv har derimod de der skinner i den gamle verden?

⁴² Siden Guds messianske rige blev oprettet i himmelen i 1914 er resten af de trofaste kristne som er kaldede til at herske sammen med Kristus i dette rige, blevet høstet eller indsamlet. Derfor er tiden inde til at disse arvinger til Riget, mens de stadig befinder sig på jorden, må opfylde den profeti Jesus gav i Mattæus 13:38, 43 ved afslutningen af sin lignelse om hveden og rajgræsset: „Den gode sæd er Rigets børn . . . Da skal de retfærdige stråle som solen i deres Faders rige.“ De stråler eller skinner til åndelig oplysning og velsignelse for alle som søger evigt liv i den nye verden under Guds rige. Men de der skinner som solen i denne gamle verdens riger skænker ikke en sådan velsignelse. De skinner for at skabe sig selv et navn i verdenshistorien og for at andre skal se op til dem.

43. (a) Hvem giver sig ud for at være verdens strålende sol, til oplysning og vejledning for menneskene, som nævnt i resolutionen „Et Haabets Budskab“? (b) Hvad siger afsnit 10 og 11 i denne resolution om den sande Gud, hans hensigt, den belønning han giver, og hans elskede søn?

⁴³ Det forholder sig nøjagtig som det blev påpeget i det fjerde afsnit i resolutionen „Et Haabets Budskab“, der blev vedtaget den 29. august 1925 ved et stævne som de internationale bibelstudenter afholdt i Indianapolis, Indiana:

„De mægtige Faktorer i Verden, Videnskab og Tænkning, Handel og Religion, har hver især i sin Orden fremholdt, hvad de mente kunde hjælpe Mennesket. I Demokratiets Navn og under dets Maske har disse nu forenet sig for i Fællesskab at kunne bringe Mennesket, hvad det gør Fordring paa. De giver sig ud for i Fællesskab at være Verdens straalende Sol, hvorfra alt det Lys udgaar, som kan oplyse og vejlede Menneskene.“

Denne resolution gav ikke nogen ære eller pris til de mennesker hvis navne skinner på det verdslige firmament, for i tiende og ellevte afsnit sagde den videre:

„I Herrens Navn og Aand opløfter vi derfor her Guds Sandheds og Retfærdigheds Banner mod Fjenden til Fordel for Menneskene. Dette Banner er følgende Budskab:

At Jehova er den eneste sande Gud, den Højeste, den Almægtige, den som har lagt og som fuldbyrder sin store Plan til Menneskets Frelse, og at han er alle deres Belønner, som oprigtigt søger og adlyder ham, at Bibelen er hans aabenbarede Sandhedsord, at hans elskede Søn, Kristus Jesus, er Menneskenes Genløser og Befrier og er kommet, saaledes som han havde lovet, for at herske over Folkene og velsigne dem . . .“

44. (a) Hvordan udviklede begivenhederne sig efter krigen i Italien, Sovjetunionen, Tyskland og Japan, og hvad skete der med verdens „sol“? (b) Hvad sagde Jehovas vidner om denne „sol“?

⁴⁴ På dette tidspunkt var den gamle verden ved at forsøge at omstille sig efter den første verdenskrig. Benito Mussolini havde etableret sig som Italiens diktator. Den kommunistiske revolutionist Nikolaj Lenin var afgået ved døden året i forvejen (21. januar 1924), og Josef Stalin manøvrerede behændigt med det midlertidige triumvirat for at blive det kommunistiske, russiske kæmperiges absolutte herre, hvilket lykkedes ham ved slutningen af 1927. I mellemtiden kæmpede Adolf Hitler fanatisk for at blive Tysklands nationalsocialistiske diktator. Japan arbejdede med planer om at udvide sin imperialisme til det asiatiske fastland. Begivenhederne i efterkrigsverdenen var ikke på vej til at bringe folk lindring og velsignelse. Verdens „sol“ blev tværtimod undertrykkende og hærgende hed, og folk mærkede det. Jehovas vidners budskab advarede folk meget direkte om at deres „sol“ ikke ville vise sig at være en „retfærds sol“ med sand „lægedom under sine vinger“. (Malakias 4:2) Deres budskab viste sig at være sandt.

45. Hvad tillod Gud til trods for at hedningetiderne var udløbet i 1914, men hvad gjorde de mennesker der blev hærget, som forudsagt?

⁴⁵ Til trods for at hedningetiderne udløb i 1914 tillod Gud denne verdens politiske myndigheder at fortsætte som ’de øvrigheder man har over sig’ og som er „indsat af Gud“. Som følge heraf holdt menneskene Gud ansvarlig for den uudholdelige hede der hærgede dem. Som forudsagt „gav [de] sig til at spotte Guds navn, hans, som har magt over disse plager.“ — Åbenbaringen 16:9; Romerne 13:1, 2.

46. (a) Hvad skete der med Guds personlige navn, og hvad viste den resolution som blev vedtaget i Indianapolis i 1925 at bibelstudenterne gjorde i hans navn og ånd? (b) Hvad sagde artiklen „Hans Navn“ at Gud ville gøre på trods af nationerne?

⁴⁶ På dette tidspunkt begyndte Guds personlige navn at rykke i forgrunden. I harmoni med den resolution der blev vedtaget ved stævnet i Indianapolis i 1925 løftede de indviede og døbte kristne bibelstudenter „Guds Sandheds og Retfærdigheds Banner“ højt i hans navn og ånd. Efter at denne resolution var begyndt at blive uddelt på hele jorden i millioner af eksemplarer på mange sprog, kunne man i hovedartiklen i Vagttaarnet for 15. januar 1926 læse følgende under overskriften „Hans Navn“:

Verden, særlig Nationernes styrende Faktorer, har skubbet Guds Navn til Side. Nu er Tiden kommet, da Gud vil skaffe sig et Navn paa jorden. . . .

Satan og hans onde Allierede samler nu alle deres Styrker til det store og endelige Opgør. . . . I den Kamp vil Herren Gud skabe sig selv et navn, saa Jordens Folk og Nationer kan kende, at han er Gud. — Side 23.

47. Hvad sagde artiklen „Hvem vil ære Jehova?“ at de der bor i Zion vil gøre?

⁴⁷ Som en passende og betimelig følge heraf hed hovedartiklen i det næste nummer af Vagttaarnet, den 1. februar 1926, „Hvem vil ære Jehova?“ I den første paragraf hed det:

Disse Ord [„Lovet være Herren fra Zion.“ — Salme 135:21a] er vor Tekst for 1926. Ordene „love“ eller velsigne, som er brugt i vor Tekst, betyder at ære, at tilbede, at herliggøre. Hvem vil høre med til den Klasse, der saaledes ærer og ophøjer Gud? De, som bor i Zion, vil gøre dette med Glæde.

48. Hvilken klasse besluttede den salvede rest at den ville høre med til? Hvilket skriftsted gjaldt „restens“ medlemmer, og hvilken resolution vedtog de som følge heraf i 1931?

⁴⁸ Den salvede rest af de 144.000 som stadig befandt sig på jorden besluttede straks at den ville høre med til „den Klasse, der saaledes ærer og ophøjer Gud“. Fra da af citerede Vagttårnsselskabets publikationer ordene i Esajas 43:10-12 og henledte „restens“ opmærksomhed på disse ord hvormed Jehova fortæller sit indviede folk at de er hans vidner. Nu begyndte de at forstå deres forhold til Gud og deres ansvar over for ham. Og søndag den 26. juli 1931 vedtog de ved et internationalt stævne i Columbus, Ohio, en resolution hvori de antog det bibelske navn „Jehovas vidner“.

49. Hvad gjorde de mennesker der blev hærget, derfor fra og med 1926?

⁴⁹ Al denne omtale af Guds navn, især fra 1926 og fremefter, førte til at de verdslige mennesker der „blev hærget af den store hede“ fra deres verdens „sol“, direkte kunne spotte „Guds navn“. De nedkaldte ondt over hans vidner som ikke sammen med denne verdens børn tilbad og så op til denne gamle verdens „sol“, og som påpegede at den hærgende hede stammede fra denne verdslige „sol“.

50. (a) Hvad erklærede paven året 1933 for at være? (b) Hvilket offentligt foredrag blev udsendt over radioen den 23. april 1933, og hvad blev der heri sagt om menneskers navn og Guds navn og det at mennesker blander sig i Guds anliggender?

⁵⁰ Et pinefuldt eksempel på dette forekom da pave Pius XI, der havde indgået konkordater med diktatorene Mussolini og Hitler, erklærede 1933 for et helligt år. Ved dets begyndelse den 2. april bebudede paven håb om fred og velstand som følge af at man fejrede året som helligt. Snart efter, den 23. april 1933, blev der udsendt et overraskende radioforedrag over 55 stationer, med WBBR på Staten Island, New York, som hovedstation. Dette times foredrag, som blev holdt af Vagttårnsselskabets præsident Rutherford, havde emnet „Det hellige Aar“ — Dets Indvirkning paa Fred og Velstand“. Denne afsløring af det hellige år blev optaget på grammofonplader og blev udsendt den 25. juni samme år over 158 radiostationer. Her følger et uddrag af præsidentens tale:

„. . . I al Venlighed og Oprigtighed minder jeg dem, der lyttede til ’den hellige Times Gudstjeneste’, der holdtes i New York den 2. April, om at det var Menneskers Navn, der blev ophøjet, idet man anvendte saadanne Udtryk som ’Hellige Fader’, ’Deres Eminence’ og ’Deres Højærværdighed’; Jehova Guds Navn, hans Konge og hans Rige blev derimod slet ikke nævnt. Guds udtrykte Hensigt med Menneskeslægten ved og gennem hans Rige blev ikke omtalt. . . .

At erklære dette Aar for et ’helligt Aar’, som skal skabe Fred og Velstand i Verden, er en Formastelighed og en alvorlig Synd mod den almægtige Gud. Intet Menneske og ingen Kreds af Mennesker kan blande sig i Jehovas Anliggender og tænke paa at ’ændre Tider og Lov’, som det er udtrykt i Daniel 7:25. . . .

. . . Mennesker kan ikke skabe Fred og Fremgang paa Jorden, men det vil ske ved Guds Rige under Kristus. . . .“ — Ny Verden, august 1933, siderne 125-127; The Golden Age, 10. maj 1933, siderne 483-490.

51. Hvad beviser historien herom, og hvad skete der med denne gamle verdens „sol“ fra og med 1933?

⁵¹ Læseren kan selv, på grundlag af de historiske begivenheder siden da, dømme om Vagttårnsselskabets præsident talte sandt eller ej. Læseren kan selv undersøge den sandfærdigt nedskrevne historie og se efter om denne gamle verdens „sol“, som folk så op til, holdt op med at udsende sin hærgende hede efter „det hellige år“ 1933. Informerede mennesker ved at Hitler i dette år blev diktator i Nazityskland, at der indledtes en frygtelig nazistisk forfølgelse af Jehovas vidner, en forfølgelse der var værre end den der blev påført jøderne, og at de nazistisk-fascistiske aksemagter i dette årti sejlede Folkeforbundet i sænk og satte den blodige anden verdenskrig i gang. Til sidst blev atombomber nedkastet over det „hedenske“ medlem af aksemagterne. Derpå blev brintbomben opfundet. I dag trues verden af en kernekrig!

52. Hvad fik de ’hærgede’ mennesker til at spotte Guds navn mere og mere, og hvad gjorde de ikke, ifølge Åbenbaringen 16:9?

⁵² Hverken nazismen, fascismen, Katolsk Aktion eller den anden verdenskrig kunne få bugt med Jehovas vidner. Jo mere de voksede i antal og udbredte Rigets budskab og oprettede nye menigheder, jo mere fortsatte de ’hærgede’ mennesker med at „spotte Guds navn“. Indtil den dag i dag er det sandt at „de omvendte sig ikke, så de gav ham ære“. (Åbenbaringen 16:9) Der er ingen tvivl om at de føler virkningerne af den fjerde plages udgydelse.

Den femte skål udgydes

53. Hvad var det syvhovedede dyr et billede på, og hvad har det ladet de syv verdensmagter gøre, den ene efter den anden?

⁵³ Hvad ville den femte plage ramme? Dyrets symbolske „trone“. Det syvhovedede dyr steg op af havet og var et billede på Satans synlige politiske regeringssystem, for den symbolske drage, Satan Djævelen, „gav det sin kraft og sin trone og stor magt“. (Åbenbaringen 13:1, 2) Historien har været vidne til at „dyret“ med de syv hoveder har ladet den ene efter den anden af disse syv verdensmagter indtage førerstillingen i verdenspolitikken i de årtusinder der er gået. Som følge heraf har den hovedstad der repræsenterede den dominerende verdensmagt skiftet når den politiske magt skiftede. Mellem den første og den anden verdenskrig var den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt stadig det syvende verdensrige, og Det britiske Imperium var stadig den stærkeste part, og dets hovedstad var London.

54. (a) Hvad er den symbolske „dyrets trone“ ikke nødvendigvis ensbetydende med? (b) Hvad står en trone som et symbol på? (c) Hvad hviler denne trone ikke på?

⁵⁴ Dyrets symbolske „trone“ hentyder imidlertid ikke nødvendigvis til denne verdensmagts førende hovedstad, London. Efter den anden verdenskrig blev De forenede Stater den stærkeste part af dobbeltverdensmagten. Alligevel behøver „dyrets trone“ ikke nødvendigvis at være Washington, D.C. Plagen er ikke begrænset til en enkelt by på jorden. En trone står som et symbol på et regeringssæde. Hvor ligger da denne trone eller dette regeringssæde som tilhører „dyret“ — altså hele dyret og ikke blot et enkelt af dets „hoveder“? Hvad hviler tronen på? Afgjort ikke på Jehova Guds løfte om Messias, hans himmelske „kvindes“ sæd. (1 Mosebog 3:15) Det er ikke en trone „af Guds nåde“.

55. Hvordan beskriver Johannes udgydelsen af den femte plage?

⁵⁵ Hvornår begyndte den femte plage at blive udgydt i opfyldelsen? Apostelen Johannes beskriver med følgende ord hvad der skete da engelen udgød plagen: „Og den femte engel hældte sin skål ud over dyrets trone. Da blev dets rige indhyllet i mørke, og folk bed sig i tungen af pine. Og de spottede Himmelens Gud for deres smerter og for deres bylder; og de omvendte sig ikke fra deres gerninger.“ — Åbenbaringen 16:10, 11.

56, 57. (a) Hvem har givet dyret tronen, hvor længe udøver tronen sin magt, og hvad er dens grundlag? (b) Hvad har dyret givet dragen, som det fremgår af Djævelens krav til Jesus i Lukas 4:5-7? (c) Hvor ligger „dyrets trone“? Har den nogen sinde skiftet beliggenhed?

⁵⁶ Dyret fik sin trone af dragen, Satan Djævelen. „Tronen“ udøver kun sin magt i den tid Jehova Gud har tilladt Satan Djævelen at vise sit fjendskab mod kvindens sæd og at hugge den messianske sæd i hælen, og den er helt og fuldt grundlagt på en overenskomst med dragen, Satan Djævelen. Vi kan være forvissede om at det ikke har været nogen foræring til dyret da dragen gav det „sin kraft og sin trone og stor magt“. Vilddyret har måttet give dragen noget til gengæld. Hvilket? Vi kan forstå hvad dragen krævede af dyret når vi læser hvad Djævelen krævede af Jesus Kristus dengang han forsøgte at friste ham ved at tilbyde ham jordens riger. „Djævelen . . . sagde til ham: ’Dig vil jeg give magten over alt dette tillige med dets herlighed; thi til mig er den overgivet, og jeg giver den, til hvem jeg vil. Hvis du altså vil tilbede mig, skal den helt være din.’“ — Lukas 4:5-7.

⁵⁷ „Dyrets trone“ hviler således på den tilbedelse som dyret yder dragen. Det er dens beliggenhed, dens grundlag. Heraf kan vi forstå at det symbolske dyrs trone aldrig har skiftet beliggenhed. Den har altid været grundlagt på eller hvilet på den tilbedelse og underkastelse som dyret betaler Satan, dragen. „Tronen“ er dyrets embede eller værdighed som hersker.

58. (a) Hvad er den femte plage en offentlig afsløring af, hvordan har man opnået „tronen“, og hvad er mørkets rige? (b) Hvem behersker dette rige, og hvordan kan det siges at de sande kristne ikke har del i dette rige som tilhører „dyret“?

⁵⁸ Den femte plage måtte derfor være en offentlig afsløring af at „dyrets trone“ stammede fra dragen, Satan Djævelen, og at man havde opnået denne „trone“ til hans pris; endvidere at det rige hvorover denne verdens dyriske, politiske systemer herskede fra denne trone, var et mørkets rige. Satan, dragen, var, som Jesus sagde, „denne verdens fyrste“. (Johannes 16:11) Satan, dragen, var „denne tingenes ordnings gud“, og denne ordning tilbad ham. (2 Korinter 4:4, NW) De sande kristne havde ingen del i „dyrets“ rige men iførte sig i stedet „Guds fulde rustning“ og kæmpede „mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet“. „Dyrets“ rige, der også omfatter de såkaldt kristne stater, var fyldt med „mørkets golde gerninger“. (Efeserne 6:11, 12; 5:8-11) Jehova Gud begunstigede ikke dette verdslige rige med noget lys.

59. (a) Hvad har Gud dømt denne verdens politiske system til, og hvad har det bevirket for det at det ikke ejer lys fra Gud? (b) Hvilken yderligere grund til smerte er opstået siden 1914? (c) Hvad har Jehovas vidner gjort for at forøge pinen endnu mere?

⁵⁹ Gud har dømt dette verdslige politiske system til den evige tilintetgørelses mørke. At dette system ikke har noget lys fra Gud til løsningen af verdens problemer, har voldt menneskene, især politikerne, statsmændene, verdensherskerne og deres kommercielle og religiøse allierede, megen pine. Dertil kommer at der, efter at Guds messianske rige fødtes i himmelen i 1914, „blev kamp i Himmelen“, og at dragen, Satan Djævelen, og hans dæmonengle blev nedstyrtet fra himmelen til jordens nærhed. En høj røst fra himmelen talte sandt da den advarede: „Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ (Åbenbaringen 12:5-12) Og at Jehovas vidner så oven i købet afslørede at denne verden tilhørte Satan Djævelen, gjorde kun pinen værre endnu!

60. Hvad påpegede Vagttårnsselskabets publikationer i 1925, og hvad viste den resolution som blev vedtaget den 28. maj 1926 om Satans indflydelse og denne indflydelses virkning på menneskers sind?

⁶⁰ The Watch Tower for den 1. marts 1925 (Vagttaarnet, maj 1925) indeholdt artiklen „Den nye Nations Fødsel“, og i den blev der for første gang gjort rede for at der havde været krig i himmelen efter hedningetidernes udløb i 1914 og at Djævelen og hans engle var blevet nedstyrtet til jorden. Dette emne blev yderligere uddybet i artiklen „Kongen begynder sin Virksomhed“, der stod at læse i Vagttaarnet for den 15. november 1925. At Djævelen og hans engle blev kastet ud af himmelen havde sin virkning på „dyret“ og dets rige her på jorden. Alt dette blev magtfuldt fremstillet i bogen „Deliverance“ [Verdensbefrielsen], som blev udgivet fredag den 28. maj 1926 ved det internationale stævne i London, efter at stævnedeltagerne havde vedtaget en resolution med titlen „Et Vidnesbyrd til denne Verdens Herskere“. I det sjette punkt i denne resolution hed det at „paa Grund af Satans forblindende Indflydelse er baade de styrendes og de meniges Sind vendt bort fra Gud“.

61. (a) Hvad fremhævede det offentlige foredrag „Hvorfor Verdensmagterne staar for Fald — Hjælpemidlet“ vedrørende de syv verdensmagter og dyrets trones beliggenhed? (b) Hvor blev det sagt at Folkeforbundet stammede fra? (c) Hvem var Folkeforbundets fader, moder og barnepiger, og hvem blev dette forbund indgået imod?

⁶¹ Den efterfølgende søndag aften, den 30. maj, blev denne resolution også forelagt de mange tusind der fyldte Royal Albert Hall i London. Resolutionens syv punkter blev da offentligt underbygget af det foredrag som præsident J. F. Rutherford holdt over emnet „Hvorfor Verdensmagterne staar for Fald — Hjælpemidlet“. I dette offentlige foredrag gennemgik Rutherford de syv på hinanden følgende verdensmagter der skildres ved „dyrets“ syv hoveder og som kulminerer i vor tids engelsktalende verdensmagt. Idet han talte ud fra den opfattelse man havde dengang, nemlig at dyrets trone eller regeringssæde var det sted hvor hovedstaden i den daværende fremherskende politiske verdensmagt lå, sagde han:

„Da det britiske Rige er den største af alle Verdensmagterne, og da det sammen med de andre Nationer paastaar, at det udgør Kristi Rige paa jorden og at det regerer med guddommelig Ret og Myndighed, hviler der paa det et meget alvorligt Ansvar, som det ikke kan ryste af sig. Den britiske Verdensmagt er selve Midtpunktet for og den bærende Kraft i vor Tids Verden og Civilisation. Da dets Styre fremstilles af Herren under Billedet af et Dyr, og da London igen er dette Styres Midtpunkt, hvorfra det hævder, at det regerer ifølge guddommelig Myndighed, kan London paa en Maade siges at være selve ’Dyrets Trone’.“

Rutherford erklærede rent ud at Folkeforbundet, til trods for at kristenheden havde virket til dets fremme og støttet det, var af den store drage, Satan Djævelen:

„Men hvem er til syvende og sidst den, der i Virkeligheden har Ansvaret for Dannelsen af Nationernes Forbund? Blev det stiftet, og eksisterer det ifølge guddommelig Ret og Bemyndigelse? Nej, svarer jeg. Djævelen er dets Fader, det britiske Rige dets Moder, og de øvrige Nationer, som støtter det, er dets Barnepiger. . . .

Satan fik de styrende Magter i den saakaldte Kristenhed til at indgaa dette Forbund imod Jehova og hans Salvede.“ — Vagttaarnet, den 15. august 1926, siderne 243-250. Se også The Golden Age, den 8. september 1926, siderne 780-791.

62. Hvad gjorde verdensherskerne ikke med hensyn til denne resolution, og hvad viser Åbenbaringen 16:11 at de gjorde?

⁶² Der blev uddelt millioner af eksemplarer af dette foredrag og denne resolution overalt i verden. Verdensherskerne fulgte imidlertid ikke det råd der blev givet i foredraget og resolutionen om at anerkende Jehova som Gud, men, som Åbenbaringen 16:11 havde forudsagt, „spottede [de] Himmelens Gud for deres smerter.“ Folkeforbundet døde midt under den anden verdenskrig, og det voldte dem yderligere pine. De forenede Nationer er blevet dannet af kristenheden og den hedenske verden som Folkeforbundets efterfølger, men det der blev sagt om Folkeforbundets virkelige oprindelse og bemyndigelse, gælder også vor tids Forenede Nationer.

63. Hvorfor bider verdensherskerne sig i tungen, hvorfor er de fyldt med bylder, og hvad gør de ikke trods alle deres smerter?

⁶³ Til trods for FN bliver det mørke som „dyrets“ rige er indhyllet i, tættere og tættere. Især verdensherskerne fortsætter med at ’bide sig i tungen af pine’. De bider sig i tungen, ikke på grund af mørket, som de foretrækker fremfor Bibelens lys, men på grund af deres pine. De er også fulde af bylder, for i religiøs forstand er de syge og urene fordi de støtter og er en del af „dyrets trone“, det politiske herredømme der hviler på tilbedelsen af Satan, dragen, deres gud. Til trods for al deres pine „omvendte [de] sig ikke fra deres gerninger“. Det er grunden til at de indtil nu er blevet ved med at spotte himmelens Gud og famle omkring i det verdslige mørke.

[Fodnote]

[Illustration på side 101]

Dragen, en fjende af Zion, Guds kvinde