Hvad siger Bibelen?

Gennem hvem vil Gud velsigne hele menneskeheden?

„I DIN SÆD skal alle jordens folk velsignes.“ Disse ord, som Jehova Gud udtalte til hebræeren Abraham, var en garanti for at hele den menneskelige familie en dag ville blive velsignet gennem denne slægtslinje. — 1 Mos. 22:18.

Abraham begyndte at avle børn i en alder af seksogfirs. Hans førstefødte søn var Ismael. Visse af Ismaels efterkommere i dag tror at Gud vil velsigne menneskeheden gennem Ismaels slægtslinje og ikke gennem Isak, Abrahams anden søn.

Muhamedanernes hellige bog, Koranen,a henviser i Sura 19, versene 55 og 56, til Ismael idet den siger: „Og nævn i Bogen Ismael, thi han var ordholden, og han var et sendebud, en profet. .. han havde sin Herres velbehag.“ En oversætter af Koranen, A. Yusuf Ali, kommenterer angående Abrahams sønner Ismael og Isak: „Den yngste søns afkom udviklede Israels tro og Kristi tro; den ældste søns afkom fuldkommengjorde den mere universelle islams tro, den sande Abrahams tro. . . . på grund af islams universelle karakter bliver alle nationer velsignet.“

Bibelens syn på dette spørgsmål er af største betydning. Koranen henviser mange gange til bibelske begivenheder og bibelske personer. I virkeligheden er dens anerkendelse af Abraham, Ismael, Moses, Jesus og andre personer, baseret på Bibelen, som blev fuldført næsten 600 år før begyndelsen af den muhamedanske æra. Hvad siger Bibelen derfor om spørgsmålet? Var det Guds hensigt at velsigne „alle jordens folk“ gennem Ismael?

Før Ismael og Isak blev født (og altså før der har kunnet opstå nogen uoverensstemmelse i forbindelse med dem), forudskildrede Bibelen noget som vil hjælpe os til at besvare dette spørgsmål. Hvad var det? I Første Mosebog 15:13, 14 sagde Gud til Abram (Abraham): „Vide skal du, at dit afkom skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres eget; de skal trælle for dem og mishandles af dem i 400 år. [Men] . . . siden skal de vandre ud med meget gods.“

Første Mosebog 17:8 fortæller endda hvilket land Abrahams „afkom“ skulle „vandre ud“ til: „Og jeg giver dig og dit afkom efter dig din udlændigheds land, hele Kana’ans land, til evigt eje.“ For at afgøre hvem der er Abrahams sande afkom må vi søge et folk som har erfaret opfyldelsen af begge disse profetier.

Da Ismael var tretten år gammel gav Jehova Gud dette yderligere løfte til Abraham: „Din hustru Saraj . . . vil [jeg] velsigne . . . og [jeg vil] give dig en søn også ved hende . . . en søn, som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min pagt, og det skal være en evig pagt, der skal gælde hans afkom efter ham!“ Isak blev født det følgende år, da Abraham var 100 år gammel. — 1 Mos 17:15, 16, 19; 21:1-5.

Fem år senere lagde Sara mærke til at Ismael „spottede“ Isak. (1 Mos. 21:9, 1871-oversættelsen) Dette førte til at han og hans moder, ægypterinden Hagar, blev sendt bort fra Abrahams hus. Abraham var ilde til mode over det, men Jehova forsikrede ham: ’Det er efter Isak dit afkom skal nævnes.’ (1 Mos. 21:12) Bibelen siger altså at den sæd der gennem Abraham skulle velsigne hele menneskeheden, skulle komme gennem Isak, ikke Ismael.

Senere bød Gud Abraham ofre sin søn, ’sin eneste’. (1 Mos. 22:2) I forbindelse med denne ofring bekræftede en engel fra Gud løftet om velsignelsen ved hjælp af Abrahams sæd. Også Koranen omtaler dette, idet den siger at Abraham havde „en mild søn“, der var villig til at lade sig ofre. (Sura 37:102, 103) Koranen siger ikke hvem denne søn var. Imidlertid hævder visse muhamedanske skribenter at der med udtrykket ’eneste søn’ må hentydes til Ismael. Tror De også det?

Det er bemærkelsesværdigt at Isak var ’den eneste søn’ i dobbelt forstand. Han var den eneste søn som Abraham havde med sin hustru Sara, og han var den eneste søn som var tilbage i Abrahams hus på det tidspunkt Gud udtalte de ord der er nedskrevet i Første Mosebog 22:1, 2. Den førnævnte oversætter af Koranen indrømmer at „muslimtraditionen . . . ikke samstemmer på dette punkt“. Visse muhamedanske skribenter er dog enige med Bibelen, der siger at det var Isak der skulle ofres.

Guds løfte om at Abrahams sæd skulle regnes gennem Isak blev tydeligt fastslået da Isaks efterkommere erfarede de 400 års udlændighed og mishandling, hvorefter de vandrede ud af Ægypten „med meget gods“. (1 Mos. 15:14; 2 Mos. 3:21; 12:35; Sl. 105:37) Derefter indledte israelitterne deres erobring af Kana’ans land, som Gud havde lovet Abrahams afkom.

Andre bibelprofetier afslører at hele menneskeheden skulle velsignes gennem et enkelt menneske. Første Mosebog 49:10 pegede frem til Judas stamme. Og den udvalgte slægtslinje i hele Judas stamme var Davids slægtslinje. (2 Sam. 7:12-16) Mika 5:2 (New World Translation) afslører to vigtige ting om Abrahams afkom: (1) at det skulle fødes i Betlehem, og (2) at det havde haft en førmenneskelig tilværelse „fra de tidligste tider, fra en ubestemt tids dage“. Daniel 9:24-27 viser at løftets sæd, „en salvet [Messias], en fyrste“, ville vise sig i det første århundrede efter vor tidsregning, kort før ødelæggelsen af Jerusalem og dens tempel ved de romerske krigshære i år 70 e.v.t.

Ingen af Ismaels efterkommere viste sig som menneskehedens velgører i det første århundrede. Men på det tidspunkt fremstod der en af Abrahams efterkommere gennem Isak. Han var af Judas stamme og Davids slægt og blev født i Betlehem. Det var Jesus Kristus. — Hebr. 7:14; Matt. 1:1; 2:1.

Bibelen forbinder Jesus med løftet til Abraham, idet den siger: „Nu blev forjættelserne tilsagt Abraham og hans afkom; det hedder ikke: ’dine afkom’, som om det gjaldt mange, men ’dit afkom’, som når der tales om én, og det er Kristus.“ — Gal. 3:16.

Ja, det var visselig gennem Jesus Kristus at velsignelserne begyndte at tilflyde menneskeheden. Hans førmenneskelige tilværelse i himmelen i umådelige tidsaldre satte ham i stand til fuldt ud at ’kende Gud’ og ’være hans tolk’. (Matt. 11:27; Joh. 1:18) Gennem ham kunne andre komme til at tilbede Gud på en måde han godkender.

Koranen selv belyser en anden side af Jesu gerning som yderligere hjælper os til at identificere ham som den lovede sæd hvorigennem menneskeheden skulle velsignes. I Sura 5:111 læser vi: „O Jesus, Marias søn, . . . du helbredte de blinde og de spedalske på Mit [Guds] bud, og . . . du gjorde de døde levende på Mit bud. . . . du kom til dem [israelitterne] med klare beviser.“ — Jævnfør Johannes 9:1-41, Lukas 17:12-14 og Johannes 11:39-44,

Som Bibelen tydeligt viser var det altså gennem Abrahams søn Isak at velsignelsens sæd, Jesus Kristus, kom.

[Fodnote]