Værdsætter du din arv?

„Jag efter fred . . . og se til . . . at der ikke er nogen utugtig eller nogen som ikke værdsætter det der er helligt, som Esau, der i bytte for ét måltid gav sine rettigheder som førstefødt bort.“ — HEBRÆERNE 12:14-16.

 1, 2. (a) Hvad er en arv? (b) Hvilke spørgsmål opstår med hensyn til en langt mere værdifuld arv?

NOGLE har myrdet på grund af en sådan. Andre er døde uden nogen sinde at få den, og atter andre har bortødslet den. Hvad er det vi taler om? Om en arv. I forbindelse med en arv opstår der ikke sjældent sådanne situationer.

² Ordet arv eller arvelod forekommer ofte i Bibelen og betegner for det meste en arv i form af et stykke jord eller andre besiddelser. Men Guds ord taler også om en arv der er langt mere værdifuld end nogen arv nedfældet i et testamente. Og du kan opnå denne storslåede arv, medmindre du kaster vrag på den. Hvad er denne arv? Hvem tilbyder den? Hvorfor mister nogle den? Hvordan kan vi vise at vi værdsætter den?

Hvad er arven?

 3. Hvad er den kristne arv, og hvem er det der lader os få del i den?

³ Da jøderne i Antiokia ikke ville tage imod apostelen Paulus’ frelsesbudskab, vendte han sig til dem der ikke var jøder, til dem „der var fra nationerne“. Disse „begyndte . . . at fryde sig og at herliggøre Jehovas ord, og de fik tro, alle som med rette var indstillet til evigt liv“. (Apostelgerninger 13:45-48) Ja, arven er evigt liv. For et fåtal indebærer dette „en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv . . . i himlene“. Hvem er den velgører der skænker denne arv? „Vor Herres Jesu Kristi Gud og Fader,“ siger Peter. — 1 Peter 1:3, 4.

 4. Hvilken arv er tilgængelig for størstedelen af menneskeheden?

⁴ Men hvilken arv får da størstedelen af menneskeheden, som ikke har noget himmelsk håb? Et fuldkomment liv som en del af ’den nye jord’, en jord der udgøres af et nyt samfund af mennesker som er blevet genløst ved Jesu Kristi offer. De har mulighed for at få evigt liv på planeten Jorden, der er som forvandlet, helt fri for forurening. (Åbenbaringen 11:18; 21:3, 4; Johannes 17:3) Ville du synes om at have udsigt til en sådan arv? Hvis du allerede nærer dette håb, sætter du så virkelig pris på det?

Førstefødselsretten — vraget og værdsat

 5, 6. (a) Hvem var Esau og Jakob? (b) Hvad var det særlige ved deres arv, og hvem ville i første række få gavn af den?

⁵ For bedre at forstå hvad det vil sige at værdsætte en arv, vil vi kort betragte to brødres eksempel. Den ene havde stor værdsættelse af åndelige værdier, den anden ikke. Han mistede sin værdsættelse af disse — og dermed mistede han en meget værdifuld arv. Vi tænker her på Jakob og Esau, den hebraiske patriark Isaks tvillingesønner.

⁶ Deres bedstefader Abraham døde da de var 15 år. Den materielle arv som han efterlod sin søn Isak omfattede store kvæghjorde og en mark med familiegraven. (1 Mosebog 25:5-10) Men den vigtigste del af arven var ikke ejendele eller noget materielt. Det var det løfte Jehova havde givet Abraham og som han senere havde gentaget til Isak: „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig.“ (1 Mosebog 22:18, NW; 25:24-26; 26:2-5) Dette åbenbarede at Messias, som jo var det „afkom“ der var givet løfte om ifølge Første Mosebog 3:15 (NW), engang i fremtiden ville fremstå i Abrahams slægtslinje. Eftersom Esau var den førstefødte af tvillingerne ville han, ved sin faders, Isaks, død, have den juridiske ret til dette løfte, såvel som en dobbelt andel af besiddelserne. Spørgsmålet er nu: Værdsatte han denne arv?

 7. Hvor forskellige var Esau og Jakob med hensyn til værdsættelse og personlighed? (1 Mosebog 26:34, 35; 28:6-9)

⁷ Da tvillingerne voksede op kom deres forskellige personligheder tydeligt til udtryk. Esau var en rastløs jæger, „en mand der færdedes i vildmarken“, hvorimod Jakob var „en uangribelig mand“, en der „førte et roligt liv“. (1 Mosebog 25:27, NW; The New English Bible) En dag da Jakob var i færd med at lave linsesuppe, kom Esau udmattet og sulten hjem fra vildmarken. „Esau sagde nu til Jakob: ’Hurtigt, lad mig dog sluge noget af det røde — det røde dér, for jeg er træt!’“ — 1 Mosebog 25:30, NW.

 8. Hvilket overraskende forslag stillede Jakob sin broder, og hvordan reagerede Esau?

⁸ Jakob kom da med et bemærkelsesværdigt forslag til sin tvillingebroder: „Sælg mig først din førstefødselsret!“ (1 Mosebog 25:31, NW) Han bad om Esaus arv i bytte for en ret linser! Havde Jakob store udsigter til at få en sådan bytteordning i stand? Det mente han øjensynlig. Hvorfor? Fordi han kendte sin broders tilbøjeligheder og syn på værdier. Tog han fejl? Esau, der tydeligvis overdrev med hensyn til sin fysiske tilstand, svarede: „Hør, jeg er lige ved at dø, og til hvad nytte er en førstefødselsret for mig?“ — 1 Mosebog 25:32, NW.

 9. Hvordan handlede Esau i modsætning til sin broder med hensyn til arven?

⁹ Handelen blev beseglet med en ed, og Jakob gav sin broder brød og en ret linser. Esau spiste og „gik uden videre sin vej“. Den inspirerede beretning siger derefter rent ud: „Således viste Esau hvor lidt han værdsatte sin førstefødselsret.“ (1 Mosebog 25:33, 34, NE) Jakob, derimod, værdsatte i høj grad førstefødselsretten! Han var ikke ude efter noget materielt som en begravelsesplads og nogle dyr, men han ønskede at det lovede messianske afkom skulle videreføres gennem hans slægtslinje. Han ønskede den åndelige arv. — Jævnfør Mattæus 6:31-33.

Ville du bytte din arv bort?

10. (a) Hvilken interessant udtalelse om Esau kom Paulus med? (b) Hvilken forbindelse er der mellem utugt og det at Esau byttede sin førstefødselsret bort?

¹⁰ Omkring 1900 år senere anvendte apostelen Paulus Esaus eksempel for at advare de første kristne, idet han sagde: „Jag efter fred med alle . . . og se til at ingen går glip af Guds ufortjente godhed, . . . at der ikke er nogen utugtig eller nogen som ikke værdsætter det der er helligt, som Esau, der i bytte for ét måltid gav sine rettigheder som førstefødt bort.“ Hvorfor forbinder Paulus her Esaus handlemåde med en utugtigs? Fordi en mentalitet som Esaus kan føre til at man vrager det der er helligt og siden til at man begår mere alvorlige synder, som for eksempel utugt. — Hebræerne 12:14-16.

11. Hvad er der sket med nogle kristne i vor tid?

¹¹ Føler du dig undertiden fristet til at bytte din kristne arv, det evige liv, for noget så forgængeligt som ’en ret linser’? Ringeagter du, måske uden selv at erkende det, „det der er helligt“? I den senere tid er nogle kristne for eksempel faldet som ofre for vor tids moralske principløshed. De synes at have samme utålmodige ønske som Esau efter at få tilfredsstillet et fysisk begær. Han sagde jo til Jakob: „Hurtigt, lad mig dog sluge noget af det røde!“ Har disse utålmodige ikke på samme måde sagt: ’Hurtigt! Hvorfor vente på et ærefuldt ægteskab?’ — 1 Mosebog 25:30, NW; jævnfør Første Mosebog 34:1-4.

12. (a) Hvordan har nogle vist at de manglede værdsættelse af det der er helligt? (b) Men hvilke skridt har nogle taget?

¹² Hvad er det der er hændt? Et begær efter seksuel tilfredsstillelse for enhver pris er for dem blevet som en „ret linser“. Som følge af dette har de vraget det der er helligt, deriblandt deres forhold til Jehova Gud og Jesus Kristus. De har ringeagtet uangribelighed, troskab og kyskhed. De har sat deres arv på spil. Nogle af disse er dog senere blevet vakt til ægte sindsændring og har efter alt at dømme atter opnået et godt forhold til Gud. — Jævnfør Salme 51.

Hvorfor falder nogle?

13. Hvilke faktorer kan undergrave vor værdsættelse af åndelige værdier?

¹³ Hvordan opstår disse umoralske tilbøjeligheder? Kan det skyldes at disse personer har tilladt at deres værdsættelse af det åndelige er blevet undergravet? Der findes mange faktorer som kan have en snigende virkning på vor tænkemåde — venner og slægtninge som ikke følger de samme principper som vi, endog åndeligt svage personer i menigheden, en umoralsk atmosfære på arbejdspladsen, tvivlsom underholdning og underlødigt læsestof eller en malplaceret higen efter at opnå ikke-troendes kærlighed og hengivenhed. Alt dette kan føre til umoralitet. Kunne det tænkes at noget af alt dette netop nu påvirker dit syn på værdier? — 2 Korinter 6:14; 2 Tessaloniker 3:6.

14. Hvilken fare ligger der i visse former for moderne underholdning?

¹⁴ Ser du for eksempel fjernsyn og film der billiger eller endog forherliger umoralitet? Det må indrømmes at disse film kan virke dragende på det faldne kød — ligesom en strømhvirvel der trækker den uforsigtige svømmer med sig ned. De kan på en udspekuleret måde påvirke vor tankegang. Dette fremgår tydeligt af den stærke indflydelse som homoseksuelle har på underholdningsbranchen. De har virket til fremme af film og skuespil der retfærdiggør homoseksualitet. Følgen har været at det der tidligere blev betragtet som seksuel perversitet nu med en forskønnende omskrivning kaldes „en alternativ livsform“! Det er kommet så vidt som apostelen Paulus sagde: „Da de har mistet al moralsk sans har de givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed.“ — Efeserne 4:19; 1 Korinter 6:9-11.

15. Hvordan kan vi undgå umoralitetens faldgruber?

¹⁵ Hvad er da løsningen? At holde sig borte fra „udsvævelsernes sump“! Bibelen giver dette råd: „Søg det gode, ej det onde . . . Had det onde og elsk det gode.“ Ja, det er den egentlige prøvesten — at man virkelig hader det onde. — 1 Peter 4:4; Amos 5:14, 15.

16. Hvilken norm satte Paulus for de kristne?

¹⁶ Skulle vi ikke, dersom vi har Kristi sind, føle afsky for den meningsløse vold, den makabre sadisme og den grove umoralitet der forekommer i så godt som al underholdning i dag? Hvordan bør vor norm egentlig være? Paulus svarer: „Alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ — Filipperne 4:8.

17. (a) Hvad er pornografi? (b) Hvordan har nogle besmittet deres sind? (c) Hvilken kurs er det klogt at følge?

¹⁷ Det er afgjort bedre og mere sikkert at adlyde apostelens formaning. Det nogle ’fortsat har haft i tanke’ har desværre været pornografiske TV-programmer, film, bøger og blade.a Følgelig har de besmittet deres sind og hjerte med umoralske seksuelle perversiteter. Hvor langt bedre ville det ikke have været om de havde fulgt apostelens råd: „Brødre, vær ikke børn i forstandsevner [i åndelig henseende], men vær spædbørn i slethed.“ — 1 Korinter 14:20.

Hvordan kan vi øge vor værdsættelse?

18. Hvad kan tjene som en beskyttelse for os og hjælpe os til at værdsætte det der er helligt?

¹⁸ Hvis man har et nært forhold til sine forældre vil man have en så stærk følelse af deres kærlighed og kende deres principper så godt at det ikke er særlig sandsynligt at man nogen sinde vil skuffe dem. Det samme gælder vort forhold til Jehova. Men hvordan kan vi styrke dette forhold? Ved stadig at lære Gud bedre at kende. Et indgående personligt studium af Guds ord vil hjælpe os til at kende såvel som elske ham så højt at vi vil modstå alle fristelser. Som David udtrykte det i Salme 23 vil vi altid føle at vor Hyrde, Jehova, er med os. Hvor tåbeligt ville det da ikke være at begå et alvorligt fejltrin mens Hyrden var så nær hos os! — Hebræerne 4:13.

19, 20. (a) Hvilke to problemer gør sig gældende i forbindelse med personligt studium? (b) Hvorfor er der tilsyneladende mindre tid til personligt studium nu?

¹⁹ Der er imidlertid to grundlæggende problemer. For det første føler mange det personlige studium som en byrde. På grund af et mangelfuldt skolesystem i en hel del lande har mange mennesker læsevanskeligheder. For dem er det anstrengende at studere. Men alt af varig værdi her i livet kræver en anstrengelse. Er det ikke anstrengelsen værd at lære Jehova, universets suveræne Herre, den ufortjente godheds Gud og vor Fader, at kende? — Mattæus 6:9; Jakob 4:8.

²⁰ For det andet synes der at være en åbenbar mangel på tid til personligt studium. Men for 30 eller 40 år siden havde man tilsyneladende tid — tid til at tale sammen, til at læse, meditere, skrive breve og gå ture med familien. Hvorfor har alt dette forandret sig? Tiden er blevet offer for en form for inflation. Et døgn er på en måde ikke 24 timer værd mere. Hvorfor ikke? Fordi en „tyv“ er sluppet ind i mange hjem og har stjålet megen værdifuld tid. Kender du denne „tyv“? Ja, det er fjernsynet med dets lammende virkning. En undersøgelse har vist at „den amerikanske familie gennemsnitlig ser fjernsyn 7 timer og 22 minutter om dagen“. Det er næsten en tredjedel af døgnet! Hvor megen tid anvender du gennemsnitlig hver dag til at se fjernsyn? Milliarder af værdifulde timer af livet går daglig tabt mens folk sidder uvirksomme foran dette apparat. Nogle programmer er ganske vist anstændige, underholdende og lærerige. Men selv disse programmer kan stjæle megen tid. Fjernsynet har en besnærende magt.

21. (a) Hvad frembyder et problem for nogle? (b) Hvordan mener du at det kan løses?

²¹ Hvordan kan kristne undgå at blive bestjålet af denne „tyv“? Kun ved at være nøjeregnende med hvordan de anvender deres tid. Begræns den tid du ser fjernsyn. Bestem dig for hvad du vil prioritere højest. Mennesker og forholdet til dem er vigtigere end fjernsynet. Ærgrer du dig for eksempel hvis du får besøg af nogen mens du ser dit yndlingsprogram? Og finder du det svært at lukke for fjernsynet, selv når programmet er kedeligt eller dårligt? I så fald har det fået for megen magt. — 1 Korinter 9:24-27.

22. Hvordan kan vi købe ’fjernsynstid’ tilbage for at anvende den til andre gøremål?

²² Hvilke praktiske skridt kan man tage for at tilbagekøbe disse dyrebare timer til personligt studium og kontakt med andre? Udvælg de programmer som det er værd at se for en kristen og se kun dem, og dét kun når der ikke er noget vigtigere at gøre. Nogle har endog taget et endnu mere drastisk skridt — skaffet sig af med fjernsynet. Dette er naturligvis en personlig sag. Men man bliver afgjort ikke åndeligt forarmet fordi man ikke har noget fjernsyn. — Efeserne 5:15, 16.

23, 24. Hvad kan vi gøre for at vise sand værdsættelse af vor arv? (Hebræerne 11:26)

²³ Ønsker du oprigtigt at bevare din dyrebare ’arv’ og ikke sælge den for ’en ret linser’? Hvad kan du da gøre? Forvis dig om de mere vigtige ting i den kristne livsførelse. Bestem dig for hvad du vil prioritere højest, og hold fast ved dette. Fortsæt samvittighedsfuldt fremad for at opnå det evige livs gave, ligesom apostelen Paulus, der ’jagede frem mod målet efter sejrsprisen’, den himmelske kaldelse. Vis ligesom Jakob dyb værdsættelse af arven. Se ligesom Moses „ufravendt frem til betalingen af lønnen“. — Filipperne 1:9, 10; 3:13, 14; Hebræerne 11:24-26.

²⁴ Hvordan kan man motivere sig selv til at gøre alt dette? Gennem flittigt studium af Bibelen. Anvend det du lærer, i dit daglige liv. Overvær regelmæssigt de kristne møder og lyt opmærksomt når du er der. Elsk det der er retfærdigt og had det onde. Sæt ikke din arv over styr for at tilfredsstille et stærkt kødeligt begær. Din arv, det evige liv, er langt mere værd end en hvilken som helst ’ret linser’ vi måtte få tilbudt i dag. — Hebræerne 10:24, 25; 12:12-16.

[Fodnote]

Husker du?

■ Hvad er den kristne arv?

■ Hvordan kastede Esau vrag på sin førstefødselsret?

■ Hvilken fare truer i dag kristne, når det gælder deres arv?

■ Hvilke forskellige muligheder kan vi udnytte for at øge vor værdsættelse?

[Illustration på side 23]

Ville du bytte din arv bort for ’en ret linser’?