Bagsters engelske oversættelse)b Ja, babylonierne var som lam over for den symbolske jordanske løve; de blev slæbt ud og tilintetgjort. Deres hovedstad, der forekom så solid, ville til sidst ligge øde hen som en ørken. Jorden, i særdeleshed kaldæernes land, skælvede da Babylon faldt — det havde fået et sår som aldrig ville læges, hvilket vi skal se i senere artikler i denne serie. Babylons nødskrig hørtes blandt alle de folk som det havde udøvet herredømme over som den tredje verdensmagt — det var følgen af frækt at hovmode sig mod Jehova Gud.

21. (a) Hvad bør Babylons sørgelige og vanærende skæbne tjene som en advarsel om? (b) Hvilken sandhed er hermed blevet prentet dybt i vort sind?

²¹ Dette eksempel skal tjene som en advarsel til alle der hævder at være Guds tjenere. Det skal være en påmindelse til dem om ikke at følge deres vejledere hvis de hovmoder sig mod Gud, eller stole på menneskers ord og overleveringer når de går imod Guds ord eller giver udtryk for tvivl eller manglende tro på det. Det skal også få os til at indse det farlige i at fæste lid til menneskers, det være sig filosoffers, videnskabsmænds eller præsters, praleriske påstande om hvad mennesker vil kunne gøre for at bevare den nuværende onde tingenes ordning, som beherskes af den falske religions vældige verdensimperium, Babylon den Store. Vi erkender sandheden i vismandens ord:

„Kommer hovmod, kommer og skændsel, men med ydmyge følger der visdom.“ — Ordsp. 11:2.

Spørgsmål fra læserne

● Hvilken slags præst var Jetro, som omtales i 2 Mosebog 3:1?

Ifølge 2 Mosebog 3:1 „vogtede [Moses] nu småkvæg for sin svigerfader Jetro, præsten i Midjan“. Jetro var øjensynlig det patriarkalske overhoved for en stamme midjanitter og var efter datidens skik som sådan ansvarlig for at undervise og lede stammen i alle religiøse og verdslige anliggender. Bibelen beretter ikke noget om hvor ren deres religion var. Det bør imidlertid huskes at disse midjanitter nedstammede fra Abraham gennem Ketura, den hustru han tog sig nogen tid efter Saras død. På Moses’ tid ville de stadig have levn fra den rene tilbedelse, tilbedelsen af den sande Gud Jehova, som Abraham altid håndhævede i sin husstand. Af beretningen i 2 Mosebog 18:1-24 fremgår det at Jetro ejede en betydelig værdsættelse af Jehova som Gud idet han lovpriste Jehova, ofrede til ham og holdt måltid for Guds åsyn sammen med Moses og Aron og alle Israels ældste. Desuden gav han Moses meget kloge råd om at udvælge „dygtige mænd, som frygter Gud, mænd, som er til at lide på og hader uretfærdig vinding“. Disse mænd skulle hjælpe ham med at holde ret for folket, og Moses fulgte straks dette råd. Jetros stilling som præst skyldtes i bedste fald enten en naturlig arv fra hans forfædre eller at han var udvalgt af sin stamme, og ikke en særlig udnævnelse fra Gud.

● Hvorfor tolererede David, en trofast Jehovas tjener, at hans hustru Mikal blandt sine ejendele havde en husgud, et terafim-billede, som det fremgår af 1 Samuel 19:12, 13?

Beretningen i 1 Samuel 19:12, 13 lyder: „Så hejste Mikal David ned igennem vinduet, og han flygtede bort og undslap. Derpå tog Mikal husguden [terafim-billedet, NW], lagde den i sengen, bredte et gedehårsnet over hovedet på den og dækkede den til med et tæppe.“

Ifølge arkæologiske fund i Mesopotamien og områderne deromkring var disse husguder lige så vigtige når det drejede sig om familiearv som skøder og skrevne testamenter er det i vore dage. Ifølge gammel skik kunne en svigersøn der ejede familiens gudebilleder gå til retten og gøre krav på sin svigerfaders ejendom. Det har uden tvivl været grunden til at Rakel tog husguden med sig da Jakob og hans husstand i hemmelighed flygtede fra Laban. — Se Vagttårnet, 1. juli 1954, siderne 207 og 208.