Når der er problemer med børnene

Hvad kan forældre gøre når de bliver mismodige fordi deres børn viser en oprørsk indstilling? I denne situation vil det også bringe opmuntring og håb at se hen til Jehova efter vejledning. Guds ord fortæller at en dårlig omgangskreds er en af de største årsager til en uret adfærd. Bibelen opfordrer forældre som ønsker at modvirke dårlig indflydelse, til ikke bare at sige til børnene: „Sådan og sådan skal det være,“ men også tilbringe tid sammen med dem, tale med dem om Jehova Gud og hans retfærdige krav. Gør De det? — 1 Kor. 15:33; 5 Mos. 6:1, 4-9.

Det kræver en virkelig indsats. Det drejer sig ikke bare om at sige „Du skal!“ eller „Du må ikke!“ Det er godt at tænke på i forvejen hvad man vil sige til dem, og hvordan man vil sige det. Kommunikationen i familien bliver bedre når forældrene lytter positivt til deres børns udtalelser i stedet for straks at kritisere. Det giver som regel en bedre atmosfære i hjemmet.

Men selv om et barn, på trods af ens anstrengelser, følger en uret handlemåde, må man ikke miste modet. Husk på Bibelens beretning om den fortabte søn, som vendte angrende tilbage efter at han midlertidigt havde afvist sin faders vejledning. Noget lignende er sket mange gange. — Luk. 15:11-32.

Uanset hvilket problem man står over for, må man aldrig glemme at bede Jehova Gud om vejledning og hjælp. For Bibelens ord er sandt: ’Han sørger for dig, den retfærdige lader han ikke i evighed rokkes.’ — Sl. 55:23.

’Følg ikke mængden i hvad der er ondt’

PROTESTOPTOG og massedemonstrationer hører til dagens orden, ikke mindst i den såkaldt kristne del af verden. Mange borgere som ikke plejer at råbe op og gøre sig bemærket, går med, og selv præster tager aktivt del i gennemførelsen af sådanne protestformer, hvor det er mængden, det store antal, der bruges som pressionsmiddel.

Det skal ikke bestrides at der er megen uretfærdighed til, og uden tvivl er en stor procentdel af disse masseaktioner udtryk for en harme der i mange tilfælde er velbegrundet. Ofte føler demonstranterne at det er den eneste måde de kan blive hørt på.

Men er det klogt at deltage i sådanne offentlige demonstrationer? Mange er begyndt fredeligt nok, men er endt i vold og optøjer. Hvorfor?

Der sker en slags „massesuggestion“; den enkelte får en følelse af anonymitet i mængden og føler sig derfor fri til at handle på en måde som han eller hun ellers aldrig ville gøre. Imidlertid må enhver der deltager i massedemonstrationer bære sin del af ansvaret for hvad demonstranterne som gruppe eller som enkeltpersoner gør.

Embedsmænd og dommere har til tider ladet sig presse af frygt for mængden til at gå imod loven og deres egen samvittighed. For at hindre dette i at ske i det gamle Israel sagde Guds lov, som vi i dag kan læse i Bibelen: „Du må ikke følge mængden i, hvad der er ondt, eller i dit vidnesbyrd for retten tage hensyn til mængden, så du bøjer retten.“ — 2 Mos. 23:2.

Dette påbud var især rettet til dommere og vidner i retssager, der kunne lade sig påvirke af mængden til at fælde en uretfærdig dom eller vidne falsk. Påbudet var også vendt mod dem der ville