Nutidens „ægyptere“ plages med sandheden

„[Udråb] en hævnens dag fra vor Gud.“ — Es. 61:2.

 1, 2. (a) På hvem passer ordene i 2 Timoteus 4:3, 4? Hvem passer de ikke på, og hvorfor ikke? (b) Hvad overser de der kritiserer de plagende budskaber som Jehovas tjenere forkynder?

OM den dag vi lever på profeterede apostelen Paulus: „Der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster skaffe sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren, og de vil vende øret bort fra sandheden.“ Disse ord kan med rette møntes på nutidens religiøse ledere og deres tilhængere, hvilket nærværende tidsskrift ofte har gjort opmærksom på. Men de skulle aldrig kunne siges — og kan heller ikke siges — om Jehovas indviede, kristne tjenere. De må med glæde tage imod sandheden, og det gør de også selv om det til tider gør ondt. — 2 Tim. 4:3, 4.

² De der kritiserer det ligefremme og advarende budskab Jehovas tjenere bringer og som beskylder dem for at forkynde en ukærlig Gud og et hadets budskab, overser fuldstændigt at disse forkyndere først og fremmest lader advarselsbudskabet om en hævnens dag fra Gud gælde dem selv. Det er som med de tre første plager der kom over oldtidens Ægypten; som det blev forklaret i forrige nummer af Vagttårnet, rammer disse tre plager i modbilledet ikke alene „ægypterne“, men også „israelitterne“, Jehovas folk. Imidlertid drager Jehovas tjenere nytte af disse plagers opfyldelse i vor tid, for de tager ved lære af dem, og derfor skånes de for virkningerne af de øvrige syv plager, som de dog er med til at udøse. Jehovas rest på jorden som i dag udøser de modbilledlige plager, blev forbilledligt skildret af Moses’ broder Aron, mens Moses selv var et billede på Jesus Kristus, der hersker i himmelsk herlighed og magt. (2 Mos. 6:5, 6, 20; 9:8) Aron virkede som talerør for Moses og brugte Moses’ stav.

Den fjerde plage — bremser

 3. Hvori bestod den fjerde plage, og hvilken virkning havde den?

³ Først ved den fjerde plage over det gamle Ægypten behandlede Jehova sit folk, israelitterne, og ægypterne forskelligt. Plagen bestod af bremser og står omtalt i 2 Mosebog 8:21-24. Det synes at have været en ret stor flue, i hvert fald større end den almindelige stueflue, vel nærmest som en hestebremse. Visse arter af denne flue angreb mennesker og dyr; andre kun vegetationen. Bremserne fyldte også jorden med deres larver. De trængte ind overalt i ægypternes huse og anrettede så stor skade at „landet blev ødelagt på grund af bremserne“. (NW) Denne plage må siges at have været en hån imod snyltehvepsgudinden Wadjet.a Den fik Farao til at bøje sig, men kun til den var forbi. — 2 Mos. 8:28-32.

 4. Hvad menes der med det åndelige Israels „land“?

⁴ Eftersom denne plage havde ødelagt Ægyptens „land“, var den et rammende billede af et plagsomt budskab fra Jehova der afslører det forfald som kendetegner nutidens „Ægypten“, Satans organisation. Og hvilket budskab er det så? Vi får et fingerpeg om det i de profetier der står at læse i Esajas 62:4 og 66:8, som lyder i uddrag: „Dit land [skal kaldes] ’Ejet som en hustru’.“ (NW) „Kommer et land til verden på en eneste dag?“ Disse profetier hentyder til det åndelige Israels genoprettede tilstand i vor tid. Udtrykket „land“ refererer til den stilling eller den situation den genoprettede rest af Guds åndelige nation befinder sig i på jorden, dens anerkendte tilstand så at sige. Under den første verdenskrig, fra 1914 til 1918, så det ud som om Gud havde forstødt resten. Men historien viser at dens medlemmer atter kom til at indtage en begunstiget stilling hos Gud i 1919, deres „land“ blev genoprettet, pludseligt, som kom det til verden på „en eneste dag“. Det fik betydning for deres lære, deres organisation og deres tilbedelsesform.

 5, 6. Hvordan har nutidens „Ægypten“ søgt at opnå en stilling hos Gud, men hvad afslørede den fjerde plage, og hvilke midler blev benyttet?

⁵ De religiøse mennesker i nutidens „Ægypten“ har søgt at få Guds anerkendelse af deres tilstand i kraft af læresætninger, organisationer og skikke som har deres oprindelse hos mennesker. Til deres lære må regnes dogmerne om den treenige gud, evig pine efter døden, skærsilden, sjælens udødelighed, kongernes indsættelse ved Guds nåde, og så videre. De har også søgt at opnå en position hos Gud ad forskellige andre religiøse veje, såsom askese, cølibat, munke- og nonneordener, søndagsmesser, skriftemål, brugen af kors, vievand og billeder, for ikke at nævne de øst-ortodokse kirkers ikoner, Maria- og helgendyrkelsen samt ærbødighed for relikvier. De forventer også at vinde en position hos Gud ved deres ’mægtige gerninger’, der indbefatter slige ting som opførelsen af kostbare kirker og templer, troshelbredelse, en religiøs tilnærmelse mellem katolikker, protestanter og jøder, en bedring af moralen, påvirkning af lovgivningen, og velgørenhed, blandt andet uddeling af suppe og ris til henholdsvis De forenede Staters og østens fattige.

⁶ Den fjerde sandhedsplage afslører hvilken stilling de religiøse mennesker i nutidens „Ægypten“ i virkeligheden indtager i Guds øjne og hvordan mennesker der er oplyst af Guds sandhed betragter dem. Denne plage har blotlagt kristenhedens ubibelske læresætninger, dens organisation, dens tilbedelsesformer og dens gerninger. Et slående eksempel på denne plage viste sig i forbindelse med Jehovas vidners stævne i Columbus (Ohio) i 1924, da man udgav et skrift som påviste hvor falske kristenhedens vigtigste dogmer og religiøse handlinger er. Der blev ved den lejlighed trykt over tretten millioner eksemplarer til uddeling. En senere publikation har tjent det samme formål i nitten år; det er studiebogen „Gud Maa Være Sanddru“, der er udkommet i et oplag på over nitten millioner og på fireoghalvtreds sprog. Med brochuren „Ordet“ — Hvem er det? Ifølge Johannes, der blev sendt til praktisk talt alle kristenhedens præster, udsendtes et budskab der virkede som en sand plage. Der blev trykt og udsendt mere end ni millioner eksemplarer på mange sprog verden over. Udgiverne af brochuren modtog ikke så få harmfulde breve — et bevis for at præsterne følte sig ramt. Endnu et plagende budskab bragtes i særnummeret af Awake! for den 22. april 1964 [Vågn op!, 8. september 1964], der bar titlen „Undersøg grundlaget for vor tids religioner“; der blev trykt 6.196.655 eksemplarer. Vagttårnets selskab har udgivet en mængde litteratur der har afsløret at det modbilledlige Ægyptens „land“ ikke ejes af Gud, at det ligger øde hen, og at dets tilstand ikke anerkendes af Gud. Dette afslørende budskab som Jehovas vidner har forkyndt, anført af den større Moses, Jesus Kristus, har virkelig tjent som en plage.

Den femte plage — kvægpest

 7. Hvad bestod den femte plage af?

⁷ På Faraos anmodning gik Moses i forbøn for Ægypten hos Jehova, og den fjerde plage hørte op. Men atter forhærdede Farao sit hjerte, og derfor sendte Jehova den femte plage, der var rettet mod Ægyptens kvæg. Moses sagde: „[Jehovas] hånd [skal] komme over dit kvæg på marken,“ og ikke blot kvæget blev ramt, for Moses fortsatte: „over hestene, æslerne og kamelerne, hornkvæget og småkvæget [får og geder] med en såre forfærdelig pest.“ „Den følgende dag lod [Jehova] det så ske, og alt ægypternes kvæg døde, men af israelitternes kvæg døde ikke et eneste dyr.“ — 2 Mos. 9:3, 6.

8-11. Hvordan opfyldes den femte plage i vor tid?

⁸ Hvad skildrede nu denne plage? I Bibelen bliver husdyr, og især får og kvæg, ofte brugt som billede på mennesker, der er at ligne ved lastdyr. Da Ægyptens kvægbestand var en indtægtskilde for landet er den et udmærket billede på dem der støtter det modbilledlige Ægypten, Satans organisation. Og ligesom alle slags kvæg døde, uden at det dog betød at hele bestanden døde, finder vi at mennesker af alle slags som støtter det modbilledlige Ægypten, hvad enten de er høje eller lave, rige eller fattige, unge eller gamle, mænd eller kvinder og tilhører forskellige nationaliteter og racer, billedligt talt er døende hvad deres støtte til Satans organisation angår, på grund af det plagende domsbudskab Guds folk forkynder. Især skildrer denne plage de budskaber der rettes til oprigtige mennesker der elsker retfærdighed men som uden at vide det støtter Satans organisation; disse budskaber har opfordret dem til at skille sig ud fra Satans organisation og tage standpunkt for Jehova og hans rige.

⁹ Alle de syv årlige budskaber der forkyndtes af Jehovas vidner fra 1922 til 1928 sluttede med en sådan opfordring, men det var særlig den resolution der blev vedtaget ved deres internationale stævne i Toronto, Canada, i 1927, der fremhævede denne side af den tjeneste som udføres af Jehovas rest, billedligt skildret ved Moses’ broder Aron. (2 Mos. 9:27) Bemærk hvor rammende de anvendte udtryk i resolutionen er. Der sagdes blandt andet: „Der findes ingen Grund til længere at støtte og opretholde dette . . . System. Gud byder i denne Forvirringens Time Menneskene at vende sig bort fra den organiserede Kristenhed og ophøre med at støtte den, fordi den er Djævelens Organisation. I Stedet for bør Menneskene sværge Jehova Gud og hans Rige Troskab, hvorefter de til Gengæld vil opnaa fuld Frihed og utallige Velsignelser, som Gud nu har i Beredskab for dem.“ Der blev uddelt over 3.900.000 eksemplarer af den brochure hvori denne resolution stod at læse. Den udkom på mange sprog.

¹⁰ Siden hen er der fremsat lignende utvetydige opfordringer, som for eksempel den der indeholdtes i den resolution Jehovas vidner vedtog ved deres stævne på Yankee Stadium og Polo Grounds i New York i 1958. I slutningen hed det: „Ved denne inspirerende lejlighed opfordrer vi følgelig alle der elsker liv i lykke under en retfærdig regering, og hvis opmærksomhed måtte blive henledt på denne resolution, til at lægge sig dens betydning på sinde og ære himmelens og jordens Skabers navn, vende sig til hans rige ved Kristus som den retmæssige regering over den nye verden.“ Der blev trykt og spredt 70.000.000 eksemplarer af denne resolution på halvtreds sprog. Dette plagende budskab bringes fortsat ud i det modbilledlige Ægypten, og folk opfordres til at give agt på befalingen i Åbenbaringen 18:4: „Drag ud fra hende [Babylon den Store], mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager.“ Ikke sådan at forstå at Babylon den Store og vor tids symbolske Ægypten er det samme; Babylon den Store er den religiøse del af det symbolske Ægypten, Satans synlige organisation. Ved at flygte fra nutidens Babylon den Store eller dø med hensyn til at støtte det, dør man altså i den forstand at man ikke mere støtter nutidens „Ægypten“, svarende til at husdyrene døde og ikke mere var en indtægtskilde for Ægypten.

¹¹ Hvert år, i begyndelsen af året, bringer Vagttårnet Jehovas vidners rapport over deres arbejde i det forløbne år. Den bringes også i vidnernes årbog, der udkommer på flere sprog. Denne rapport er et udtryk for hvor udbredt plagen over „Ægypten“ er. Den fortæller nemlig hvor mange mennesker der har skilt sig ud fra „Ægypten“, indviet sig til Jehova og ladet sig døbe. I tjenesteåret 1963 tog 62.798 dette skridt; i 1964 var tallet 68.236. Ja, offentliggørelsen af disse tal tjener i sig selv som en plage over nutidens „Ægypten“.

Den sjette plage — byldepest

12, 13. Beskriv den sjette plage.

¹² Skønt alle slags af ægypternes kvæg gik til grunde under den femte plage, læser vi dog at „Faraos hjerte blev forhærdet, og han lod ikke folket rejse“. Så bebudede Jehova en sjette plage, og i lydighed mod Jehovas befaling tog Moses sod fra en smelteovn og „kastede det i vejret; og det blev til betændelse, der brød ud i bylder på mennesker og kvæg. Og koglerne [de troldkyndige præster, NW] kunne ikke holde stand over for Moses på grund af betændelsen, thi betændelsen angreb koglerne såvel som alle de andre ægyptere“. — 2 Mos. 9:7-11.

¹³ Denne plage var en hån mod Imhotep, lægekunstens gud, for ingen af de ægyptiske læger kunne få bugt med bylderne. Plagen virkede især nedværdigende for de troldkyndige præster. Tidligere havde de tilsyneladende efterlignet de første to plager Moses fremkaldte, og den tredje, myggeplagen, havde de måttet indrømme var sat i gang af „Guds finger“. (2 Mos. 8:1-19) Men ved den sjette plage sank de så dybt at de end ikke mere kunne træde frem for Farao. Nogle bibelkommentatorer mener at plagen var den sorte spedalskhed eller den ægyptiske byldesyge, elefantiasis, højst sandsynligt den sygdom der havde hjemsøgt Job adskillige år tidligere. (Job 2:6-12) Hvorom alting er var det en hudsygdom der ytrede sig ved bylder, hævelse, sår og udslæt, og den var uden tvivl overmåde smertefuld, hvad man kan forstå af dens virkninger på de ægyptiske præster.

14-16. Hvilke midler har indtil nu været benyttet til at sende den sjette plage over nutidens „Ægypten“?

¹⁴ Hvilket modstykke har denne plage i vor tid? Vi henter lidt hjælp i Åbenbaringen 16:2, for dér siges det at den vredesskål Gud hældte ud over jorden forårsagede at de der havde dyrets mærke og tilbad dets billede fik ondartede og slemme bylder. Bogen „Babylon the Great Has Fallen!“ Gods Kingdom Rules! viser at denne plage tog sin begyndelse i 1919, da det blev forudsagt at Folkeforbundet ville blive en fiasko. I 1921 forklarede Vagttårnet for første gang at det symbolske dyr som stiger op af havet (Åbenbaringen, kapitel 13) var Satans synlige politiske organisation og ikke et gejstligt system, og at dyrets tilbedte „billede“ var Folkeforbundet. Denne plage må ligesom de øvrige siges at have to sider i vor tid. Den ene er at Bibelen bruges til at vise hvordan Jehova ser på nutidens „ægyptere“, der tilbeder dyrets „billede“, og den anden er den smerte som denne afsløring volder dem. Eftersom Ægypten står for hele Satans synlige organisation, berører denne plage både de såkaldt kristne og de hedenske religiøse ledere og foregangsmænd.

¹⁵ Denne plage nåede et højdepunkt i 1922. Jehovas vidner holdt da et stævne i Cedar Point, Ohio, og i et foredrag den 8. september kom Joseph F. Rutherford, den daværende præsident for Vagttårnets selskab, ind på at tale om kong Uzzija, der blev spedalsk fordi han formasteligt blandede religion og politik sammen dengang han var konge i Jerusalem. Uzzija tillod sig at ofre røgelse i templet, et ritual det kun var præsterne af Levi stamme beskåret at udføre; ved den formastelighed han viste og ved den straf der kom over ham var han et forbillede på kristenheden. (2 Krøn. 26:1, 16-23) Derpå henviste dommer Rutherford til at kristenhedens ledende mænd havde antaget Folkeforbundet som en menneskeskabt erstatning for Guds rige, og han fortsatte: „De fornægtede således Herrens og hans riges komme,“ og straks betragtede Jehova Gud dem som spedalske eller fyldt med bylder, og følgelig urene. Og præcis som den sjette plage over Ægypten var et udtryk for Jehovas vrede og medførte smerte, således også de erklæringer hans indviede folk fremsatte herom. Et sådant udtryk for Guds vrede over de mennesker der havde dyrets „mærke“ og tilbad dets billede, Folkeforbundet, pinte de modbilledlige ægyptere nu i det tyvende århundrede.

¹⁶ Siden da har Vagttårnets selskab, der tager sig af udgivelsen af Jehovas kristne vidners litteratur, sørget for at udgive og uddele en mængde litteratur der har påpeget at Folkeforbundet og dets arvtager, De forenede Nationer, er nytteløse menneskeskabte erstatninger for Guds rige. Et ganske slående eksempel herpå er særnummeret af Awake! for den 8. oktober 1962 [Vågn op!, 22. april 1963], der havde temaet „De forenede Nationer eller Guds rige?“ Vagttårnets selskab trykte 5.269.268 eksemplarer af denne udgave. Udgivelsen og uddelingen af al denne litteratur om Guds domsbudskab har vist hvor usle, urene, sølle og åndeligt syge de mennesker der støtter disse menneskeplaner må være i Guds øjne. Både inden for og uden for kristenheden har det pint dem der er gået ind for at disse politiske redskaber skulle skabe fred og sikkerhed i verden. Deres smerter er et resultat af den sjette plage.

Den syvende plage — hagl, ild og torden

17, 18. (a) Hvorfor handlede Jehova med Farao som han gjorde? (b) Hvad bestod den syvende plage af dengang?

¹⁷ Ja, Gud havde nu sendt seks plager over Farao og hans folk, og Faraos hjerte var stadig hårdt som flint. Hvorfor handlede Jehova, den Almægtige, således med denne stædige, stolte og dog ubetydelige mand? Det fortæller Jehova ham selv: „Ellers havde jeg nu udrakt min hånd for at ramme dig og dit folk med pest, så du blev udryddet fra jordens overflade; dog derfor har jeg ladet dig blive i live for at vise dig min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt på hele jorden.“ Ved at gå frem på denne måde skabte Jehova sig et navn og viste Farao hvor stor og alsidig Hans guddommelige magt var. Da Jehova havde fortalt Farao hvorfor han greb sagen an sådan, advarede han ham om den syvende plage: „Endnu stiller du dig i vejen for mit folk og vil ikke lade det rejse. Se, jeg lader i morgen ved denne tid et frygteligt haglvejr bryde løs, hvis lige ikke har været i Ægypten, fra den dag det blev til og indtil nu.“ — 2 Mos. 9:15-19.

¹⁸ Da Farao nægtede at give agt på denne advarsel lod Jehova Gud Moses række sin hånd op mod himmelen, „og [Jehova] sendte torden og hagl; ild for ned mod jorden, og [Jehova] lod hagl falde over Ægypten; og der kom et haglvejr, med ildsluer flammende mellem haglen, . . . kun i Gosen, hvor israelitterne boede, faldt der ikke hagl“. — 2 Mos. 9:22-26.

19-21. (a) Hvad var den syvende plage rettet imod? (b) Hvad er tordenen, haglen og lynene et billede på?

¹⁹ Denne plage kunne på grund af tordenen, ilden og haglen, der kom fra himmelen, siges at have berørt himlene, luften og jorden. Den minder os om den syvende plage i Åbenbaringen 16:17-20, der blev hældt ud i luften, den luft menneskene indånder. Der siges: „Og den syvende engel hældte sin skål ud i luften. Da lød der fra templet en høj røst, som kom fra tronen og sagde: ’Det er sket.’ Og der kom lyn og bulder og tordenskrald, og der blev et stort jordskælv, som der ikke har været mage til, siden der kom mennesker på jorden — så stort og vældigt var det jordskælv. Og den store by skiltes ad i tre dele, og folkeslagenes byer styrtede sammen; og Gud kom det store Babylon i hu, så han rakte det bægeret med sin vredes harmes vin. Og hver en ø forsvandt, og ingen bjerge fandtes mere.“ Den her nævnte plage var et udtryk for Guds vrede over den ånd mennesker i denne verden indsuger. Det er Djævelens ånd, og den bærer sin frugt blandt menneskene. Et budskab der henledte opmærksomheden på dette bragtes i Detroit, Michigan, i 1928; det havde temaet „En Erklæring imod Satan og for Jehova“. Deri blev skylden for alle menneskehedens lidelser rent ud lagt på Satan Djævelen, og der blev advaret om at Harmagedonslaget hurtigt nærmede sig. Alt hvad der er blevet skrevet til afsløring af hvilken rolle Satan spiller i verdens anliggender, er led i denne plage over nutidens „,Ægypten“ og dets Farao. Det indbefatter derfor også vagttårnsartiklerne „Spottesangen om Djævelen“b og „Satans død bekendtgøres“c samt alt andet der er skrevet med det formål at afsløre Satans skjulte indflydelse på verdensforholdene. Vi kunne også nævne den afslørende artikel om „verdens ånd“ i The Watchtower for den 15. december 1963 [Vagttårnet, 1. april 1964].

²⁰ Med den syvende plage over det gamle Ægypten fulgte der også torden og ild eller lyn. Den tilsvarende plage i nutiden indebærer også tordnende advarsler, Guds domme over det modbilledlige Ægypten, Satans synlige organisation, domme der skal eksekveres i slaget ved Harmagedon. Disse symbolske tordener er forårsaget af åndelige lyn, sandheder der som lyn glimter fra Jehovas himmelske tempel. Denne plage er en advarsel om at der ingen sikkerhed er at finde i nutidens „Ægypten“; alle der ikke vil give agt på denne advarsel og som dør i Harmagedon kan sammenlignes med de ægyptere der nægtede at lytte til advarselen dengang og som blev dræbt af hagl.

²¹ Som der faldt hagl i forbindelse med den syvende plage, således også da den syvende skål blev hældt ud, som berettet i Åbenbaringen, kapitel 16, og efter at den syvende basun havde lydt, som berettet i Åbenbaringen 11:15-19. Ilden og den ødelæggende hagl der som en syvende plage hjemsøgte fortidens Ægypten minder om ordene i Jeremias 23:29: „Er ikke mit ord som ild [når det bringes til udførelse], . . . og som en hammer, der knuser fjelde?“ Hagl består af frosset vand, og i overensstemmelse hermed skildrer de bøger Vagttårnets selskab har udgivet, hårde, tilintetgørende bibelske sandheder. De to studiebøger Fjender og Religion bragte gennem nogen tid de åndelige hagl, ligesom det offentlige foredrag „Kristenheden har svigtet Gud! Hvad sker der efter dens fald?“, der blev holdt rundt omkring i hele verden i 1962. For øjeblikket udgydes der en åndelig haglplage i form af budskaberne i studiebogen „Babylon the Great Has Fallen!“ Gods Kingdom Rules! på 704 sider og filmen „’En evigvarende god nyhed’ forkyndes jorden rundt“, der har en spilletid på to timer.

22. Hvilken del af haglplagen er endnu tilbage?

²² Det ser ud til at det tidspunkt da haglplagen, de isnende, hårde åndelige sandheder og de tordnende advarsler mod vor tids modbilledlige ægyptere, vil nå sit højdepunkt, endnu hører fremtiden til. Bogen „Babylon the Great Has Fallen!“ Gods Kingdom Rules! siger på siderne 574 og 575: „Det hårde, urokkelige budskab om Guds hævn over Satans synlige organisation [vil] til sidst hagle ned over menneskene. Det vil varsle deres tilintetgørelse. Tanken med den symbolske haglbyge har ikke været at omvende menneskeheden på et for verdensforholdene så fremrykket tidspunkt. . . . Når der siges at ’stor var denne plage, såre stor’ er det en forudsigelse af at Gud til sidst vil lade sine vidner fremsætte en usædvanlig erklæring om hans hævn.“ Med denne udtalelse i tanke spørger vi: Hvorfor skal dette plagende, hagllignende budskab forkyndes når det ikke vil få menneskene til at omvende sig? Det skal det for at de onde kan være fuldstændig klar over hvem der iværksætter deres tilintetgørelse og hvorfor.

Den ottende plage — græshopper

23, 24. Beskriv den ottende plage.

²³ Da Farao så hvor meget haglen havde ødelagt foregav han at have omvendt sig, men det varede kun indtil plagen var forbi. Så snart haglen hørte op ændrede han sind; derfor sendte Jehova Moses og hans talerør Aron til Farao med en advarsel om den ottende plage, en græshoppeplage. Derom læser vi i 2 Mosebog 10:13-15: „Da det blev morgen, førte østenstormen græshopperne med sig. Da kom græshopperne over hele Ægypten, og de slog sig ned i hele Ægyptens område . . . og de opåd alt, hvad der voksede i landet, og alle træfrugter, alt, hvad haglen havde levnet, og der blev intet grønt tilbage på træerne eller på markens urter i hele Ægypten.“

²⁴ Ægyptiske græshopper kan blive næsten otte centimeter. Ifølge Guds lov ved Moses betragtedes græshopper som rene insekter der måtte spises. De spises da også stadig i orienten. Ved denne plage hjemsøgtes det gamle Ægypten af den største græshoppesværm i mands minde; himmelen formørkedes totalt. Den advarsel Moses og Aron gav, var i sig selv tilstrækkelig til at Faraos tjenere rejste sig i protest mod deres politiske herskers taktik. Farao kaldte nu Moses og Aron tilbage efter først at have afvist dem. Men da Moses og Aron insisterede på at hele Israel, og ikke blot de stærke, voksne mænd, skulle have lov til at drage ud i ørkenen for at tilbede Jehova, jog Farao dem bort i vrede. Så kom plagen, og ikke alene ribbede den landet for alt hvad der var tilbage efter de tidligere plager, der havde voldt katastrofale ødelæggelser, den var samtidig en eklatant sejr over de ægyptiske frugtbarheds- og høstguder. Skyndsomst lod Farao Moses og Aron kalde til sig og foregav at have skiftet sind, men da plagen var ovre forhærdede han atter sit hjerte. Man lærer ikke af sine erfaringer medmindre man har et godt hjerte.

25, 26. Hvilken ødelæggelse har nutidens græshoppeplage indtil nu forårsaget, og hvilke midler har været taget i anvendelse?

²⁵ Hvad skildrer denne plage? Den bogstavelige plage berørte det der var tilbage af ægypternes levnedsmiddelforsyninger, og det med så katastrofale følger at der opstod hungersnød, uden at det gik ud over Jehovas folk i Gosens land. Det var Jehova Gud der sendte disse græshopper; den modbilledlige opfyldelse må være et afslørende budskab som hans vidner i dag bringer om det modbilledlige Ægyptens religiøse føde, et budskab der påpeger at „Ægypten“ står uden livgivende, åndelig føde.

²⁶ Denne plage viser hvordan Jehova Gud ser på det modbilledlige Ægypten og dets åndelige føde. De bibelske sandheder som hans åndelige rest, skildret ved Aron, har forkyndt under ledelse af den større Moses, Jesus Kristus, godtgør at det modbilledlige Ægyptens religiøse dogmer og handlinger er falske; de er døde. Hverken handelens store mænd, politikerne, videnskabsmændene, filosofferne eller forkæmperne for den falske religion, heri indbefattet det katolske præsteskab, protestanterne, fundamentalisterne og modernisterne med deres evolutionsteori, har formået at afhjælpe situationen. Det er blevet påvist at det modbilledlige Ægypten aldeles mangler åndelig føde af nogen værdi. Afsløringen af denne åndelige hungersnød i nutidens „Ægypten“ har været en plage for „ægypterne“. Verdens åndelige hungersnød er et emne som er blevet behandlet både i Vagttårnet og i Vågn op! samt i offentlige foredrag som Jehovas vidner har holdt. Blandt den senere tids udtryk for denne symbolske plage kan nævnes bøgerne Hvad Har Religion Betydet for Folkene? og „Babylon the Great Has Fallen!“ God’s Kingdom Rules! Disse budskaber, der afslører den åndelige hungersnød i nutidens „Ægypten“ og dermed al falsk religion, gør opmærksom på at der ikke er så meget som et enkelt åndeligt græsstrå tilbage, og at de der er sig deres åndelige behov bevidst må gå andre steder hen.

Den niende plage — mørke

27, 28. (a) Hvori bestod den niende plage, og hvorfor var den det hidtil hårdeste slag imod Ægyptens guder? (b) Hvad sagde Farao efter at plagen var hørt op?

²⁷ Da det gamle Ægyptens Farao ikke ville tage ved lære af den ottende plage sendte Jehova den niende, mørke. I 2 Mosebog 10:21-29 fortælles at det var et mørke så tykt at man kunne tage og føle på det, som var det en tyk røgtåge. Ja, mørket var så tæt at ingen af ægypterne flyttede sig af stedet i de tre døgn det varede. Der hvor israelitterne boede var der imidlertid lys. De blev skånet for den niende plage som for de fem forudgående. Denne plage var en krænkelse af solguden Amon-Ra og måneguden Thot, der var vejleder for Osiris og som sagdes at have sat solen, månen og stjernerne i system. Dette var det hidtil hårdeste slag mod de ægyptiske guder. Ægypterne helligede sig nemlig fremfor alt andet tilbedelsen af solen og lyset.

²⁸ Da de tre døgn med overnaturligt mørke var ved at være forbi gik Farao ind på at lade alle israelitterne drage ud i ørkenen for at tilbede Jehova. Men da Moses og Aron insisterede på at israelitterne skulle have deres kvæg med så de kunne ofre, råbte Farao: „Gå bort fra mig og vogt dig for at komme mig for øje mere; thi den dag, du kommer mig for øje, er du dødsens!“ — 2 Mos. 10:28, 29.

29. Hvad markerer opfyldelsen af den niende plage i vor tid?

²⁹ Hvordan forholder det sig med vor tids sidestykke til den niende plage? Kristenheden anerkender ikke Jehova Gud som universets lys, ej heller anerkender den Jesus Kristus som verdens lys og frelser, og det står ikke bedre til i det øvrige af det modbilledlige Ægypten. Mange sætter deres lid til at udviklingen skal frelse menneskene; andre mener det er den materialistiske videnskabs opgave. Mange hedenske religioner klamrer sig til deres specielle midler; jøderne hævder at jødedommen er verdens lys og menneskets eneste håb. Den niende plage afslører at det er dårskab at kæmpe for eller at forlade sig på den slags formodede lysgivere, og den viser at de der gør det er omgivet af et begsort mørke, ja, de er ikke alene i mentalt mørke; Guds mishags mørke omslutter dem også. En usædvanlig tilkendegivelse af denne plage hørtes for første gang i 1926 ved Jehovas vidners konvent i London, nemlig i forbindelse med det offentlige foredrag „Hvorfor Verdensmagterne står for Fald — Lægemidlet“. Den blev fremsat i tilslutning til den resolution der blev vedtaget af konventsdeltagerne ved den lejlighed. Denne resolution viste at Folkeforbundet ville blive en fuldstændig fiasko, og det hed at „paa Grund af Satans forblindende Indflydelse er baade de styrendes og de meniges Sind vendt bort fra Gud“. Desuden blev det pointeret at kun Guds rige ville kunne fjerne den „forblindende indflydelse“ som menneskene længe havde været plaget af. (Åb. 16:10, 11) Også den resolution som i 1963 blev vedtaget ved Jehovas vidners stævner jorden rundt, understregede at Guds mishags mørke hviler over nutidens „Ægypten“. Jehovas folk har udgivet megen litteratur som har godtgjort at der intet lys og ingen frelse er at hente hos de af mennesker opstillede frelsesmidler, hvad enten det er enkeltpersoner, bevægelser eller organisationer, som for eksempel Folkeforbundet, der blev hyldet som „det eneste lys“. Det offentlige foredrag og resolutionen fra stævnet i London i 1926 blev trykt i traktatform, og der blev uddelt halvtreds millioner eksemplarer. Desuden bragte Vagttårnets selskab dette samme budskab i en helsides annonce i londonerbladet Daily News, en avis der går ud til 800.000 læsere. Alle disse publikationer viser hvor tæt mørket over det modbilledlige Ægypten er og udgør en del af den symbolske niende plage, og når Jehovas vidner offentliggør sådanne budskaber virker det som en plage på dem der ser hen til denne verdens selvbeskikkede lyskilder.

[Fodnoter]