Vil menneskerettighederne nogen sinde blive sikret?
OVERVEJ et øjeblik følgende bud:
„Du må ikke myrde.“
„Du må ikke stjæle!“
„Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste!“
„En og samme ret skal gælde for eder, for den fremmede såvel som for den indfødte.“
Dette er uddrag af en lovsamling som blev nedskrevet for cirka 3500 år siden og som var gældende for et folk i over 1500 år. Kilden til denne lovsamling forstod sig i høj grad på menneskerettigheder. De nævnte bud minder os om nogle af principperne i „Verdenserklæring om menneskerettigheder“, for eksempel artikel 3, hvori det hedder at enhver har ret til „liv, frihed og personlig sikkerhed“, eller artikel 7, der siger at alle er „lige for loven“. Dengang denne gamle lov var i kraft gjorde den meget til at sikre „liv, frihed og personlig sikkerhed“ for de mennesker der levede på den tid. — 2 Mos. 20:13, 15, 16 (vers 13 efter NW); 3 Mos. 24:22.
De ovenfor nævnte bud er citeret fra den lov som Israels folk fik på Moses’ tid. Andre folk havde naturligvis også deres lovsamlinger. Der var imidlertid noget som adskilte Moseloven fra enhver anden lov der fandtes dengang. Rent bortset fra at den moral og de forholdsregler den påbød var af højere standard, stammede denne lov ikke fra noget menneske. Moses tilkendegav at den var af overmenneskelig oprindelse da han sagde til israelitterne: „Du adlyder [Jehova] din Guds røst og holder hans bud og anordninger, der er optegnet i denne lovbog.“ — 5 Mos. 30:10.
Dette viser os at der findes en magt som står over mennesker og som er interesseret i det vi i dag kalder menneskerettigheder. Denne magt eller kraft er menneskets Skaber, Jehova Gud. Han har lovet at alle menneskets rettigheder snart vil blive håndhævet, til bedste for alle som lever.
Skaberens syn på menneskerettigheder
Beretningen om Guds handlinger med menneskeheden findes i Bibelen. Dér forekommer det moderne udtryk „menneskerettigheder“ ikke direkte, men det der er ideen bag vore dages „menneskerettigheder“ nævnes ofte i Bibelen.
Lige fra begyndelsen velsignede Jehova Gud mennesket med „liv, frihed og personlig sikkerhed“. Han skabte de to første mennesker, Adam og Eva, fuldkomne. Det betød at de overhovedet ikke behøvede at dø — i sandhed et mål af liv som ingen nutidig regering kan give.
De havde frihed i den forstand at de havde deres frie vilje, og desuden havde de adgang til hele jorden. En af de rettigheder Gud tilbød dem, var at de kunne ’blive frugtbare og mangfoldige og opfylde jorden og gøre sig til herre over den’.
De havde også sikkerhed, deri indbefattet økonomisk sikkerhed. Der var overhovedet intet der truede deres velfærd. Selv dyrene havde de fred med, eftersom der var sagt til dem: „Hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!“ — 1 Mos. 1:28.
Gud var selv den myndighed der ville sikre dem disse goder. Men Adam og Eva måtte anerkende denne myndighed. Hvis de underlagde sig en anden myndighed ville disse goder ikke mere være dem sikret. Jehova lagde kun én begrænsning på det første menneskepars frihed. Han sagde: „Af alle træer i haven har du lov at spise, kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!“ — 1 Mos. 2:16, 17.
Nogle vil måske indvende at Gud her fratog Adam noget af hans frihed. Men et menneskes rettigheder eller friheder kan aldrig være ubetingede. Ligesom Adams fortsatte eksistens var betinget af at han spiste, drak og sov, således var den også betinget af at han viste lydighed mod den eneste myndighed som kunne sikre hans lykke.
Menneskeheden afskæres fra Guds velsignelse
Adam og Eva bevarede ikke dette begunstigede forhold. En usynlig åndeskabning der senere blev kendt som Satan, stillede Eva over for en fristelse. Ved den lejlighed dukkede den første selviske tanke op, og selviskhed har præget menneskeheden lige siden.
Eva, der lod sig lede af Satans falske ræsonnementer, „blev nu var, at træet [til kundskab om godt og ondt] var godt at spise af, en lyst for øjnene og godt at få forstand af; og hun tog af dets frugt og spiste“. (1 Mos. 3:6) Så vragede Eva, og senere Adam, den eneste myndighed der kunne sikre deres lykke. De fulgte et besnærende forslag fra en som ikke havde deres sande interesser på sinde.
Resultatet var katastrofalt, som Jesus Kristus senere viste. Han sagde med tanke på Satan: „Han var en manddraber da han begyndte.“ (Joh. 8:44) Adam og Eva døde ganske vist som følge af deres synd. Men det var Satan der havde forårsaget deres død, ja man kunne lige så godt sige at han myrdede dem. Han blev årsag til at de mistede det liv de var blevet velsignet med. Jesus sagde også: „Enhver som øver synden, er syndens træl.“ (Joh. 8:34) Altså mistede de samtidig deres frihed. De var nu trælle under synden, og under en myndighed der ville undertrykke dem, nemlig Satan, hvilket vil sige at de også havde mistet deres sikkerhed. Deres ældste søn, Kain, dræbte sin broder Abel, og deres øvrige efterkommere kom til at erfare en mere og mere usikker tilværelse.
Det vi ser ske i dag er faktisk blot resultatet af hvad Adam og Eva gjorde dengang. Mennesket er stadig ikke vendt tilbage til det herredømme der alene kan sikre dets lykke og skænke det de goder som i dag kaldes menneskerettigheder. Før det sker, vil mennesket ikke komme til at nyde disse rettigheder.
Menneskerettighederne vil blive sikret
Er der udsigt til noget bedre i fremtiden? Ja, det er der, for Skaberen nærer dyb og varig interesse for menneskeheden. Jehova Gud har sat en grænse for hvor længe mennesker får lov til at herske over jorden. Han har udnævnt en konge som vil sørge for at mennesket atter får alle de rettigheder, eller velsignelser, som det havde engang.
Bibelen henviser til denne ændring af herredømmet. Vi læser i Esajas 32:1: „Se, en konge skal herske med retfærd, fyrster styre med ret.“ Kongen her er Jesus Kristus, og de omtalte fyrster vil sikre at ret og retfærdighed bliver indført overalt på jorden når Guds tid dertil er inde.
Ifølge Bibelen vil denne myndighed om kort tid fjerne alle de regeringsformer der findes i dag; derefter begynder en ny tid hvor alt vil blive som Gud ønsker det. Den tid har kristne bedt om i århundreder når de har sagt „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske.“ Når den bøn bliver opfyldt vil menneskerettighederne blive overholdt i en udstrækning man aldrig før har set det på jorden. — Matt. 6:9, 10.
Til den tid vil mennesket opnå „ret til liv“ på en måde man næppe kan forestille sig nu. Jesus sagde: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Joh. 3:16) Selv den mest glødende menneskeretsforkæmper vil ikke kunne sikre menneskene evigt liv. Men det kan og vil Gud, og hvordan dette liv bliver, kan man få et indblik i ved at læse Åbenbaringen 21:4, hvor der siges: „Han vil tørre hver tåre af [menneskenes] øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“
Aldrig mere vil et land få lov til at tortere, myrde eller undertrykke sine borgere. Den guddommelige myndighed har magt til at forhindre ethvert misbrug, og til at skabe tryghed for alle mennesker. „Da dømmer han mange folkeslag imellem, skifter ret mellem talrige, fjerne folk; deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer. Da sidder hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen skræmmer dem, så sandt Hærskarers [Jehovas] mund har talet.“ — Mika 4:3, 4.
Hvad med religionsfrihed?
Måske spørger du: ’Hvordan så med religionsfriheden? Og hvordan får vi et moralsk stabilt samfund hvor hver enkelt borger respekterer sin næstes rettigheder?’ Disse to spørgsmål hænger nøje sammen.
Der vil blive religionsfrihed i den forstand at alle frit kan tilbede den eneste sande Gud uden andres indblanding. Men Kristus Jesus vil ikke tillade enhver religionsform. Overvej dette: I Indien havde gudinden Kalis tilhængere, de såkaldte thag’ere, engang den skik at kvæle mennesker og bringe dem som ofre til deres herskerinde. Det troede de oprigtigt at hun forlangte. Var det forkert at blande sig i thag’ernes religionsfrihed og forbyde denne skik? Naturligvis ikke.
Men historien kan opvise mange andre frastødende religiøse handlinger. Burde religiøse fanatikere have lov til at krænke andres rettigheder ved at udsætte dem for tortur under inkvisitioner, eller ved at dræbe dem i krige eller korstog? Eller ved at lære dem religiøse løgne? Nej. Sagen er at sand religion er lige så nødvendig som det at kunne spise og trække vejret; men falsk religion skader mennesket lige så meget som hvis det spiste gift eller indåndede dræbende luftarter. Derfor må mennesket ikke alene have kundskab om hvad Gud siger er sand religion, men også frihed til at dyrke denne religion.
Og det er netop hvad mennesket vil få. Guds søn, Jesus Kristus, vil sørge for at alle får hjælp til at stifte bekendtskab med den sande gudsdyrkelse og til at praktisere den. Virkningen af dette bliver et moralsk stabilt samfund hvor menneskerettighederne virkelig kan tilgodeses. Som Bibelen lover: „Der gøres ej ondt og voldes ej mén i hele mit hellige bjergland; thi landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund.“ — Es. 11:9.
Forekommer disse fremtidsudsigter dig realistiske? Eller mener du at det er mere realistisk at regne med at de styrende i den nuværende tingenes ordning nok skal sikre dig dine menneskerettigheder? Hvorfor ikke kontakte udgiverne af dette tidsskrift og lære mere om hvordan Kristus Jesus vil sikre menneskerettighederne, og hvordan du kan vise, allerede nu, at du ønsker at høre med til det samfund der kommer til at nyde disse goder?
[Tekstcitat på side 14]
Jehova Gud har sat en grænse for hvor længe mennesker får lov til at herske over jorden
[Illustration på side 13]
Fra begyndelsen nød menneskene fuldstændig sikkerhed. Selv med dyrene havde de fred.