Kapitel 17
Hvad mener du om musik og dans?
1-3. (a) Vis at Skaberen har sørget for at der er musik i vore omgivelser. (b) Giv eksempler på positiv omtale af dans i Bibelen.
SKABEREN har sørget for at der er musik i vore omgivelser. Der er ikke bare fuglene som lader deres klare triller høre, men også bækkene der klukker, vinden der hvisker i trætoppene, græshopperne der synger, frøerne der kvækker og alle de andre dyr der på en eller anden måde lader deres stemme høre — alt dette er en form for musik. Derfor er det ikke overraskende at man allerede i menneskets tidligste historie begyndte at bygge musikinstrumenter.
2 Også dansen har en lang historie bag sig. I Israel anførte Moses’ søster Mirjam kvinderne „med pauker og danse“. Og efter at David ved Guds hjælp havde vundet en sejr over de fordærvede fjender „gik kvinderne fra alle Israels byer Saul i møde med sang og dans“. At Jesus Kristus ikke misbilligede dans, ses for eksempel af lignelsen om den fortabte søn, hvor han nævner dans i forbindelse med en festlighed der var helt på sin plads. Jesus fortæller at der var „musik og dans“ da den fortabte søn vendte tilbage. Bibelen viser også at man undertiden dansede alene; til tider dansede mænd i grupper for sig og kvinder i grupper for sig. — 2 Mosebog 15:20; 1 Samuel 18:6; Lukas 15:25.
3 Betyder det at al musik og dans uden undtagelse er af det gode? Eller må man være forsigtig med hvilken musik man lytter til og hvilke danse man deltager i? Hvad kan hjælpe dig til at træffe den rette afgørelse? Og hvor meget betyder det egentlig?
Dans
4-6. (a) Af hvilke grunde kunne kristne have indvendinger imod visse danse? (Kolossenserne 3:5, 6) (b) Hvorfor har man sammenlignet visse moderne danse med gamle frugtbarhedsdanse?
4 Dansemusikken spænder over meget, lige fra de yndefulde valse til de livlige polkaer. Der er latinamerikanske danse som samba, rumba, bossanova, tango og cha-cha-cha, hvoraf flere har rødder tilbage til Afrika. Så er der de forskellige danse til rockmusik, og flere endnu nyere danse. Er der grund til at indvende noget mod nogen af disse danse?
5 Ja, det er der hvis dansene er med til at vække det kønslige begær og frister deltagerne til kønslig umoralitet. Den slags danse kunne skaffe dig mange problemer.
6 De gamle frugtbarhedsdanse havde det direkte formål at vække det kønslige begær, og noget af det der er fremme i dag minder faktisk om disse frugtbarhedsdanse. For nogle år siden skrev bladet Time:
„I begyndelsen var twist en ret uskyldig dans . . . Men de unge i [en bestemt natklub i New York] har genoplivet twisten og gjort den til en slags parodi på et eller andet fortidigt pubertetsritual fra et fjernt folkeslag.“
7-10. (a) Hvis man deltager i sådanne former for dans, af hvilke grunde kunne andre så føle sig tiltrukket af én? Kunne du tænke dig at virke tiltrækkende på det andet køn på dette grundlag? (b) Hvorfor må man endda være forsigtig i forbindelse med den mere traditionelle selskabsdans?
7 I de senere år er der opstået mange variationer af twist. De dansende rører ikke hinanden, men vrider deres hofter og skuldre på en måde der antyder seksuelle handlinger. At se en anden udføre disse vridninger kan let kalde på lidenskaberne hos et ungt menneske. Det kan for eksempel godt være at en pige ikke tænker over virkningen, men bare lader sig rive med af bevægelserne i dansen. Men hun bør ikke ignorere den virkning det kan have på dem der ser på hende, og hvad de må tro om hende. Dette fremgår af et brev der stod at læse i New York Times Magazine: „Lad os håbe at de twist-dansendes unge (og mindre unge) legemer ikke taler sandt og at deres tanker ikke svarer til den måde deres bryst- og bækkenpartier opfører sig på.“
8 Selv om dit motiv ikke er forkert, gør du alligevel klogt i at tænke over hvilken tiltrækning det vil øve på andre unge hvis du er med i den slags danse. Vil de føle sig tiltrukket af dig fordi du virker pirrende på deres lyster, sådan som det kan virke pirrende når en person i stramtsiddende tøj vugger i hofterne og foretager forskellige andre erotiske bevægelser? Har du lyst til at tiltrække andre udelukkende på dette grundlag? Foretrækker du ikke de mennesker der kan lide dig for det du er og det du mener er vigtigt i livet, dem som kan lide at tale med dig? Er du mest interesseret i dem der kan lide at gøre noget for dig — eller i dem der er mest optaget af hvad du kan give dem?
9 Selv de mere traditionelle selskabsdanse, hvor der lægges mest vægt på selve trinnene og på yndefulde bevægelser, og hvor de to holder om hinanden, kan til tider virke seksuelt æggende, fordi deltagerne danser så tæt sammen. De der deltager i selskabsdans bør derfor vise hensyn og tænke på den mulighed at partneren kunne føle sig ægget på en uret måde, skønt de måske ikke selv føler at de danser tæt nok til at det giver dem nogen sanselig lystfølelse.
10 Om de fleste danse gælder det at de ikke kan stemples som ubetinget „i orden“ eller ubetinget „forkerte“. Mange af dem kan udføres på en sømmelig måde, men også på en usømmelig måde der strider mod Guds ords vejledning om at vor adfærd bør være ren og sund.
Musik
11, 12. Hvilken magt ligger der i musikken? Giv nogle eksempler.
11 Ligesom i forbindelse med dans, er det også nødvendigt at vise omhu og omtanke når man vælger hvilken musik man vil høre. Hvorfor det? Fordi musikken har en vis magt. Og som enhver anden magt kan den både være til gavn og til skade.
12 Hvorfra stammer musikkens magt? Fra dens evne til at indgive tilhørerne en særlig følelse eller stemning. Musik kan virke afslappende og beroligende, eller forfriskende og oplivende. Næsten rent fysisk kan man „føle“ forskellen mellem en energisk march og en stille serenade. Musik kan fremkalde enhver menneskelig følelse — kærlighed, ømhed, ærbødighed, sørgmodighed, vrede, had og lidenskab. Til alle tider har der været mennesker som kendte musikkens magt og benyttede den til at påvirke folk på forskellige måder. For eksempel siges det ofte at den franske revolutions succes for en del skyldtes nationalsangen Marseillaisen. Mange skoler og klubber har også deres egne „kampsange“ der synges ved sportskonkurrencer.
13-16. (a) Hvordan kan rådet i Ordsprogene 4:23 gælde i forbindelse med ens valg af musik? (b) Hvordan kan musik virke som en „katalysator“, og hvordan kan det undertiden føre til varig skade?
13 I Bibelen er hjertet nært forbundet med følelser og motiver, og Guds ord giver derfor dette råd: „Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.“ (Ordsprogene 4:23) Da musikken unægtelig har magt over følelserne, må vi, for at vogte vort hjerte, være omhyggelige med hvilken musik vi vælger.
14 Den stemning musikken kan sætte én i, er naturligvis kun midlertidig. Men i mange tilfælde er den langvarig nok til at give et tydeligt skub i en bestemt retning, eller til at mindske modstandskraften mod et eller andet tiltrækkende eller fristende. Hvis du har haft kemi i skolen har du sikkert lært om „katalysatorer“. Du har hørt at visse stoffer kun kan bringes til at indgå kemisk forbindelse med andre hvis et helt tredje stof medvirker og på en måde fører de kemiske stoffer sammen. Denne „igangsætter“ kaldes en „katalysator“. Vi har alle visse svagheder og urette tilbøjeligheder, og derfor føler vi os undertiden fristet til at gøre noget som er forkert. Sæt nu at der opstår en situation hvor du tilskyndes til at begå en uret handling. Så kan musikken blive den „katalysator“ der får det urette ønske og omstændighederne til at gå i forbindelse med hinanden — med et resultat du bittert vil fortryde. Et kvindeligt medlem af en kommission der undersøgte pornografiens virkninger, har på grundlag af sine undersøgelser sagt:
15 „Musik kan, ved at spille på pigernes følelser sådan at kærlighed og ømhed vækkes, ofte virke som en katalysator for kærlighed, og derved som en ansporing til seksuel ophidselse hos den halvvoksne pige. . . . Det er musikken der fremkalder denne følelse.“
16 Ja, selv om den impuls musikken giver, kun er midlertidig, er den måske alt hvad der skal til for at føre én ind på en kurs som man kommer til at følge i lang tid, eller den fremkalder handlinger der får konsekvenser længe efter. Det er derfor nok umagen værd at vælge med omtanke når det gælder musik.
Hvordan kan afgørelserne træffes?
17, 18. Hvordan kan man, ved at lytte til et stykke musik, afgøre om det har en god eller en dårlig indvirkning på én?
17 Ingen kan skrive en liste der nøjagtigt fortæller hvilken musik der er gavnlig og hvilken der er skadelig. Det skyldes at så godt som ingen former for musik kan stemples som „helt igennem gode“ eller „helt igennem slette“. Med sit sind og hjerte må man skelne og afgøre hvilken værdi de forskellige musikformer har, idet man lader sig lede af principper som dem vi allerede har omtalt. Det valg man træffer fortæller andre noget om hvilket menneske man er.
18 „Prøver ej øret ord, og smager ej ganen maden?“ spurgte Job for længe siden. (Job 12:11) Sådan kan øret også „prøve“ musik. Selv når der ikke er tekst til musikken kan man i mange tilfælde mærke hvilken følelse eller stemning et musikstykke har til hensigt at fremkalde, og hvilken adfærd det indbyder til. Det var tilfældet da Moses steg ned fra Sinaj bjerg og hørte musik idet han nærmede sig israelitternes lejr. Han sagde til Josua: „Det er ikke lyden af sang om mægtig dåd [sejrssang], og det er ikke lyden af sang om nederlag [klagesang]; det er lyden af anden sang jeg hører.“ Sangen var et udtryk for tøjlesløs umoralitet og afgudsdyrkelse. — 2 Mosebog 32:15-19, 25, NW.
19-22. (a) Hvad må de der holder af klassisk musik være på vagt over for? (b) Hvad må man være opmærksom på i forbindelse med jazz og rock- og beatmusik?
19 Lad os betragte nogle nyere eksempler. I almindelighed har klassisk musik et ophøjet, ja somme tider næsten majestætisk, præg. Meget musik kan derfor have en god indvirkning på tankerne, men der er også noget som beskriver smudsige handlinger eller selviske egenskaber, eller oven i købet forherliger den slags. Det er værd at huske at mange berømte komponister af klassisk musik førte et umoralsk eller ligefrem tøjlesløst liv. Og selv om de som oftest skrev for et publikum der måtte formodes at sætte pris på livets højere værdier, må deres forkvaklede livssyn og følelsesliv uvægerlig have påvirket deres musik i nogen grad, hvad enten de har givet udtryk for det i ord eller i toner alene. Hvis vi vil vogte vort sinds og hjertes sundhed, må selv visse former for „seriøs“ musik altså tages med forbehold.
20 Hvis vi fra den klassiske musik bevæger os hen imod det musikalske spektrums modsatte ende, finder vi den stærkt synkoperede musik, jazz og rock og beat. Selv i disse genrer findes der melodiøs musik som ikke går til yderligheder. Men noget af det er ubehersket og vildt. Inden for jazz og rockmusik skelner musikerne selv mellem en blid og afdæmpet spillestil, der kaldes „soft“, og mere hidsige og pågående former, der kaldes „hot“ eller „hard“. Ens øre, ja ens sind og hjerte, skulle være i stand til at fortælle én hvilken form for adfærd musikken virker fremmende på. Teksten eller „tonen“ i bestemte former for musik er nogle gange så tydelig at folk uden videre forbinder dem med visse former for adfærd eller visse typer mennesker. Bibelen taler for eksempel om sang ’ved drikkelag’, og om en skøge der synger på gaderne. (Salme 69:13; Esajas 23:15, 16) Hvordan forholder det sig i dag?
21 Hvis man for eksempel læser i avisen om en koncert eller en musikfestival hvor folk har råbt og skreget, hvor piger er besvimet, hvor der er blevet brugt narkotika og politiet er blevet tilkaldt for at hindre at salen blev totalt raseret — hvilken form for musik formoder man da at forestillingen har budt på? Hvis man hører at en ung, populær sanger eller musiker dør efter en overdosis af euforiserende stoffer — hvilken slags musik vil man da formode at han eller hun har specialiseret sig i?
22 Som du sikkert ved, drages mange unge mod rock- og beatmusikken fordi de mener at teksterne beskriver realiteterne og problemerne i verden omkring dem. Denne form for musik søger, måske mere end nogen anden form for populær musik, at overbringe et budskab — om problemerne i forbindelse med at blive voksen, om generationskløften, om narkotika, sex, borgerrettigheder, splid, fattigdom, krig og meget mere. Den prøver at give udtryk for mange unges utilfredshed med sociale uretfærdigheder og for deres tanker om en bedre verden. Men hvilken virkning har det haft? Hvad har denne musik gjort for flertallet af de unge? Hvilke reelle løsninger har dens filosofier givet dem? Hvis denne musik har til hensigt at drage realiteterne frem, hvordan kan det da være at så meget af den drejer sig om euforiserende stoffer og visse af teksterne ligefrem kun kan forstås af dem der tager stoffer? Det er godt at overveje sådanne spørgsmål.
23-25. (a) Hvad kan vi, i forbindelse med musik, lære af vejledningen i Prædikeren 7:5? (b) Hvem bør vi tage hensyn til i vort valg af musik og dans? Hvorfor? (1 Korinter 10:31-33; Filipperne 1:9, 10) (c) Hvorfor er vort valg af musik og dans derfor ikke noget vi kan tage let på?
23 Valget af musik er altså ikke noget man kan tage let på. Man kan lade andre træffe afgørelsen for sig ved simpelt hen at følge med strømmen og vælge det der er populært og som appellerer til masserne. Eller man kan anvende sin egen dømmekraft og med omhu træffe sit valg, idet man lader sig lede af Guds ords uforanderlige og uovertrufne visdom. Prædikeren 7:5 siger: „Bedre at høre på vismands skænd end at høre på tåbers sang.“ Når Bibelen taler om „tåber“ tænkes der ikke på mennesker som er langsomme til at opfatte, men på dem som i moralsk forstand er tåber og følger en vej der ikke kan undgå at bringe vanskeligheder i fremtiden.
24 Du synes måske at du godt kan høre på musik der har tekster som strider imod det der er sandt og rigtigt eller har et sanseligt og ubehersket præg, uden at blive påvirket af det. Og måske har du den samme mening om visse danse som du godt kan lide. Men hvilken påvirkning øver du på andre? Har du samme indstilling som apostelen Paulus, der sagde at han endda ville give afkald på at spise kød — noget som i sig selv ikke er forkert — hvis han derved kunne undgå at volde anstød? Hvilken gruppe mennesker identificeres du med af den musik du vælger?
25 Ja, dit valg i forbindelse med musik og dans er med til at vise om du kun er interesseret i at more dig og blot „nyde livet“ nu, eller om du ønsker et evigt liv i Guds gunst.
[Illustration på side 124]
Dansen har en lang historie bag sig