det kort efter at menneskets historie var begyndt.

Beretningen findes i Bibelen, i Første Mosebog, og løgnen gjaldt et spørgsmål som betød liv eller død for menneskeheden. Gud havde over for det første menneske, Adam, givet til kende at hans fortsatte eksistens afhang af hans lydighed. Han gav Adam et ukompliceret bud at overholde, samtidig med at han udtalte at hvis han overtrådte budet, ville han „visselig dø“. Men Satan løj ondskabsfuldt, idet han påstod: „I skal ingenlunde dø.“ Det var den første af de utallige løgne der er blevet udtalt her på planeten Jorden. — 1 Mosebog 2:17; 3:4.

I dag er der mange som ikke tror at denne beretning i Bibelen er sand. Men Jesus, det mest sandfærdige menneske der har levet, bekræftede at beretningen ikke er en myte, men at den er historisk sand. (Mattæus 19:4, 5) Vi er stadig mærket af denne løgns følger. Den betød ulykke for menneskeheden.

Den første løgn — hvordan vi er berørt af den

ET TOG i Indien nærmede sig en bro da lokomotivføreren pludselig opdagede en ko på skinnerne. Han slog bremserne i. Toget blev afsporet, og syv overfyldte vogne styrtede i floden. Over 800 mennesker blev dræbt. En lille ting — en ko på banelegemet — førte til en stor tragedie. Sådan gik det også i Eden, Guds have.

Eden må have været et dejligt sted. Der var utallige slags træer, blomster og dyr. Der var fred og harmoni. Det var virkelig et paradis. Adam og Eva må have frydet sig over Guds værk. Og hvilke fremtidsudsigter havde de ikke! Gud sagde til dem: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!“ (1 Mosebog 1:28) Desuden havde de en såre enkel religion: At gøre Guds vilje.

Selv englene fulgte interesseret med i denne lykkelige start for menneskeslægten. Men én engel var anderledes. Hans interesse var farvet af selviskhed. Han begærede menneskets tilbedelse og lagde planer om at blive verdens „gud“ eller hersker. Han blev derved til Satan, et navn der betyder „modstander“. — Se Lukas 4:5-8; Andet Korinterbrev 4:4.

Jehova Gud sagde til Adam at han ikke måtte spise frugten af et bestemt træ. Dette var en simpel prøve. Ved at bestå den kunne Adam og hans kone vise at de virkelig ønskede at tjene Gud. Og Jehova advarede: „Den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!“ (1 Mosebog 2:17) Det evige livs gave var ikke bestemt for ulydige oprørere.

Her så Satan sin mulighed. Gennem en slange fristede han Eva til at tage af den forbudte frugt, idet han sagde: „I skal ingenlunde dø.“ Derefter sagde han om træet: „Men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders øjne, så I bliver som Gud til at kende godt og ondt!“ (1 Mosebog 3:4, 5) At blive som Gud — i sandhed et fristende tilbud! Men Satan løj. Eva troede imidlertid løgnen og spiste ulydigt af den forbudte frugt. Senere tilbød hun også Adam den, og han fulgte hende i synden.

Ved denne afgørende handling blev hele menneskeslægten „afsporet“ og ført ud i tragedien. Det første menneskepar mistede straks paradiset. Med tiden mistede de også livet og vendte tilbage til jordens støv som de var dannet af. (1 Mosebog 3:19)