’bliver revet med af de tøjlesløses vildfarelser’ og mister det fodfæste I har givet dem, må de også på forhånd have undervisning og oplysning, så de kan være på vagt. — 2 Pet. 3:17, 18.

15 Hvilken fordel er der ved at et barn på forhånd véd at det som kristen vil være anderledes end andre, og hvilken formaning, udtalt af Paulus til romerne, vil det være godt at tænke på?

¹⁵ Kristne er anderledes end verdens mennesker. Hvis jeres børn er kristne og skal blive ved med at være kristne, må de have at vide at de vil være anderledes end andre børn. Dog skal de også vide hvorfor de er anderledes og forstå hvilke goder der følger med at være anderledes. De må vide at hvis de er som verdens mennesker i almindelighed, vil de blive behandlet som de. (1 Mos. 34:1, 2, NW) De vil erfare sorger, skuffelser og lidelser som de, ja miste det evige liv som de. Som kristne vil de derimod have et sind der ikke tynges af uvished med hensyn til deres fremtid, beskæftigelse og succes i livet. De vil allerede have opnået succes og vil være gode eksempler for deres kammerater. Børn kan øve en stærk indflydelse på hinanden, i såvel en god som dårlig retning. Hvis I studerer Bibelen sammen med jeres børn, lad dem da læse følgende skriftsted: „Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!“ (Rom. 12:21) Véd I børn hvad det betyder? I kan „stride for troen“, ikke som de der „unddrager sig og går fortabt“, men som de der „tror og vinder deres sjæle“, ja I kan ikke blot vinde livet for jer selv, men også for dem der følger jeres eksempel og efterligner jeres tro. — Jud. 3; Hebr. 10:39; 1 Tim. 4:16.

16. Hvilket dobbelt ansvar påhviler alle sande kristne?

¹⁶ Som kristne har vi, hvad enten vi er voksne eller børn, et dobbelt ansvar. For at ruste os til de prøver eller tjenesteforrettigheder der venter os i fremtiden må vi opbygge og styrke troen hos os selv. Men ikke det alene; vi må også kunne opbygge en stærk tro hos andre. Vi må ikke følge mennesker og må heller ikke få mennesker til at følge os. Vore gerninger skal være troens gerninger, som kan tjene til eksempel for andre og ikke være til anstød for dem. Vi må være forbilleder „i tale, i færd, i kærlighed, i troskab, i renhed“. (1 Tim. 4:12) Med Jesus Kristus som vor fører, og vort eksempel retter vi os i ét og alt efter det råd som Paulus gav kolossenserne: „Hvad I end har for, gør det af hjertet som for Herren og ikke for mennesker. . . . Kristus skal være den Herre, I tjener.“ — Kol. 3:23, 24.

Sandheden købes ikke for penge

EN JØDE i Israel som har fået interesse for Jehovas vidners arbejde, beretter om følgende oplevelse: „En dag bankede det på min dør. Det var en mand som var sendt af rabbinerne, der havde hørt at jeg havde skiftet religion. Rådet havde haft et møde hvor det var blevet bestemt at man ville hjælpe mig økonomisk hvis jeg ville vende tilbage til jødedommen. Rådet mente at jeg var gået over til en anden religion af økonomiske grunde. Jeg svarede at der var ting man hverken kunne købe eller sælge for penge, og Guds ords sandhed var en af dem. Denne sandhed havde jeg fundet ved Jehovas vidners hjælp. Manden spurgte så: ’Hvem er Jehova?’ Jeg svarede: ’Det er beskæmmende at en jøde ikke kender navnet Jehova!’ Jeg tog en bibel og viste ham en del skriftsteder, hvorefter jeg spurgte om han var overbevist. Han følte sig tydeligvis forlegen og sagde så: ’Det er længe siden jeg har haft en bibel i hånden, så jeg kan ikke diskutere dens indhold.’ Så spurgte jeg ham: ’Hvorfor beder du i synagogen og hvem beder du til, hvis du ikke kender Guds navn og hans skrevne ord, Bibelen?’ Han blev rådvild og sagde: ’Skal jeg fortælle dig en hemmelighed? Jeg tror ikke på noget som helst. Jeg går blot i mine fædres spor. Det vigtigste for mig er at jeg har et job hos rabbinerne og får min løn.’ Efter at have aflagt vidnesbyrd for ham gav jeg ham noget bibelsk litteratur og bad ham takke rabbinerne for deres tilbud og sige at jeg ikke havde brug for det da jeg satte min lid til den levende Gud, Jehova.“