påbegynde Rigets arbejde. Væksten har medført at man har måttet anskaffe og opretholde tusinder af mødelokaler eller rigssale rundt omkring på jorden. Man har desuden måttet oprette nye afdelingskontorer for Watch Tower Bible and Tract Society (Jehovas vidners juridiske redskab) i mange lande. Man har opført nye og større betelhjem og trykkerier, og flere er på vej.

Alle disse udvidelser har været ensbetydende med anselige udgifter. Har man skaffet pengene til veje ved nogen metode der er i strid med Jesu lære om ikke at give for at blive set af mennesker? (Matt. 6:1-4) Nej, de er indkommet ved private bidrag, skænket af mennesker som for størstedelens vedkommende kun råder over beskedne midler. Disse gavebidrag er uden andres viden blevet lagt i bidragsbøsserne i Jehovas vidners rigssale eller mødelokaler. Andre er blevet sendt direkte til Vagttårnsselskabets hovedkontor eller til et af afdelingskontorerne, her i landet til Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, Kongevejen 207, 2830 Virum. Giro 3468. Alle disse bidrag blev ydet frivilligt af mennesker som gerne ville være med til at dække udgifterne ved at påbegynde og opretholde Rigets arbejde i nye områder rundt omkring på jorden.

At de indkomne bidrag altid har kunnet dække udgifterne må afgjort tilskrives Jehova Gud. Han har indgivet sine tjenere en gavmildhedens ånd.

Jehovas vidner er overbeviste om at forkyndelsen af Rigets budskab ledes af Gud. De erkender at Jehova, hvis han ville, kunne gennemføre forkyndelsen mirakuløst. Men i stedet har han gavmildt udstrakt sin gunst til ufuldkomne mennesker ved at give dem en andel i forkyndelsen som ’hans medarbejdere’. (1 Kor. 3:9) Jehovas vidner har derfor god grund til at regne det for et privilegium at bidrage med deres tid, kræfter og økonomiske midler for at den gode nyhed om Guds rige kan udbredes og bringe trøst til tusinder som sukker over de lidelser, den uret og den undertrykkelse som mange af jordens beboere er udsat for.

Spørgsmål fra læserne

● Det bliver ofte diskuteret meget hvad der er „passende“ og hvad der er „upassende“ med hensyn til klædedragt. Kan vi virkelig opstille regler for dette? Hvis ikke, hvorfor da gå så meget op i det? — U.S.A.

Bibelen giver ikke nogen detaljeret beskrivelse af hvad der forstås ved en „passende“ klædedragt. På den anden side giver den os oplysninger nok til at vi fuldt ud kan afgøre om vi er passende klædt. Hvordan?

I Bibelens allerførste bog opstilles der en norm for os. Beretningen viser at spørgsmålet om påklædning ikke var noget problem for de to første mennesker mens de endnu var syndfri. Først efter deres overtrædelse, da de blev grebet af skam- og skyldfølelse, begyndte de at klæde sig på. Hvordan? Beretningen siger at de lavede sig „lændeklæder“ af figenblade. (1 Mos. 3:6, 7, NW) Er det den norm vi skal gå efter?

Nej, for Gud syntes åbenbart ikke at disse klæder var tilstrækkelige. Skønt han drev de to mennesker ud af Edens have fordi de forsætligt havde overtrådt hans lov, viste han dem ufortjent godhed ved at forsyne dem med klæder. I Første Mosebog 3:21 læser vi: „Derpå gjorde Gud [Jehova] skindkjortler [lange klæder af skind, NW] til Adam og hans hustru og klædte dem dermed.“ På denne måde behandlede Skaberen dem ikke alene værdigt, skønt de var lovovertrædere, men gav også en norm for menneskets klædedragt.

Hvor lange var disse „skindkjortler“ eller „lange klæder“? Det hebraiske ord der anvendes her, menes at betegne klæder der når til knæene, eller måske helt ned til anklerne. Berettiger det os til at fordømme enhver klædedragt hvis længde ikke falder nøjagtig inden for disse to punkter, knæene og anklerne? Nej. Gør vi det, prøver vi at opfatte udtrykket „lange klæder“ mere præcist eller specifikt end det i virkeligheden er. Det kunne føre til ørkesløse diskussioner om hvor grænsen går mellem en passende og en upassende klædedragt,