også gør det, men i virkeligheden lærer noget, der er i direkte modstrid med sandheden. Der er kun een måde, hvorpå man kan afgøre, hvem der har Guds interesser på sinde. Denne måde lærer vi at kende gennem Esajas 8:20, AS: „Til Loven og vidnesbyrdet? hvis de ikke taler i overensstemmelse med dette ord, er der ikke nogen morgen for dem.“ Hvis mennesker nu i tiden ikke lærer, at Jehova Guds lovede nye, retfærdige verden er menneskehedens eneste håb, hvis de ikke afslører den nuværende tingenes ordning som værende af Satan Djævelen, dens gud, ikke advarer alle, der længes efter retfærdighed, så de kan flygte til Guds organisation, så lærer de ikke sandhed og lys. Tag jer i vare for dem og deres undervisning. At holde sig til sådanne blinde vejledere kan kun føre til død og udslettelse.

Spørgsmål fra læserne

● Er det bibelsk at antage, at de 144.000 lemmer på Kristi legeme bruges til at udfylde de pladser, der blev ledige efter englene, der gjorde oprør, blev dæmoner og af Kristus blev kastet ud af himmelen, således at de himmelske hærskarers talmæssige styrke stadig bliver den samme? — J. D., Indien.

Der er intet skriftsted, der direkte viser, at de 144.000 lemmer på Kristi legeme eller menighed bliver brugt til at erstatte et lignende antal engle, der blev utro, fulgte Satan og blev dæmoner, som skal tilintetgøres. Ingen af disse utro engle befandt sig på et åndeligt plan, der svarer til det, de 144.000 vil blive ophøjet til; selv om der tages 144.000 til himlene, ville der derfor stadig være 144.000 ledige pladser på det plan, hvor disse dæmoner tidligere befandt sig, hvis antallet var det samme. Hvem skal desuden indtage Satans plads? Ikke Kristus, for han var allerede medlem af den himmelske organisation, før han kom til jorden, og også før den skærmende kerub, der blev til Satan, overhovedet blev skabt. (Åb. 3:14) Man kan absolut ikke sige, at Jesus indtager den plads i himmelen, som Satan tidligere havde, for Jesus er blevet ophøjet til en stilling, der er højere end den, han oprindelig indtog, og også tidligere stod han over keruben, der faldt fra. (Fil. 2:9-11) Eftersom der ikke er nogen til at udfylde den stilling, Satan engang indtog, synes det ikke at være bibelsk at mene, at de 144.000 bruges til at erstatte de udstødte dæmoner. Antallet på åndeskabninger i himmelen er ikke fastsat, og Jehova Gud kan altid skabe flere.

● Hvorfor forbandede Noa Kana’an, når det var Kam, der var den skyldige? — E. M., England.

Omstændighederne ved denne forbandelse beskrives i 1 Mosebog 9:20-27: „Noa var agerdyrker og den første, der plantede en vingård. Da han nu drak af vinen, blev han beruset og blottede sig inde i sit telt. Da så Kana’ans fader Kam sin faders blusel og gik ud og fortalte sine brødre det; men Sem og Jafet tog kappen, lagde den på deres skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres faders blusel med bortvendte ansigter, så de ikke så deres faders blusel. Da Noa vågnede af sin rus og fik at vide, hvad hans yngste søn havde gjort ved ham, sagde han: Forbandet være Kana’an, trælles træl blive han for sine brødre! Fremdeles sagde han: Lovet være Jehova, Sems Gud, og Kana’an blive hans træl! Gud skaffe Jafet plads, at han må bo i Sems telte; og Kana’an blive hans træl!“

Beretningen om denne begivenhed er meget kortfattet, og højst sandsynlig udelader den nogle detailler, der ville kunne klarlægge sagen. Mange bibellærde tror, at Kana’an var indblandet på en eller anden måde, der ikke er omtalt specielt. Beretningen viser, at Noa „fik at vide, hvad hans yngste søn havde gjort ved ham“, da han vågnede. Rotherhams oversættelse har en fodnote til „yngste søn“, som lyder: „Uden tvivl Kana’an og ikke Kam; Sem og Jafet velsignes for deres fromhed; Kana’an bliver forbandet, forbandet på grund af en eller anden slet handling, der ikke omtales; Kam negligeres på grund af sin ligegyldighed.“

Jødiske religiøse autoriteter anlægger et lignende synspunkt. The Pentateuch and Haftorahs, udgivet af J. H. Hertz, kommenterer skriftstedet således: „Denne uklare beretning hentyder til en eller anden afskyelig handling, som Kana’an synes at have været impliceret i. . . . I stedet for at vise sønlig respekt og tildække sin fader, fandt Kam situationen morsom og fortalte spottende sine brødre om det skete.“ Efter at have gjort opmærksom på, at det hebraiske ord, der i vers 24 er oversat „søn“, også kan betyde „sønnesøn“, siger denne kilde videre: „Der hentydes uden tvivl til Kana’an.“ The Soncino Chumash, udgivet af A. Cohen, påpeger, at nogle tror, at Kana’an „tilfredsstillede en pervers lyst på ham“, og at udtrykket „yngste søn“ hentyder til Kana’an, som var Kams yngste søn. At der med ordene „så . . . sin faders blusel“ menes en eller anden form for urigtig adfærd, perversitet eller slet tilbøjelighed er indlysende, når vi husker på, at når Bibelen taler om at blotte eller se ens blusel, menes der blodskam eller andre seksuelle synder. — 3 Mos. 18:6-19; 20:17.

Som en opfyldelse af Noas forudsigelse blev Sem velsignet ved at blive „alle ebersønnernes [fodnote: ɔ: hebræerne] fader“, der blev Guds udvalgte folk, gennem hvem Messias kom. (1 Mos. 10:21) På den anden side blev forbandelsen over Kana’ans efterkommere en realitet ved, at de af dem, der ikke blev dræbt, da israelitterne indtog det forjættede land, blev gjort til slaver for Sems efterkommere. Som Josua sagde til nogle af disse overlevende kana’anæere: „Derfor skal I nu være forbandede, og ingen af jer skal nogen sinde ophøre at være træl; brændehuggere og vandbærere skal I være ved min Guds hus!“ Og om andre overlevende kana’anæere står der skrevet: „Dem udskrev Salomo til hoveriarbejde, som det er den dag i dag.“ (Jos. 9:23; 1 Kong. 9:21) Der blev ikke gjort kana’anæerne uret, for de fortjente til fulde denne behandling. De var afgudsdyrkere, de søgte tilfredsstillelse på nedværdigende og afskyelige måder, og de overgik alle andre nationer i at ofre mennesker. Gud dømte dem til udslettelse, ikke alene som en straf for deres ondskab, men også for at forhindre, at de forførte hans pagtsfolk. Han brugte israelitterne som bødler, og de kana’anæere, der ikke blev dræbt eller fordrevet, blev gjort til trælle som en opfyldelse af Noas profetiske fordømmelse. Hvis nogle vil hævde, at denne forbandelse forårsagede, at nogle mennesker blev sorthudede, viser de derved blot deres uvidenhed om den bibelske beretning, for farvede mennesker stammer ikke fra den fordømte Kana’an.

Det ser således ud til at være meget sandsynligt, at Kana’an har gjort sig skyldig i en eller anden urigtig eller abnorm handling over for sin bedstefader Noas person, og at Kam var vidne hertil uden at gribe ind. I stedet for udbredte han kendskabet til sin faders skam. Sem og Jafet gjorde, hvad de kunne, for at skjule denne skam. Derfor blev de velsignet. Kana’an, der sandsynligvis har spillet en ugerningsmands rolle, blev fordømt, og den forbryderiske tilskuer og sladrehank Kam blev ignoreret, men blev alligevel straffet gennem den skam, der overgik hans søn. Dette fornuftige synspunkt anlægges af mange samvittighedsfulde bibellærde, skønt den stærkt forkortede beretning, som den