Guds kvinde vinder sejr over sin gamle fjende, første del
„Glæd dig ej over mig, min fjende! Thi jeg faldt, men står op; om end jeg sidder i mørke, er [Jehova] mit lys.“ — Mika 7:8.
1. Hvilke to kvinder har været gamle fjender, og hvilke spørgsmål giver dette gamle fjendskab anledning til at stille?
I FIRE tusind to hundrede år har Guds kvinde og hendes gamle fjende, også en kvinde, stået ansigt til ansigt med hinanden, og i al denne tid er det tilsyneladende den fjendtlige kvinde der har haft overtaget. Hvordan er stillingen mellem de to kvinder i dag? Hvornår og hvordan får deres fjendskab en ende? Ender det med et kompromis og en overenskomst om fredelig sameksistens, eller ender det med den enes undergang og den andens sejr? Her er ikke tale om et almindeligt klammeri mellem to kvinder, en strid som kun vedkommer disse to. Den vedkommer os alle. Vi er alle sammen implicerede, enten vi véd det eller ej, og befinder os enten på den ene eller den anden side. Vi må være klar over hvor vi står, og jo før vi bliver det, jo bedre! Men hvor får vi de oplysninger der kan hjælpe os?
2. (a) Hvor kan vi få oplysninger om dette mellemværende? (b) Hvem vinder sejren til sidst, og hvad vil den medføre for jordens beboere?
2 Hele beretningen om dette mellemværende findes i en bog. Det er den samme bog der beretter om hvordan kvinden blev til og blev moder til hele menneskeheden. Den indeholder flere forstandige ord og gode råd vedrørende kvinder end nogen anden bog. Det er den hellige bog Bibelen. Fra Første Mosebog til Åbenbaringen følger den udviklingen mellem de to kvinder. Vi sporer fjendskabet tilbage til dets begyndelse og frem til dets storslåede afslutning, da Guds kvinde vil vinde en strålende sejr over sin gamle fjende. Vi véd altså på forhånd om vi vil vinde eller tabe, alt efter hvilken side vi har stillet os på. Taber vi sammen med Guds fjende betyder det udslettelse af vor evige fremtid. Vinder vi sammen med Guds kvinde betyder det evigt liv for os i den højeste lykke sammen med Guds, Faderens, universelle familie.
3. (a) Er det muligt at opklare hvem den fjendtlige kvinde er? (b) Hvordan skal udtrykket „Guds kvinde“ ikke forstås?
3 Men hvem er denne kvinde som er Guds fjende? Det har længe været en hemmelighed, men nu er det muligt at opklare den. Og Guds kvinde — hvem er hun? Anvendes udtrykket „Guds kvinde“ om en jordisk kvinde på samme måde som udtrykket en „Guds mand“ blev anvendt om de gamle profeter, Moses, Elias og Elisa, eller udtrykket et „Guds-menneske“ om den kristne tilsynsmand Timoteus? Nej. Denne særlige kvinde er Guds i den forstand at hun er hans hustru. Men hvornår har Gud da fået en hustru, og hvem er hun? Er hun en gudinde som vi skal tilbede? Det er spørgsmål der fortjener et svar. Lad os dog fra begyndelsen gøre opmærksom på at vi ikke må forestille os Guds kvinde eller hustru som de hedenske mytologiers gudinder, der var gift med de forskellige guder. Guds egen bog fremstiller Guds kvinde på en helt anden måde.
4. under hvilke omstændigheder og med hvilke udtryk nævnede Gud første gang sin kvinde over for menneskene?
4 På et meget tidligt tidspunkt i menneskehedens historie nævnede Gud sin kvinde eller hustru. Det var i Edens have, Paradiset, kort efter at det første menneskepar Adam og Eva havde syndet, lokket dertil af slangens løgn. Den himmelske Fader tog sin jordiske søn og datter i forhør og fik dem til selv at indrømme at de havde overtrådt Guds lov. Tilskyndelsen til synd fik de fra slangen, men ikke kun fra denne jordiske skabning. En fornuftbegavet skabning stod bag slangen. Henvendt til denne løgner, Guds bagvasker og modstander, men i et sprog der passede til slangen, sagde Gud: „På din bug skal du krybe, og støv skal du æde alle dit livs dage! Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ (1 Mos. 3:14, 15) Hvem er den kvinde der nævnes her?
5, 6. (a) Hvorfor havde Eva ikke grund til at tro at hun var kvinden? (b) Hvornår begyndte den himmelske kvinde at gøre sin eksistens bemærket over for Eva?
5 Den jordiske kvinde Eva tænkte måske at hun var kvinden. Men kunne hun være en „Guds kvinde“ efter at hun havde syndet mod sin Gud og Fader? Hun har hele tiden været Adams hustru, aldrig Guds hustru.
6 Eva forstod ikke at der kunne være tale om nogen anden kvinde, for denne kvinde kunne hun ikke se, hun var usynlig. Hun befandt sig i himmelen og var ikke jordisk, af kød, som Eva. Denne anden kvinde begyndte at gøre sin eksistens bemærket over for Eva da denne sammen med sin mand blev drevet ud af Edens have og der fra det usynlige pludselig viste sig nogle skabninger som hun aldrig havde set før. De posterede sig ved indgangen til haven. På hvis foranledning skete dette? Det var et mirakel fra Gud. Første Mosebog 3:24 siger herom: „Og han drev mennesket ud, og østen for Edens have satte han keruberne med det glimtende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.“ Disse keruber var repræsentanter for Guds himmelske kvinde. Ifølge Bibelens øvrige vidnesbyrd var det denne „kvinde“ der blev moder til Sæden der skulle knuse den store usynlige slanges hoved.
7, 8. Af hvem og hvordan præsenteres Jehovas hustru for os?
7 Det er ikke os der tillægger Gud en himmelsk hustru. Gud omtaler sig selv som en ægtemand og præsenterer så at sige selv sin hustru for os. Det skete gennem profeten Esajas, der levede i det ottende århundrede før Kristus. Umiddelbart efter at have forudsagt Kristi lidelser som Guds lam og hans efterfølgende herliggørelse henvender profeten Esajas sig direkte til Guds kvinde idet han siger:
8 „Jubl, du golde, der ej fødte, jubl og fryd dig, du uden veer! Thi den forladtes børn er flere end hustruens børn, siger [Jehova]. Thi din ægtemand er din skaber, hans navn er Hærskarers [Jehova], din genløser er Israels Hellige, han kaldes al jordens Gud. Som en hustru, der sidder forladt med sorg i sinde, har [Jehova] kaldt dig. En ungdomsviv, kan hun forstødes? siger din Gud. Du arme, forblæste, utrøstede! Se, jeg bygger dig op med smaragder, lægger din grund med safirer, af rubiner sætter jeg tinderne, og portene gør jeg af karfunkler, af ædelsten hele din ringmur. Alle dine børn bliver oplært af [Jehova], og stor bliver børnenes fred..“ — Es. 54:1, 5, 6, 11-13.
9. Hvordan anvendte Jesus Kristus Esajas’ profeti?
9 Jesus Kristus, Guds lam, citerede fra denne profeti af Esajas og sagde at alle disse børn af Guds kvinde ville komme til ham, Guds søn. Efter mirakuløst at have bespist en tusindtallig folkeskare med kun nogle få brød og fisk sagde Jesus til disse jøder i Kapernaum: „Jeg er det brød, som er kommet ned fra Himmelen, . . . Ingen kan komme til mig, uden at Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ’Og de skal alle være oplært af Gud.’ Enhver, der har hørt og lært af Faderen, kommer til mig.“ — Joh. 6:24, 25, 41-45.
10. Hvordan fremstilles Guds kvinde symbolsk i Esajas’ profeti, og hvad erfarer hun under dette symbol?
10 I de ord Gud henvender til sin hustru i Esajas’ profeti siger han at han vil bygge hende op med smaragder og lægge hendes grund med safirer, sætte tinder på hende af rubiner, gøre portene af karfunkler og ringmuren af ædelsten. Guds kvinde fremstilles altså symbolsk ved en by. Symboliseret ved denne by oplever hun at komme til at sidde arm, forblæst og utrøstet, uden nogen børn eller indbyggere, og hun har brug for at blive genløst så hun atter kommer til at tilhøre sin Gud, Jehova. Læg mærke til at disse ord ikke er henvendt til Israels nation som ordene i Jeremias’ profeti (3:14, 20; 31:32, NW), der også taler om Jehova som en ægtemand. Guds ord ved profeten Esajas er henvendt til en by der reddes fra en tilstand som sammenlignes med en barnløs enkestand, hvorefter byen fyldes med børn eller indbyggere som Jehova Gud selv oplærer fordi han er ægtemanden.
11. Hvad repræsenterer en „by“, og hvilke spørgsmål rejser sig yderligere?
11 En by er en organisation, og Guds kvinde er derfor ikke en person med kvindelige egenskaber men en organisation af skabninger der alle er „sluttet sammen i enhed“. (Sl. 122:3, NW) Hvor befinder denne organisation sig? Er den her på jorden, ligesom det kødelige Israels nation i Esajas’ og Jeremias’ dage?
Guds kvinde identificeres
12, 13. Hvordan viser apostelen Paulus at Guds kvinde ikke kan være det jordiske Jerusalem?
12 Guds eget skrevne ord, Bibelen, fortæller os hvor hans hustruorganisation befinder sig. Den kristne apostel Paulus citerer fra ovennævnte profeti af Esajas og viser at hun ikke er her på jorden i form af det kødelige Israels nation, det jødiske folk i Palæstina i dag, som styres fra Jerusalems nye bydel, mens det muhamedanske Jordan har den gamle bydel. Læg mærke til at apostelen Paulus også sidestiller en by og en kvinde og at hans ord udelukker muligheden af at det jordiske Jerusalem er Guds kvinde. Han anvender den hebraiske patriark Abrahams hustru Sara og dennes ægyptiske trælkvinde Hagar som illustration og skriver til de åndsavlede kristne:
13 „Abraham havde to sønner, én med trælkvinden og én med den frie kvinde. Trælkvindens søn er avlet efter kødet [ved hjælp af Hagar, der stadig var ung nok til at undfange], den frie kvindes [søn], i kraft af forjættelsen. Dette har en billedlig betydning. Thi disse kvinder er de to pagter: den ene fra bjerget Sinaj, den, som føder børn til trældom, og det er Hagar. Hagar er bjerget Sinaj i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem, thi det er i trældom med sine børn. Men det Jerusalem, som er oventil, er frit [ligesom Sara], og det er vor moder. Thi der står skrevet [i Esajas 54:1]: ’Fryd dig du ufrugtbare, du, som ikke føder; bryd ud i råb, du, som ikke har veer, thi mange er den enliges børn, ja, flere end hendes, som har manden.’ Og I, brødre, er ligesom Isak [Saras søn] forjættelsens børn. Men ligesom dengang han, der var avlet efter kødet, forfulgte ham, der var avlet efter Ånden, således er det også nu. Men hvad siger Skriften? ’Jag trælkvinden og hendes søn bort, thi ikke skal trælkvindens søn arve sammen med den frie kvindes søn!’ Så er vi da, brødre! ikke trælkvindens, men den frie kvindes [det himmelske Jerusalems] børn.“ — Gal. 4:22-31; 1 Mos. 21:1-10.
14, 15. Hvordan bekræfter et andet vidnesbyrd at Guds kvinde er en himmelsk organisation?
14 Dette viser at Guds kvinde, Jehovas hustru, er en himmelsk organisation der kaldes „Jerusalem, som er oventil“. En bekræftelse herpå finder vi i det inspirerede brev til de kristne hebræere, He kapitel 12, versene 18-28. Med bjerget Sinaj i Arabien, hvor de ti bud i Guds pagt med Israel blev overgivet folket og som fremstilledes billedligt ved trælkvinden Hagar, i tanke siger apostelen her:
15 „I er jo ikke kommet til et udvortes håndgribeligt bjerg, til en flammende ild og mulm og mørke og uvejr, . . . Men I er kommet til Zions bjerg og til den levende Guds stad, til det himmelske Jerusalem og til en højtidsskare af engle i tusindtal og en menighed af førstefødte, som er indskrevne i Himlene, og til en dommer, som er alles Gud, og til deres ånder, som er retfærdige og er nået til fuldendelse, og til den nye pagts mellemmand, Jesus, og til bestænkelsens blod, som forkynder noget bedre end Abels. . . . Dengang fik hans røst jorden til at rokkes, men nu har han givet denne forjættelse: ’Endnu én gang vil jeg ryste, ikke blot jorden, men også himmelen.’ Men dette ’endnu én gang’ giver til kende, at de ting, der kan rokkes, fordi de er skabt, skal forvandles, for at de ting, der ikke kan rokkes, skal blive bestandig. Da vi nu får et urokkeligt Rige, så lad os være taknemmelige og derved tjene Gud, som det er ham velbehageligt, med ængstelse og hellig frygt.“
16. (a) Hvilke udtryk i Hebræerne 12:18-28 beviser at Guds kvinde er en himmelsk organisation? (b) Hvor var denne kvinde derfor da Gud udtalte sin dom over den store slange?
16 Apostelen Paulus kalder her det Jerusalem som er oventil „den levende Guds stad“, „det himmelske Jerusalem“. Det er Guds kvinde eller hustru. Det er den himmelske organisation der består af „engle i tusindtal“. Denne organisation af hellige engle var til stede i himmelen da Jehova Gud udtalte dommen over den store slange i Edens have for næsten seks tusind år siden. Da Jehova sagde at han ville sætte fjendskab mellem Slangen og „kvinden“, og at kvindens sæd skulle knuse Slangens hoved, befandt denne kvinde sig i himmelen sammen med Jehova. Det var fra denne kvinde Sæden skulle komme. Den sæd hun frembragte var Guds enbårne søn, som blev Jesus Kristus herpå jorden og som sagde: „Jeg er det brød, som er kommet ned fra Himmelen.“
17. (a) Hvornår og hvordan blev Jesus født som det himmelske Jerusalems første åndelige søn? (b) Hvornår blev han en fuldbåren åndelig søn?
17 Det første skridt henimod Sædens frembringelse var Jesu fødsel i året 2 f. Kr. Men først tredive år senere, i året 29 e. Kr., blev han født som Guds kvindes første åndelige søn. På det tidspunkt blev Jesus døbt i vand, og hans himmelske Fader udgød den hellige ånd over ham og bekræftede denne åndelige fødsel med ordene: „Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.“ Tre og et halvt år senere fødte det himmelske Jerusalem ham som en fuldbåren åndelig søn, nemlig da Gud lægte det sår Slangen havde tilføjet Jesus Kristus i hælen og han blev oprejst fra de døde til åndeligt liv i himmelen. Da optog det himmelske Jerusalem ham i sin organisation af engle i himmelen og han blev den ypperste iblandt dem i sin egenskab af ærkeengel. — Matt. 3:13-17; 27:27 til 28:10; 1 Pet. 3:18, 19.
18. Hvorfor havde det himmelske Jerusalem da grund til at glæde sig som Sara havde glædet sig?
18 Da denne glædelige begivenhed indtraf havde det himmelske Jerusalem stor grund til at juble og fryde sig. Hendes barnløse tilstand, der havde varet lige siden løftet om Sæden blev givet i Edens have, var endt med hendes glorværdige søns fødsel. Hun glædede sig, ligesom den aldrende Sara havde glædet sig ved sin eneste søn Isaks fødsel.
19. Hvilke andre børn skulle det himmelske Jerusalem få?
19 Nu sagde apostelen Paulus jo til sine kristne brødre: „Og I, brødre, er ligesom Isak forjættelsens børn. . . . Så er vi da, brødre! ikke trælkvindens, men den frie kvindes børn.“ (Gal. 4:27, 28, 31) Det vil sige at det himmelske Jerusalem skulle få flere børn som også skulle høre til den sæd kvinden fik løfte om i Første Mosebog 3:15.
20, Hvornår begyndte disse åndelige børns fødsel, og hvad gav det Jehovas kvinde yderligere grund til?
20 Som forudsagt i Esajas 54:1 skulle hun få flere børn end den symbolske trælkvinde, det kødelige Israel, som for en tid havde været forenet med Jehova Gud. Som en yderligere opfyldelse af løftet i Første Mosebog 3:15 begyndte disse åndelige børns fødsel på Pinsedagen, halvtreds dage efter Jesu opstandelse, da den hellige ånd blev udgydt over de et hundrede og tyve trofaste disciple som ventede i Jerusalem. (Ap. G. 2:1-39) Da blev de avlet som børn ved Jehova Guds ånd, og Jehovas kvinde, det himmelske Jerusalem, som igennem så lang tid havde været barnløs, fik endnu større grund til at glæde og fryde sig. I vor tid har hun endnu her på jorden en rest af denne åndelige sæd, som venter på deres fødsels fuldbyrdelse i himmelen.
Guds fjende
21. (a) Siden hvornår har Guds kvinde været symbolsk fremstillet ved det jordiske Jerusalem? (b) Hvornår viste den fjendtlige kvinde sig på skuepladsen?
21 Men hvem er den anden kvinde, som er det himmelske Jerusalems fjende? Og hvornår blev Guds kvinde første gang konfronteret med denne fjendtlige kvinde? Lige siden kong David i det ellevte århundrede før Kristus indtog klippeborgen i Jerusalem og gjorde denne by til hovedstad i sit rige, har Guds kvinde været symboliseret ved det jordiske Jerusalem. Ja, hun er oven i købet blevet kaldt med denne jordiske bys navn. (2 Sam. 5:1-9) Det jordiske Jerusalem kan spores helt tilbage til den gamle by Salem, hvor kong Melkizedek var „Gud den Allerhøjestes præst“ i patriarken Abrahams dage, nitten hundrede år før Kristus. (1 Mos. 14:17-20) Men Guds kvinde, det himmelske Jerusalem, eksisterede naturligvis allerede på den tid. Den fjendtlige kvinde eksisterede også på det gamle Salems tid, og i en del af det rige hvorover hun herskede boede patriarken Abraham. Guds fjende viste sig på skuepladsen omkring to hundrede år før Abrahams fødsel.
22. (a) Med hvilket navn blev den fjendtlige kvinde kaldt? (b) Hvoraf ses det at den fjendtlige kvinde er noget der er større end den jordiske by Babylon?
22 Ifølge den sidste bog i Bibelen blev denne kvinde også kaldt med navnet på en jordisk by. Hendes mystiske, hemmelighedsfulde navn, Babylon den Store, viser tilbage til byen Babylon, der blev bygget ved Eufratflodens bred i Sinears land i det treogtyvende århundrede før Kristus. Denne by blev et symbol på Babylon den Store. Selve tilnavnet „den Store“ viser imidlertid at den fjendtlige kvinde er noget der er større end den jordiske by Babylon ved Eufratfloden. Den fjendtlige kvinde eksisterer stadig i dag, selv om det gamle Babylon har ligget i ruiner i mere end tusind år. (Åb. 14:8; 17:5) Babylon den Store har sit udspring i det gamle Babylon, men hendes magt og betydning er større og hendes levetid længere end denne forunderlige oldtidsbys.
23. Hvem byggede Babylon, og hvad var formålet med den?
23 I det første århundrede efter den verdensomspændende vandflod på Noas tid blev denne by bygget, ikke af denne gudfrygtige mand men af en af hans sønnesøns sønner, en ærgerrig oprører ved navn Nimrod. Hans by er den første der er nævnt i Bibelen efter Vandfloden, og den dannede begyndelsen til Nimrods rige. (1 Mos. 10:8-12) Den blev bygget for at forhindre gennemførelsen af Guds vilje med jorden som menneskets hjem. Denne by blev sæde for falsk religion idet dens indbyggere begyndte at opføre et tårn ’hvis top skulle nå til himmelen’. Hele dette projekt blev planlagt og iværksat for at navnkundiggøre, ikke Noas Gud men bygningsmændene, og især byens konge Nimrod, som blev kaldt „en mægtig jæger i opposition til Jehova“. — NW.
24. Hvordan gav Jehova sit mishag med dette projekt til kende, og hvad blev resultatet?
24 Jehova Gud og hans kvinde i himmelen så ikke med velbehag på denne plan. Jehova kunne ikke velsigne denne by. For at vise sit mishag og standse hele projektet forvirrede han bygningsmændenes sprog. Da disse nu ikke mere kunne forstå hinanden og arbejde sammen spredtes de i forskellige grupper efter de sprog de talte, og forlod byen. Kun et mindretal blev tilbage som Nimrods undersåtter. På grund af denne sprogforvirring og den forvirring i almindelighed der herskede i byen nogen tid efter, kom den til at hedde „Forvirring“. Det er hvad navnet Babel betyder på hebraisk, det sprog som Noa og hans trofaste søn Sem talte. I den første græske oversættelse af De hebraiske Skrifter er navnet Babylon. — 1 Mos. 11:1-10.
25. (a) Hvad tog bygningsmændene med sig da de drog bort? (b) Hvornår og hvordan fremstod Babylon den Store, Guds fjende?
25 Kong Nimrod skabte sig et miniatureimperium som omfattede otte byer, hvoraf Babylon var den vigtigste. Den falske babyloniske religion som han dyrkede og som var imod Jehova, var naturligvis den fremherskende i hele hans rige, men den skulle få en endnu videre udbredelse. De bygningsmænd hvis sprog blev forvirret og som derfor drog til fjerne egne, tog den babyloniske religion med sig. Deres religiøse forestillinger var stadig de samme, blot udtryktes de nu på et andet sprog. Hvad blev resultatet? Et religiøst imperium med Babylons falske religion som grundstammen og med en kompliceret opbygning og organisation der varierede fra sted til sted men hvis lærdomme og religiøse handlinger alle i sidste ende stammede fra Babylon. Her trådte Babylon den Store ind på arenaen. Her blev Guds kvinde, det himmelske Jerusalem eller Zion, konfronteret med den fjendtlige kvinde, den falske religions verdensimperium, som var grundlagt på det gamle Babylons religion.
26. Hvem står i spidsen for den babyloniske religions verdensimperium?
26 Den store slange, løgneren Satan Djævelen, var den egentlige ophavsmand til planen om at bygge byen Babylon og dens tempeltårn, og det var ham der stod bag den falske religion der dyrkedes her. Han var Babylons og den falske babyloniske religions usynlige gud. Han blev „denne verdens gud“, som Bibelen kalder ham. (2 Kor. 4:4) Han står i spidsen for den babyloniske religions verdensimperium.
27. (a) Hvilken religion har Guds kvinde? (b) Hvem dyrkede hendes religion på jorden, og hvorfor mødte de modstand?
27 Som en modsætning hertil står Guds kvindes, det himmelske Jerusalems, religion, den religion der betyder tilbedelse af den eneste levende og sande Gud, Jehova, hendes ægtemand. Denne religion mødte hårdnakket modstand på jorden, og kampen begyndte lige efter Vandfloden. Det himmelske Jerusalem, Guds kvinde, blev ikke direkte berørt heraf, men der var mennesker på jorden som for eksempel Noa, Sem og patriarken Abraham, en af Sems efterkommere, der dyrkede hendes religion. Disse gudfrygtige mænd og deres familier blev direkte berørt af Babylon den Stores modstand mod den sande religion. Det som denne fjendtlige kvinde gjorde mod Noa, Sem, Abraham og dennes gudfrygtige efterkommere var som gjort mod Guds kvinde selv. Grunden hertil var især den at Guds kvindes sæd skulle fødes i disse trofaste mænds slægtslinje.
28. I hvis slægtslinje blev Abraham født, og hvilket løfte gav Jehova ham?
28 Noas velsignelse af sin søn Sem viste at kvindens sæd her på jorden ville komme gennem Sem og ikke gennem Jafet eller Kam. (1 Mos. 9:24-27) Endnu i Sems levetid kaldte Jehova Gud en af hans efterkommere, Abraham, bort fra det sted hvor han boede, nær Babylon, i Sinears Land. I sin opfordring til Abraham sagde Jehova til ham: „Drag ud fra dit land, fra din slægt og din faders hus til det land, jeg vil vise dig; så vil jeg gøre dig til et stort folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit navn stort, og vær en velsignelse! . . . i dig skal alle jordens slægter velsignes!“ Da Abraham senere nåede det forjættede land hundreder af kilometer vest for Babylon sagde Jehova: „Dit afkom [din sæd] giver jeg dette land!“
29. (a) Hvordan bekræftede Jehova senere at den lovede sæd ville komme gennem Abraham og Isak? (b) Hvad var den egentlige grund til at Babylon den Store var imod Abrahams efterkommere?
29 Da Abraham mere end tredive år senere i lydighed mod Jehova var i færd med at ofre sin elskede søn Isak, standsede en engel fra Jehova ham og sagde: „Fordi du har gjort dette og ikke sparet din søn, din eneste, for mig, så vil jeg velsigne dig og gøre dit afkom talrigt som himmelens stjerner og sandet ved havets bred; og dit afkom skal tage sine fjenders porte i besiddelse; og i din sæd skal alle jordens folk velsignes, fordi du adlød mig!“ (1 Mos. 12:1-3, 7; 22:1-18) Dette viste at Guds kvindes lovede sæd skulle komme gennem Abraham og hans søn Isak. Når denne sæd fik overdraget magt ville det betyde tilintetgørelse for den store slange, Satan Djævelen, Babylon den Stores gud. Derfor var denne Guds kvindes fjende imod Sæden og den slægtslinje hvorigennem Sæden skulle fødes.
[Illustration på side 128]
Abraham sender trælkvinden Hagar og hendes søn Ismael bort