Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvor skulle alle de mennesker være?
    Vågn op! – 1971 | 22. april
    • Også en stor del af Californien ville ligge hen som ørken hvis ikke kunstvanding og omhyggelig pasning fik jorden til at bære rige afgrøder.

      Hvis man allerede i dag kan gøre meget for at skaffe føde til en enorm befolkning på jorden, hvad vil man så ikke kunne udrette under Guds rige og med hans velsignelse? Jehova Gud demonstrerede sin evne til at skaffe vand og mad dengang han sørgede for Israels 600.000 mand og deres familier i fyrre år i den golde Sinaj ørken. (2 Mos. 12:37; 15:22-25; 5 Mos. 8:3, 4) Denne evne viste han endnu en gang århundreder senere, da han sørgede for vand til de 50.000 jødiske landflygtige mens de rejste tilbage til Jerusalem fra Babylon gennem den øde syriske ørken; da opfyldte han Esajas’ profeti: „Vand vælder frem i ørkenen, bække i ødemark; det glødende sand bliver vanddrag; til kildevæld tørstigt land.“ (Es. 35:1, 6, 7; Ezra 2:64-70) Det samme kan han gøre i langt større målestok under sin søns regering.

      Opfyldes, ikke overfyldes

      Hvor mange mennesker er det Jehova Guds hensigt at der skal leve på jorden til sidst? Det siger Bibelen ikke noget om.

      Vi kan imidlertid være sikre på at alle som lever til den tid vil glæde sig over livet. Det løfte som Guds trofaste folk fik på salmisten Davids tid, vil da blive opfyldt, nemlig at de sagtmodige „fryder sig ved megen fred“. Jesus citerede disse ord fra Salme 37:11, sådan som vi kan læse i Mattæus 5:5, og viste dermed at de var profetiske og gjaldt verdensvide forhold. De der skal leve under hans riges regering ville ikke kunne fryde sig over et liv med megen fred hvis de skulle leve sammenhobet under trange forhold.

      Husk at Jehova befalede mennesket at ’opfylde jorden’. (1 Mos. 1:28) Han sagde ikke at den skulle oversvømmes med folk. Men vil det da ikke blive nødvendigt at holde op med at sætte børn i verden? Jo, det ser ud til det.

      Men hvordan? Ja, hvem var det der gav manden og kvinden evnen til at sætte børn i verden? Det var deres skaber, Jehova Gud. Eftersom menneskets formeringsevne stammer fra ham, kan han også fjerne den igen. Men nøjagtig hvordan og hvornår dette vil finde sted, oplyser Guds ord os ikke om. Der er dog ingen grund til at vi skulle tvivle på at Jehova kan løse problemet, selv om vi ikke ved i detaljer hvordan han vil gøre det.

      Gud har lovet at gøre jorden til et frugtbart paradis igen, et paradis hvor alle jordens beboere som opnår evigt liv vil have plads nok og føde nok. Dette løfte står fast, det har vi Guds eget ord for: „Han, som sad på tronen, sagde: ’Se, jeg gør alting nyt.’ Og han siger: ’Skriv; thi disse ord er troværdige og sande.’“ (Åb. 21:5) Ja, Guds nye tingenes ordning vil sørge for at der bliver plads nok til alle, så de kan leve behageligt og glæde sig over livet.

  • Hvordan kan vi komme til at leve evigt?
    Vågn op! – 1971 | 22. april
    • Hvordan kan vi komme til at leve evigt?

      DET næste logiske spørgsmål må være: „Hvordan? Hvordan kan vi komme til at leve evigt? Hvis vi skal kunne det, må der først ske store forandringer.“ Det er sandt. Og hvem skal foretage dem?

      Lægevidenskaben har længe arbejdet på at forlænge menneskets liv. Det er også lykkedes at forlænge menneskets gennemsnitlige levetid, først og fremmest ved hjælp af antiseptiske midler og ved bedre hygiejne. Især dødeligheden blandt små børn og nyfødte er blevet nedsat betydeligt.

      Men hvad har disse fremskridt betydet for Dem personligt? Er Deres forventede levetid blevet væsentligt forlænget? Det kendte amerikanske leksikon Encyclopedia Americana (1968-udgaven, under emnet „Lang levetid“) oplyser:

      „Mens menneskets forventede levetid ved fødselen er blevet næsten fordoblet i [de mere ’udviklede’] lande siden midten af det nittende århundrede, er dets forventede levetid ved tresårsalderen kun blevet forøget med ét år.“

      I bogen The Biology of Death hævder forfatteren Raymond Pearl at arvelighed er en væsentlig faktor i forbindelse med hemmeligheden ved et langt liv. Han udtrykker det på denne lidt spøgefulde måde: „Den bedste sikkerhed for et langt liv er . . . et omhyggeligt valg af forældre og bedsteforældre.“

      Den klare sandhed er, som man i dag må indrømme, at de lægevidenskabelige fremskridt i retning af at forlænge levetiden praktisk taget er gået i stå. Dertil kommer at forureningen af luft, vand og fødevarer bliver værre og værre og truer med at forkorte mange menneskers liv. Hvem kan da hjælpe os til at få et langt liv?

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del