til at nogle unge vil ’vende tilbage til det hellige’. Som en anden studerende har udtrykt det:

„Lad os se det i øjnene, videnskaben er død. Mens aviser og tidsskrifter kun havde travlt med at skrive om Guds død, var det i virkeligheden videnskaben der døde.“

En anden tilføjer:

„Videnskaben har ikke gjort ende på krig, den har ikke standset uretfærdigheden, og de fleste af vore behov kan den ikke dække.“

Vi må erkende at menneskehedens behov og problemer ikke klares af den materialistiske filosofi. Det er langtfra alle vore behov der kan dækkes af den moderne videnskab og dens elektronhjerner.

livet, om til stadighed at holde sig arven for øje.

²⁹ Det er et spørgsmål om at holde fast ved arven og energisk og vedholdende gøre hvad vor hånd finder styrke til, på samme måde som Jakob kæmpede hele natten med engelen. (Præd. 9:10) Alt hvad Jakob gjorde, gjorde han godt, af hele sin styrke. Han satte også andres interesser før sine egne. Læg mærke til hvor slidsomt han arbejdede for Laban, der var hans slægtning og arbejdsgiver. Han sagde:

„I de tyve år, jeg har været hos dig, fødte dine får og geder ikke i utide, din hjords væddere fortærede jeg ikke, det sønderrevne bragte jeg dig ikke, men erstattede det selv; af min hånd krævede du, hvad der blev stjålet både om dagen og om natten; om dagen fortærede heden mig, om natten kulden, og mine øjne kendte ikke til søvn.“ — 1 Mos. 31:38-40.

30. Hvorfor arbejdede Jakob så slidsomt for Laban i tyve år?

³⁰ Jakob udførte dog ikke sit verdslige arbejde blot for at hjælpe Laban eller for at skaffe sig materielle rigdomme. Han samlede sig en hjord med henblik på at kunne vende tilbage til sit hjem med sin egen husstand. Hvorfor? Fordi han vidste at både Abraham og Isak var fremmede i landet og at Gud en dag ville give det til Abrahams efterkommere. Jakob troede på dette løfte. Han gik op i det med hele sin sjæl. Han ønskede at have en fri husstand som kunne tjene Gud helhjertet. Og Gud velsignede ham, så hans familie, hans tolv sønner, kom til at danne grundlaget for Israels store folk.

31. Hvilket arbejde har de kristne i dag som ligner Jakobs?

³¹ I dag har de kristne fået overdraget et arbejde som kræver helhjertet opmærksomhed. Dette arbejde består i at drage omsorg for Rigets interesser. Den gode nyhed skal forkyndes. Det kræver trofasthed. Det er et hyrdearbejde som må udføres med den samme nidkærhed og styrke som Jakob viste i forbindelse med sin egen og Labans hjord. Den arv der venter os er — ligesom i Jakobs tilfælde — værd at se ufravendt frem til. Det græske ord der i Hebræerbrevet 11:26 (NW) er oversat „så ufravendt“, betyder at se bort fra alt andet og frem mod ét mål.

32. Hvad vil det sige virkelig at se ufravendt frem til arven eller lønnen?

³² Når vi ufravendt ser frem til arven vil intet kunne bringe os til fald. Intet vil kunne aflede os. Vi kan være forvissede om at vi vil få den store arv, hvad enten det bliver i himmelen, sådan som tilfældet er med Jesu Kristi åndsavlede brødre, eller det bliver i Rigets jordiske domæne. Dette sidste håb næres af langt de fleste Jehovas vidner på jorden i dag. Begge grupper har den samme indstilling som apostelen Paulus, der så frem til den himmelske sejrspris. Han skrev: „Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men ét gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus.“ Måtte hele Guds folk se lige så ufravendt frem til arven. — Fil. 3:13, 14.