ham og ikke underordnede sig ham på en måde der behagede Gud? Det ville ikke være muligt. De eksempler til efterfølgelse Peter henviser til er ikke fraskilte kvinder eller verdslige kvinder der kræver „.kvinderet“ og ligeberettigelse, men fortidens „hellige kvinder“ der håbede på Gud.

³⁴ Peter formanede hustruerne til at handle som Saras døtre og at lære af Sara hvordan en hustrus færd skulle være. Sara anerkendte at Abraham var hendes herre. Hun adlød ham, selv da han bad hende sætte sin frihed og sikkerhed på spil for at hans liv kunne blive skånet. (1 Mos. 12:11-20; 20:1-14) Som belønning for at have underordnet sig sin mand kom Sara til at spille en vigtig rolle i forbindelse med den evige frelse, både for hende selv og den øvrige del af menneskeslægten. Hun blev moder til Isak og dermed stammoder til Herren Jesus Kristus. En kristen hustru kan også underordne sig sin mand og gøre det med håb til Gud, i hvis øjne hun smykker sig med en „sagtmodig og stille ånd“ over for sin mand. Dette kan føre til frelse, ikke alene for hende selv men også for hendes mand og for andre.

35, 36. (a) Hvad må vi alle underordne os så længe denne verden består, og i hvilken udstrækning må vi gøre det? (b) Hvordan vil dette tjene som en beskyttelse og være til gavn for os?

³⁵ Ikke alle Jehovas kristne vidner er trælle eller hustruer og dermed tvunget til at underordne sig på disse områder. Men så længe Gud tillader denne gamle verden at bestå, er vi alle underlagt politiske regeringer. Så længe Gud lader disse eksistere er vi tvunget til „for Herrens skyld“ og fordi det er „Guds vilje“ at underordne os „enhver menneskelig ordning“. Hverken Peter eller Paulus lader os det mindste i tvivl om at det kun er relativt vi skal underordne os disse verdslige politiske institutioner, og at vi til enhver tid først og fremmest må følge vor kristne samvittighed der er oplært efter Guds ord. Når vi underordner os på denne måde undgår vi at vække forargelse hos de folk der er underkastet konger, kejsere og landshøvdinger. De vil da ikke kunne anklage os for ikke at ære deres herskere.

³⁶ Ikke alene vil vor relative underkastelse behage sådanne mennesker, men den vil især behage Gud. Den vil beskytte os imod at slutte os til politiske sammensværgelser eller oprør imod de bestående myndigheder, selv når vi forfølges fordi vi er kristne vidner for Jehova. Det vil afvæbne fjenderne af Guds rige som vi forkynder, for de vil ikke kunne finde nogen virkelig fejl eller skyld hos os medmindre de kan finde noget ved vor Guds lov.

37. Hvad vil vi alle være optaget af at gøre nu, hvor vi end lever, og hvornår vil vi underordne os en regering fuldstændigt?

³⁷ Ligegyldigt hvor vi lever og hvilken regeringsform vi har over os må vi altid være optaget af at gøre det gode og ære Gud. I hans nye retfærdsverden efter den universelle krig på Guds store dag skal vi nyde den ære og glæde fuldstændigt at underordne os den eneste regering der til den tid har uindskrænket herredømme over jorden, Guds rige ved vor herre og frelser Jesus Kristus.

Præsts klage

● Efter i en uge at have deltaget i en konference som United Church of Canada holdt sidste forår, sendte præsten J. A. Davidson Toronto Globe and Mail et indlæg, hvori han klagede over „alle disse fromme resolutioner“. Ved sine drøftelser med anglikanske, baptistiske og presbyterianske venner havde han erfaret „at de mange fromme resolutioner ved deres kirkesammenkomster havde en lignende sløvende virkning“. Han fremkom med følgende forslag: „Man kunne med fordel benytte en dag eller to til at meditere over hvad biskop Stephen Neill har sagt: ’Hvis jeg ikke allerede var kristen og kirkemand, tror jeg at det der mest af alt ville afholde mig fra at påtage mig et kirkemedlems forpligtelser, var kirkernes åbenbart uundgåelige banalitet.’“