Spørgsmål fra læserne
● Vi har modtaget en række forespørgsler med hensyn til hvordan man skal fejre Herrens aftensmåltid. Som svar vil vi anføre følgende:
For sande kristne er den årlige fejring af Herrens aftensmåltid en betydningsfuld begivenhed. Den er præget af både alvor og glæde, men er hverken forbundet med ritualistisk formvæsen eller mystik. Når man læser Bibelens beretninger om Jesu indstiftelse af denne højtid får man indtrykket af en passende enkelhed og værdighed. — Matt. 26:26-30; Luk. 22:19, 20; 1 Kor. 11:23-26.
Stort set fejres højtiden i dag således: Som det er almindeligt ved Jehovas vidners møder indledes programmet med sang og bøn. Taleren forklarer derpå ud fra Bibelen — og med tilhørernes stade taget i betragtning — hvilken betydning der ligger i begivenheden og symbolerne. Der bedes en kort og enkel bøn over brødet, og det bydes rundt blandt tilhørerne. Derefter siges der en kort bøn over vinen, og den bydes rundt. Til slut gives passende oplysninger, og mødet sluttes med sang og bøn.
Eftersom det især er de åndssalvede kristne der har del i dette møde, holdes foredraget ofte af en kristen broder med det himmelske håb, selv om det også kan holdes af en af de „andre får“. I nogle tilfælde vil ældre salvede som ikke er i stand til at holde foredraget, kunne bede en af bønnerne. Sådanne ting kan tilrettelægges lokalt efter omstændighederne.
Det er ikke nødvendigt at lade symbolerne, brødet og vinen, være tildækket indtil de skal bydes rundt. De er ikke hellige i sig selv, men blot symboler. De bør stå på et rent og præsentabelt bord i nærheden af taleren — eller et sted der er bekvemt for de brødre der skal byde dem rundt. De sættes tilbage på bordet når de har været budt rundt.
Med hensyn til selve symbolerne, da lad os først betragte brødet. Da Jehova indstiftede den jødiske påske pålagde han jøderne at anvende „usyret brød“. (2 Mos. 12:8) I betragtning af at det var „trængselsbrød“ har dette usyrede brød næppe indeholdt salt eller krydderier, som kunne have gjort det mere velsmagende. (5 Mos. 16:3) Jesus brugte denne slags usyrede brød da han indstiftede aftensmåltidet til minde om sin død. I dag fremstilles visse jødiske mazzoth af hvedemel og vand, uden andre ingredienser, og de kan anvendes ved mindehøjtiden. Men vi vil ikke kunne anvende mazzoth der er tilsat for eksempel salt, sukker, malt, æg eller løg.
Nogle har foretrukket selv at lave en lille smule usyret brød af mel og vand. Det kan gøres på følgende måde: Bland halvanden kop mel (usigtet hvedemel) med en kop vand så det bliver en fugtig dej. På en flade hvor der er drysset godt med mel, rulles dejen ud til en tykkelse af cirka et par millimeter, eller så tyndt som muligt. Dejen anbringes derpå på en plade der er smurt med fedtstof så dejen ikke hænger i. Den prikkes nu med en gaffel og gives en passende, rund form. Brødet bages i en ovn ved 180 grader indtil det er sprødt.
Hvad vinen angår brugte Jesus rigtig vin, ikke ugæret druesaft. (Se Vågn op! for 22. juni 1960, side 9.) Rød druevin er et passende symbol på Jesu udgydte blod. Nogle røde vine er imidlertid forskåret med brandy eller vinsprit, eller de er tilsat krydderier og urter, og det vil derfor ikke være passende at anvende dem. Det gælder for eksempel sherry, portvin, Marsalavin, Malagavin, Madeira, muskatvin, vermouth og Dubonnet. Kristi blod var tilstrækkeligt uden tilsætningsstoffer; der bør udelukkende anvendes usødet, rød vin. Vi kan her nævne rød Chianti, rød Bourgogne, rød Bordeauxvin, såvel som hjemmelavet, usødet rødvin.
Ved indstiftelsen af denne højtid opfordrede Kristus sine trofaste disciple til at drikke af det samme bæger. (Matt. 26:27) I dag, hvor tusinder af Jehovas vidners menigheder fejrer højtiden samme aften, kan man ikke nøjes med et enkelt bæger eller glas. Men princippet bevares ved at man lader glasset eller glassene (i store menigheder kan der anvendes flere, så alle kan blive betjent inden for en rimelig tid) gå rundt blandt tilhørerne. Selve glasset behøver ikke at have nogen bestemt form. Man kan bruge hvad man har til rådighed, blot det genspejler den værdighed der er forbundet med begivenheden. Det vil være bedst at man ikke fylder glasset så meget at der er unødig fare for at spilde når vinen bydes rundt.
Efter at der er bedt en kort bøn over brødet kan de der er udpeget dertil, byde det rundt blandt tilhørerne. Det ser ud til at Jesus brød brødet, åbenbart i to stykker, så der kunne blive noget til dem der lå til bords ved hans højre side, og noget til dem ved den venstre. Han anvendte kun ét brød. (Matt. 26:26) Men det er ikke nødvendigt at taleren bryder brødet før det bydes rundt. Når det bliver budt rundt på en tallerken (eller på flere tallerkener) kan de salvede som måske er til stede, selv bryde et lille stykke af brødet. De brødre der byder symbolerne rundt bør også have lejlighed til at nyde dem hvis de tilhører den salvede skare, og taleren bør naturligvis også få symbolerne tilbudt. Vinen serveres på samme ordensprægede måde som brødet.
Hvis en salvet kristen er svagelig og ikke kan være til stede, kan en moden kristen broder tage hen til vedkommende med en enkelt portion af brødet og vinen samme aften eller nat, før solopgang. Alt efter forholdene kan han sige nogle passende bemærkninger og derpå byde den salvede symbolerne efter at der er bedt over dem. I det tilfælde at en salvet ikke på nogen måde kan fejre mindehøjtiden den 14. nisan, kan han, som det var tilladt under Moseloven med hensyn til den jødiske påske, fejre den tredive dage senere. — 4 Mos. 9:9-14.
Eftersom symbolerne ikke i sig selv er hellige kan man, efter at mindehøjtiden er forbi og mødet er slut, tage brødet og vinen med hjem og senere anvende det som normal føde.
Da denne højtid har meget stor betydning bevirker den som regel at mange kommer i rigssalen for første gang denne aften. Man bør derfor have mulighed for at nyde et behageligt og opbyggende samvær før og efter mødet. De steder hvor flere menigheder bruger samme sal vil de der står for arrangementet sørge for at der bliver tid til dette samvær. Undertiden vil sådanne menigheder sammen dække de udgifter der er forbundet med at leje en anden sal til den ene af menighederne, sådan at alle kan samles på et fornuftigt tidspunkt og man kan byde symbolerne rundt efter solnedgang uden at noget derved bliver forhastet.
Når Jehovas vidner er kommet hjem fra dette møde benytter mange familier tiden til at tale om mindehøjtidens betydning. En sådan uformel drøftelse af Herrens aftensmåltid og Bibelens beretning om dets indstiftelse vil være en god afslutning på denne betydningsfulde og glædefyldte aften.