Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvem kan man med tillid henvende sig til?
    Vagttårnet – 1976 | 15. juni
    • mennesker der drives af kærlighed til Jehova og til dem der stræber efter at gøre hans vilje. Ved at vise dem tillid og således få gavn af deres bønner og deres bibelske vejledning, kan du fortsat være et menneske som Jehova har et nært forhold til. Ordsprogene 3:32 siger: „Den falske er [Jehova] en gru; mod retsindige er han fortrolig.“

  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet – 1976 | 15. juni
    • Spørgsmål fra læserne

      ● Var det oprindelig Guds hensigt at kvinden skulle underordne sig under sin mand, eller var det først en bestemmelse der blev indført da Adam og Eva syndede og Gud sagde til kvinden: „Din mand . . . skal herske over dig“? — 1 Mos. 3:16.

      Det fremgår af Bibelens beretning at det fra begyndelsen var Guds hensigt at manden skulle være familiens overhoved og at hustruen skulle være underlagt sin mand.

      Før Eva blev skabt, sagde Jehova: „Det er ikke godt for mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en medhjælp, som passer til ham!“ (1 Mos. 2:18) Manden skulle altså have hovedansvaret i familien, og kvinden skulle være hans medhjælp.

      I Første Timoteusbrev 2:11-14 angav apostelen Paulus det forhold at Adam blev skabt først, som en begrundelse for at kvinderne i den kristne menighed skulle underordne sig under tilsynsmændene og at en kvinde ikke skulle „udøve myndighed over en mand“. Begrundelsen lød: „For Adam blev formet først, derpå Eva. Og det var ikke Adam der blev bedraget, men kvinden blev grundigt bedraget og faldt i overtrædelse.“

      Eva skulle have rådført sig med sin mand i forbindelse med enhver vigtigere beslutning der skulle træffes. Navnlig burde hun have tænkt på at rådspørge ham da hun blev fristet til at spise af den forbudte frugt, eftersom det slangen søgte at forlede hende til, var at overtræde Guds befaling, som hun netop havde fået kendskab til gennem sin mand. Havde hun på denne måde anerkendt sin mands myndighed, ville det have tjent som en beskyttelse for hende. Hvis hun havde anerkendt hans stilling som overhoved ved at rådføre sig med ham og samarbejde med ham, ville det have været en stor hjælp for hende til at forblive lydig og tilbede Gud på rette måde.

      Da Jehova udtalte dommen over Eva, sagde han: „Jeg vil meget mangfoldiggøre dit svangerskabs møje; med smerte skal du føde børn; men til din mand skal din attrå være, og han skal herske over dig!“ — 1 Mos. 3:16.

      Det ser ikke ud til at Jehova direkte udsatte Eva, og dermed alle hendes kvindelige efterkommere, for dette som en straf. Da han udtalte disse ord, pegede han snarere på de følger og ulemper det ville få for hende at såvel hun som Adam var afskåret fra hans gunst. Det ville være meget vanskeligt at sætte børn i verden under ufuldkomne forhold. Jehova vidste på forhånd at ufuldkommenheden ofte ville give anledning til skuffelser, bekymringer og uoverensstemmelser i ægteskabet. Men det ville trods alt være naturligt for en kvinde at attrå en mand, ikke kun af hensyn til det seksuelle behov, men også fordi hun ville ønske at få hjem og børn og fordi hun gerne ville nyde en vis tryghed og have en at dele tilværelsen med. Disse ønsker ville være meget stærke hos kvinden, også selv om opfyldelsen af dem ville betyde at hun ville få en ufuldkommen mand til at herske over sig.

      Når manden herskede over sin hustru, ville han gå ud over sine normale beføjelser som familiens overhoved. Det ville undertiden ske fordi kvinden ville søge at tilrive sig mandens myndighed, med det resultat at manden ville modsætte sig dette. Desuden ville manden ofte være tilbøjelig til at misbruge sin stilling som overhoved.

      Apostelen Paulus advarede om at ægteskabet, selv blandt kristne, nu og da kunne være forbundet med „trængsel i kødet“. (1 Kor. 7:28) Dog kan man også under ufuldkomne forhold opnå lykke i et kristent ægteskab. Hvis kærligheden får lov at råde og begge parter viser forståelse for deres indbyrdes stilling og villigt påtager sig deres respektive forpligtelser, vil en eventuel tilbøjelighed hos kvinden til at tilrive sig myndigheden og hos manden til at misbruge sin myndighed, blive begrænset til et minimum. Den kristne hustru indser hvor fornuftigt det er at hun underordner sig under mandens myndighed med dyb respekt, og den kristne ægtemand er opmærksom på at elske sin hustru som han elsker sit eget legeme. — Ef. 5:21-23.

      En kristen hustru har ingen grund til at føle sig frustreret eller bastet og bundet fordi hun må underordne sig under sin mand. De der tilhører den kristne menighed må på samme måde indordne sig under menighedens ældste,

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del