mellemled’ mellem hovedformerne af plante- og dyrelivet.

Efter at man i over hundrede år har afdækket millioner af fossiler, ser man altså at vidnesbyrdene bekræfter at de forskellige livsformer blev skabt „efter deres arter“. — 1 Mos. 1:11, 12, 21, 24.

Et revideret syn på menneskelivets historie

Nye fund af menneskefossiler har også bevirket at man har måttet revidere opfattelsen af menneskets formodede udviklingshistorie. Fundene har bragt uorden i ’udviklingstræet’, den hypotetiske opstilling af abelignende dyr der påstås at være forfædre til mennesket.

Sådanne fund har givet anledning til følgende kommentar i Boston-avisen Globe: „Hver eneste lærebog i antropologi, hver eneste artikel om menneskets udvikling, hver eneste tegning af menneskets stamtræ, må kasseres. . . . Det vil også sige at vi har fået vore forfædre blandet.“

Hvad har gjort en sådan revision nødvendig? Sagen er at man har fundet fossiler af moderne mennesketyper som menes at være ældre end de formodede „abemennesker“ som de hævdes at stamme fra. Et af disse „abemennesker“, det der af videnskabsmændene kaldes Australopithecus, er endog af nogle blevet hyldet som det manglende led mellem aber og mennesker.

Ifølge videnskabelige kilder har nye vidnesbyrd imidlertid vist at dette synspunkt ikke er holdbart. I New York Times læser vi: „De ny fossiler er et afgørende bevis for at Australopithecus, en uddød art som man engang mente var overgangsform mellem abe og menneske, faktisk levede samtidig med det tidlige menneske og blev til en evolutionær blindgyde.“

Sandheden er at mennesket også blev skabt ’efter sin art’. Det er grunden til at man aldrig har fundet noget „mellemled“ mellem dyr og mennesker. Det er grunden til at man heller aldrig vil finde sådanne „mellemled“. Det store svælg mellem mennesker og dyr vil altid være der, for det er anbragt af Skaberen, der har sat skel mellem mennesker og dyr.

Antropologiprofessor Anthony Ostric fra staten Indiana har i en tale ved en videnskabelig kongres givet udtryk for at vidnesbyrdene peger på at mennesket stort set er forblevet uændret siden dengang det viste sig på skuepladsen. Han sagde: „Det er umuligt at se hvordan biologiske, sociale eller kulturelle kræfter eller processer skulle kunne forvandle noget førmenneskeligt abemenneske eller ’næstenmenneske’ til Homo sapiens.“ Han bemærkede at menneskets enestående biofysiske og sociokulturelle natur tilsyneladende repræsenterer „en uoverstigelig afgrund som adskiller det fra alle andre dyr“.

Det er helt tydeligt at de mange vidnesbyrd man gennem årtier har indsamlet, har tvunget udviklingslæren tilbage på mange fronter. En ærlig vurdering af kendsgerningerne kan kun føre til én konklusion. Som Bibelen for længe siden erklærede: „Herren er Gud; han har skabt os, og ikke vi selv.“ — Sl. 100:3, oversættelsen af 1871.

„Da dagen blev sval“

■ Om det tidspunkt på dagen hvor Jehova udtalte dommen over det ulydige menneskepar, Adam og Eva, i Edens have, siges der at det skete „da dagen blev sval“ eller, som New World Translation gengiver det, „ved den tid på dagen da brisen [bogstaveligt: ånden eller vinden] kom“. (1 Mos. 3:8-19) Dette har sandsynligvis været lige før solnedgang, idet der på det tidspunkt blæser forfriskende kølige vinde i det område hvor man mener Edens have har ligget. Ifølge traditionen er stedet beliggende i den østlige del af Tyrkiet, cirka 225 kilometer sydvest for Ararats bjerg og nogle kilometer syd for Van-søen.