i byerne. — 1 Mos. 18:20–19:29; 9:19; 2 Pet. 2:6-8.

Endnu et vidnesbyrd om kana’anæernes slethed var den virkning som Esaus ægteskab med kana’anæiske kvinder havde på Isak og Rebekka. Bibelen siger at Esaus hustruer blev „en kilde til bitterhed“ for Isak og Rebekka, ja, at Rebekka blev „led ved livet“ for deres skyld. — 1 Mos. 26:34, 35, NW; 27:46.

Derfor besluttede Jehova Gud kun at tillade kana’anæernes ondskab indtil et vist tidspunkt, og indtil da ville det blive åbenbart for alle ærlige iagttagere at de fortjente udslettelse. Denne tidsperiode løb parallelt med den tid hvori Gud udtog og forberedte et folk for sit navn blandt Abrahams efterkommere. Læg mærke til hvordan Jehova oplyste Abraham om hvad der i fremtiden skulle ske med hans efterkommere: „I fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er amoritternes syndeskyld ikke fuldmoden.“ [Amoritterne var sandsynligvis den stærkeste kanaanæiske stamme.] — 1 Mos. 15:16.

Jehova havde således været langmodig. Han havde vist en ufortjent godhed mod

interesser fejer hen over befolkningerne som epidemier for blot at blive fortrængt af den næste bølge af yderliggående ideer. Hvorfor skulle den fornuftige dog hovedkulds forkaste alt hvad Jehova Gud i overmål har tilvejebragt til glæde for menneskene og nedværdige sig til at beskæftige sig med produkter af ufuldkomne skabningers lave tankegang? Kjoler fremstilles i faconer der er beregnet på at sælge sex; de engang så nyttige og nødvendige briller skal nu henlede opmærksomheden på dem der bærer dem. Mad og drikke benyttes ikke mere med deres oprindelige formål for øje, men bliver nu mål for en rent lystbetonet interesse.

Uden for fornuftens grænser — frygt

16. Beskriv de forskellige former for frygt som mennesket kan blive grebet af, og hvad ville du anbefale som et middel til at overvinde denne frygt?

¹⁶ Menneskefrygt hæmmer; den kan standse væksten og gøre en Guds tjener uvirksom. Hvis man kender de bibelske principper man må leve efter, og gør sit bedste for at følge dem, hvorfor så frygte mennesker, ja endog frygte hvad ens broder tænker? Frygt kan være et tegn på manglende kendskab til hvad der er ret eller på at man afholder sig fra at gøre det man ved er ret. Hvis man ved hvad der er det rette og gør det uden at frygte for hvad mennesker tænker, vokser man. Jesus sagde: „Vogt jer for at øve jeres retfærdighed for menneskene, for at de skal lægge mærke til jer.“ (Matt. 6:1) Søg derimod den velsignelse der er ved at frygte Jehova, som der siges i Ordsprogene 15:33: „[Jehovas] frygt er tugt til visdom“; og igen i Salme 145:19: „Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker.“ Vi kan altså være fornuftige og undgå frygten for andre guder, for overtro og ulykke. Resultatet: „I fred går jeg til hvile og slumrer straks, thi, [Jehova], du lader mig bo alene i tryghed.“ (Sl. 4:9) Frygten for døden mister sit greb om os, og vi har tilmed håb om snart at blive befriet for dens herredømme. (Hebr. 2:14, 15) Med den rette værdighed og respekt, og uden kujonagtig frygt, kan vi holde os fri af mange problemer: „Frygt for mennesker leder i snare.“ — Ordsp. 29:25.

17. Hvilken konklusion vil det ydmyge menneske altid komme til?

¹⁷ Livet er kompliceret nok uden at der føjes flere problemer til som hindrer andres eller ens egen vækst. Glæd dig ved livet nu mens du tjener Jehova. Uanset hvor mange tjenesteprivilegier du får, hvor godt du klarer dit arbejde, hvor dygtig du er og hvor velorganiseret din tilværelse er, så stol aldrig på menneskets evne til at gøre fremgang, men anerkend altid at det er „Gud, der giver vækst“. — 1 Kor. 3:7.