en tavs bøn til Jehova. Hvis ægtemanden insisterer på at udtale sig om religiøse spørgsmål, kan man ikke forhindre ham i at gøre det i sit eget hus, men trofaste kristne medlemmer af husstanden er ikke forpligtet til at deltage i drøftelsen. De viser respekt for den kendelse ifølge hvilken overtræderen er blevet udstødt af Guds organisation. „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“ — Ap. G. 5:29.

For de kristne er det en alvorlig pligt at bevare tilbedelsen af Jehova ren. For at varetage denne pligt vil den kristne følge Jehovas retfærdige krav, selv når det gælder familiens egne medlemmer der udelukkes fra Guds synlige organisation. Kærligheden til Gud kommer i første række. Den kristne tager passende forholdsregler som en tilkendegivelse af at han bifalder Jehovas veje, og herved behager han Jehova og holder den rene tilbedelse i hævd.

Hvor mange israelitter drog ud af Ægypten?

SPØRGSMÅLET om hvor mange israelitter det var der drog ud af Ægypten hin nat den 14. nisan 1513 f. Kr. er opstået fordi beretningen lyder i Anden Mosebog 12:37, 38: „Så brød israeliterne op fra Ra’meses til Sukkot, henved 600.000 mand til fods foruden kvinder og børn. Desuden fulgte en stor hob sammenløbet folk med og dertil småkvæg og hornkvæg, en vældig mængde kvæg.“ Af disse vers ser det ud til at henved to til tre millioner i alt forlod Ægypten den nat.

Men det er ikke rigtigt, siger en katolsk bibelkommentar (A Catholic Bible Commentary). „De 600.000 gebarim til fods fortolkes af nogle som værende de kampdygtige mænd, men dette ville bringe det samlede antal op på henved tre millioner, hvilket er ganske usandsynligt. . . . Det er ikke muligt at så mange mennesker kunne passere Rørhavet på en eneste nat med kvæg og ejendele. . . . Tallet må tages med forbehold og skyldes måske en forvanskning af teksten.“

Den protestantiske bibelkommentar Interpreter’s Bible stemmer overens med den katolske på dette punkt: „Det er muligt at dette usandsynlige tal er fremkommet ved en numerisk tydning af de hebraiske bogstaver i udtrykket ’Israels børn’. . . . Fra hvilken synsvinkel man end betragter spørgsmålet har tallet intet grundlag i virkeligheden. Dette store antal mennesker ville ikke have kunnet leve hverken i Ægypten eller ørkenen. Der ville heller ikke have været plads til dem i Kana’an.“ — Bind I, side 925.

Samme opfattelse har den jødiske arkæolog og forsker Nelson Glueck. Han udtaler: „At tallet på de israelitter der forlod Ægypten bogstaveligt skulle være ’seks hundrede tusind’ ifølge de almindelige oversættelser af Anden Mosebog [12:37], strider simpelt hen mod al sund fornuft.“ — New York Times Magazine, 25. september 1960.

Overensstemmende med ovennævnte autoriteter er The Encyclopedia Americana, der blandt andet siger: „Fjerde Mosebog, der beretter om folketællingen i ørkenen, sætter måske tallene højere end de har været — der har ikke været eksistensmuligheder i ørkenen for så mange.“ — Bind 10, side 641.

Hvad skal vi sige hertil? Er det muligt at der kan være tale om en forkert oversættelse, en forvanskning af teksten eller en overdrivelse af tallet? Var det umuligt for så mange mennesker at leve i Ægypten, ørkenen eller det forjættede land? Svaret på alle disse spørgsmål må være nej!

Den sandfærdighed der præger Moses’ skrifter i øvrigt udelukker med det samme muligheden af at han har overdrevet. Med hensyn til at der skulle foreligge en oversættelsesfejl eller en forvanskning af teksten i Anden Mosebog 12:37, måtte det samme da også være tilfældet i Anden Mosebog 38:26, hvor det mere nøjagtige tal 603.550 opgives som det samlede antal af mænd på tyve år og derover. Ligeså i Fjerde Mosebogs første kapitel, hvor tallene på de enkelte stammer sammenlagt giver det samme tal. Endvidere i Fjerde Mosebog 11:21, hvor Moses i sin klage til Jehova over folkets krav om at få kød at spise, siger at det er på 600.000 fodfolk.

Der må have været et ret betydeligt antal israelitter eftersom de var i stand til at bygge byerne Pitom og Ra’amses; eftersom Farao sagde: „Se, Israels folk bliver talrigere og stærkere