måske kan betyde redning for dig, uanset hvilke trængsler der måtte komme over verden nu eller i en nær fremtid? Eller er du interesseret i en udfrielse, der er absolut sikker? Vil det ikke være bedre, og vil det ikke vise sund dømmekraft at stole på Jehovas udfrielse til en ny og retfærdig verden? Beviserne for hans frelsesmagt er overvældende. De bibelske beviser for, at han er ved at skabe en ny tingenes ordning, til hvilken han vil udfri dem, som elsker retfærd, er utallige. En grundig undersøgelse af disse beviser vil fjerne enhver tvivl om, at der inden længe vil finde den største udfrielse sted, som nogen sinde er set i menneskehedens historie, og det til trods for at Jehovas vrede samtidig vil blive udøst i en ødelæggelse så stor, at menneskeslægten heller aldrig har set mage dertil. Hvis du søger udfrielse, hvorfor så ikke se hen til ham, som virkelig kan udfri?

16, 17. Hvordan viste David, at han besad sund dømmekraft i spørgsmålet om befrielse?

¹⁶ Kong David kendte denne store befrier, Jehova, og skønt David selv var en dygtig stridsmand, stolede han dog på Jehovas frelse. Kan der lyde større hyldest til Jehova som befrier, end den David ydede ham? Hør engang!

¹⁷ „Jehova, jeg har dig hjerteligt kær, min styrke! Jehova, min klippe, min borg, min befrier . . . Dødsrigets [sheols, AS] reb omspændte mig, dødens snarer faldt over mig; i min vånde påkaldte jeg Jehova og råbte til min Gud. Han hørte min røst fra sin helligdom . . . Da rystede jorden og skjalv, bjergenes grundvolde bæved og rysted, thi hans vrede blussede op. Røg for ud af hans næse, fortærende ild af hans mund . . . Jehova tordned fra himmelen . . . Han udrakte hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige vande, frelste mig fra mine mægtige fjender . . . Han frelste mig, thi han havde behag i mig. Jehova gengældte mig efter min retfærd.“ — Sl. 18:2-21.

18. Hvad vil Jehovas udfrielse i Harmagedon een gang for alle bevise?

I Guds billede og lighed

JEHOVA Guds egen uforlignelige beskrivelse af menneskets skabelse lyder: „Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os [i vor lighed, Ro], til at herske over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr på jorden og alt kryb, der kryber på jorden! Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem; og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør jer til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!“ — 1 Mos. 1:26-28.

Eftersom Jehova er en Fader, der ikke kan sidestilles med nogen anden, kunne han skænke sine jordiske børn et vist mål af de storslåede egenskaber, han selv besidder i højeste potens. „En trofast Gud, uden svig, retfærdig og sanddru er han.“ Der blev således nedlagt en retfærdighedssans i menneskets hjerne. Mennesket skulle også være modent og stærkt, thi „stor er vor Herre og vældig i magt“. Jordens vogter ville heller ikke komme til at mangle kundskab og indsigt, „thi Jehova, han giver visdom, fra hans mund kommer kundskab og indsigt“. Og for at alle disse egenskaber kunne afbalanceres på en ret måde måtte mennesket have kærlighed, som også skulle diktere eller udgøre motivet til dets handlinger. Da Jehova er selve den personificerede kærlighed, var han også den, der allerbedst kunne give den videre til andre. „Gud er kærlighed,“ skrev apostelen Johannes. — 5 Mos. 32:4; Sl. 147:5, AS; Ordsp. 2:6; 1 Joh. 4:16.

På grund af syndens tidlige indtræden i menneskenes tilværelse, har deres mangfoldiggørelse imidlertid ikke ført til, at verden er blevet præget af disse egenskaber, men til, at mennesker i det store og hele har misbrugt disse. Retfærdighed er blevet en vare, der kan købes på det åbne marked. Som belønning for ydede tjenester under valgkampagner har de sejrende kandidater på offentlighedens bekostning overdraget deres tilhængere behagelige regeringsposter. Forskellige undersøgelser af forbrydelser afslører den oprørende kendsgerning, at de højeste regeringsmyndigheder, som er udvalgt til at repræsentere folket og øve retfærdighed, i det ene samfund efter det andet har solgt sig til forbrydere, spillere og banditter. På grund af de mange bestikkelser, hvormed man kunne købe alt fra sportskampe til retskendelser, blev justitsministeriet i verdens mægtigste demokrati bragt i den forlegenhed at skulle nedsætte en komité til undersøgelse af spørgsmålet om korruption inden for dets eget system.

Efter en international målestok er sandsynligheden for at finde retfærdighed lige så lille. Et anfald af humanitet påbød Amerika at sende hurtig efterkrigstids-hjælp til Europa, hvor der blev opbygget nødvendige forsvar mod Sovjets udvidelser. Men retfærdighedens vægtskåle syntes at sidde fast, for så vidt det gjaldt om at lytte til råbene fra Asiens millioner, der bad om føde nok til at afvende hungersnøden, for her frembød den politiske indsats tilsyneladende ikke et stærkt antikommunistisk forbundsskab til gengæld. Guds lov i Israel foreskrev, at der blev truffet regelmæssige foranstaltninger for de fattige, og det var ikke baseret på, om der blev ydet tjenester til gengæld. (2 Mos. 23:11) Jehovas absolutte retfærdighed er desuden forenet med hans ufortjente godhed, som ikke finder sit sidestykke i den moderne verdens ubarmhjertige internationale samkvem. Hvis det ikke var for denne barmhjertighed, ville ingen af os være blevet født efter