skyld; med møje skal du skaffe dig føde af den alle dit livs dage; torn og tidsel skal den bære dig, og markens urter skal være din føde; i dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden; thi af den er du taget; ja, støv er du, og til støv skal du vende tilbage!“ — 1 Mos. 3:16-19.

20. Hvilken føde måtte Adam nu spise, hvilken jord blev forbandet for hans skyld, hvor skulle han blive til støv igen, og hvorfor kom han ikke til himmelen efter sin død?

²⁰ Adam skulle ikke længere dyrke og tage vare på Edens helligdom. Han var uren, vanhellig. Han skulle ikke længere spise føde fra Paradiset, men „markens urter“, og det ville koste ham hans ansigts sved at få fat i dem. Det var ikke den paradisiske helligdom der blev forbandet for Adams skyld, men jorden udenfor; det var også den — ikke den paradisiske helligdom — der skulle bære ham torne og tidsler. Helligdommen, Edens paradis, skulle ikke skæmmes af synderes grave, nej, det var til jordens støv uden for den paradisiske helligdom at Adam skulle vende tilbage. „Det første menneske er af jorden og dannet af støv; det andet menneske [Jesus Kristus] er fra himmelen.“ (1 Kor. 15:47, NW) Adam skulle derfor ikke til himmelen når han døde. Da han var af jorden, vendte han tilbage til det han var kommet fra, støvet. Livskraften som havde gjort ham levende vendte da tilbage til Gud som havde givet den. — Præd. 12:7.

21. Hvilken anden frugt havde Adam nu ikke ret til at få, og hvad gjorde Gud for at hindre ham i at gøre forsøg på at spise af den?

²¹ Hvilket skridt blev nu taget for at hindre Adam i at tilegne sig en anden frugt som han ikke var berettiget til, frugten af livets træ, der hører uadskilleligt sammen med adgangen til det evige livs gave? „Så forviste Gud [Jehova] ham fra Edens have, for at han skulle dyrke jorden, som han var taget af; og han drev mennesket ud, og østen for Edens have satte han keruberne med det glimtende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.“ — 1 Mos. 3:22-24.

22. Hvad ville der være sket hvis han havde prøvet at vende tilbage til den paradisiske helligdom? Hvad viser om der skete noget der ophævede dommen over Adam og Eva?

²² Ethvert forsøg fra Adams side på at vende tilbage til den paradisiske helligdom ville være blevet standset af keruberne. Når han ikke på grund af keruberne kunne vende tilbage til det jordiske paradis, hvor meget mindre kunne han da få adgang til den større himmelske helligdom, hvor mange flere keruber ville stå rede til at standse ham. Ethvert forsøg på at bane sig vej til livets træ midt i haven for at vinde evigt liv på jorden ville have været ensbetydende med hans bratte undergang, for han ville blive ramt af det roterende sværds flammende klinge. Og dog levede Adam i hundreder af år uden for helligdommen. Skete der i alle disse århundreder noget der ophævede dødsdommen over Adam og Eva? Nej, der skete ingen ændring i det spændte forhold til Gud. „Således blev [Adams] fulde levetid 930 år, og derpå døde han.“ (1 Mos. 5:5) Adam fortjente den løn synden betaler — døden. — Rom. 6:23

(Fortsættes)

Sådan er verden

„Sådan er verden,“ sagde den amerikanske præst Nathaniel Howe engang, „den berømmer de døde helgener og forfølger de levende.“