Hvad siger Bibelen?

Utugt — hvorfor ikke?

DET er næsten som om verden i denne generation er blevet opslugt af en „seksuel revolution“. Folk råber på frihed til at have seksuelle forbindelser med hvem de vil, og på en hvilken som helst måde de får lyst til.

Det pres der i dag lægges på folk for at få dem til at give sig af med kønslige forbindelser før ægteskabet, er på mange måder stort. Nogle steder forventes det at en kvinde beviser sin evne til at føde børn inden hun bliver gift. Andre steder lever mange par sammen uden at være gift, simpelt hen af bekvemmelighedsgrunde. „Konebytning“ og „gruppesex“ er populært hos mange. Homoseksualiteten fortsætter med at stige, både blandt mænd og kvinder.

Modstridende holdninger over for kønslivet er skyld i usikkerhed hos mange mennesker. En skolepige fortæller om et typisk problem hun kom ud for ved et stævnemøde: „Han sagde hele tiden: Hvorfor ikke? Og så kunne jeg bruge halvdelen af stævnemødet på, at forklare ham hvorfor jeg ikke ville gå med til det. Bagefter kunne jeg så spørge mig selv: Hvorfor egentlig ikke?“

Ville De også have tænkt „Hvorfor ikke?“ vedrørende seksuelle forhold uden for ægteskabet? Kender De Bibelens syn på dette emne? Ingen ved mere om kønslivets formål og rette funktion end Jehova Gud, mennesket skaber. Hvad siger Guds ord om kønslivets forhold?

Jehova Gud skabte det første menneskepar som „mand og kvinde“. Han gav dem evnen til at forplante sig, med befalingen: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden.“ (1 Mos. 1:27, 28) Bibelen fordømte altså ikke passende seksuelle forhold. Således kunne den menneskelige familie formere sig efter sin art, og Gud havde til hensigt at de skulle finde glæde ved at gøre det. Men under hvilke forhold skulle denne forplantning finde sted?

Første Mosebogs andet kapitel viser at Jehova efter at have skabt Eva „førte hende hen til Adam“. Så sagde Gud: „Derfor forlader en mand sin fader og moder og holder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød.“ (1 Mos. 2:22, 24) Således viede Gud Adam og Eva, idet han havde til hensigt at ægteskabet skulle være den ordning inden for hvilken de og deres afkom kunne bruge og glæde sig over deres gudgivne forplantningsevne. (Ordsp. 5:15-18) Ægteskabet skulle udgøre grundlaget for familiemedlemmernes økonomiske og følelsesmæssige betryggelse.

Bibelen henregner alle seksuelle forhold uden for ægteskabets rammer til „utugt“ (inklusive sodomi og homoseksualitet). Bibelen befaler: „Fly utugt!“ for „ingen utugtig . . . har lod og del i Kristi og Guds rige.“ (1 Kor. 6:18; Ef. 5:5) Dette er den vigtigste grund til at mennesker skal sky utugt.

Er Jehovas lov hård og urimelig når den forbyder utugt? I virkeligheden genspejler den Guds kærlighed til menneskeheden og hans visdom. Hvordan det? Først og fremmest erkender Bibelen at der er andre mennesker indblandet end de to som måtte føle lidenskabelig lyst til hinanden. Hvordan vil deres handlemåde berøre deres pårørende hvis parret hengiver sig til utugt? Kunne den bringe skam over deres respektive familier? Ville deres nærmeste komme til at lide på grund af deres umoralske handling?

Guds forbud mod utugt beskytter også de eventuelle børn som måtte blive resultatet af den seksuelle forbindelse. Et barns sikkerhed og dets følelsesmæssige, intellektuelle og moralske udvikling afhænger i høj grad af det hjemlige miljøs stabilitet. Det er af vital betydning at børnene er under påvirkning af begge forældrene, især i de første år af deres liv. Vil dette behov blive imødekommet i et forhold hvor forældrene hver for sig føler sig fri til at forlade den anden?

Nogle af dem der tolererer utugt mener at brugen af svangerskabsforebyggende midler tillader dem at nyde seksuelle forhold uden ansvar over for eventuelle børn. Men metoder til fødselskontrol svigter til tider. Uønskede svangerskaber ender ofte med abort. Føler De at utugtens forbigående nydelse er sådanne chancer værd?

En vægtig grund til at undgå utugt findes i Første Korinterbrev 6:18: „Enhver anden synd, som et menneske kan gøre sig skyldig i, er uden for legemet; men den, som bedriver utugt, synder imod sit eget legeme.“ Sandheden i dette kan næppe være mere bogstavelig. Men hvordan skal det forstås?

I modsætning til seksuelle forbindelser med ens ægtefælle (hvis denne er ren), udsætter utugt ofte én for veneriske sygdomme. Tidligt i 1973 advarede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om at verden nu er „fanget af en veritabel epidemi af veneriske sygdomme“, og det „til trods for at behandlingen er effektiv og diagnosen pålidelig“. Udtrykket „venerisk sygdom“ (opkaldt efter den romerske kærlighedsgudinde Venus) indbefatter mange forskellige typer af infektioner; de almindeligste af dem er gonorré og syfilis.

Veneriske sygdomme kan være meget ødelæggende, især for kvinder, som ofte ikke viser symptomer på sygdommen før det er for sent. I et enkelt land er over 100.000 fjernelser af livmoderen blevet sat i direkte forbindelse med gonorré i løbet af 1972. Kønssygdomme kan også forårsage sindssyge, blindhed, hjerne- og leverskader; de kan desuden føre til sterilitet og i værste fald være dødbringende.

Ønsker De at risikere sådanne farer for nogle få flygtige øjeblikkes nydelse? Dr. med. Harold Thomas Hyman advarer: „Undgå tilfældige samlejer. De har ingen midler til på forhånd at opdage hvilke lidelser, omkostninger og elendigheder De fører Dem selv ud i.“

Hvad med den påstand som nogle fremsætter, at seksuel frihed giver større personlig lykke? Skribenten W. Safire påpeger: „At folk lever sammen uden at være gift er ikke så meget et tegn på uafhængighed som et tegn på usikkerhed; ikke så meget et udtryk for den gensidige respekts styrke som en indrømmelse af den menneskelige svaghed og uvilje mod at forpligte sig selv over for hinanden.“ Kan et forhold bygget på „usikkerhed“ og „svaghed“ give sikkerhed? Har De ved egen erfaring fundet at de der søger nydelse, men er uvillige til at tage et ansvar, er lykkelige?

En undersøgelsesrapport der bærer titlen „Sexual Revolution: Myth or Reality“ [Den seksuelle revolution: Myte eller virkelighed?] forklarer at der til trods for den større seksuelle frihed i dag, „findes . . . en overflod af beviser på at ængstelsen for det seksuelle stadig eksisterer . . . Et stort antal mennesker konsulterer stadig psykiatere vedrørende seksuelle problemer; seksualforbrydelserne stiger støt“.

Kvinder der går med til seksuelle „affærer“, kommer ofte til at lide under alvorlige følelsesmæssige problemer. En psykiatrisk rådgiver bemærker: „Der er meget selvbedrag. Kvinden prøver at finde grunde til at tro at hun kan gennemføre det. Men når forholdet er forbi føler hun sig nedbrudt og kasseret, føler at hun er en falden kvinde.“ Nogle begår endog selvmord hvis deres partner forlader dem.

Guds ord siger klart: „Gud lader sig ikke spotte! thi hvad et menneske sår, det skal han også høste.“ (Gal. 6:7) At „så ukrudt“ ved at bedrive umoralske handlinger er ikke til gavn for nogen. Tværtimod har det afstedkommet en epidemi uden sidestykke af fysiske, mentale og følelsesmæssige lidelser over hele jorden. Hvor viist og kærligt er ikke Guds bud: „Fly utugt!“ — 1 Kor. 6:18.