teori har ikke kunnet klare den udfordring som de videnskabelige fund udgør, for den er simpelt hen ikke sand.

Men udfordringen til evolutionsteorien indebærer mere end dette. Evolutionsteoriens indvirkning på det moralske klima i verden fortjener for eksempel stor opmærksomhed. Og endnu en ting: Hvilket fremtidshåb kan udviklingslæren tilbyde?

Svarene berører også Dem.

Tror De på udviklingslæren eller på Bibelen?

SPØRGSMÅLET: „Hvad tror De på — udviklingslæren eller Bibelen?“ er langtfra blot af teoretisk interesse. Svaret har vidtrækkende betydning.

Hvis udviklingslæren taler sandt, taler Bibelen ikke sandt. Hvis Bibelen — som siger ’du må ikke lyve’ — selv lyver i spørgsmålet om menneskets oprindelse, hvordan kan man da respektere det den siger om andre forhold? Hvorfor skulle man da tro ordene „du må ikke stjæle“ og „du må ikke bedrive hor“? Hvorfor skulle man tro på dens løfter om liv i en retfærdig, ny tingenes orden? Hvorfor tro på dens forklaring på menneskets nuværende tilstand?

Hvis Bibelen på den anden side har ret i spørgsmålet om menneskets oprindelse, så har udviklingslæren ikke ret. Da vil der være grundlag for at anse Bibelen for at være pålidelig.

Kan begge parter have ret?

Men kunne både udviklingslæren og Bibelen ikke have ret? Kunne det ikke være sådan at Bibelen simpelt hen fortæller at Gud har skabt mennesket og at udviklingen var det middel han benyttede?

Det hører man undertiden præster sige. I april 1969 meddelte et AP-telegram fra Mobile i Alabama (U.S.A.): „Den 109. generalforsamling for den presbyterianske kirke i De forenede Stater har konkluderet at Bibelen og evolutionsteorien ikke modsiger hinanden.“ The Catholic Encyclopedia (1967) skriver: „Det er muligt at forene videnskabens syn på oprindelsen med Første Mosebogs religiøse lære.“

Men er det virkelig muligt at udviklingslæren og Bibelens skabelsesberetning kan anvendes side om side, at den ene forklarer den anden? Nej! Hvorfor ikke?

Vi har i de tidligere artikler set at Gud ifølge Bibelen skabte mennesket særskilt. Ligesom dyr og planter kan mennesker kun få afkom ’efter deres art’. Ifølge udviklingslæren stammer mennesket fra en lavere „art“, nemlig dyrene. Begge dele kan ikke være rigtige. — 1 Mos. 1:11, 12, 21, 24, 25.

Vi har også fundet at Bibelen lærer at det første menneske, Adam, blev skabt af Gud for omkring seks tusind år siden. Slægtslinjen fra Adam til Jesus Kristus er tydeligt optegnet i Bibelen. (1 Mos. 5:1-32; 1 Krøn. 1:1-27; Matt. 1:1-17; Luk. 3:23-38) Men ifølge udviklingslæren er mennesket blevet til for over en million år siden, og dét efter mange millioner års udvikling. Den ene eller den anden lære må være forkert.

Bibelen, som kristenhedens præster påstår at de holder i hævd, lærer desuden tydeligt at det fuldkomne menneske Jesus Kristus kom til jorden som en løsesum for det som det fuldkomne menneske Adam mistede ved sin synd. (Rom. 5:12; 1 Tim. 2:5, 6) Hvis mennesket ikke arver synden fra Adam, sådan som Bibelen lærer, er Jesu offer uden værdi, og de kristne er „de ynkværdigste af alle mennesker“. (1 Kor. 15:19) Nej, man kan ikke acceptere begge dele. Kun udviklingslæren eller Bibelen kan være sand. Ikke begge dele.

Tag udfordringen op

Alle sandhedselskende mennesker står derfor over for en udfordring. De må undersøge vidnesbyrdene