„Ej heller pine skal være mere“

„INGEN pine mere! Det lyder eventyrligt!“ udbryder den kronisk syge. „Men det bliver såmænd heller aldrig til noget,“ fristes man måske til at sige. „Mennesker vil aldrig helt få bugt med lidelserne.“ Og sandt nok, hvis det var ufuldkomne, selviske mennesker der skulle få smerte og pine til at ophøre, ville det aldrig kunne lade sig gøre, men det er det ikke. Gud selv har lovet at pine skal ophøre, og det er en garanti for at det vil ske.

I den åbenbaring som den inspirerede apostel Johannes fik, hørte han en stemme fra Guds trone sige: „Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.“ Er det ikke også hvad man kunne forvente af en almægtig Gud der elsker sine skabninger? Jo, afgjort! — Åb. 21:3, 4.

I henved seks tusind år har mennesker været i trældom under pine og smerte, legemlig, mental og følelsesmæssig. En sindssygs lidelser kan være ubeskrivelige. Voldsomme legemlige smerter forårsages for eksempel af visse former for kræft, af angina pectoris og af kæbelidelsen tic douloureux. Frygt, skyldfølelse, bekymringer og skuffelser kan ligeledes fremkalde stærke smerter. Apostelen Paulus havde ret da han sagde at „hele skabningen tilsammen sukker og er i veer endnu i denne stund“. — Rom. 8:22.

I vor tid kan mange smertestillende midler købes på apoteket. Hjælper de ikke, kan man gå til lægen og kirurgen, og det er en stor trøst at vide at lægerne bliver bedre og bedre i stand til at dulme folks smerter. Men trods alle deres bestræbelser er mennesker jorden over stadig i trældom under smerte af enhver tænkelig art, og mange bliver bitre over det. Nogle går så vidt at de endog forbander Gud fordi de må lide, ligesom Jobs hustru foreslog Job at forbande Gud på grund af alt det han måtte gennemgå. En sådan indstilling er, som Job også selv gav udtryk for, mildest talt tåbelig. — Job 2:9, 10.

Lad os for det første slå fast at smerte ikke er et ublandet onde. Det være sig langt fra! Smerte er en klog foranstaltning som Skaberen har betænkt os med for at vi kan tage os i agt for farer. Mennesker hvis legemer er fuldstændig ufølsomme over for smerte — og der findes virkelig sådanne mennesker — er sandelig ikke at misunde. Nogle af dem har gået med brud på en knogle i flere dage uden at vide det. Andre har brændt sig alvorligt på kakkelovne og radiatorer eller er på anden vis kommet til skade uden at vide det fordi de ikke kunne føle smerte. Men selv om Gud viseligt skabte os med følesans, indbefattet evnen til at føle smerte, var det ikke hans hensigt at vi skulle være i trældom under smerte.

Vi kan imidlertid ikke give Gud skylden for vore lidelser; ansvaret må lægges på vore første forældre. Da de på grund af deres selviske ulydighed blev dømt til at vende tilbage til jorden hvorfra de var kommet, sagde Gud til Eva: „Jeg vil meget mangfoldiggøre dit svangerskabs møje; med smerte skal du føde børn.“ Og til Adam: „Jorden [skal] være forbandet for din skyld; med møje [smerte, NW] skal du skaffe dig føde af den alle dit livs dage.“ Ikke dermed sagt at Gud vilkårligt bestemte at manden og kvinden skulle lide, men at smerte er ufuldkommenhedens, syndens og dødens ledsager; den er en del af dødsprocessen. — 1 Mos. 3:16-19.

Hvad med de mange mennesker der er i trældom under smerte som følge af deres egne dumheder? Måske har de i årenes løb spist og drukket i overmål, eller de er gået til andre yderligheder hvad angår fornøjelser og arbejde. Hvor mange lidelser har skødesløshed i hjem, på fabrikker og på landeveje ikke ført med sig! Mange af dem der giver Gud skylden måtte ganske afgjort, hvis de var ærlige, indrømme at de med større berettigelse kunne dadle sig selv.

Vi må ikke glemme at vort syn på smerter enten kan forstærke dem eller dulme dem. Tænker vi tingene fornuftigt igennem kan det hjælpe os til at bære vore smerter, eller endog bevirke at vi glæder os over dem, som apostlene gjorde fordi de var blevet regnet værdige til at lide for Kristi skyld. På den anden side kan man, for et stykke tid i hvert fald, glemme sine smerter hvis man beskæftiger sindet med noget andet eller er travlt optaget. — Ap. G. 5:40, 41.

Guds ord hjælper os til at udholde smerte, for det fortæller os ikke alene hvorfor Gud tillader den, men det forsikrer os også om at den snart vil forsvinde for bestandig. En af de væsentligste grunde til at Gud tillader smerte, er at han vil bevise at Satan talte løgn da han pralede med at han kunne vende alle mennesker bort fra Gud. Vi læser i Job 2:1-11 at Gud tillod Satan at bringe lidelser over Job for at prøve Jobs uangribelighed. Var det ulejligheden værd? Ja, absolut. Jehova Gud blev ophøjet fordi det blev bevist at Djævelen var en løgner, og Job blev rigeligt belønnet. Når Guds hensigt i denne henseende er endelig nået, vil menneskers trældom under smerte være forbi. — Job 42:12-17; Jak. 5:11.

Som vi har set er smerte ufuldkommenhedens, syndens og dødens ledsager. Eftersom Gud har til hensigt at fjerne disse onder på grundlag af sin søns offer og ved hjælp af sit rige, vil trældom under smerte også forsvinde. (Joh. 1:29, fodnoten) Til Guds fastsatte tid vil lydige mennesker høste gavn af Kristi offer under Riget, som vi har bedt om måtte komme. Kristus vil regere i Riget indtil han har lagt alle fjender under sine fødder, også trældom under smerte og den sidste fjende, døden. (1 Kor. 15:25, 26) Ja, da vil Gud „tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere“. Så vil de profetiske ord som nu får en åndelig opfyldelse også opfyldes rent bogstaveligt: „Min sjæl, lov HERREN [Jehova], . . . han, som . . . læger alle dine sygdomme.“ „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg!’“ — Åb. 21:4; Sl. 103:1, 3; Es. 33:24.

Hvornår vil alt dette begynde at finde sted? I vor tid. Opfyldelsen af Bibelens profetier viser at vi lever ved denne tingenes ordnings afslutning, og at vi står umiddelbart over for oprettelsen af nye himle og en ny jord hvor retfærdighed skal bo; en verden uden synd, uden død og uden smerte. — 2 Pet. 3:13.

Vær derfor trøstig og forhåbningsfuld. Gør ikke oprør på grund af din lod i livet, men bed i stedet Gud om styrke til tålmodigt og frejdigt at holde ud, mens du ser frem til den velsignede dag da der ikke længere vil være smerte og pine.