Jehova — en ærefrygtindgydende og dog kærlig Gud

DE FLESTE mennesker vedkender sig troen på Gud, og det gør De sikkert også. Men hvad siger Gud Dem? Hvilke egenskaber har han? Hvordan vil De beskrive ham?

Først og fremmest må man forstå at Gud har et navn — ikke et navn mennesker har givet ham, men et navn som han har givet sig selv. — Sl. 83:19; Es. 42:8; se ordforklaringen under HERREN.

Hvis De har tænkt over sagen er De sandsynligvis nået til den slutning at Gud altid har været til og er ophav til hele skaberværket. De har uden tvivl fundet at dette er mere logisk at tro på end at universet er opstået af sig selv og at det uden nogen styrende intelligens har frembragt alle de storslåede undere vi ser omkring os. Derfor har De grund til at erklære Dem enig med den hyldest himmelske skabninger retter til Gud: „Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få æren og prisen og magten; thi du har skabt alle ting, og de blev til og blev skabt, fordi det var din vilje.“ — Åb. 4:11.

De accepterer uden tvivl begrebet uendelighed — at noget kan være uden grænse, uden begyndelse og afslutning. For eksempel indser De at tiden er uendelig, og at rummet, så vidt man kan fastslå, hverken har begyndelse eller afslutning. De kan derfor også acceptere det forhold at Jehova Gud er „evighedernes konge“, og at han, sådan som Bibelen siger, ikke har nogen begyndelse og ikke vil få nogen afslutning. — 1 Tim. 1:17; Sl. 90:2; Åb. 10:6.

Ærefrygtindgydende, storslået

Men hvordan ser Gud ud? Hvordan kan man beskrive ham?

Eftersom Jehova er en ånd og således ikke kan ses af det menneskelige øje, vil enhver beskrivelse af hans udseende med menneskelige udtryk kun give et tilnærmet billede af hans uforlignelige herlighed. (Joh. 4:24) Jehova siger: „Hvem vil I ligne mig med som min ligemand? . . . Løft eders blik til himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn.“ — Es. 40:25, 26.

Således understreges den storhed og uforlignelige herlighed som Skaberen af det storslåede materielle univers ejer. Måske har De på film set en kraftig kerneeksplosion med hele dens ærefrygtindgydende glans og storhed. Men vi ved at på de millioner af stjerner eller fjerne sole som Jehova har skabt og kalder ved navn, sker der vældige udbrud der i klarhed og energi langt overgår alt hvad mennesker kan frembringe. Hvor må Skaberen af disse utallige sole være storslået og ærefrygtindgydende!

Det er ikke så mærkeligt at vi små mennesker ikke til fulde kan fatte Jehova Gud. Hvis den almægtige Jehova beskrev sig selv for os med åndelige udtryk, ville det i virkeligheden svare til at man gav indviklede algebraiske ligninger til mennesker der kun havde det mest elementære kendskab til matematik. Eller det ville svare til at man prøvede at forklare farver for en blindfødt. — Job. 37:23, 24, NW.

Ikke desto mindre har nogle af Jehovas tjenere fået inspirerede syner af hans himmelske haller, selv om de ikke har set Gud selv. (Joh. 1:18) Deres beskrivelse af hans omgivelser afspejler ikke alene stor værdighed og ærefrygtindgydende majestæt, men også ophøjet ro, orden, skønhed og en behagelig atmosfære. Disse beskrivelser benytter sig af billeder og sammenligninger, idet de ligner Jehovas udseende med noget som vi mennesker kender, for eksempel juveler, ild eller en regnbue. Men sådanne beskrivelser skal naturligvis aldrig tages bogstaveligt. — Ez. 1:26-28; Åb. 4:1-3.

Beskrives som om han havde menneskelige træk

På lignende måde beskriver Bibelen Jehova Gud som om han ejer visse menneskelige træk. For eksempel skrev den kristne apostel Peter: „Herrens øjne hviler på retfærdige, og hans øren hører deres bøn; men Herrens åsyn er mod dem, der gør ondt.“ (1 Pet. 3:12; Ez. 20:33; 2 Mos. 15:6; Luk. 11:20) Sådanne udtryk er ofte nødvendige for at vi mennesker kan forstå beskrivelsen. Men de skal ikke tages bogstaveligt, lige så lidt som det skal tages bogstaveligt når Gud omtales som en „sol“, et „skjold“ eller en „klippe“. — Sl. 84:12; 5 Mos. 32:4, 31.

„Men siger Bibelen ikke at mennesket blev skabt i ’Guds billede’?“ spørger De måske. „Og antyder dette ikke at Gud har legemsdele på samme måde som menneskene?“ — 1 Mos. 1:27.

Når Bibelen siger at mennesket blev skabt i Guds billede, betyder det ikke at det første menneske blev skabt fysisk i samme skikkelse som Jehova. Nej, det henviser snarere til at mennesket blev skabt med de samme attributter eller hovedegenskaber som Jehova ejer, for eksempel kærlighed, tænkeevne, retfærdighedssans, og så videre. At der ikke er tænkt på fysisk lighed, fremgår af den tydelige advarsel som Jehova rettede til Israels folk gennem sit talerør Moses: „Eftersom I ikke så nogen skikkelse, dengang [Jehova] talede til eder på Horeb ud fra ilden, så vogt eder nu omhyggeligt for at handle så ryggesløst, at I laver eder et gudebillede, en stenstøtte i en eller anden skikkelse, enten det nu er et afbillede af en mand eller en kvinde.“ — 5 Mos. 4:15, 16.

Dette viser at det er umuligt for noget menneske at lave et afbillede af Jehova Gud, for intet menneske ved hvordan han ser ud, det vil sige hvilken skikkelse han har. Dog ved vi at Gud og hans åndeskabninger er helt anderledes end menneskene. Deres opfattelsesevne er for eksempel ikke afhængig af øjne og ører som dem vi har.

For eksempel kan Jehova Gud helt uden hjælp af lysstråler se gerninger som øves i det dybeste mørke. (Sl. 139:1, 7-12; Hebr. 4:13) Hans syn kan endog omspænde hele jorden. (Ordsp. 15:3) Og han behøver ikke røntgenstråler for at se fosteret som vokser i moders liv. — Sl. 139:15, 16.

Endvidere er Jehovas hørelse ikke afhængig af lydbølger i en atmosfære, for han kan „høre“ vore ord, selv om vi udtaler dem lydløst i vort hjerte. (1 Mos. 24:42-45; Sl. 19:15) Menneskene kan ikke opmåle det vældige materielle univers; dog er de fysiske himle ikke store nok til at rumme Jehovas bolig; langt mindre ville han da kunne bo i et jordisk hus eller tempel. (1 Kong. 8:27) Hvilken stor Gud vi tilbeder!

Kærlighed kommer til udtryk i skaberværket

Vi kan være taknemmelige for at denne ærefrygtindgydende og storslåede Gud, Jehova, i høj grad er en kærlig Gud. Denne egenskab kommer til udtryk i alle hans handlinger.

Jehova udviste kærlighed da han lod den åndelige søn som han skabte først, være med til at frembringe hele det øvrige skaberværk, og ligeledes da han ædelmodigt lod dette blive kendt så Sønnen kunne æres. (1 Mos. 1:26; Kol. 1:15-17) Han frygtede altså ikke muligheden for konkurrence, men viste i stedet at han stolede fuldt og helt på sin egen retmæssige suverænitet, samt på sin søns loyalitet og hengivenhed. I sin kærlighed har Jehova også givet sine åndelige sønner relativ frihed i varetagelsen af deres pligter, sådan at de til tider endog har lov at stille forslag til hvordan de vil udføre bestemte opgaver. — 1 Kong. 22:19-22.

Et andet udslag af Jehovas kærlighed var at han traf foranstaltning til at frembringe jordiske skabninger. Eftersom mennesket blev dannet „i Guds billede“ kan vi sige at den glæde som en jordisk fader har af sit barn, især hvis barnet nærer kærlighed til sine forældre og opfører sig fornuftigt, er et afbillede af den glæde som Jehova har af sine fornuftbegavede skabninger hvis de elsker og tjener ham. (Ordsp. 27:11; Matt. 3:17; 12:18) Denne glæde føler han ikke på grund af nogen materiel eller fysisk gevinst, men når han ser at hans skabninger villigt holder sig til hans retfærdige normer og lægger uselviskhed og gavmildhed for dagen. — Sl. 147:10, 11; Hebr. 13:16.

Fuldkomment som det første menneske, Adam, var, havde det god grund til at føle ærbødig respekt for sin Skaber og nære kærlighed til ham. Han kunne udmærket tilslutte sig de ord som salmisten senere udtalte: „Jeg vil takke dig [Jehova], fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine gerninger, det kender min sjæl til fulde.“ — Sl. 139:14.

Både hans eget legeme — udrustet bedre end nogen anden jordisk skabnings — og det han fandt omkring sig, gav ham god grund til at prise Jehova. Hver ny fugl, fisk og blomst, hvert dyr og hvert træ, hver mark, skov, bakke, dal og bæk som han så, ville indprente ham dybden og bredden af hans Faders visdom og give ham et indtryk af Jehovas farverige personlighed som den kommer til udtryk i den storslåede variation i skaberværket. Alle Adams sanser — hans syn, hørelse, smagssans, lugte- og følesans — ville i hans modtagelige sind danne billedet af en yderst gavmild og betænksom Skaber.

Heller ikke Adams intellektuelle behov, hans behov for at tale med nogen og være sammen med nogen, blev glemt, for hans Fader gav ham en fornuftbegavet kvindelig medhjælp. (1 Mos. 2:18-23) De kunne begge have sunget til Jehova på samme måde som den bibelske salmist: „Man mættes af glæde for dit åsyn, livsalighed er i din højre for evigt.“ (Sl. 16:8, 11) Da Adam og Eva var genstand for så stor en kærlighed, burde de afgjort have vidst at „Gud er kærlighed“. — 1 Joh. 4:16.

Det vigtigste var dog at Jehova Gud også sørgede for menneskets åndelige behov. Han åbenbarede sig for sin jordiske søn, Adam, samtalede med ham og gav ham visse opgaver at udføre. Hovedparten af menneskets gudsdyrkelse ville være at varetage disse opgaver lydigt. (1 Mos. 1:27-30; 2:15-17) Selv da det første menneskepar gjorde oprør mod Jehovas lov, holdt han ikke op med at vise sin kærlighed.

Barmhjertigt traf Gud foranstaltning til at Adams efterkommere kunne genvinde den forspildte menneskelige fuldkommenhed og få mulighed for evigt liv. Bibelen forklarer: „Således elskede Gud verden [menneskehedens verden], at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.“ (Joh. 3:16) Kan vi ikke være taknemmelige for denne kærlige foranstaltning fra Jehovas hånd?

Guds love og normer — et udtryk for kærlighed

Vi kan også være taknemmelige for den stabilitet Jehova har nedlagt i sit skaberværk. Den regelmæssige skiften mellem dag og nat, flodernes stadige løb mod havet som følge af tyngdekraften, samt utallige andre ting vidner om at jordens Skaber ikke er forvirringens, men ordenens Gud. (1 Kor. 14:33) Dette er afgjort til nytte for mennesket. Det bevirker at vi trygt kan arbejde og lægge planer, uden tvivl og usikkerhed. Hvor kærligt og betænksomt at Jehova har sørget for en sådan standardisering af skaberværket og dets love!

Om denne standardisering skriver The Encyclopædia Britannica meget interessant:

„Det menneskene har kunnet udrette [med hensyn til at fastsætte standarder] . . . blegner fuldstændig i sammenligning med standarderne i naturen. Stjernebillederne, planeternes kredsløb, de uforanderlige normalværdier for stoffernes ledningsevne, smidighed, elasticitet, hårdhed, gennemtrængelighed, lysbrydningsevne, styrke og tyktflydenhed, samt elektronernes baner i atomet og cellernes struktur, er blot nogle få eksempler på den forbløffende standardisering man møder i naturen.“

Og dette opslagsværk fortæller videre hvilken betydning denne standardisering har:

„Kun ved hjælp af den standardisering der findes i naturen er det muligt for os at genkende og klassificere . . . de mange plante- og dyrearter. Inden for disse arter ligner de enkelte individer hinanden i de mindste enkeltheder i opbygning, funktion og levevis. Hvis der ikke gjaldt en sådan standardisering for menneskelegemet, kunne lægerne ikke vide om et bestemt menneske havde visse organer eller hvor de kunne finde dem . . . Ja, uden naturens standarder ville der ikke være noget organiseret samfund, ingen uddannelse og ingen læger; de er hver for sig afhængige af grundlæggende ligheder som kan sammenlignes.“ — 1959-udgaven, bind 21, s. 306, 307.

I betragtning af denne standardisering i Jehovas storslåede materielle skaberværk skulle det ikke forekomme os mærkeligt at Jehova også har sat standarder eller normer for menneskets adfærd og dets forhold til dets Skaber. En norm der især understreges som vigtig, er lydighed mod Guds vejledning. Ved at være lydige mod Gud kan vi gengælde den kærlighed som Jehova har vist os. Hans ord siger: „Dette er kærlighed til Gud, at vi holder hans bud.“ — 1 Joh. 5:3.

Måske tænker De at en sådan lydighed mod Gud vil sætte visse begrænsninger for Dem så De ikke kan nyde tilværelsen i fuldt mål. Sådanne tanker kan De dog godt lade fare, for inden for grænserne af Jehovas krav til hans jordiske skabninger er der ubegrænsede muligheder for glæde og fornøjelse. Som førnævnte leksikonartikel om standarder siger angående det materielle univers:

„Selv med disse overvældende vidnesbyrd om standarder kan ingen anklage naturen for at være ensformig. Selv om grundlaget kun er en smal stribe spektralbølgelængder, findes der praktisk talt ubegrænsede muligheder for farvevariationer og -kombinationer som kan glæde iagttagerens øje. På lignende måde kommer al musik til øret gennem en anden lille gruppe frekvenser.“

På samme måde giver Jehovas krav os, hans jordiske skabninger, al den frihed som et retfærdigt hjerte kan begære. Sandt nok er det — på grund af den menneskelige ufuldkommenhed og på grund af denne sataniske verdens fornedrede tankegang og handlemåde som vi er udsat for — ikke altid så let for os at rette os efter Guds krav. (Sl. 51:7; 1 Joh. 5:19) Men når vi bestræber os for at efterleve disse krav og vi bliver inden for de sikre grænser som Jehova har afstukket for den menneskelige adfærd, vil vi opnå sand tilfredshed, glæde og lykke.

Der er i sandhed meget som tilskynder os til at ønske at lære denne store, ærefrygtindgydende og dog kærlige Gud, Jehova, bedre at kende. Føler De Dem ikke yderligere ansporet til at undersøge Bibelen, hvori Jehova åbenbarer sig for os? Hvilket privilegium Jehova har givet os mulighed for at opnå — at vi kan kende ham og tjene ham!