gik omkring i helligdommen, i Salomons søjlegang.“ På Jesu tid vanhelligede jøderne selv dette tempel ved deres handlinger.

45. Hvem skal ifølge historien være trængt ind i dette tempels Allerhelligste, og hvad blev Judæa i 63 før Kristus?

⁴⁵ Atter skiftede verdensscenen, og Rom blev verdensmagt. I året 63 f. Kr. erobrede den romerske general Pompejus det bjerg hvor Jehovas tempel lå og dristede sig til at gå helt ind i helligdommens Allerhelligste. Dog så han ikke Jehovas pagts hellige ark dér, for den var ikke genopstillet i det Allerhelligste.b General Pompejus lagde ikke hånd på nogen af templets skatte.c Derimod indtog han byen Jerusalem, og Judæa blev en romersk provins.

46. Hvorledes blev Herodes den Store konge over Judæa, og hvad prøvede han at gøre ved Jesus?

⁴⁶ Nogle år senere førte general Crassus alt hvad han kunne finde af værdi i templet bort.d Nu rejste jøderne sig til oprør, men romerne overvandt dem. I året 40 f. Kr. udnævnte det romerske senat edomitten eller idumæeren Herodes den Store til konge over Judæa. Dog var det først i året 37 f. Kr. at han stormede og indtog Jerusalem og blev konge de facto. Det er fra dette år man bør regne Herodes’ kongeværdighed, som på denne måde ses at strække sig til efter Jesu fødsel i Betlehem omkring den 1. oktober år 2 f. Kr. Det var denne onde kong Herodes som forsøgte at myrde spædbarnet Jesus og således hindre at han voksede op og blev konge. — Matt. 2:1-19.

47. Hvad tog kong Herodes for at behage jøderne fat på, men hvorledes blev det alt sammen ødelagt som en opfyldelse af Jesu ord?

⁴⁷ Herodes, som senere kaldtes den Store, herskede i syvogtredive år. Henimod midten af sin regeringstid planlagde han at ombygge templet der havde stået fra statholderen Zerubbabels tid. For at behage jøderne ønskede han at bygge det meget større. I år 17 f. Kr. fik han byggearbejdet påbegyndt og det fortsatte uden at den regelmæssige tempeltjeneste blev afbrudt. I løbet af halvandet år var tempelhelligdommen eller náos fuldført. Det tog otte år at fuldføre tempelgårdene og de overdækkede gange udenom. Den fuldstændige genopførelse af templet tog dog meget længere tid og blev i virkeligheden ikke tilendebragt af Herodes den Store. Ved påskefesten år 30 (e. Kr.) fortalte jøderne Jesus, at arbejdet på templet havde stået på i seksogfyrre år, og så skulle han kunne genoprejse det på tre dage? (Joh. 2:13-22) Faktisk var templet ikke fuldført efter ombygningen før år 64 e. Kr. Det var kun seks år før den romerske hær under general Titus ødelagde både templet og byen som en opfyldelse af den profeti Jesus havde udtalt i foråret 33 (e. Kr.). (Matt. 24:1, 2) De som havde tilbedt dér spredtes til jordens ender.

48. Hvad har overflødiggjort genrejsningen af den jordiske helligdom, og hvilken lovet regering har dette forbindelse med?

⁴⁸ Jehovas jordiske helligdom er aldrig siden blevet genopbygget. Dette er fuldstændig i harmoni med hans vilje. En sådan livløs, materiel helligdoms dage er forlængst forbi. Jehova har vendt sin opmærksomhed mod en langt mere betydningsfuld helligdom, en levende helligdom, et levende tempel, og til dette har han overført sit navn og sin hellige ånd. Når denne helligdom i nær fremtid er fuldført vil den blive stående til hans evige, universelle ære. Gennem denne usædvanlige helligdom vil han velsigne de mennesker af alle slægter og nationer som gør hans vilje på jorden. Som hans helligdom på Morija bjerg i Jerusalem var knyttet til hans kongemagt over Israels folk, således er hans evige, åndelige helligdom uadskilleligt knyttet til hans lovede regering, det himmelske rige. Den er bygget af en der er større end både kong Salomon og statholderen Zerubbabel, for ikke at tale om kong Herodes.

Kapitel IV

Guds rige set i glimt

1. Hvorfor satte Jehova Gud retten i Edens helligdom, og hvem dømte han til at få hovedet knust?

INDTIL synden kom ind i verden var Jehova Gud den mennesket antog som sin hersker i Edens helligdom. Da mennesket brød sin retmæssige herskers lov og således valgte at få en ny hersker og lovgiver, holdt Jehova Gud rettergang. Han forkyndte sin dom over menneskets nyvalgte hersker, Satan Djævelen, som nu var blevet en rivaliserende gud, symboliseret ved den forførende slange. Dommeren Jehova sagde: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ (1 Mos. 3:15) Mange mennesker er blevet bidt i hælen af en bogstavelig slange, og mange mennesker har knust en slanges hoved under deres hæl, men lige indtil den dag i dag har slanger fortsat fået nyt afkom. Der er derfor ikke sket en fuldbyrdelse af den guddommelige kendelse i Eden, thi i sin dom havde Gud i virkeligheden udtalt, at „den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan“, skulle få sit hoved knust. — Åb. 12:9.

2. Hvilke spørgsmål opstod som følge af Guds profetiske dom?

² Det dødelige sår skulle tilføjes Slangen af Guds kvindes, det vil sige hans hellige, universelle organisations, lovede „sæd“ eller afkom. Den organisation er som en hustru for ham og kan frembringe børn der kan træde i hans tjeneste. Hans profetiske dom i Eden rejste straks spørgsmålet: Hvem bliver Guds kvindes sæd? Men det var ikke det eneste: Hvornår vil denne sæd knuse den forhadte Slanges hoved og tilintetgøre den og dens afkom? Hvornår vil menneskene, der er offer for Slangens løgn, opleve denne store befriende handling? Selv de himmelske engle der udgør den hustruorganisation der er Guds kvinde, var interesseret i at vide dette. — 1 Pet. 1:12.

3. Hvad var en forudsætning for at Satans hoved kunne knuses, og hvorfor skete det ikke ved Vandfloden?

³ At den gamle Slanges hoved skulle knuses var ensbetydende med en kamp mellem herskere. Satan Djævelen havde opkastet sig til hersker over mennesket ved at forlede det til at adlyde sig fremfor Jehova Gud. Der måtte en anden mægtig hersker til hvis herskeren Satan skulle overvindes og tilintetgøres. Vandfloden på Noas tid berøvede ikke Satan hans herskermagt. Den gjorde ende på „den gamle verden“, „de ugudeliges verden“, men lod stadig Satan beherske sin dæmoniske sæd, de usynlige ånder eller faldne engle. — 2 Pet. 2:5.

4, 5. (a) Hvor begyndte oprøret efter Vandfloden? (b) Hvad havde Noa ikke opkastet sig til over sine efterkommere, men hvorledes fulgte Nimrod ikke hans eksempel?

⁴ I den verden der fremstod efter Vandfloden lokkede Satan Djævelen snart de fleste af Noas efterkommere til åbent oprør mod Jehova Gud der havde frelst deres forfædre, Noas familie, gennem den verdensødelæggende vandflod. Det er værd at lægge mærke til at dette oprør først blussede op omkring oldtidens by Babylon ved Eufratfloden i Mesopotamien, det land som nu kaldes Iraq. „Noa levede 350 år efter vandfloden.“ (1 Mos. 9:28) Men på intet tidspunkt i alle disse år gjorde han krav på at være Guds kvindes lovede sæd blot fordi det var ham der havde bygget frelsens ark; han gjorde sig heller ikke til konge over sine efterkommere, hvilket ville have indbefattet hele menneskeheden. Hvis han havde gjort det ville han have etableret en verdensregering med sig selv som hersker over alle mennesker. Men Noas sønnesøns søn, Nimrod, fulgte ikke sin gudfrygtige oldefaders eksempel. Nimrod afbrød forbindelsen med Noa. Skønt Noa stadig levede brød Nimrod den regnbuepagt som Gud havde sluttet med Noa for at beskytte dyreblodets hellighed. Nimrod blev jæger, ikke alene lystjæger men også kriger, og han opkastede sig til konge i opposition til Jehova. Vi læser:

⁵ „Dette er Noas sønner Sem, Kam og Jafets historie. Og Kams sønner var Kusj og Mizrajim og Put og Kana’an. Og Kusj blev fader til Nimrod. Han var den første der blev mægtig på jorden. Han optrådte som en mægtig jæger i opposition til Jehova. Derfor er der et mundheld der lyder: ’Ligesom Nimrod en mægtig jæger i opposition til Jehova.’ Og begyndelsen til hans rige var Babel og Erek og Akkad og Kalne i Sinears land. Fra dette land drog han til Assyrien og gav sig til at bygge Nineve og Rehobot-Ir og Kela og Resen mellem Nineve og Kela.“ — 1 Mos. 10:1, 6, 8-12, NW.

(Fortsættes)

Ikke i modstrid med videnskaben

● Kemiforskeren Elmer Maurer har sagt: „Jeg har intet fundet i naturvidenskaben, i kemien, der er i modstrid med Bibelen.“ — The Evidence of God in an Expanding Universe.