-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1955 | 15. juli
-
-
Det må jo have taget Adam en hel del tid at give alle dyrene navne, som det blev overdraget ham. Endvidere fremgår det af New World Bible Translation, at endogså mens Adam gav dyrene navn, blev der skabt andre slags levende skabninger, som Adam skulle give navn. (1 Mos. 2:19, fodnote d) Det var først efter, at Adam var færdig med dette arbejde, at hans medhjælp, Eva, blev skabt. Da Gud overhovedet intet nyt skabte på den syvende dag, må Eva være blevet skabt på den sjette dag; og dette bekræftes i den guddommelige beretnings beskrivelse af den sjette dag. — 1 Mos. 1:27.
Den kendsgerning, at — som en del af Guds hemmelighed — ingen i dag er i stand til at finde ud af, hvor længe Adam og senere Eva levede i de afsluttende dage af den sjette skabelsesperiode, medfører, at ingen nu kan afgøre, hvornår de seks tusinde år af Jehovas nuværende hviledag ender. Det synes indlysende, at det samme antal år af Adams 930 år, der forløb, før Jehovas syvende hviledag begyndte, må føjes til årstallet 1976.
-
-
Stævnerne er i gang!Vagttårnet – 1955 | 15. juli
-
-
Stævnerne er i gang!
Når du læser dette, hører tre af Jehovas vidners stævner, „Det Sejrende Rige“, allerede historien til. Det fjerde, er nu i fuld gang i Dallas, Texas. Tusinder af deltagere fra disse stævner og fra senere europæiske stævner vil samles i Stockholm, Johanneshovs idrottsplats, fra 17. til 21. august. Vil du være til stede? Få det fulde udbytte af programmet og den åndelige belæring, der vil blive givet. Rejs til stævne med den beslutning, at du vil lære alt, hvad du kan lære, så du kan komme hjem fyldt med gode oplysninger til gavn for dem, der ikke kunne komme med.
Indvielse og dåb
Ved de elleve store stævner, Jehovas vidner afholder i år, vil tusinder af mænd og kvinder og alvorligt tænkende børn lade sig nedsænke i vand som symbol på deres fuldstændige indvielse til Jehova. Sidste år var der 57.369, der tog dette skridt. De forstår, at eftersom dåben og det, den fremstiller, var nødvendig, for at Jehovas folk kunne opnå frelse i tidligere domsperioder, er dåben absolut lige så nødvendig i denne den største af alle domsperioder. Du skal ikke spørge, om du er god nok, men om du er på Jehovas side i stridsspørgsmålet. Tager du offentligt standpunkt for Jehova, og tilkendegiver du det for alle ved indvielse og dåb? Hvis du ikke allerede har taget dette skridt, har du endnu tid til at beregne omkostningerne, beslutte at indvi dig til Jehova og så blive døbt sammen med mange andre i Stockholm.
-
-
Betelfamiliens ferieVagttårnet – 1955 | 15. juli
-
-
Betelfamiliens ferie
Selskabets kontor i København vil være lukket fra 16. til 31. august, begge dage inklusive. Ordrer og korrespondance, der sendes til os i ferien, vil ikke blive ekspederet før nogen tid efter, at kontoret atter er åbnet.
-
-
Prøv din hukommelseVagttårnet – 1955 | 15. juli
-
-
Prøv din hukommelse
Når du har læst dette nummer af „Vagttaarnet“, kan du så huske —
● Hvad retskaffenhed er? S. 219, § 4.
● Hvorfor Enoks handlemåde er så efterfølgelsesværdig? S. 221, § 14.
● Hvorfor Job kunne bevare sin retskaffenhed? S. 221, § 18.
● Hvad det var ved de første kristnes retskaffenhed, der forbløffede verden? S. 222, § 22.
● Hvorfor ydmyghed vil hjælpe dig til at bevare din retskaffenhed over for Jehova? S. 224, § 2.
● I hvilke hverdagens forhold man kan vise kristen retskaffenhed? S. 225, § 11.
● Hvad der hændte, da Vagttaarnets ledere blev løsladt efter deres uretfærdige fængsling i 1919? S. 227, § 1.
● Hvad Bibelens profetier siger om denne genopbygningsperiode? S. 228, § 1.
● Hvilken betydning Johannes’ dåb havde? S. 230, § 2.
● Hvorfor Jesus blev døbt? S. 231, § 5.
● Hvorfor dåben må ske ved nedsænkning? S. 232, § 1.
● Om småbørn bør døbes? S. 232, § 2.
● Hvordan dåben er en ordinationsceremoni? S. 232, § 10.
● Om alle problemer i forbindelse med Bibelens kronologi nu er løst? S. 234, § 4.
● Hvorfor tidspunktet for afslutningen på de første 6000 år af Jehovas 7000-års hviledag ikke kan fastslås definitivt? S. 235, § 7.
-