Lykkelige er de som findes vågne!
„Lykkelige er de trælle som herren finder vågne når han kommer!“ — LUKAS 12:37.
1. Hvorfor har Jehovas tjenere altid ’næret forventning til ham’, men hvilket spørgsmål kan man stille angående kristenhedens kirker?
„JEHOVA er den retfærdige doms Gud. Lykkelige er alle der nærer forventning til ham.“ (Esajas 30:18) Lige siden Jehova bekendtgjorde Slangens endelige nederlag og udfrielsen ved det lovede afkom, har hans trofaste tjenere levet i forventning om dette løftes opfyldelse. (1 Mosebog 3:15) Men hjælper kristenhedens teologer deres kirkemedlemmer til at holde sig vågne over for denne endelige udfrielse fra Satan og hans afkom?
2. Hvorfor burde ’nationerne’ være i forventning om „Silo“?
2 Jakob forudsagde på sit dødsleje at løftets afkom ville fremstå af Judas stamme. Han gav afkommet det symbolske navn Silo og sagde at ’ham ville folkeslagenes lydighed tilhøre’. I den græske Septuaginta siges der at Silo ville være „nationernes forventning“. (1 Mosebog 49:10) ’Nationerne’ skulle spejde efter Silo, så meget mere som Jehova havde sagt til Jakobs bedstefader Abraham: „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig.“ (1 Mosebog 22:18) Men først måtte dette afkom, Silo eller Messias, komme til jorden som en af Abrahams efterkommere og fødes i Judas stamme.
En årvågen rest af jøder
3. Hvad fortæller Lukas om det jødiske folks forventning i år 29 e.v.t., og bekræfter historien dette?
3 Den jødiske historiker Lukas fortæller: „I det femtende år af kejser Tiberius’ regeringstid [år 29 e.v.t.] . . . var [folket] i forventning og alle [spurgte] i deres hjerter . . . angående Johannes [Døber]: ’Kunne han måske være Messias?’“ (Lukas 3:1, 15) Bekræfter den verdslige historie at jødefolket var i forventning? Den nye engelske udgave af Emil Schürers History of the Jewish People in the Age of Jesus Christ spørger: „Forblev dette håb [messiasforventningen] stadig levende blandt folket?“ Der svares: „I de sidste førkristne århundreder, og især i det første århundrede e.v.t., blev det på ny vakt til live, hvilket pseudepigraferne [apokalyptiske jødiske skrifter], Qumran [skrifter fra et samfund ved Dødehavet], Josefus og evangelierne afgørende viser. . . . Synerne i Daniels bog . . . udøvede en dybtgående indflydelse på dannelsen af messiasbegrebet.“
4, 5. (a) Hvorfor forventede jøderne Messias dengang, og hvordan bekræftes dette? (b) Hvordan forventede mange jøder at Messias skulle være, men over for hvem åbenbarede Jehova den sande Messias’ komme?
4 I tilknytning til Mattæus 2:2 skriver en bibelkommentator: „På det tidspunkt var det en fremherskende opfattelse at en betydningsfuld person snart skulle fremstå i Judæa. Jøderne så spændt frem til Messias’ komme. Fra deres beregninger af det tidsrum som nævnes hos Daniel (kap. ix. 25-27) vidste de at tiden var nær da Messias skulle fremstå.“ Det kan også bemærkes at de romerske historikere Svetonius og Tacitus såvel som de jødiske historikere Josefus og Filon omtaler denne tilstand af forventning. Det franske værk Manuel Biblique af Bacuez og Vigouroux (bind 3, side 191) bekræfter dette og siger: „Folk vidste at de halvfjerds åruger som Daniel havde fastsat, var ved at udløbe; det overraskede ingen at høre Johannes Døber bekendtgøre at Guds rige var kommet nær.“
5 Der er således historiske vidnesbyrd om at jøderne så frem til at Messias, eller det lovede afkom, skulle komme, og at denne forventning skyldtes at de spejdede efter opfyldelsen af en tidsprofeti.a (Daniel 9:24-27) I det første århundrede håbede de fleste jøder som tilhørte jødedommens forskellige sekter sandt nok på en politisk Messias der, som nævnt i The Concise Jewish Encyclopedia, „ville tilintetgøre Israels fjender og indføre en herlig tidsalder med fred og fuldkommenhed“. Men en rest af trofaste jøder spejdede årvågent og opmærksomt efter den sande Messias. Blandt disse var Zakarias og Elisabet, Johannes Døbers forældre, foruden Simeon, Anna, Josef og Maria. (Mattæus 1:18-21; Lukas 1:5-17, 30, 31, 46, 54, 55; 2:25, 26, 36-38) Over for dem, ikke over for jødedommens religiøse ledere, bekræftede Jehova hvad Daniels tidsprofeti havde sat dem i stand til at spejde efter, nemlig at det lovede afkom, eller Messias, ville komme, nu „da tiden var udløbet“. — Galaterne 4:4.
De første kristne var årvågne
6. Hvordan blev jødiske børn opdraget, og hvordan hjalp det nogle til at blive Jesu disciple?
6 Josef og Maria vidste at barnet Jesus som de opdrog, skulle blive Messias. Om hans opvækst siger The New Encyclopædia Britannica: „Jesus voksede højst sandsynligt op i den fromhed der blev fremelsket i hjemmet og i synagogen (indbefattende bibelstudium, lydighed mod Loven, bøn og forventning om Messias’ endelige komme).“ Også andre børn blandt medlemmerne af den trofaste jødiske rest voksede op med messiashåbet, og denne betimelige forventning hjalp i hvert fald nogle af dem til med det samme at lyde kaldet til at blive Jesu disciple. — Markus 1:17-20; Johannes 1:35-37, 43, 49.
7. (a) Lærte Jesus at Riget findes inden i hver enkelt kristen? (b) Hvad skulle kristne være vågne over for?
7 Mod slutningen af sin jordiske tjeneste lærte Jesus sine disciple at de skulle holde sig vågne over for hans fremtidige „nærværelse“ og hans riges komme. Britannica siger: „Disse traditionelle temaer, verdens ende, den yderste dom og Guds nye verden, mangler ikke i de udtalelser af Jesus som er bevaret i evangelietraditionen. Jesus har således ikke på nogen måde forandret himmeriget til at være en rent religiøs oplevelse for hver enkelt menneskesjæl eller givet jødernes eskatologiske forventning en drejning så den blot knyttede sig til en immanent, fortsat udviklingsproces i verden eller til et mål der kunne nås ved menneskers bestræbelser. . . . Han hverken forkyndte om eller opmuntrede folk til at se hen til en national messias . . . lige så lidt som han støttede zeloternes bestræbelser for at fremskynde Guds riges komme.“ Nej, han gav de kristne et mangesidet tegn, hvorved de først ville kunne forstå at Jerusalems ødelæggelse nærmede sig, og derefter, langt senere, at tiden for ’Kristi nærværelse og afslutningen på tingenes ordning’ var kommet. — Mattæus 24:3 til 25:46; Lukas 21:20-22.
8. Hvad viser at Jesus ikke troede at han meget snart ville komme i sit rige, og hvilket råd gav han derfor sine disciple?
8 Fritænkere og endog nogle af kristenhedens teologer hævder at de første kristne troede at Kristi parousia eller nærværelse skulle finde sted på deres tid. Nogle påstår endda at Jesus selv troede at han meget snart ville komme i sit rige. Men i billedtalerne om talenterne og minerne viste Jesus at det først ville være „lang tid efter“ han ville komme tilbage i Rigets magt og gøre regnskabet op med de trælle han havde betroet sine ejendele. (Mattæus 25:14, 19; Lukas 19:11, 12, 15) Og i sin profeti om ’tegnet på sin nærværelse og afslutningen på tingenes ordning’ vedgik han at „hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene“ kendte „den dag og time“ da enden skulle komme. Han tilføjede: „Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ — Mattæus 24:3, 14, 36, 42.
9. Gav Paulus indtryk af at han troede at Kristi nærværelse var nært forestående på hans tid? Forklar nærmere.
9 Angående spørgsmålet om hvorvidt de første kristne troede at Kristi nærværelse var umiddelbart forestående, siger et teologisk opslagsværk:b „Bevisførelsen for den antagelse at Paulus ifølge 1 Thess. forventede parousia’en snart, er langtfra vandtæt. Så tidligt som i 1 Thess. 5:10 nævner han at han regnede med den mulighed at han skulle dø. Den mulighed kan ikke udelukkes at Paulus, med udtrykket ’vi’ i 1 Thess. 4:15 og 17, identificerede sig med den sidste generation uden nødvendigvis at forudsætte at han selv tilhørte den.“ I sit andet brev til Timoteus sagde Paulus tydeligt at han ikke havde håb om at modtage sin belønning før „den dag“, dagen for Kristi „tydelige fremtræden“ i sit rige, hvor Kristus skulle „dømme levende og døde“. — 2 Timoteus 4:1, 8.
10. Hvordan viste behørig kristen årvågenhed sig at være livreddende for de kristne i Judæa i det første århundrede?
10 De kristne skulle holde sig vågne mens de ventede på Jesu Kristi nærværelse og hans riges komme. Ved behørig kristen årvågenhed var de kristne i Judæa i stand til at genkende det tegn på Jerusalems snarlige ødelæggelse som Jesus havde givet dem. (Lukas 21:20-24) Da Cestius Gallus i år 66 angreb Jerusalem, benyttede årvågne kristne sig af hans pludselige, uforklarlige tilbagetrækning og flygtede fra byen og det omliggende Judæa. Ifølge de tidlige kirkehistorikere Hegesippos, Eusebios og Epifanios søgte de kristne fra Judæa tilflugt på den anden side af Jordan i en by der hed Pella. At de åndeligt set havde holdt sig lysvågne reddede dem fra død eller fangenskab da de romerske hære i år 70 vendte tilbage under hærføreren Titus og ødelagde Jerusalem. Hvor lykkelige må disse kristne ikke have været for at de havde holdt sig vågne!
De kristnes forventninger efter år 70
11, 12. Hvilken holdning var det rigtigt af kristne at indtage efter Jerusalems ødelæggelse i år 70, og hvordan ville dette beskytte dem?
11 Hvilken holdning skulle de kristne indtage efter Jerusalems ødelæggelse i år 70 og i de følgende århundreder indtil endens tid, i betragtning af at Jesu nærværelse først skulle indtræffe „lang tid efter“? Skulle deres kristne forventning kølnes og så at sige „lægges på is“? Nej! Apostelen Johannes’ tre breve og Åbenbaringen eller Apokalypsen blev skrevet efter år 70. I sit første brev advarer Johannes mod „antikrist“ og formaner de kristne til at forblive i samhørighed med Kristus mens de afventer hans „nærværelse“ og hans „tydelige fremtræden“. (1 Johannes 2:18, 28; 3:2) I alle tre breve advarer Johannes mod de frafaldne. Og Åbenbaringen handler fra først til sidst om Kristi komme i Rigets herlighed; bogens næstsidste sætning lyder: „Amen! Kom, Herre Jesus.“ — Åbenbaringen 22:20.
12 De kristne måtte være parousia-orienterede, det vil sige dag for dag leve i forventning om Kristi „nærværelse“. En professor i kirkehistorie, Ernst Benz, skriver: „’De sidste ting’ var, hvad indhold og betydning angår, de første for de trofaste i oldkirken. Det centrale indhold i deres tro og deres håb var det kommende gudsrige.“ Selv om Riget ikke kom i deres levetid ville denne forventningsfuldhed beskytte de kristne mod at blive åndeligt døsige og optaget af Satans verden. — 1 Johannes 2:15-17.
13, 14. Hvilke yderligheder gik de frafaldne kristne til i det andet og tredje århundrede?
13 Man må indrømme at der, efterhånden som frafaldet bredte sig efter apostlenes død, opstod visse fejlagtige forestillinger om hvornår Kristus ville komme i sit rige. I sit værk The Early Church and the World siger C. J. Cadoux: „Irenæus [fra det 2. århundrede] og Hippolytos [fra slutningen af det 2. århundrede og begyndelsen af det 3. århundrede] mente begge at det var muligt med en vis nøjagtighed at beregne tiden for hvornår enden skulle komme.“ På grund af en mangelfuld kronologi troede nogle at der næsten var forløbet 6000 år af menneskets historie og at det syvende millenniums komme var nær. De tog naturligvis fejl. Men de bestræbte sig i det mindste for at holde sig åndeligt vågne.
14 Derimod mistede de fleste frafaldne kristne al fornemmelse af tidens nærhed og situationens alvor, og deres forventning om Riget svækkedes. Værket Theological Dictionary of the New Testament oplyser: „Under indflydelse af Platons metafysik [filosofi] og stoikernes etik gjorde de kristne apologeter [„kirkefædre“ fra det 2. og begyndelsen af det 3. århundrede] kun lidt brug af begrebet Guds rige. For så vidt som de har en eskatologi, er den domineret af tanken om den enkelte kristnes fuldkommengørelse. . . . Græske begreber som udødelighed, det evige liv og kundskab tillægges større betydning end den bibelske opfattelse af [Guds rige]. . . . Det samme er tilfældet hos Origenes [ca. 185 til ca. 254], . . . der næsten ikke levner nogen plads for det bibelske budskab om Guds rige.“
15. Hvilken holdning indtog de etablerede kirker til læren om „de sidste ting“ efterhånden som frafaldet bredte sig?
15 Det var i store træk den holdning der igennem århundreder var fremherskende blandt de såkaldt kristne kirker. I The Encyclopædia Britannica hedder det: „Siden den romerske kejser Konstantins tid (død 337) er den politiske anerkendelse som kristendommen har opnået, blevet forstået som en realisering af håbet om Kristi rige. Den futuriske [fremadskuende] eskatologi levede videre i de undertrykte undergrundssekter.“ „I perioden før reformationen i det 16. århundrede anklagede kætterske grupper . . . romerkirken for at forråde den oprindelige eskatologiske forventning om at Kristi komme var umiddelbart forestående.“
’Lykkelige er de som findes vågne’
16. Hvilke grupper opstod i det 19. århundrede, og hvad troede nogle af dem?
16 Da „de etablerede kristne kirker“ ikke længere spejdede efter Kristi nærværelse i Rigets magt, var dette altså overladt til dem som disse kirker kaldte „kætterske grupper“. I det nittende århundrede opstod der adskillige sådanne grupper i de lande hvor Bibelen og bibelstudiebøger var tilgængelige for den jævne befolkning. De store kirkesamfund, for hvem enhver lære om „de sidste ting“ havde mistet sin betydning, kaldte foragteligt sådanne grupper for adventister eller millennister fordi disse vågent spejdede efter Kristi andet komme (advent) og troede på at Kristus skulle regere i tusind år. Mange af disse grupper forventede at Kristus ville vende tilbage til jorden for at oprette sit tusindårsrige. Nogle af dem regnede ud at Kristi andet komme ville finde sted i 1835 (irvingianerne i England), 1836 (Bengels tilhængere i Tyskland), 1843 eller 1844 (Millers tilhængere i De forenede Stater) og 1889 (en mennonitgruppe i Rusland).
17, 18. Hvordan reagerede kristenhedens etablerede kirker, men hvad sagde Jesus at han ville gøre når han ’kom’?
17 „De etablerede kristne kirker“ frydede sig naturligvis da disse forudsigelser viste sig at være urigtige. Den katolske og den græsk-ortodokse kirke og de fremtrædende protestantiske kirker begik selvsagt ikke sådanne fejl, eftersom læren om „de sidste ting“ jo havde mistet sin betydning for dem. De var for længst ophørt med at ’holde sig vågne’. — Markus 13:37.
18 Men Jesus havde til sine disciple sagt: „Lykkelige er de trælle som herren finder vågne når han kommer! . . . Hvem er egentlig den trofaste husholder, den kloge, som hans herre vil sætte over sin tjenerstab til stadig at give dem deres madration i rette tid? Lykkelig er den træl, hvis hans herre, når han kommer, finder ham i færd med at gøre således!“ — Lukas 12:37-43.
19, 20. (a) Hvilken gruppe trådte ind på skuepladsen i 1870erne, og hvorfor skilte den sig ud fra andre grupper? (b) Hvilket blad blev denne gruppes officielle talerør, og hvordan har dette blad hjulpet et stadig voksende antal sande kristne?
19 Blandt de såkaldt kætterske grupper som i den sidste tredjedel af det nittende århundrede var vågne over for tegnet på Kristi genkomst, var en bibelstudiegruppe under ledelse af Charles Russell i Pittsburgh i De forenede Stater. Russell skrev: „Tiden fra 1870 til 1875 var en Tid, hvor vi stadigt voksede i Naade, i Kundskab og i Kærlighed til Gud og Hans Ord. . . . Vi fik dengang kun Omridset af Guds Plan at se, og vi slap mange længe nærede Vildfarelser; . . . vi følte os meget bedrøvede over Adventisternes Vildfarelse; thi de ventede Kristus i Kødet.“
20 Russell og kredsen omkring ham forstod snart at Kristi nærværelse skulle være usynlig. De skilte sig ud fra andre grupper og begyndte i 1879 at udsende åndelig føde i Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence (Zions Vagt-Taarn og Forkynder af Kristi Nærværelse). Fra sit første udgivelsesår pegede dette blad ved hjælp af en pålidelig udregning der byggede på Bibelen, frem til årstallet 1914 som et epokegørende tidspunkt i Bibelens kronologi. Da Kristi usynlige nærværelse begyndte i 1914, var disse kristne derfor lykkelige over at være blevet fundet vågne. I over 100 år har dette blad, som nu hedder The Watchtower — Announcing Jehovah’s Kingdom (Vagttårnet — Forkynder af Jehovas rige) hjulpet et stadig voksende antal sande kristne til at ’være agtpågivende og våge’. (Markus 13:33) Beretningen om dette vil blive behandlet i næste artikel.
[Fodnoter]
a Denne tidsprofeti er grundigt behandlet i bogen „Lad dit rige komme“, side 57-67.
b The New International Dictionary of New Testament Theology, bind 2, side 923.
Nogle repetitionsspørgsmål
■ Hvad beviser at jøderne i det første århundrede ventede Messias?
■ Hvordan gavnede det de kristne i Judæa at være årvågne?
■ Hvordan påvirkede frafaldet den kristne forventning?
■ Hvad skulle kendetegne den træl som Kristus ville spejde efter når endens tid nærmede sig?
■ Hvilken kristen gruppe opfyldte disse krav, og ved hjælp af hvilket blad?
[Illustration på side 28]
Udgiverne af dette blad har fra første færd søgt at bevare den kristne årvågenhed