Hvordan skal man læse Bibelen?
AT læse skulle være det samme som at tænke, i særdeleshed når det er Bibelen man læser. Imidlertid er der mange der læser afsnit af Bibelen både en, to og tre gange uden at forstå hvad det drejer sig om, ja endog uden at prøve på at forstå det. Hvordan får man størst udbytte af at læse Bibelen?
Der er visse krav der må opfyldes hvis man skal få noget ud af sin bibellæsning. For det første må man have den rigtige indstilling til det man læser. Denne indstilling kan sammenlignes med den tillidsfuldhed hvormed et barn lytter til sin fader; for er det ikke ens himmelske Fader man søger at blive vejledt og undervist af? Man skal altså være ydmyg og lærvillig, frigjort for enhver forudfattet mening, så man kan modtage undervisning fra Gud. Bøn til Gud, idet man beder om visdom og forståelse, er også af betydning og viser at man anerkender det læste som „Guds ord, hvad det i sandhed er“. — 1 Tess. 2:13.
Man må også tage sin fysiske tilstand i betragtning. Det er vanskeligt for hjernen at fungere rigtigt hvis maven er fyldt. Er man meget træt vil det være bedre at hvile sig et øjeblik først eller helt udsætte læsningen til et mere belejligt tidspunkt. Der bør være nogenlunde ro omkring en, god belysning og ventilation.
Hvornår er det bedst at læse Bibelen? Prøv at læse i den hver dag. Sæt et kvarter, eller endnu bedre en halv time, til side hver dag. Nogle finder tiden før morgenmaden egnet; andre synes at hviletiden midt på dagen er ideel; og andre igen synes bedst om at læse i Bibelen lige før de går til ro om aftenen.
Hvor skal man begynde at læse? Hvis man aldrig har læst Bibelen igennem, vil det være godt at gøre det, så man får et overblik over dens indhold. Ja, en af de vigtigste sider ved læsningen er at man danner sig et overblik over stoffet. Dette gælder også de enkelte kapitler i Bibelen. Når man først har læst Bibelen igennem fra ende til anden, kan man gå i gang med at læse den på en anden måde. Man kan nu udvælge bestemte bøger eller kapitler som man ønsker at lære nøjere at kende. Mange bibellæsere sætter sig som mål at læse mindst ét kapitel om dagen og vælger for eksempel det kapitel hvori de finder dagens tekst. Dette har vist sig at være en udmærket fremgangsmåde, som har givet dem et langt større udbytte af deres meditation over dagens tekst.
Tænk for at forstå
Hvad vil det sige at læse? „At læse,“ siger professor William H. Armstrong i sin bog Stuedy Is Hard Work (Studium er hårdt arbejde), „er at tænke. Glem ikke det. . . . Læsning består i at sammenstille, vurdere og sammenligne de tanker man uddrager af det skrevne. Det er altså det samme som at tænke.“ Uheldigvis er det blevet sådan at „den form for læsning som de fleste mennesker giver sig af med, er intet andet end en metode til ikke at tænke“. (The Art af Thinking, af Ernest Dimmit) Ja, mange læser for IKKE AT TÆNKE! De begraver sig i populære romaner og ugebladsnoveller og erfarer en følelsesmæssig oplevelse, men denne form for læsning er ikke tænkning. Læsning er for mange blot en pænere betegnelse for at slå tiden ihjel.
Når man læser Bibelen skal man vogte sig for at sindet forbliver passivt. Anvend de principper der gælder for et udbytterigt studium. „Alt for ofte,“ siger bogen This Is the Way to Study (Sådan studerer man), „’studerer’ eller ’læser’ vi uden at sindet er indstillet rigtigt, i det forfængelige håb at indholdet af den trykte side på en eller anden måde vil efterlade et indtryk uden at vi overhovedet behøver at tænke. . . . Gennemlæsning er imidlertid ikke studium; hold op med at tro at De studerer når De ikke gør andet end at lade en strøm af indtryk passere gennem Deres hjerne. Intet af det man giver sig af med under foregivende af at lære, kunne være mere tidsspildende. . . . Bestem Dem til ikke at bruge mere end halvdelen af tiden til gennemlæsning af stoffet. Brug den anden halvdel til at gøre noget med det De har læst. Tænk på det De har læst. . . . Gør et ophold efter hver paragraf, hvert afsnit og hvert kapitel og gennemgå i tankerne indholdet af det De har læst. Hvis De har en tåget og uklar opfattelse af det, må De gennemgå stoffet igen inden De går videre.“
Når man én gang har dannet sig et overblik over Bibelens indhold, er målet for ens bibellæsning ikke længere blot at dække et vist antal sider. Nogle kan godt lide at fortælle hvor mange gange de har læst Bibelen. Det er ingen sag at læse Bibelen igennem når man hver gang går let hen over det man ikke forstår. Hvis man imidlertid ikke anvender halvdelen af tiden på at reflektere over det læste, vil udbyttet kun blive ringe. Når meditation og forståelse bliver målet i stedet for læsning af et vist antal sider er det klart at man ikke kommer så hurtigt frem. Bibelen er nemlig skrevet på en sådan måde at den ikke belønner det hastige blik med dyb og varig indsigt og forståelse.
Over for Timoteus betonede apostelen Paulus stærkt betydningen af at tænke, ja grunde. Han skrev: „Grund over disse ting.“ „Tænk til stadighed over hvad jeg siger; Herren vil virkelig give dig indsigt i alle ting.“ (1 Tim. 4:15; 2 Tim. 2:7, NW) Timoteus skulle gøre mere end blot læse Paulus’ breve; han skulle grunde over de principper de indeholdt. Principper er handleregler, og denne unge tilsynsmand måtte tænke over hvornår og hvordan han skulle gøre brug af dem. Det var nødvendigt at han havde indprentet sig dem så han kunne sige når han stod over for et problem: ’Sådan skal vi gøre. Det er dette princip vi skal følge.’ Ved at tænke og meditere ville Timoteus opnå indsigt og skelneevne. Dyb, åndelig indsigt ville han opnå, ikke ved passiv betragtning men ved at ’grunde over disse ting’.
Man må anvende det læste på sig selv samt stille spørgsmål
Hvad kan hjælpe en til at få større udbytte af ens bibellæsning? For det første må man anvende det læste på sig selv. Man må være parat til at få et dybere indblik i sin egen personlighed selv om man derved får øje på nye, mindre flatterende sider af den. Dernæst må man være parat til at revidere sin indstilling og ændre handlemåde i overensstemmelse med den forståelse man nu har fået. Når man læser, bør man derfor holde øje med principper der angår en selv og ens livsførelse. Man kan spørge sig selv: Hvilken indflydelse får det på mit liv? Vil det kræve at jeg foretager en ændring for at bringe min indstilling eller handlemåde i overensstemmelse med dette udtryk for Guds vilje? Når vi for eksempel læser Paulus’ formaning: „Alt skal I gøre uden knurren og betænkeligheder,“ vil den sande Guds tjener ransage sit hjerte for at se om han virkelig er i overensstemmelse med Guds vilje i denne henseende. — Fil. 2:14.
Den kristne vil altså under sin bibellæsning stadig være på vagt for at finde og anvende principper der kan tjene som en rettesnor for hans liv. Men ikke det alene: Under læsningen holder han også øje med skriftsteder som han kan bruge i forkyndelsen, når han drøfter forskellige bibelske spørgsmål med folk. Han noterer skriftstederne ned så han kan bruge dem i fremtiden. En forkynder opdager således at han altid henviser til Åbenbaringen 21:4 når han skal vise at den død vi har arvet fra Adam vil forsvinde; da han nu læser det femtende kapitel i det første brev til korinterne, lægger han mærke til skriftstedet: „Thi han bør være konge, ’indtil han får lagt alle fjender under sine fødder.’ Den sidste fjende, der tilintetgøres, er døden.“ Forkynderen beslutter sig nu til at bruge dette skriftsted når han skal lære andre Guds hensigter at kende. — 1 Kor. 15:25, 26.
Det er også en udmærket hjælp at stille sig selv spørgsmål som „Hvorfor forholder det sig sådan?“ eller „Hvorfor mon det skete?“ Spørgsmål sætter tankerne i sving. Efter at have læst Mattæus 4:1, 2: „Derefter blev Jesus af Ånden ført op i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet fyrretyve dage og fyrretyve nætter, led han til sidst sult,“ vil man måske spørge sig selv: „Hvorfor skulle han være der i fyrretyve dage og fyrretyve nætter?“ Man kan tænke som så at Jesus brugte tiden godt, for han mediterede over Guds ord. Men det giver ikke svar på spørgsmålet om hvorfor han skulle være der i netop det tidsrum. Ved nærmere eftertanke kommer man til at tænke på at det samme tidsrum nævnes andre steder i Bibelen og at både Moses og Elias gennemgik en lignende fasteperiode. (2 Mos. 24:18; 34:28; 5 Mos. 9:25; 1 Kong. 19:8) Nu dukker også forklarelsesscenen op, hvori Jesus viste sig sammen med Moses og Elias, og nu har meditationen givet én indsigt i spørgsmålet: Jesus drog ud i ørkenen og opholdt sig der i dette specielle tidsrum for at indrette sig efter disse forbilleder, og forklarelsesscenen krævede at han havde gjort det. Ved således at stille sig selv spørgsmål og meditere over et emne vil ens forståelse øges betydeligt.
Den profetiske betydning samt oplysninger fra bibelleksika
Under læsningen skal man holde øje med profetiernes opfyldelse, både en eventuel mindre opfyldelse og den større. Hvis man er ved at læse kapitel ni i Lukas evangeliet om Jesu forklarelse på bjerget, vil man måske spørge sig selv: „Hvilken profetisk betydning ligger der heri?“ Hvis man, efter at have tænkt lidt over det, ikke finder noget tilfredsstillende svar, kan man foretage en undersøgelse ved at slå op i nogle af Selskabets publikationer. Benyt registrene der findes bag i bøgerne. Slå op i skriftstedsregistrene under Lukas 9:29, 30 (eller de tilsvarende vers hos Mattæus og Markus), eller benyt emneregistrene og slå op under ordet „forklarelse“. Man vil nu blive henvist til steder i publikationerne der viser at forklarelsesscenen repræsenterede Jesu nærværelse i kongemagt, og at han ville udføre en gerning i lighed med Moses’ og Elias’. Man vil også få at vide at forklarelsen for Peter var en opfyldelse af Jesu løfte om at nogle af hans disciple ikke skulle smage døden før de havde set Menneskesønnen iklædt kongemagt.
Undertiden ønsker man at vide mere om skuepladsen for begivenhederne, så man bedre kan forestille sig det hele. Under læsningen af Esters bog lægger man således mærke til at handlingen for en stor del udspilles i „borgen Susan“. (Est. 1:2; 3:15) Hvor lå den? Hvordan så der ud? Ved at slå op i et bibelleksikon finder man ud af at Susan var den persiske hovedstad Susa, hvor kongepaladset lå, og at den var den kongelige vinterresidensstad. I et andet leksikon ser man et luftfotografi af ruinerne i Susa og bemærker at byen ligger ved floden Karkha i den sydvestlige del af det nuværende Iran. Navnet „Susan“ siger en meget mere nu når man læser denne beretning, hvor man så hyppigt støder på det.
Hvordan man husker det man har læst
Indholdet af visse kapitler i Bibelen taler i særdeleshed til vor fantasi og lader sig meget nemt omforme til et billede hvori vi ser hele situationen for os, hvilket er en stor støtte for hukommelsen. For de flestes vedkommende gælder det at vi tænker i ord, men ord er ikke så lette at huske som billeder. Det er måske grunden til at mange siger de kan huske en persons ansigt men ikke vedkommendes navn. Mange ord som beskriver en situation kan ofte omsættes i et enkelt billede. Man bør derfor prøve at se den scene for sig som ordene beskriver.
Lad os sige at vi er ved at læse Johannes-evangeliet det enogtyvende kapitel, der fortæller hvordan Jesus viser sig for disciplene mens de er ude at fiske, hvordan de haler et net med 153 store fisk ind, hvordan Peter springer i vandet og svømmer ind til Jesus, hvordan de holder måltid på strandbredden, og hvordan Jesus giver Peter den vigtige formaning om at undervise andre. Vi kan nu se scenen for os: Disciplene, som ikke har haft noget held med deres fiskeri, befinder sig i båden på søen. Inde på bredden står Jesus som siger til dem at de skal kaste nettet ud på den anden side. Vi ser det store net fyldt med fisk og skumsprøjtet da Peter springer i vandet og med kraftige tag svømmer ind for at møde Jesus, og vi ser kulilden på bredden, fiskene og brødet, mens de spiser. Da Jesus siger til Peter: „Vogt mine lam!“ kan vi i tankerne se Jesus pege på en lille flok lam. Disse billeder vil være en god hjælp for os til at huske indholdet af dette kapitel i Johannes-evangeliet.
En anden metode, der meget ligner den foregående, består i at kondensere eller sammentrænge stoffet i nogle få korte sætninger der tilsammen kan genkalde hele situationen i ens erindring. Det er forbavsende hvor mange oplysninger en sådan kort disposition kan rumme. Lad os atter tage det enogtyvende kapitel i Johannes-evangeliet som eksempel og lave en kort disposition over indholdet.
Jesu åbenbarelse ved bredden af Tiberias-søen
A. Den mirakuløse fiskefangst
B. Peter får bud om at vogte hjorden
C. Johannes skal blive i live indtil Jesu komme
For fuldstændig at beherske stoffet i et kapitel må man i tankerne opsummere indholdet før man fortsætter til det næste. Dernæst kan man nedskrive en kort disposition over indholdet af kapitlet. Se nu nøje på notaterne. Læg dem så bort og prøv om du kan se dem for dig. De skulle nu minde dig om det du læste i kapitlet.
Der er således meget man kan gøre for at få udbytte af sin bibellæsning. Læs for at forstå indholdet. Få et overblik over det. Slå eventuelt op i bibelleksika for at få yderligere oplysninger om lokale forhold. Tænk på den profetiske betydning af det læste. Uddrag principper der kan tjene som en rettesnor for dig i dit daglige liv og noter dig de skriftsteder du kan bruge i forkyndelsen. Stil dig selv spørgsmål under læsningen og find svaret ved at tænke på beslægtede emner. Hvis der er noget du ikke forstår, må du ikke springe det over som om det ingen betydning har. Gud har ikke ladet noget nedskrive i Bibelen som kan undværes. Alt hvad der er nedskrevet er skrevet til vor belæring, som en hjælp til os til at træffe beslutninger og leve i overensstemmelse med Guds vilje. Vis respekt for Gud ved ikke at springe over noget du ikke forstår. Undersøg spørgsmålene ved at slå op i registrene i Vagttårnets publikationer. Tag dig tid til at læse Bibelen og forstå den.