Respekterer De „Adgang forbudt“-skilte?

SKILTE med „Adgang forbudt“ er almindelige. Sædvanligvis har den person der ejer det område hvor „Adgang forbudt“-skiltene står, sat dem op for at værne om sin ejendom eller privatlivets fred. Til tider tjener de det formål at beskytte en græsplæne. Militære områder har ofte „Adgang forbudt“-skilte af sikkerhedsmæssige grunde. Et skilt med „Adgang forbudt“ kan også være sat op for at beskytte folk mod at komme til skade, for eksempel ved elektriske højspændingsanlæg. Den der ikke respekterer sådanne skilte kan komme i vanskeligheder, ja endog komme til skade.

Bibelen fortæller at der i en vis forstand blev opsat et „Adgang forbudt“-skilt dengang Guds lov blev givet på Sinaj bjerg. Hele folket fik besked på at samle sig ved foden af bjerget. Jehova sagde til Moses: „Og du skal rundt om spærre af for folket og sige til dem: Vogt eder for at gå op på bjerget, ja, for blot at røre ved yderkanten deraf; enhver, der rører ved bjerget, er dødsens!“ Med dette „Adgang forbudt“-skilt indprentede Jehova Gud ærefrygt for stedet i israelitternes sind, fordi det var her han åbenbarede sig for Israel og gav dem sin lov. — 2 Mos. 19:12, 13.

Bibelen indeholder mange bud der kan sammenlignes med „Adgang forbudt“-skilte, og de er til vort eget bedste. For det første menneske Adam var der faktisk „Adgang forbudt“ til frugten på træet til kundskab om godt og ondt; og Adam sørgede for at Eva kendte forbudet. Som Eva sagde: „Vi har lov at spise af frugten på havens træer; kun af frugten på træet midt i haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!“ Adam og Eva respekterede ikke dette „skilt“, med ulykkelige følger for dem selv og deres afkom. Ja, ’de mange døde på grund af den enes fald’. — 1 Mos. 2:16, 17; 3:1-19; Rom. 5:15.

De ti bud som Jehova gav Israel kan siges at være en slags „Adgang forbudt“-skilte der havde det formål at værne om Guds og næstens rettigheder. De fire første beskyttede Guds rettigheder: Der måtte ikke dyrkes andre guder; der måtte ikke laves afgudsbilleder som man bøjede sig for; Guds navn måtte ikke bruges på uværdig måde; der måtte ikke udføres verdsligt arbejde på Jehovas dag, sabbaten. Folkets rettigheder blev beskyttet af de resterende seks bud, så som forbudene mod mord, ægteskabsbrud og tyveri. I særdeleshed kunne det tiende bud siges at være som et „Adgang forbudt“-skilt. Det lød: „Du må ikke begære . . . noget, der hører din næste til!“ — 2 Mos. 20:3-17.

Et advarende eksempel har vi i kong Uzzija af Juda, som overtrådte et af Guds forbud med ulykkelige følger for sig selv. Han begyndte godt, for vi læser at „han gjorde, hvad der var ret i [Jehovas] øjne“. Men lykken gjorde ham hovmodig, og han trængte ind på et område der udelukkende var forbeholdt præster. I sit overmod gik han ind i det hellige i Jehovas tempel „for at brænde røgelse på røgelsealteret“. Da firs præster protesterede på det kraftigste, blev Uzzija rasende. På grund af denne uhørte dristighed slog Jehova ham med spedalskhed. Hvilken sørgelig slutning på noget der begyndte så godt! — 2 Krøn. 26:1-21.

De af Guds „Adgang forbudt“-skilte der har at gøre med kønsmoral, er blandt dem der bliver respekteret mindst i dag. Angående dette fastslog apostelen Paulus klart i Første Tessalonikerbrev 4:3-6: „Thi dette er Guds vilje, at I helliggøres, så I afholder jer fra utugt, . . . at ingen foruretter og udbytter sin broder i nogen sag.“

Hvordan kan utugt siges at være en overtrædelse af et af Guds „Adgang forbudt“-skilte? Jo, enhver kristens legeme tilhører som følge af hans indvielse Jehova Gud, og ved at bedrive utugt synder den kristne mod sit eget legeme. (1 Kor. 6:18) Derfor krænker den som bedriver utugt faktisk Guds ejendom.

Budet om ikke at ’forurette og udbytte sin broder i nogen sag’ er også i høj grad et „Adgang forbudt“-skilt. Det forbyder en at tage sig friheder over for en andens ægtefælle. I dag er det nogle steder en almindelig skik at gå med vielsesring. En vielsesring som bæres af en mand eller en kvinde kan også siges at være et „Adgang forbudt“-skilt. Den viser at han eller hun tilhører en anden.

Hvad kan hjælpe os til at overholde disse „Adgang forbudt“-skilte? Guds ord giver os ikke blot disse „skilte“ men yder os også hjælp til at overholde dem. En sådan hjælp er den frygt for Jehova Gud som Bibelen indprenter os. Vi gør vel i at frygte Gud, for „vor Gud er en fortærende ild“. Og hvis vi nærer en sådan frygt vil den have en gavnlig indvirkning på os, for vi læser også: „[Jehovas] frygt er had til det onde.“ At gøre indgreb i andres rettigheder er også ondt. Hvis vi hader denne form for ondskab vil vi ikke gøre os skyldige i nogen overtrædelse. — Hebr. 12:29; Ordsp. 8:13.

Endnu en stor hjælp er den såkaldte „gyldne regel“ som Jesus gav: „Gør mod andre mennesker sådan, som I vil, at de skal gøre mod jer!“ Vi ønsker at andre skal respektere vore rettigheder, vore ejendele, ikke sandt? Altså bør vi også respektere deres. Det gør vi ved at rette os efter „Adgang forbudt“-skiltene. — Luk. 6:31.

Hvad nu hvis andre kommer til at forurette os? Så gør vi vel i at huske at vi selv til tider begår fejl og at ’Gud har tilgivet os alle vore overtrædelser’. (Kol. 2:13) Siden Jehova Gud kærligt har tilgivet os vore overtrædelser, bør vi også være villige til at tilgive andre deres overtrædelser mod os. Det er til evig gavn for os selv at vi gør det, for Jesus Kristus sagde som en kommentar til den bøn han lærte os: „Thi tilgiver I menneskene deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer; men tilgiver I ikke menneskene deres overtrædelser, vil jeres Fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.“ — Matt. 6:12-15.