Racer

Definition: Som ordet bruges her betegner „race“ en gren af menneskeslægten der har en bestemt kombination af ydre kendetegn som er arvelige og som på en karakteristisk måde adskiller denne gruppe fra andre mennesketyper. Det skal imidlertid straks bemærkes at den omstændighed at racerne indbyrdes kan indgå ægteskab og få børn viser at de faktisk tilhører én „art“, at de alle hører til den menneskelige familie. De forskellige racer er således blot udtryk for nogle af de variationsmuligheder der ligger i menneskeslægten.

Hvor stammer de forskellige racer fra?

1 Mos. 5:1, 2; 1:28: „Den dag Gud skabte Adam, frembragte han ham i Guds lighed. Som mand og kvinde skabte han dem. Derpå velsignede han dem og gav dem navnet Menneske [eller Menneskehed] den dag de blev skabt.“ „Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden.’“ (Hele menneskeheden stammer således fra det første menneskepar, Adam og Eva.)

Apg. 17:26: „[Gud] har ud af ét menneske [Adam] dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade.“ (Uanset hvilke racer der er repræsenteret i en nation, er de altså alle efterkommere af Adam.)

1 Mos. 9:18, 19: „Noas sønner som kom ud af arken, var Sem, Kam og Jafet. . . . Disse tre var Noas sønner, og fra dem har hele jordens befolkning bredt sig.“ (Efter at Gud havde udslettet den ugudelige verden ved hjælp af en global vandflod på Noas tid, fremstod jordens nye befolkning, omfattende alle de racer vi kender i dag, fra Noas tre sønner og deres hustruer.)

Er Adam og Eva blot allegoriske (fiktive eller opdigtede) personer?

Denne opfattelse støttes ikke af Bibelen; se emnet „Adam og Eva“.

Hvor fik Kain sin kone fra, hvis der kun var én familie?

1 Mos. 3:20: „Derpå gav Adam sin hustru navnet Eva, for hun skulle blive moder til alle levende.“ (Alle mennesker ville altså være Adams og Evas afkom.)

1 Mos. 5:3, 4: „Adam levede så i et hundrede og tredive år. Da blev han fader til en søn der lignede ham og var i hans billede, og han gav ham navnet Set. Og Adams dage, efter at han var blevet fader til Set, blev otte hundrede år, og imens blev han fader til sønner og døtre.“ (Kain var en af Adams sønner, og hans hustru må have været en af Adams døtre. På dette tidlige tidspunkt må menneskene stadig have været i besiddelse af fremragende sundhed og livskraft, hvilket også ses af deres lange levetid, og derfor var der ikke stor fare for at børn arvede alvorlige skavanker selv om forældrene var nære slægtninge. Omkring 2500 år senere i menneskehedens historie, da menneskets fysiske tilstand var betydeligt forringet, gav Jehova imidlertid Israel love som forbød blodskam.)

1 Mos. 4:16, 17: „Derpå gik Kain bort fra Jehovas ansigt og bosatte sig i Flygtningeland [eller Nod] øst for Eden. Senere havde Kain omgang med [kendte, DA; havde omgang med, Li, Me] sin hustru, hvorpå hun blev gravid og fødte Hanok.“ (Læg mærke til at Kain ikke først traf sin hustru i det land han flygtede til, som om hun tilhørte en anden familie. Men det var dér han havde kønslig forbindelse med hende for at få en søn.)

Hvad er forklaringen på at der har udviklet sig racer med forskelligt særpræg?

„Alle mennesker der lever i dag tilhører en enkelt art, Homo sapiens, og udspringer af en fælles grundstamme. . . . Biologiske forskelle fra det ene menneske til det andet skyldes forskelle i det arvemæssige grundlag og den indflydelse miljøet øver på de muligheder der ligger i dette genetiske materiale. I de fleste tilfælde fremkommer forskellene ved et samspil mellem disse to sæt af faktorer. . . . De forskelle der er mellem enkeltpersoner inden for en race eller inden for en befolkning, er ofte større end de gennemsnitsforskelle der er mellem racer eller befolkninger.“ — En international gruppe videnskabsmænd sammenkaldt af UNESCO, citeret i Statement on Race (New York, 1972, 3. udg.), Ashley Montagu, s. 149, 150.

„En race er blot én af de til dels isolerede genpuljer som menneskene blev opdelt i under og efter deres tidlige geografiske spredning. Groft taget har der udviklet sig én race på hvert af jordens fem hovedkontinenter. . . . Menneskene begyndte i sandhed at afvige genetisk fra hinanden i denne fase af historien, og vi kan måle og studere resultaterne af denne afvigelse i det der i dag er tilbage af de gamle geografiske racer. Som vi kunne forvente, ser der ud til at være en sammenhæng mellem afvigelsens størrelse og graden af isolation. . . . Da racedannelsen fandt sted på kontinenterne, med tusinder af befolkninger i isolerede genpuljer over hele jorden, opstod de genetisk betingede forskelle vi nu ser. . . . Det paradoks vi står over for, er at hver menneskegruppe er forskellig fra de andre i det ydre, mens der under disse forskelle er fundamental lighed.“ (Heredity and Human Life, New York, 1963, H. L. Carson, s. 151, 154, 162, 163.) (Tidligt i historien skete der altså det at når en gruppe mennesker blev isoleret fra andre grupper og derfor kun giftede sig inden for gruppen, blev en bestemt kombination af arvelige træk dominerende hos afkommet.)

Lærer Bibelen at den sorte race er forbandet?

Denne opfattelse bygger på en misforståelse af Første Mosebog 9:25, hvor Noa udtaler: „Forbandet være Kana’an. Lad ham blive den laveste træl for sine brødre.“ Læg mærke til at der ikke står noget om hudfarve. Forbandelsen blev udtalt fordi Kams søn Kana’an øjensynlig havde gjort et eller andet forfærdende som fortjente en forbandelse. Men hvem var Kana’ans efterkommere? Ikke de sorte, men folk med lysere hud der kom til at bo øst for Middelhavet. På grund af deres fordærvede skikke, dæmoniske ritualer, afgudsdyrkelse og børneofringer blev de siden hen fordømt af Gud, og Gud besluttede at give Israel det land kana’anæerne boede i. (1 Mos. 10:15-19) Det var ikke alle kana’anæerne der blev udryddet; nogle blev sat til at udføre tvangsarbejde som en opfyldelse af forbandelsen. — Jos. 17:13.

Fra hvilken gren af Noas efterkommere stammer den sorte race? Fra en anden af Kams sønner, nemlig Kusj. „Kusj’ sønner var Seba og Havila og Sabta og Ra’ema og Sabteka.“ (1 Mos. 10:7) Senere henviser Bibelen som regel til Kusj som værende identisk med Ætiopien. Seba bruges senere når der henvises til et andet folk i den østlige del af Afrika, formodentlig i nærheden af Ætiopien. — Es. 43:3; se fodnoten i NW, studieudgaven 1984.

Er alle mennesker Guds børn?

Vi ufuldkomne mennesker er ikke uden videre født som Guds børn. Men vi er alle efterkommere af Adam, som var en „søn af Gud“ da han blev skabt fuldkommen. — Luk. 3:38.

Apg. 10:34, 35: „Gud [er] ikke . . . partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“

Joh. 3:16: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Oprigtig tro på Kristus er en forudsætning for at vi kan opnå det tilhørsforhold til Gud som Adam mistede. Denne mulighed står åben for mennesker af alle racer.)

1 Joh. 3:10: „Guds børn og Djævelens børn kendes på dette: Enhver som ikke øver retfærdighed er ikke af Gud, og det er den som ikke elsker sin broder heller ikke.“ (Gud betragter altså ikke alle mennesker som sine børn. De der forsætligt øver hvad Gud fordømmer, har åndeligt set Djævelen som fader. Se Johannes 8:44. Sande kristne afspejler imidlertid Guds egenskaber. Blandt disse kristne har Gud udvalgt et begrænset antal til at herske som konger sammen med Kristus i himmelen. Disse omtales af Gud som hans „børn“ eller „sønner“. Se yderligere detaljer herom under emnet „Født igen“.)

Rom. 8:19-21: „Skabningen venter jo med spændt forventning på at Guds sønner skal åbenbares. . . . også skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.“ (Menneskehedens udfrielse vil komme når „Guds sønner“, efter at have modtaget himmelsk liv, „åbenbares“ idet de under Kristi ledelse begynder at handle til gavn for menneskeheden. Efter at de trofaste på jorden [i dette skriftsted omtalt som „skabningen“] har opnået menneskelig fuldkommenhed og vist deres ubrydelige loyalitet mod Jehova som universets suveræne Hersker, vil også de kunne glæde sig over at have det gode forhold til Gud som hans børn. Mennesker fra alle racer vil få andel i dette.)

Vil mennesker af alle racer nogen sinde blive forenede som brødre og søstre?

Til dem der blev sande disciple af Jesus, sagde han: „I er alle brødre.“ (Matt. 23:8) Senere føjede han til: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Joh. 13:35.

På trods af menneskelige ufuldkommenheder var denne enhedsfølelse en realitet blandt de første kristne. Apostelen Paulus skrev: „Der er hverken jøde eller græker, der er hverken træl eller fri, der er hverken mand eller kvinde; for I er alle én i samhørighed med Kristus Jesus.“ — Gal. 3:28.

Et kristent broderskab der ikke skæmmes af raceadskillelse er en realitet blandt Jehovas Vidner i det 20. århundrede. Skribenten William Whalen har sagt i U.S. Catholic: „Jeg tror at et af de mest tiltalende træk ved [Jehovas Vidners organisation] har været dens tradition for racelighed.“ Efter en omfattende undersøgelse af Jehovas Vidner i Afrika udtalte sociologen Bryan Wilson fra Oxfords universitet: „Det lykkes måske bedre for Vidnerne end for nogen anden gruppe hurtigt at eliminere stammediskrimination blandt deres egne nye medlemmer.“ Om en international sammenkomst hvori Jehovas vidner fra 123 lande deltog, skrev New York Times Magazine: „Vidnerne imponerede ikke alene newyorkerne ved deres antal men også ved deres forskellighed (de indbefatter mennesker fra alle livsstillinger), ved deres ligefremme indstilling til raceforskelle (mange Vidner er negre), og deres rolige, ordentlige opførsel.“

Snart vil Guds rige udslette den nuværende ugudelige verdensorden og dermed alle som ikke oprigtigt elsker både Jehova Gud og deres næste. (Dan. 2:44; Luk. 10:25-28) Guds ord lover at de overlevende vil være mennesker „af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. (Åb. 7:9) Forenede i fælles tilbedelse af den sande Gud, i tro på Jesus Kristus og i kærlighed til hinanden, vil de virkelig udgøre en forenet menneskeslægt.