Hvordan er dit hjerte?
„Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.“ — Ordsp. 4:23.
1. Hvilken viden har man om menneskehjertets imponerende ydeevne?
ET MENNESKES hjerte er omtrent på størrelse med en knyttet hånd. Alligevel er det et virkeligt kraftcenter. Med få minutters mellemrum sender hjertet de fem til seks liter blod i legemet rundt i de cirka 96.000 kilometer arterier, vener og kapillærer for at bade hver eneste af legemets mange billioner celler med denne kostelige livsstrøm. Endnu før fødselen er man fuldstændig afhængig af dette genialt udtænkte organs uophørlige banken dag og nat. Hvis hjertet holder op med at slå i mere end nogle få minutter begynder legemets celler at dø, idet de skrøbelige hjerneceller, af mangel på den vigtige ilt og anden næring som blodet forsyner hjernen med, er de første der ødelægges, hvorefter døden hurtigt indtræder.
2, 3. (a) Hvad er, trods de lægevidenskabelige fremskridt, stadig den største dødsårsag? (b) Hvad kan man gøre for rent fysisk at beskytte hjertet?
2 For at hjertet kan udføre dette store arbejde i de cirka halvfjerds år som er den gennemsnitlige levealder, må det nødvendigvis være robust. Det er det også, men det påvirkes i høj grad af den måde man lever og tænker på. Det pres man lever under i dag er en meget hård belastning for hjertet. Noget kan gå galt med hjertet, og til trods for de fremskridt lægevidenskaben har gjort, og som har ført til hjertetransplantationer, mekaniske hjerter og andre tekniske opfindelser inden for hjertekarterapien, er det stadig forholdsvis lidt lægerne kan gøre hvis hjertet begynder at svigte. Hjertesygdommene er stadig langt den største dødsårsag.
3 Lægerne siger imidlertid at man kan gøre meget for at beskytte hjertet, men at man må gøre det før man begynder at få problemer med det. Umådeholdne drikke- og spisevaner, rygning, ængstelse, langvarigt stress, voldsomme følelsesudbrud, utilstrækkelig søvn og motion, har alt sammen en skadelig virkning på dette vigtige organ og kan fremskynde døden eller gøre et menneske til invalid for resten af livet. Med rette siger Bibelen: „Sagtmodigt [roligt, NW] hjerte er liv for legemet, avind er edder i benene.“ — Ordsp. 14:30; Præd. 2:23.
4. Selv om det er vigtigt at beskytte hjertet rent fysisk, hvad er så endnu vigtigere? Hvorfor?
4 Det giver stof til alvorlig eftertanke at beskæftige sig med dette lille organ som livet er så afhængigt af. Vi har kun ét hjerte. Når det holder op at slå, har døden krævet endnu et offer. Når du læser disse nøgne kendsgerninger føler du måske endog at dit eget hjerte begynder at slå lidt hurtigere og at en svag angstfornemmelse sniger sig ind over dig. Men selv om det er nødvendigt at vi beskytter hjertet rent fysisk hvis vi skal kunne nå gennemsnitslevealderen, er det endnu vigtigere at beskytte hjertet på grund af den vigtige rolle det spiller som sæde for vore motiver, ønsker og følelser, dersom vi håber at leve evigt i Guds nye orden som nu er så nær. Det er grunden til at Bibelen advarer: „Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.“ Den måde hvorpå vi åndeligt talt opdrager og beskytter vort hjerte, og den måde hvorpå vort hjerte tilskynder os til handling, vil være afgørende for den beslutning som Jehova, der „vejer hjerter“, træffer med hensyn til om vi skal leve i den retfærdige nye tingenes ordning som han vil skabe, eller om vi skal ende i den evige død fordi vort hjerte åndeligt talt er holdt op at slå. — Ordsp. 4:23; 21:2; 24:12.
En grundig undersøgelse af hjertet
5. Er hjertet en del af sindet? Forklar.
5 Hvor og hvad er vort hjerte? Hvilket hjerte er der tale om? Man har et hjerte i brysthulen, det der pumper blodet rundt i hele ens legeme og sender denne livsstrøm ud til hver eneste celle. Men har man også et andet „hjerte“, et i hovedet, et symbolsk hjerte? Er det en del af ens hjerne eller er det dette abstrakte begreb i hjernen vi kalder forstanden eller sindet? Nej! Hjernen, hvor sindet har sæde, er én ting; hjertet i brysthulen, hvor evnen til at tilskynde til handling har sæde, er noget andet.
6. Hvordan bruger Bibelen ordet „hjerte“?
6 Bortset fra nogle få steder bruger Bibelen udelukkende ordet „hjerte“ om menneskets hjerte som det kraftcenter hvorfra et menneskes ønsker, følelser og hengivenhed udgår, det sted hvor dets motiver, det der tilskynder mennesket til handling, har sæde. Bibelen taler ikke om et symbolsk eller et åndeligt hjerte som en modsætning til det kødelige eller bogstavelige hjerte, lige så lidt som den taler om et symbolsk sind, og vi ønsker derfor ikke at begå den fejl udelukkende at betragte det bogstavelige hjerte som en pumpe af kød, sådan som tilhængerne af den ortodokse fysiologi gør i vor tid. De fleste psykiatere og psykologer er tilbøjelige til at tillægge sindet for stor betydning og kun regne med en ganske lille om overhovedet nogen indflydelse fra det bogstavelige hjerte; de betragter blot udtrykket „hjerte“ som en slags billedtale når det ikke bruges til at betegne det organ der pumper blodet rundt.
7, 8. (a) Beskriv samspillet mellem sind og hjerte. (b) Hvilken rolle spiller hjertet med hensyn til personligheden?
7 Alligevel er hjertet på en kompliceret måde forbundet med hjernen ved hjælp af nervesystemet, og det er rigt forsynet med sensoriske nervetråde. Det der rører sig i hjertet registreres i hjernen. Hjertets ønsker og følelser påvirker således sindet når man skal træffe beslutninger hvor motivet spiller ind. Omvendt nærer sindet hjertet med indtryk fra de impulser det får fra sanserne og med de tankeslutninger det har draget på grundlag af den kundskab det har tilegnet sig, enten i øjeblikket eller ved hjælp af hukommelsen. Der er et nært samspil mellem hjertet og sindet. Men de er to forskellige begreber der dækker hver sit område. Hjertet er en vidunderligt udtænkt muskelpumpe, men af endnu større betydning er det at vort følelsesliv og det der tilskynder os til at handle er indbygget i det. Kærlighed, had, ønsker (gode og onde), forkærlighed for et eller andet, ambitioner og frygt — ja alt hvad der driver os i forbindelse med vore følelser og ønsker, udspringer fra hjertet.
8 Bibelen skelner klart mellem sind og hjerte. Det gjorde Jesus også da han sagde at vi skulle elske Jehova med ’hele vort hjerte’ og med ’hele vort sind’. (Matt. 22:37, NW) Det vi er i hjertet afgør i høj grad hvordan vores personlighed er. Apostelen Peter taler om „hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er; dette er meget værd i Guds øjne“. — 1 Pet. 3:4.
9. Hvad mener nogle videnskabsmænd at hjertet gør, foruden at det pumper blodet rundt?
9 Lad os betragte nogle vigtige enkeltheder vedrørende det organ vi har i brysthulen, hjertet, der på hebraisk hedder lev og levavʹ og på græsk kardi’a (som vi genkender i ordet „kardiologi“). Nogle videnskabsmænd og psykiatere mener at hjertet gør meget mere end at pumpe blod. For eksempel siger neurologen og psykiateren dr. D. E. Schneider i New York at hjertet og hjernen under fosterets dannelse vokser ud fra det samme område, at hjertet delvis består af nervevæv og at det har evne til at producere og oplagre visse stærkt aktive kemiske stoffer der har en regulerende virkning på legemet, hjernen indbefattet. Han kommer til det resultat at der er „bevis for en vekselvirkning mellem sind og hjerte“. Ligesom sindet påvirker hjertet, „kan hjertet [ja, det bogstavelige hjerte i brysthulen] øve stærk indflydelse på sindet“, mener han. Visse andre forskere er nået til lignende slutninger.
10. Hvad er en sandsynlig årsag til de alvorlige psykotiske forstyrrelser som ses hos hjertetransplantationspatienter?
10 Det er værd at lægge mærke til at hjertetransplantationspatienter, der har fået de nerver som forbinder hjertet og hjernen skåret over, lider af alvorlige følelsesmæssige forstyrrelser efter operationen. Det nye hjerte kan stadig virke som en pumpe, for det har sin egen kraftforsyning og en indstillet mekanisme der uafhængigt af centralnervesystemet forsyner hjertemuskelen med impulser; men ligesom det nye hjerte kun modvilligt reagerer på påvirkning udefra, således forsyner det kun hjernen med få, om overhovedet nogen udtryk for hvad der rører sig i det. Om der med tiden vil kunne etableres en forbindelse mellem legemets og det nye hjertes nervetråde ved man ikke, men denne manglende forbindelse kan ikke udelukkes som en af de væsentligste årsager til de alvorlige mentale forstyrrelser og den desorientering som læger har bemærket hos dem der har fået en hjertetransplantation. Disse patienter er af deres donorer blevet forsynet med en pumpe til deres blod, men har de alt det der er nødvendigt for at man kan sige at de har „et hjerte“? Ét er sikkert: Ved at man har frataget dem deres bogstavelige hjerte, har man også berøvet dem det „hjerte“ med dets egenskaber og følelser som var blevet opbygget i dem i årenes løb og som bidrog til at gøre dem til den personlighed de var.
11, 12. (a) Hvordan har man set hjertetransplantationspatienter opføre sig? (b) Hvilke betydningsfulde iagttagelser har man gjort angående hjertets opbygning og funktion, ud over at det virker som en pumpe for blodet?
11 I Medical World News (23. maj 1969) kunne man i en artikel med overskriften „Hvad gør et nyt hjerte ved sindet?“ læse følgende: „På Stanford-universitetets hospital fik en femogfyrreårig mand sidste år et nyt hjerte fra en tyveårig donor, og han bekendtgjorde snart for alle sine venner at han skulle fejre sin tyveårs fødselsdag. En anden patient der havde fået en hjertetransplantation besluttede at leve op til det gode omdømme som donoren, en kendt mand på egnen, havde haft. En tredje mand udtrykte stor frygt for at blive kvindagtig efter at han havde fået en kvindes hjerte, selv om det beroligede ham noget at høre at kvinder lever længere end mænd. Ifølge psykiateren Donald T. Lunde, der er rådgiver for kirurgen Norman Shumways transplantations-team i Stanford, repræsenterer disse patienter nogle af de mindre alvorlige mentale forstyrrelser [kursiveret af os] man har bemærket i den række af 13 transplantationer som Shumway-teamet har foretaget i de sidste 16 måneder.“ Det hedder videre i artiklen: „Selv om fem af disse patienter havde overlevet indtil først i denne måned, og fire af dem befandt sig hjemme og levede et nogenlunde normalt liv, blev tre af dem der ikke overlevede, psykotiske før de døde sidste år. Og to andre er blevet psykotiske i år.“
12 Mens dr. Lunde hævder at disse mærkelige forstyrrelser i personligheden hovedsagelig skyldes stoffet prednison og den udmattende virkning en alvorlig operation har på sindet samt den lange isolation under omhyggeligt tilsyn, er det værd at bemærke at dr. Schneider, som er „psykiater og neurolog i New York og som har studeret samspillet mellem hjerte og hjerne, mener at der spiller andre faktorer ind end dem hvormed dr. Lunde forklarer de psykoser man er stødt på i de hjertetransplantationer Shumway-teamet har udført. Dr. Schneider . . . hævder at ’hjertet er andet og mere end en pumpe — det er et neuroendokrint batteri. Det har sin egen lille hjerne, nemlig nerveknuderne og et ledningsbundt af nervetråde, og de små impulser fra dette bundt kan sammen med hvert hjerteslag aflæses på et elektrokardiogram. Hertil kommer at hjertets store produktion og indhold af catecholaminer kan påvirke disse neurohormoners balance i hypothalamus’“. (Samme, side 18) Dr. Schneider havde lagt mærke til at mange patienter som ikke havde fået en hjertetransplantation, men som havde fået prednison eller været isoleret i lang tid, ikke fik psykoser.
13. (a) Hvordan kan man være levende og alligevel død i Guds øjne? (b) I hvilken anden vigtigere betydning kan man sige at livet udspringer fra hjertet?
13 Men uanset hvad lægevidenskaben finder ud af om hjertet, skelner Bibelen altså afgjort mellem sind og hjerte og viser at det er to forskellige begreber. Eftersom hjertet spiller en så vigtig rolle, er det i sandhed vigtigt at beskytte det, ikke blot ved at vise selvbeherskelse med hensyn til kosten og andre rent fysiske ting, men ved at være opmærksom på hvad der kommer ind i hjertet af indtryk fra sanserne og som følge af samspillet mellem hjerte og sind. Hvis hjertet holder op med at slå og legemet ikke får livgivende blod, dør vi, og de følelser og evner der er knyttet til hjertet og sindet dør med os. Men selv om vi er i live kan vi ikke forvente at behage livgiveren Jehova hvis der ikke udgår en stadig strøm af gode motiver, ønsker og følelser fra vort hjerte. „Den . . . som lever efter sine lyster, er levende død.“ (1 Tim. 5:6) Så forstår vi bedre udtrykket at „derfra [fra hjertet] udspringer livet.“ Det er fra hjertet tilskyndelserne til at tjene Gud kommer. „Med hjertet tror man til retfærdighed.“ (Rom. 10:10) Vi må elske Jehova med hele vort hjerte og tilbede ham „i ånd og sandhed“. (Joh. 4:24) Da Jehova skabte mennesket dannede han specielt en plads i menneskets hjerte til sig selv, noget som den enkelte naturligvis må pleje og hæge om. Det er dåren der „siger i hjertet: ’Der er ingen Gud!’“ Guds plads i hjertet kan erstattes af andre personer, ting eller begreber — hvis et menneske vælger at gøre det — men mennesket er skabt på en sådan måde at det skulle være naturligt for det af hjertet at tilbede Skaberen. — Sl. 14:1; Ordsp. 3:1-7.
14. Hvordan berøres hjertet af vore følelser, og hvilke udtryk har vi som viser dette?
14 Det er ligeledes interessant at lægge mærke til at hjertet er et af de organer der først berøres følelsesmæssigt. Hjertet hopper af glæde; en pludselig fare får hjertet til at slå hurtigt. Frygt får hjertet til at skælve. Sorg og græmmelse volder det smerte. De følelser der fylder hjertet og som spænder lige fra glædens og lykkens tinder til sorgens og smertens dybe afgrund, mærkes i hele legemet. Vi har derfor også mange ord og udtryk hvori ordet „hjerte“ forekommer, for eksempel: at være tung om hjertet, hjertesorg, hjertensgod, hårdhjertet, helhjertet, hjerteskærende, hjertelig, at tabe sit hjerte, en hjertesag.
Forskellen mellem sind og hjerte
15. Forklar hvad „sindet“ er.
15 Sindet er sædet for tankevirksomheden, det sted hvor den viden vi modtager, bearbejdes. Det samler oplysninger, funderer over disse, og ad fornuftens og logikkens vej drager det slutninger. Med sindets evne til at lære og opfatte knytter det de oplysninger det modtager sammen til begreber og forestillinger der danner bestemte mønstre. (2 Tim. 1:13, NW) Når de enkelte oplysninger tilegnes og falder på plads, kan man sige at man har kundskab. Når man kan omsætte denne kundskab i praksis og klart se hvordan de beslægtede dele passer sammen og udgør en meningsfyldt helhed, har man opnået visdom og forståelse.
16. Hvordan viser Bibelen, i forbindelse med israelitterne i ørkenen, at hjertet påvirker vor handlemåde?
16 Det bogstavelige hjerte er derimod nøje forbundet med ens motiver og følelser. Salmisten skrev: „Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig.“ (Sl. 119:11) At hjertet påvirker vort sind og vor handlemåde fremgår af det der skete da israelitterne traf forberedelser til at opføre åbenbaringsteltet i ørkenen. Beretningen siger at „enhver, som i sit hjerte følte sig drevet dertil“, alle som „følte sig tilskyndet dertil i deres hjerte“, bidrog med materialer, evner og arbejde. (2 Mos. 35:21, 26, 29) Det at hjertet er sædet for motivet, som tilskynder til handling, gør det til indbegrebet af hvad et menneske virkelig er i sit inderste, det apostelen Peter kalder „hjertet, det skjulte menneske“. — 1 Pet. 3:3, 4.
17. Forklar med en illustration forskellen mellem sind og hjerte.
17 En lille illustration kan hjælpe os til at forstå forskellen mellem den rolle sindet og hjertet spiller. Så godt som alle kan erhverve sig kendskab til mekanik gennem studium og praksis. Men den der ikke i sit hjerte har kærlighed til mekaniske ting ville kun føle lidt eller slet ingen trang til at lære om motorer. Hvis hans bil går i stå ved han sandsynligvis ikke hvordan han skal reparere den. Alligevel kan vedkommende være en talentfuld musiker, en dygtig sagfører eller en ferm husmoder der elsker sit arbejde og går op i det fordi det er det han eller hun inderst inde ønsker at være beskæftiget med. Men hvis man grundigt undersøger en dygtig mekanikers baggrund, vil man sandsynligvis opdage at han elsker at arbejde med motorer og at han som dreng altid skulle finde ud af hvad det var der fik noget til at „tikke“. Når han hører en kraftig motor starte og gå som smurt, lyder det som musik i hans ører. Hvad er det vi taler om? Jo, det er om hjertet! Vi taler om hans følelser, motiver og ønsker og ikke blot om hans forstandsmæssige evner til at lære mekanik.
18, 19. (a) På hvilke måder samarbejder sindet og hjertet? (b) Hvordan påvirkes hjertet af det man fylder sindet med?
18 Skønt Bibelen altså viser at hjertet og sindet er to adskilte og forskellige begreber, gives der dog stadig rum for et nært indbyrdes forhold, gensidig afhængighed og samspil mellem dem. Sindet kan nære hjertet, for det er med sindet eller hjernen vi ser, hører, føler og i det hele taget modtager indtryk fra vore sanser. Til gengæld kan hjertet bevæge eller tilskynde sindet, der har sæde i hjernen.
19 Fra man er ganske ung øver sindet en stærk indflydelse på hjertet. Hvis sindet fyldes med de rette oplysninger og man drager de rette konklusioner og der dannes de rette indtryk, vil den gode påvirkning som dette øver på hjertet, forme, beherske og lede hjertets motiver, ønsker og følelser. Hvis sindet fyldes med urette oplysninger, opbygges der urette forestillinger, og følgen er at fordomme, had, frygt, stolthed, griskhed, genstridighed og andre foragtelige egenskaber slår rod i hjertet og genspejles i vedkommendes personlighed, især hvis disse urette tankebaner og indtryk er blevet dannet tidligt i livet. Det er grunden til at man, når man bliver kristen, må lade sig ’forvandle gennem en fornyelse af sit sind’. Paulus formanede: „I skal . . . fornyes i jeres sinds ånd [drivkraft, NW].“ Denne nye ånd eller drivkraft i sindet får vi når Guds ord bliver dybt forankret i vort sind og vi helt og fuldt lader os lede af Guds ånd og derefter nøje giver agt på at vort sind ikke „drages bort fra den oprigtige troskab, mod Kristus“. — Rom. 12:2; Ef. 4:22-24; 2 Kor. 11:3.
20. Beskriv det miljø som i det store og hele former de flestes hjerte i dag.
20 I vor tid kommer de fleste fra hjem og steder med et miljø der byder på alt andet end gode muligheder for at lære noget. Eftergivenhed i hjem og skole har båret frugt i form af en oprørsk, spændingssøgende generation. Alt det dårlige børn lærer og giver sig af med sætter dybe spor i sindet og fordærver hjertet sådan at de, når de bliver ældre, blot gør det der allerede er blevet naturligt for dem. Det abnorme bliver normalt. Kønsakten er blevet noget man hengiver sig til for spændingens skyld og som man siger sjofle vittigheder om, og ikke den rene og glædelige handling som Gud bestemte skulle finde sted, inden for ægteskabets rammer med det formål at der skulle sættes børn i verden. Det at nyde livet, tjene penge, komme frem, blive noget, ikke lade andre bestemme over sig, slå sig løs, stjæle hvis man kan slippe godt fra det — det er blot nogle af kendetegnene på den indstilling som denne verden næsten uudsletteligt indprenter i unge menneskers hjerte.
21, 22. (a) Hvordan beskrives de menneskers hjerte som vender sig bort fra Gud? (b) Hvad sker der, som en modsætning hertil, med hjertet hos dem der tager imod Guds ord?
21 I alle generationer, og især i vor generation, har de fleste vendt sig bort fra Gud idet ’deres tanker er blevet tomme, og deres uforstandige hjerte blevet formørket’, og Gud har derfor ’givet dem hen i deres hjerters lyster til urenhed’. De har vist sig at være ligesom de fleste i Juda, om hvem Jehova sagde at deres synder var „ristet i deres hjertes tavle“ som med diamantspids. Fordi Gud ikke straks har grebet ind og tilintetgjort de onde, „får menneskenes hjerte mod til at gøre det onde“. (Rom. 1:18-32; Jer. 17:1; Præd. 8:11) Alligevel har der op gennem tiden været nogle dyrebare få som under meget ugunstige forhold har arbejdet på i deres hjerte at opelske kærlighed til Gud og retfærdighed. I dag, så langt inde i „endens tid“, finder Jehovas vidner tusinder hvis hjerte har vist sig at være modtageligt for Guds ord og som følger formaningen: „Aflæg derfor al urenhed og alle de mange udslag af ondskab, og tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som har magt til at frelse jeres sjæle.“ „Det [sæden] i den gode jord, det er dem, som hører ordet og gemmer det i et smukt og godt hjerte og bærer frugt i udholdenhed.“ — Jak. 1:21; Luk. 8:15.
22 Selv om det ofte indebærer at de må foretage drastiske forandringer i deres livsførelse, som for eksempel ved at vende sig bort fra en umoralsk adfærd, beherske deres tendens til hidsighed, lægge deres ambitioner bag sig og være absolut ærlige og flittige Guds tjenere, gør de modigt disse forandringer. Hvis vi „påkalder Herren af et rent hjerte“ og bestræber os for at få et godt hjerte, har vi Jehovas løfte om at han vil hjælpe os med at få et sådant. — 2 Tim. 2:22.
23. Hvordan bør vi ærligt ransage vort hjerte?
23 Hvordan er da dit hjerte? Så vidt du ved er dit hjerte rent fysisk sundt i øjeblikket, men hvad der er endnu vigtigere: Hvordan er dit hjerte når du vejer de motiver, følelser og ønsker som udspringer derfra? Når du ransager dit hjerte i lyset af Guds ord, finder du så at det tilskynder dig til at handle ret og at det nærer de rette ønsker og følelser? Lykkes det dig, på de områder hvor du konstaterer visse mangler, at forny og styrke dit hjerte såvel som dit sind med hensyn til at tænke ret og at modstå det ufuldkomne køds tilbøjeligheder og de fristelser der møder dig? Hvis det til en vis grad lykkes dig nu, er det vigtigt at du bliver ved med at opbygge og vogte dit hjerte.
[Illustration på side 270]
Længsler
Motiver
Følelser
Ønsker