„Mange ’primitive’ sprog . . . er ofte en hel del mere komplicerede og mere udtryksfulde end de såkaldte højere civilisationers sprog.“ Sprogene har klart nok ikke haft nogen ufærdig begyndelse.

For at afklare spørgsmålet om sprogets oprindelse kan vi betragte følgende samtale der blev nedskrevet på hebraisk for omkring 3500 år siden:

„Moses sagde: ’Åh, HERRE, jeg har aldrig været en mand som har let ved at tale . . . jeg er langsom og tøvende når jeg skal udtrykke mig.’ HERREN sagde til ham: ’Hvem er det der giver mennesket evnen til at tale? . . . Er det ikke mig, HERREN? Gå nu; jeg vil hjælpe dig med at tale og fortælle dig hvad du skal sige.’“ — 2 Mosebog 4:10-12, The New English Bible.

Nu opstår spørgsmålet: Hvis talens gave er fra Gud, hvordan opstod sprogforskellene da?

Det har haft betydning at folkegrupper har været adskilt fra hinanden. Nye forhold bevirker også at nye ord frembringes. Nye dialekter begynder at dannes. Det er heller ikke vanskeligt for sprogstuderende at fastslå at alle de tungemål der findes inden for en sprogslægt har fælles oprindelse. Men hvordan opstod sprogslægternes umiskendelige forskelle?

Interessant nok skriver den sprogkyndige sir Henry Rawlinson: „Hvis vi udelukkende skulle gå efter det punkt hvor sprogvejene skærer hinanden, uden at rådføre os med den bibelske beretning, måtte vi dog stadig sætte fingeren på Sinears sletter som det sted hvorfra alle linjerne er udgået.“

Denne iagttagelse stemmer overens med Bibelen, som viser at Gud skabte det første menneske med et sprog og med evnen til at bruge det godt. Den fortæller os at efter vandfloden på Noas tid havde „hele menneskeheden . . . et tungemål og samme sprog“. Men med tiden forenede ulydige mennesker med deres fælles sprog sig om en ond plan. I stedet for at brede sig over hele jorden som Gud havde befalet, samlede de sig på Sinears sletter og begyndte at bygge en by, Babel, og et tårn hvor de ville udøve falsk gudsdyrkelse.

For at få sin vilje gennemført greb Jehova ind over for de oprørske grundlæggere af denne by. Første Mosebog 11:9 fortæller: „Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede [Jehova] al jordens tungemål, og derfra spredte [Jehova] dem ud over hele jorden.“

I dag er Skaberens visdom tilgængelig vidt og bredt af den grund at hans ord, Bibelen, er blevet oversat til flere end 1700 sprog, hvilket dækker omkring 97 procent af jordens befolkning (skønt disse måske ikke alle selv kan læse).

Bibelens forklaring på sprogenes oprindelse er fornuftig og i overensstemmelse med kendsgerningerne. Evolutionisternes teorier om at de har deres oprindelse i ’abemenneskers grynten og brummen’ er i modstrid med kendsgerningerne.

Det er en vidunderlig gave fra Gud at et lille barn har evnen til at lære sine forældres sprog. — Jakob 1:16, 17.

Sprogets opståen

● Ingen videnskabsmænd har kunnet give en bedre forklaring på sprogets opståen end den vi finder i Bibelen, heller ikke ved at forbinde diverse sprogteorier med teorien om livets udvikling. Professor Niels Åge Nielsen skriver i sin bog Sprogets opståen og udvikling: „Sprogforskeren Rosenkranz har studeret sagens zoologiske sider og hæftet sig ved, at aber, selv om de eventuelt ville, ikke kan lære at tale, for visse afgørende finesser ved taleorganerne er menneskene alene om. Det synes herefter klart, at menneskene har haft medfødte muligheder for at tale i en så lang periode, at der ikke er udsigt til at nå frem til nogen som helst præcis viden om, hvordan sproget har været i den første tid.“ Både før og nu har spørgsmålet været heftigt omdiskuteret. Da man i 1865 stiftede et sprogvidenskabeligt selskab i Paris, blev det ligefrem fastsat i vedtægterne at man på møderne ikke måtte diskutere teorier om sprogets opståen.