Ægteskab i den nye verdens samfund
„Derfor forlader en mand sin fader og moder og holder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød.“ — 1 Mos. 2:24.
1. Giv en beskrivelse af den start ægteskabet fik.
HVOR „civilisationens vugge“ stod, muligvis i det område som nu kaldes Armenien, lå engang en pragtfuld have. Dér fik menneskeslægten sin begyndelse, og dér blev det første ægteskab indgået. Hvis vi kunne skrue tiden tilbage og betragte den første mand og kvindes, Adam og Evas, paradisiske hjem ville der møde os et storslået syn! Dér levede de sammen, mand og hustru, i en dejlig, stille have med floder, træer og frodigt løv — alt det der skal til for at man kan leve og glæde sig over livet. Oppe under den blå himmel svang fuglene sig i yndefuld flugt. På jorden ville vi finde alle slags dyr, og ingen af dem var skadedyr og farlige for mennesket. Ude i de store have boltrede havdyrene sig. Men det bedste af det hele var at Adam og Eva var sammen i Edens have, og de kunne formere slægten så jorden kunne blive beboet og Paradiset brede sig og omfatte mange glade mennesker. I forening kunne den fuldkomne mand og kvinde efterkomme befalingen: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den,“ som deres himmelske Fader, Jehova, gav dem tillige med sin velsignelse. — 1 Mos. 1:26-28.
2. Hvordan kan gifte kristne overvinde problemer?
2 Mænd og kvinder af i dag er kommet langt væk fra det fuldkomne stade, og Paradiset er for længst forsvundet. (Rom. 5:12) Alligevel har følgende ord gjort sig gældende for millioner af mennesker: „Derfor forlader en mand sin fader og moder og holder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød.“ (1 Mos. 2:24) Jo, der har været problemer, for de opstår uvægerlig blandt ufuldkomne mennesker. Men kristne, der tager Guds ord i deres hånd og har dets principper i hjertet, kan overvinde disse problemer, for salmisten David erklærede: „God og oprigtig er [Jehova], derfor viser han syndere vejen. Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin vej. Alle [Jehovas] stier er miskundhed og trofasthed for dem, der holder hans pagt og hans vidnesbyrd.“ — Sl. 25:8-10.
Hvordan man udfylder sin plads i ægteskabet
3. (a) Hvordan behandler mange mænd deres hustruer? Hvad med de kristne ægtemænd? (b) Hvad retter den kristne hustru sig efter?
3 Mange problemer kunne let klares hvis mand og hustru begge havde en dyb forståelse af hvilken stilling de hver især bør indtage inden for ægteskabet. Jehovas påmindelser står nedskrevet i hans ord og fremstiller tydeligt ægtemandens og hustruens indbyrdes forhold og pligter. Til ægtemændene skrev apostelen Paulus: „I mænd! elsk jeres hustruer, og vær ikke bitre imod dem.“ (Kol. 3:19) Mange mænd spiller herrer over deres hustruer og nedværdiger dem både ved deres ord og deres handlinger. Men det gør en virkelig kristen ægtemand ikke. Ej heller anbringer han sin hustru på en piedestal og viser hende overdreven beundring og ære; det forventer en kristen hustru heller ikke af sin mand. Hun retter sig forstandigt efter apostelens inspirerede ord: „I hustruer skal underordne jer under jeres mænd, som det sømmer sig i Herren.“ (Kol. 3:18) Når mænd og kvinder der er gift med hinanden husker på Jehovas påmindelser, mindskes problemerne og lykken får mulighed for at trives.
4. Hvordan vil den kristne ægtemand handle i modsætning til nogle mænd i det gamle Israel?
4 Da Gud fældede dommen over den syndige Eva i Edens have sagde han: „Til din mand skal din attrå være, og han skal herske over dig!“ (1 Mos. 3:16) Hvor sande blev disse ord ikke! Ufuldkomne ægtemænd har hersket over deres hustruer, ofte på en hård og brutal måde. Disse ord fra Jehovas mund, giver sandelig ikke ægtemændene ret til at tyrannisere deres hustruer. Alle kristne ægtemænd skulle vide at de bør „elske deres hustruer som deres egne legemer“. (Ef. 5:28) I det gamle Israel var nogle mænd troløse imod deres hustruer; de lod sig skille fra dem hvis de blev trætte af dem. Men Jehova sagde: „Tag vare på eders ånd, og ingen være troløs imod sin ungdomshustru! Thi jeg hader skilsmisse.“ En kristen ægtemand ville aldrig handle sådan. Han vil ikke på nogen måde være troløs imod sin hustru, for han vil respektere Jehovas påmindelse: „Tag eder i vare for eders ånds skyld og vær ikke troløse!“ — Mal. 2:13-16.
5. Hvordan kan den kristne ægtemand udfylde pladsen som familiens overhoved?
5 Er du en kristen ægtemand? Så må du vise dine gode egenskaber som overhoved. Vær kærlig og hensynsfuld, aldrig grov og diktatorisk. Stil ikke krav til din hustru blot for at hævde din myndighed. Tænk på hendes problemer. Efter at have vejet alle faktorer må du træffe de endelige afgørelser i familiens anliggender eftersom du er dens hoved. Med Jehovas hjælp vil ægtemanden altid varetage hele familiens åndelige interesser. Husk dette: Du er ansvarlig for den åndelige tilstand i dit hjem hvad enten den er god eller dårlig. Det er nødvendigt at du leder familien i kærlighed, for din hustru og dine børn skulle nødig underordne sig af frygt for dig. Alle bør frygte Jehova. Ingen kristen må glemme at „[Jehovas] frygt er visdoms begyndelse“ og at „kærligheden opbygger“. — Sl. 111:10; 1 Kor. 8:1.
6. Hvordan kan den kristne hustru bidrage til den ægteskabelige lykke? Hvad siger Bibelen om en sådan færd?
6 Er du en kristen hustru? Så tænk på hvilket bidrag du kan yde til den ægteskabelige lykke. Du kan være mild, medfølende og kærlig. Ordsprogene 12:4 siger: „En duelig kvinde er sin ægtemands krone, en dårlig er som edder i hans ben.“ Du bryder dig jo ikke om at være en dårlig hustru. En duelig hustru, som underordner sig og er flittig og som elsker Jehova, er meget værd, og hun får ros både af sin ægtemand og andre. Mange er de ydmyge, trofaste kristne kvinder som loyalt har stået ved deres mænds side og samarbejdet med dem i deres gudsfrygt såvel i gode som i dårlige tider. Hvis du er iblandt dem kan det siges om dig: „’Mange duelige kvinder findes, men du står over dem alle!’ Ynde er svig og skønhed skin; en kvinde, som frygter [Jehova], skal roses. Lad hende få sine hænders frugt, hendes gerninger synger hendes lov i portene.“ — Ordsp. 31:29-31.
7, 8. (a) Hvilken vejledning gav apostelen Paulus i 1 Korinter 7:3-5? (b) Hvilket hensyn må der vises i forbindelse med det ægteskabelige samliv?
7 Vil man opnå varig lykke i ægteskabet må man give agt på Jehovas påmindelser eller forordninger i Bibelen. Både ægtemanden og hustruen må yde sin del og udfylde sin plads. Særlig på ét område af deres samliv må de vise kærlighed og forståelse. Angående dette skrev apostelen Paulus: „Manden skal yde sin hustru, hvad han er hende skyldig; ligeledes også hustruen sin mand. Hustruen råder ikke over sit eget legeme, det gør hendes mand. Ligeså råder heller ikke manden over sit eget legeme, det gør hans hustru. Unddrag jer ikke hinanden uden måske med gensidigt samtykke for en tid, for at I kan have ro til jeres bøn. Derefter skal I atter være sammen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende.“ — 1 Kor. 7:3-5.
8 At en kristen har rådighed over sin ægtefælles legeme betyder ikke at han eller hun har ret til at kaste alle hæmninger over bord i intime forhold. Ægtemanden må tage hensyn til sin hustru, og hun bør ikke i selvisk øjemed udnytte den tiltrækning hun øver på sin mand. Jehova har i sit ord taget kvindens begrænsninger i betragtning, og den kristne ægtemand bør gøre det samme. Han må ikke se bort fra sin hustrus perioder og omskiftelser. Han skal behandle hende som et svagere kar og leve med forstand sammen med hende. (3 Mos. 18:19; 1 Pet. 3:7) Et harmonisk ægteskabeligt samliv i forening med parternes kærlighed og hensyntagen til hinanden bringer lykke i ægteskabet.
Bevar „hvad Gud har sammenføjet“
9, 10. (a) Hvorfor er separation ikke den eneste udvej når der opstår ægteskabelige uoverensstemmelser? (b) Hvilke forhold kan gøre det påkrævet at overveje separation og hvordan bør man, selv om sådanne forhold gør sig gældende, betragte en separation?
9 Til tider kan der opstå så alvorlige ægteskabelige uoverensstemmelser mellem to ufuldkomne mennesker at de overvejer at lade sig separere. Men Jesus Kristus sagde: „Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: ’Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød?’ Så er de da ikke længer to, men ét kød. Derfor: hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.“ Skulle der opstå ægteskabelige uoverensstemmelser, begynd da ikke straks at tænke på separation som den eneste udvej. Tænk hellere på den dag du og din ægtefælle blev gift og på den glæde I begge følte dengang. Jeres problem kan løses hvis kærligheden får lov til at holde sit indtog igen. — Matt. 19:4-6.
10 I hovedsagen råder Bibelen ægtefællerne til at blive sammen. Paulus siger det på denne måde: „Hvis en broder har en vantro hustru, og hun er villig til at blive boende sammen med ham, så må han ikke forskyde hende. Og hvis en hustru har en vantro mand, og han er villig til at blive boende sammen med hende, så må hun ikke forskyde manden. . . . Thi hvor ved du, hustru, om du kan frelse din mand? eller hvor ved du, mand, om du kan frelse din hustru?“ (1 Kor. 7:12-16) Set på denne baggrund er det klart at en kristen end ikke burde overveje at lade sig separere medmindre situationen er kritisk. Lider man legemlig overlast, så ens liv er i fare, eller er der absolut fare for at man mister sin åndelighed, kan det blive aktuelt at overveje separation. Men selv i sådanne tilfælde vil en moden kristen kun vælge separation som en sidste udvej.
11. (a) Hvad skal man gøre hvis det trækker op til separation? (b) I hvilke henseender kan en separation i sig selv skabe vanskeligheder?
11 Man skal gøre alt for at holde sammen på et ægteskab. Og skulle det trække op til separation, så bed til Jehova. Overvej under bøn hver eneste faktor i sagen. „Vær . . . udholdende i bønnen!“ (Rom. 12:12) Kast din byrde på Jehova, så vil han støtte og lede dig. (Sl. 37:5) Foruden at bede må du ihærdigt arbejde på at bevare ægteskabsbåndet. Glem ikke at en separation i sig selv kan skabe uforudsete problemer med hensyn til omsorgen for børnene, økonomi, bolig, og så videre. Hertil kommer dine egne fysiske og følelsesmæssige behov, der måske nok synes ubetydelige på en tid hvor du er indviklet i en heftig ordstrid der fører til separation, men som udmærket kan melde sig hvis separationen gennemføres. Hvor frygteligt ville det ikke være dersom du gav efter for lidenskab og forfaldt til umoralitet under det pres som ofte er følgen af en separation — måske endog en selvforskyldt!
12. Hvilke spørgsmål kunne den gifte stille sig selv hvis der er opstået et spændt forhold?
12 Vil du hindre at et spændt forhold udvikler sig til separation, så underkast dig selv — og ikke bare din ægtefælle — en personlig ransagelse. Spørg dig selv: Hvad gør jeg for at få vort ægteskab til at gå godt? Er jeg så hensynsfuld som jeg skulle være? Lægger jeg virkelig Guds ånds frugter for dagen? Tænk på at kærlighed og selvbeherskelse hører med til disse frugter. (Gal. 5:22, 23) Viser du selvbeherskelse når din ægtefælle er irritabel? Eller gør du ubetydelige småting til vældige stridsspørgsmål? Hvis du gør det, så hold op. Det kan måske redde dit ægteskab. Forvis dig om at du gør alt hvad der står i din magt for at klare dine problemer og at du lader Jehovas ånd præge dit liv.
13. Hvorfor skulle det ikke være nødvendigt at søge separation i tilfælde hvor begge ægtefæller er indviet til Jehova? Hvordan bør de gribe sagen an?
13 Sørgeligt nok sker det undertiden at forholdet bliver spændt i et ægteskab hvor begge parter er indviet til Jehova. Her må man især sige at det næppe er forstandigt, ej heller skulle det være nødvendigt, at gribe til separation. Indviede kristne ægtepar skulle kunne løse deres problemer, for „kærligheden svigter aldrig“. (1 Kor. 13:8, NW) Hvis der opstår uoverensstemmelser mellem mand og hustru kan de som regel ordnes uden at andre behøver at blive blandet ind i sagen. Jesus sagde: „Hvis din broder forsynder sig, så gå hen og sæt ham i rette under fire øjne. Hører han dig, så har du vundet din broder.“ (Matt. 18:15) Du skulle kunne vinde din indviede kristne ægtemand eller hustru hvis blot du vil prøve.
14. Hvilken fremgangsmåde foreslås ægtepar når de skal drøfte et problem?
14 Det er nødvendigt at I drøfter sagen. Tag derfor i betragtning hvad Bibelen siger og hvad Vagttårnet eller anden kristen litteratur har sagt. Sæt jer ned sammen, tag Bibelen i hånden og tal roligt om tingene. Vær ærlig nok til at indrømme en svaghed eller en fejl du har begået. Som hustru har du måske forsømt at underordne dig i visse henseender. Som ægtemand har du måske undladt at vise hensyn ved visse lejligheder. Watch Tower Publications Index har hjulpet mange til at finde en behandling af deres problem i Vagttårnet eller i andre kristne publikationer. Måske kan det være gavnligt at betragte ægtemandens, hustruens og børnenes stilling i forhold til hinanden inden for familien. Vi kan henvise til Vagttårnet for 1. november 1962 med artiklerne „Opbyg en lykkelig familie“ og „Hustruens og børnenes rolle i en lykkelig familie“. Se også artiklen „Når ægteskabet er ved at briste“, som bragtes i Vagttårnet for 1. januar 1964. Hvis du ikke har disse blade kan du måske få dem i Jehovas vidners rigssal. Sæt en aften eller flere til side og gennemgå dette stof sammen. Giv agt på Jehovas påmindelser. Mon du derefter har lyst til at blive separeret? Det har du sandsynligvis ikke.
15. Hvordan vil bøn forene kristne ægtefæller?
15 Men der er noget andet som er meget vigtigt. Fælles bøn forener kristne ægtefæller. For århundreder siden bad den ydmyge David indstændigt Jehova: „Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig og kend mine tanker! Se, om jeg er på smertens vej, og led mig på evigheds vej!“ (Sl. 139:23, 24) Hvorfor ikke fremsætte en lignende inderlig bøn? Mon I, efter i fællesskab at have fremlagt jeres problem for Jehova i bøn, vil kunne behandle hinanden groft og køligt? Nej. Bønnen vil uden tvivl knytte jer sammen. I vil trods alt med et ydmygt sind og måske knælende have åbnet jeres hjerter for Jehova. Og I har gjort det sammen. Kan I så bagefter handle stik imod jeres bøn? Næppe!
Hvordan man hjælper ikke-troende ægtefæller
16, 17. Hvad kan blive resultatet hvis en gift kristen udholder de trængsler der kan være i en splittet husstand? Giv et eksempel.
16 I en religiøst splittet husstand kan man komme ud for trængsler, ja endog direkte modstand. (Matt. 10:32-39) Men hvis man udholder dette for Guds riges skyld, kan man måske vinde ægtefællen for den sande kristendom. Den kristne apostel Peter skrev: „Ligeledes skal I hustruer underordne jer under jeres mænd, så også de mænd, der ikke vil lyde ordet, kan vindes uden ord ved deres hustruers færd, når de har jeres rene, gudfrygtige færd for øje.“ (1 Pet. 3:1, 2) Ja, det hænder virkelig.
17 På øen Madeira, der ligger i Atlanterhavet vest for Marokko, bor der en kristen kvinde som kan bekræfte dette. Hør hvad der skete i hendes tilfælde: „Da der blev påbegyndt et studium [af Bibelen] i hendes hjem opstod der store vanskeligheder, for hendes mand modsatte sig det voldsomt og gjorde alt hvad han kunne for at få det standset. Imidlertid gik det fremad med studiet, og inden længe overværede kvinden menighedens møder og deltog i forkyndelsen. Hendes interesse for sandheden voksede, og det samme gjorde mandens modstand; til sidst besluttede søsteren at lade sig separere. Brødrene rådede hende dog til at blive hos manden og bestræbe sig for at være ham en mønsterværdig hustru i overensstemmelse med 1 Peter 3:1, 2, så hun måske kunne vinde ham for sandheden. Det gjorde hun, samtidig med at hun fortsat bad Jehova om hjælp og vejledning. Nogle måneder gik, og en dag spurgte hendes mand pludselig om ikke et af Jehovas vidner kunne komme og studere med ham. På grund af søsterens trofasthed og tålmodighed blev både hun og hendes mand døbt ved det sidste stævne, og begge er nu indviede vidner for Jehova.“ (Yearbook of Jehovah’s Witnesses, 1963, side 243) Ved at give agt på Jehovas påmindelser angående en splittet husstand kan man ofte undgå separation og få sagen til at vende sig til det bedste.
18. (a) Hvilken speciel mulighed er der for at opbygge den kristne menighed? (b) Hvilken gavn vil den troende ægtefælle få af at den ikke-troende tager imod kristendommen?
18 Blandt de troendes ikke-troende ægtefæller er der store muligheder for at finde nogle der kan være med til at opbygge den kristne menighed. Ofte er det hustruen der tager imod den sande kristendom først; tilbage står så den mulighed at man kan hjælpe ægtemanden til at blive kristen. Med tiden kan det være at nogle af disse ægtemænd indvier sig til Gud og vokser til åndelig modenhed. Efterhånden som Jehova Gud giver sit folk fremgang i arbejdet, dannes der nye menigheder og der bliver brug for flere tilsynsmænd og assisterende tjenere. Måske kunne disse mænd, som engang ikke havde deres hustruers tro, beklæde sådanne poster. Hertil kommer at når den tidligere ikke-troende ægtemand antager den sande kristendom elimineres religiøse uoverensstemmelser, familiebåndet styrkes og hustruen, der måske før mødte modstand hos sin mand, får nu hjælp af ham i stedet. Det kan betyde at hun kan forbedre og udvide sin tjeneste. Også eventuelle børn kan det gavne. Vi ser altså at vi har gode grunde til at hjælpe vore brødres og søstres ikke-troende ægtefæller.
19. Hvorfor kan en ikke-troende ægtefælle godt føle sig overset? Hvad kan den kristne ægtefælle gøre?
19 Hvis din ægtefælle ikke er troende, så husk at vi som kristne skylder vore nærmeste vor inderlige kærlighed. (Rom. 13:8) Tænk på Rahab. Hun måtte samle sin familie hos sig i huset for at den kunne blive skånet når israelitterne drog imod Jeriko. (Jos. 2:17-21) Du kan måske gøre noget lignende i disse sidste dage. Arbejd derfor på at hjælpe din ikke-troende ægtefælle til at blive kristen. Ofte er en ikke-troende ægtefælle slet ikke modstander af sand kristendom. Han misforstår måske blot. Selv om hans kristne hustru ikke overser ham kan det godt være han synes hun gør det. Hun overværer kristne møder og deltager i tjenesten, og heri følger hendes ægtemand hende ikke. Tidligere gjorde de næsten alt sammen. Nu tager hun sig ganske vist stadig af sine huslige pligter og er hensynsfuld, men ægtemanden synes alligevel at der er sket en forandring. Kan du gøre noget ved det? Ja. Vis din ægtefælle mere kærlighed og hensyn end man normalt forventer. Hvis han skulle begynde at få interesse for den sande kristendom har du naturligvis grund til glæde. Men under alle omstændigheder skulle du behandle ham med megen venlighed og forståelse. — Kol. 3:12.
20. Hvilke lejligheder er der til at opbygge et venskabsforhold til en ikke-troende ægtefælle?
20 Det kan gøre et gunstigt indtryk på en ikke-troende ægtefælle hvis et kristent ægtepar aflægger en visit. Den kristne ægtemand kan muligvis udvirke at der opstår et oprigtigt venskabsforhold mellem ham og den ikke-troende. Hvis for eksempel den troende ægtefælle er syg kunne et indviet ægtepar aflægge et besøg og dermed vise deres kristne interesse. Eller den ikke-troende kunne være syg. Ville det ikke være godt om disse kristne viste interesse for ham? Jo, sandelig. Hvorfor så ikke besøge den syge og yde hjælp hvis det er muligt? Vær også hjælpsom ved andre lejligheder. På den måde har du mulighed for at bringe trøst og opmuntring fra Bibelen. Dens ord bliver måske modtaget med værdsættelse dér hvor der førhen var lukkede ører og et lukket hjerte.
21. Hvordan bør den kristne gå frem hvis der gives mulighed for at drøfte Bibelen med en ikke-troende ægtefælle?
21 Hvad nu hvis der opstår en mulighed for at drøfte Bibelen? Begynd ikke en diskussion med den ikke-troende ægtefælle. Giv ham lov til at sige sin mening, så kan du bedre afgøre hvordan du skal hjælpe ham. Vis at du forstår hvilken situation han er i. Føl med ham, og sæt dig selv i hans sted. Prøv at se sagen fra hans side. Vis din anerkendelse når det er muligt. For eksempel kan det være at han ikke forstår hvorfor Jehovas vidner ikke vil modtage blodtransfusion. Du kunne påpege at mange som nu er Jehovas vidner engang så ligesådan på det. Hvis du selv har gjort det, så fortæl ham det. Du kan eventuelt forklare ham at du var enig med ham indtil du opdagede hvad Bibelen sagde om blodet. Du kan derpå henlede hans opmærksomhed på hvad Guds ord siger i sådanne skriftsteder som 1 Mosebog 9:3, 4 og Apostlenes Gerninger 15:28, 29. Ved din venlighed og tålmodighed kan du være til stor hjælp for den ikke-troende ægtefælle.
22. Hvad kan man forklare den ikke-troende om indvielse til Gud og om formålet med Jehovas vidners arbejde? Hvad kan det føre til?
22 På et passende tidspunkt kan du også vise den ikke-troende ægtefælle at han skylder sig selv og sin hustru at undersøge hvad hun tror. Det var måske ønskeligt om man forklarede hvad indvielse til Gud betyder og hvorfor hans indviede, kristne hustru må indfri det løfte hun har aflagt til Jehova om at gøre hans vilje. (Præd. 5:4, 5) Ved en anden lejlighed kan du fortælle at Jehovas vidner underviser folk i Bibelens sandheder, og at formålet er at de skal bruge det de lærer. (Rom. 10:13-15) Understreg at han vil høste udbytte af at undersøge hvad Bibelen lærer. Så kan han overveje og vælge hvilken kurs han vil følge. Hvis det når dertil at man påbegynder et bibelstudium med den ikke-troende ægtefælle vil det sikkert være lettest for ham om hans hustru ikke er til stede, i hvert fald i den første tid. Dette afhænger af omstændighederne. Men tænk dig! Dersom du viser denne kristne interesse vil der måske en dag ske det at vedkommende ægtefælle underviser andre i „livets ord“ og forenes med dig og med sin ægtefælle i forkyndelsen af den evigvarende gode nyhed. Ville det ikke være skønt? — Åb. 14:6, NW; Fil. 2:16.
23. Hvilken egenskab må være fremtrædende i ægteskabet? Hvorfor skal man give agt på Jehovas påmindelser?
23 Hvad kan vi nu, efter at have set på Jehovas påmindelser, sige om ægtestanden? Naturligvis at et ægteskab i den nye verdens samfund kan bringe sand lykke. Hvis der imidlertid opstår problemer, vær da besluttet på at løse dem i kærlighed under anvendelse af de bibelske principper. Arbejd på at bevare hvad Gud har sammenføjet. Hjælp i oprigtighed ikke-troende ægtefæller. Og lad dit ægteskab smykke med kærlighed, så vil intet kunne fordunkle det. Bibelen siger om kærligheden: „Mange vande kan ikke slukke den, strømme ej skylle den bort.“ (Højs. 8:7) Måtte du og din ægtefælle fortsat vise hinanden kærlighed i ord og gerning. Giv agt på Jehovas påmindelser så vil I kunne bevare lykken. Hvor smukt er ikke et kristent ægteskab hvor kærligheden råder og Bibelen er vejleder!
„[Jehova] var vidne [da ægteskabet blev indgået] mellem dig og din ungdomshustru, . . . hun hører til dit folk og deler din tro. . . . Så tag vare på eders ånd, og ingen være troløs imod sin ungdomshustru! Thi jeg hader skilsmisse, siger [Jehova].“ — Mal. 2:14-16, fodnoten.