med, vil den, hvis den får den rette næring, vokse med en stadig fornyet styrke, og man vil blive i stand til at fjerne eller overvinde alle hindringer. Da vil ’intet være umuligt for en’, hvis det er i harmoni med Guds vilje. Troen vil gøre det muligt for os som Guds børn at efterligne det gode, „thi alt det, som er født af Gud, sejrer over verden; og dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro“. — Matt. 13:31, 32; 17:20; 1 Joh. 5:4.

¹⁹ I disse sidste dage for den gamle tingenes ordning møder vi store vanskeligheder og mange forhindringer i vort liv og vor tjeneste som kristne. Der er mange problemer. Jehova vidste dette på forhånd og sørgede for betimelig hjælp og vejledning i sit ord. Det vil være godt at betragte denne vejledning i lyset af hvad Bibelen siger med hensyn til omskærelse, især hjertets omskærelse, som vi allerede har nævnt.

Omskåret på hjerte og ører

„I stivnakkede og uomskårne på hjerter og øren! Altid sætter i jer op imod Helligånden.“ — Ap. G. 7:51.

 1. Hvilken betydning har man tidligt tillagt omskærelsen, og hvorfor?

OMSKÆRELSE har været kendt og er blevet praktiseret næsten lige så længe som de skriftlige vidnesbyrd går tilbage. Skikken har været genstand for megen interesse, både fra et sundhedsmæssigt og fra et religiøst synspunkt. I første række blev omskærelsen sikkert nødvendig af medicinske grunde, fordi mennesket havde forladt det fuldkomne stade. Men hvor som helst man begyndte at foretage omskærelse, fik det hurtigt en religiøs betydning. Det forstår man godt når man tænker på hvad Bibelen siger, at det faldne menneske „ærede og dyrkede skabningen fremfor Skaberen“. (Rom. 1:25) Dette førte naturligt til at kønslivet og frugtbarheden og alt hvad der har forbindelse dermed, blev genstand for upassende opmærksomhed, ja, tilbedelse. Omskærelsen udføres på det mandlige kønslem eller forplantningsorgan og tjener som et varigt identifikationsmærke, som et bevis på at vedkommende tilhører en bestemt social eller religiøs gruppe. Men, spørger vi, hører omskærelsen hjemme inden for den sande religion? I bekræftende fald vil vi gerne ofre den tilbørlig opmærksomhed, ud fra en korrekt forståelse. For at få den rigtige forståelse må vi gå til Guds ord, Bibelen, den eneste pålidelige oplysningskilde.

 2. Hvornår gjorde Gud omskærelsen til et krav, og over for hvem? Hvilke enkeltheder oplystes der?

² Første gang omskærelsen nævnes i Bibelen er dér hvor Gud indgik eller bekræftede sin pagt med Abraham, der på det tidspunkt var nioghalvfems år gammel. Gud sagde til Abraham: „Dette er min pagt, som I skal holde, pagten mellem mig og eder, at alt af mandkøn hos eder skal omskæres. I skal omskæres på eders forhud, det skal være et pagtstegn mellem mig og eder.“ Der blev oplyst yderligere enkeltheder: „Otte dage gamle skal alle af mandkøn omskæres hos eder . . . Hver mand som fødes i dit hus og hver mand som købes for dine penge skal uden undtagelse omskæres; . . . Og en uomskåren af mandkøn som ikke vil omskæres på sin forhuds kød, den sjæl skal afskæres fra sit folk. Han har brudt min pagt.“ Hvis man nægtede at opfylde dette krav medførte det altså døden, og ikke blot bortvisning fra husstanden, hvad enten der var tale om en søn eller en træl. — 1 Mos. 17:10-14, 22-27; versene 13, 14 efter NW.

 3. Hvilke to spørgsmål rejser sig når man læser beretningen i 1 Mosebog 17:10-14?

³ Her opstår der to spørgsmål. Der hersker ingen tvivl om Guds ret i denne sag, men måske undrer vi os over at omskærelse blev valgt som tegn, især da operationen ud fra et menneskeligt synspunkt er ret smertefuld og