Ingen af de førnævnte personer skiftede religion af sociale, politiske, ægteskabelige, økonomiske eller andre selviske grunde. De gjorde det fordi de ønskede at tilbede Gud på den måde han havde fastsat. Deres ønske var at antage den sande religion for at vinde Guds gunst og velsignelse og fordi de vidste at enhver der holdt fast ved falsk religion ville blive forkastet af Gud, ligesom den falske religion ville blive forkastet.

Det er altså nødvendigt at man gør nøjagtigt som disse bibelkristne og som de mange tusinde der i dag søger den sande religion. Man må skille sig ud fra den falske religion, sådan som Bibelen befaler: „Drag bort fra dem, og skil jer ud.“ (2 Kor. 6:17) Hvad sker der hvis man ikke skiller sig ud? Man gør sig til ét med en religion som af Gud er dømt til at gå til grunde. Vedrørende den falske religions verdensimperium, Babylon den Store, udtaler Guds ord følgende advarsel: „Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu. . . . derfor skal hendes plager komme på én og samme dag . . . og hun skal opbrændes med ild. Thi stærk er Herren, vor Gud, som har dømt hende.“ — Åb. 18:4, 5, 8.

Ransag derfor Skriften. Efterprøv din religion. Forlad den falske religion til fordel for den sande. Ja, søg efter dem der tager Bibelen alvorligt og lever efter den, efter alt hvad der står i den. Slut dig til dem i sand tilbedelse. Hvis du gør dette, gør du Guds vilje, og „den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid“. — 1 Joh. 2:17.

Spørgsmål fra læserne

● Hvordan fik Adam efter sit oprør at vide at Gud havde sagt: „Se, mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række hånden ud og tage også af livets træ og spise og leve evindelig“? (1 Mos. 3:22) — E. D., De forenede Stater.

Der siges ikke i skriftstedet at Jehova Gud sagde dette til sig selv og at Adam ikke hørte det. Tværtimod er der meget der taler for at Jehova sagde det højt så Adam kunne høre det og vide hvorfor han blev uddrevet af glædens paradis. Gud overraskede altså her Adam ved at give ham kendskab til noget som hverken han eller hans hustru havde vidst før, nemlig at der midt i haven var et „livets træ“ og at det at et menneske fik lov til at spise af dette træ var et symbol på at dette menneske havde ret til evigt liv i Paradiset.

Der er intet i den foregående beretning der tyder på at Adam eller Eva kendte noget til dette „livets træ“ der stod midt i haven. Da Eva talte med slangen nævnede hun havens træer under ét og undtog kun „træet til kundskab om godt og ondt“, idet de ikke måtte spise af dette træ, men hun nævnede intet om „livets træ, der stod midt i haven“, det træ der omtales i det andet kapitels niende vers.

Nu siger Gud at grunden til at han uddriver dem af haven er at de ikke skal spise af træet: „Så forviste Gud [Jehova] ham fra Edens have, for at han skulle dyrke jorden, som han var taget af; og han drev mennesket ud.“ (1 Mos. 3:23, 24) Da Gud uddrev dem af haven har han uden tvivl med en eller anden udtalelse befalet dem at forføje sig bort, og det er mest sandsynligt at Adam har fået kendskab til „livets træ“ og til Guds udtalelse om at „mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt“ ved at Gud har udtalt disse ord ved denne lejlighed, i stedet for at Adam senere skulle have fået en inspireret åbenbaring fra Gud om hvad denne i sit hjerte tænkte da han uddrev menneskene af Edens have. På denne måde var det muligt for Adam at omtale „livets træ, der stod midt i haven“, da han skrev sit andet dokument.