Lægernes erfaringer bekræfter at det forbud mod brugen af blod som den almægtige Gud, menneskets Skaber, den store Læge som forstår menneskelegemets funktioner langt bedre end nogen jordisk læge nogen sinde vil komme til at forstå dem, gav menneskene, ikke alene var et krav om menneskers lydighed, men tillige for dem som ville adlyde, en beskyttelse mod de utallige sygdomme der er kommet over menneskeslægten som et direkte resultat af anvendelsen af blod.

Nogle læger vil måske indvende at det er risikoen værd hvis der er en chance for at liv kan reddes. Religiøse ledere er måske enige med dem, idet de hævder at Guds lov ikke gælder når liv står på spil. Begge meninger er forkerte. Når døden truer er det ikke tid at vakle og vende sig fra Gud. Man skal snarere sætte sin fulde lid til den der råder over livet. Og alle andre, læger, venner eller slægtninge, kan vise deres oprigtige kærlighed til patienten, og deres frygt for Gud, ved at opmuntre patienten til at holde fast ved sin tro og ikke frygte, men nære tillid til den almægtige Gud.

Trofaste kristne, husk på den anklage Djævelen slyngede ud: „Hud for hud! En mand giver alt, hvad han ejer, for sit liv!“ (Job 2:4) Han påstod at intet menneske ville holde fast ved troen på Gud og adlyde hans lov dersom dets liv var i fare. Men Djævelen er en løgner, og det beviser gudfrygtige kristne i alle dele af verden daglig ved at vise lydighed mod den guddommelige lov om at afholde sig fra blod. Gud vil bevare dem for deres trofastheds skyld, og skulle de dø, vil han oprejse dem til evigt liv i hans retfærdige nye verden.

Spørgsmål fra læserne

● I Vagttårnet for den 15. januar 1961 stod der at den kristne menighed da den begyndte på Pinsedagen havde „seks af de otte jødiske troende som blev brugt til at skrive Bibelens resterende syvogtyve bøger“ hos sig. Én af dem den ikke havde var naturligvis apostelen Paulus. Men hvem var den anden? — M. V., Indonesien.

Af Apostlenes Gerninger 1:13, 14 fremgår det at menigheden havde de tre apostle og bibelskribenter Mattæus, Johannes og Peter hos sig, for her nævnes alle de trofaste apostle. Og eftersom Jesu brødre, eller halvbrødre, også sagdes at have været der, kan det altså heller ikke være Jakob og Judas der manglede. Der er dobbelt grund til at tro at Markus ret tidligt kom til troen: Det ser for det første ud til at Markus var den unge mand som flygtede nøgen den nat Jesus blev forrådt, for Markus er den eneste der nævner denne hændelse, og havde det været en anden han talte om havde han uden tvivl navngivet denne. For det andet tjente Markus’ moders hjem som et tilbedelsescenter for den første menighed, hvilket synes at antyde at både hun og hendes søn Markus var blevet Jesu efterfølgere før hans død. — Mark. 14:51, 52; Ap. G. 12:12.

Dette levner kun én mulighed foruden Paulus, nemlig Lukas. At han sandsynligvis ikke var til stede på Pinsedagen fremgår af indledningen til hans evangelium, for han taler om „de, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere“, hvilket viser at han ikke selv var øjenvidne. Og første gang der hentydes til Lukas — dog kun med det personlige pronomen „vi“ — er efter at Saulus, den senere apostel Paulus, er blevet omvendt. — Luk. 1:2; Ap. G. 16:10.

● Med hvilken begrundelse bruger New World Translation udtrykket „præster der øver magi“ i Første og Anden Mosebog samt i Daniels bog? Jeg kan ikke finde andre oversættelser der bruger dette udtryk. — L. B., De forenede Stater.

Det hebraiske ord som er oversat med „præster der over magi“ i Første Mosebog, Anden Mosebog og Daniels bog, for eksempel i Første Mosebog 41:8, er hhartumim. Lexicon in Old Testament Books af Koehler, og Baumgartner definerer i bind I, side 333, spalte 1, ordet som „prædikat for præster der øver magi“, og viser dets oprindelse. Det henleder også opmærksomheden på at man kan oversætte ordet med „sandsigerpræster“. Dette leksikon forelå komplet i 1951.

New World Translations gengivelse af ordet er derfor både ordret og klar, i overensstemmelse med dens formål at være en ordret oversættelse.

● Vi er et forlovet par, der har i sinde at gifte os i den nærmeste fremtid og vi vil gerne vide om Jehovas vidner finder det rigtigt at en af de populære bryllupsmarcher bliver spillet ved brylluppet. Er der noget forkert i at gæsterne kaster ris efter brudeparret? — J. B., De forenede Stater.

Hvis man ønsker musik ved et teokratisk bryllup synes det mere passende at Rigets sange