blev berørt af myggeplagen? På den måde at de bestandig bliver mindet om at holde sig adskilt fra Satans organisation eller tingenes ordning. De kristne befinder sig i verden (det modbilledlige Ægypten), men de er ikke en del af verden; og derfor kan de ikke lade sig indvikle i den økonomiske klassekamp eller i politik af nogen art. Denne plage som kommer over det modbilledlige Ægypten berører ofte de kristne i form af det deres børn kommer ud for i skolen, hvor de ofte stilles over for opgaver og ceremonier af nationalistisk og religiøs art og også støder på heltedyrkelse under en eller anden form. Det understreger kraftigt betydningen af ordene i Jakob 1:27 for alle indviede kristne: „En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader, er dette: at besøge faderløse og enker i deres trængsel og bevare sig selv uplettet af verden.“

30. Hvad kan man sige om de efterfølgende plager dengang og nu?

³⁰ For de enkelte ægyptere blev plagerne mere og mere pinefulde efterhånden som de skred frem. De første to plager var hovedsagelig generende og ubehagelige, men med den tredje plage fulgte legemlig smerte, og den mest ødelæggende af alle plagerne var den tiende, de førstefødtes død. Det samme gælder plagerne i vor tid; afsløringen af præsterne og prædikanterne som en del af Satans organisation volder dem større pine end de tidligere budskaber der gjaldt det kommercielle system og det moralske fordærv.

31. Hvilket skel ville Jehova sætte med den fjerde plage?

³¹ De tre første plager havde ramt såvel israelitter som ægyptere, men om den fjerde og de efterfølgende plager sagde Jehova til Farao: „Men med Gosens land, hvor mit folk bor, vil jeg til den tid gøre en undtagelse, . . . for at du kan kende, at jeg, [Jehova], er i landet; og jeg vil sætte skel mellem mit folk og dit folk; i morgen skal dette tegn ske!“ Og „[Jehova] gjorde således“. — 2 Mos. 8:22-24.

32. Hvad sker der med de stolte, stivnakkede og onde når de høster dårlige erfaringer?

³² Dette skel mellem ægyptere og israelitter skulle tjene til endnu kraftigere over for Farao at understrege hvem der var universets suveræne hersker. Han havde ikke taget ved lære af de tre første plager. Stivsindede og onde mennesker tager ikke ved lære af de følger som deres urette handlinger får. Det forhærder dem blot endnu mere. Det vil vi også se i Faraos tilfælde. I betragtning af de interessante paralleller vi allerede har fundet i dette profetiske drama ser vi med forventning frem til at lære betydningen af de syv sidste plager at kende, i særdeleshed betydningen af den tiende plage. Hvad skildredes billedligt ved de førstefødtes død? Dette spørgsmål vil blive besvaret i det efterfølgende nummer af dette blad.

Guds symbolske kvinde vinder sin sag

1. (a) Hvilket almindeligt anvendt billede finder man i Bibelen når der tales om en nation og dens indbyggere eller en organisation og dens medlemmer? (b) Hvilke „mødre“ og hvilke „børn“ udgør parterne i den retssag som Jeremias 51:36 omtaler? (c) Hvorfor er denne retssag af betydning for os i dag?

DET er ikke ualmindeligt at vi omtaler en organisations medlemmer eller et lands indbyggere som den pågældende organisations eller det pågældende lands børn. På samme måde betegnes organisationen eller landet billedligt som „moderen“, mens organisationens eller landets skaber eller grundlægger betegnes som „faderen“. Den samme billedlige udtryksmåde anvendes i Bibelen. Her fremstilles Jerusalem, der var den jødiske nations hovedstad, som sine børns, nationens indbyggeres, moder, og Jehova Gud var som nationens grundlægger dens Fader og derfor